RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD. 1 Leder. 2 Risikostyringsnyt APRIL Risikostyring - fremskridt eller tilbageskridt

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN APRIL 2015 INDHOLD 1 Leder Risikostyring - fremskridt eller tilbageskridt 2 Risikostyringsnyt Danmark som indvandringsland - reportage fra konferencen den 16. og 17. april 7 Markedsnyt Integreret sikkerhed giver mere effektiv drift 8 Selvsagt Risikorådgiver - Råb op! Foto: Torben Tranæs fra Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Opslagstavlen Temadag om forsikring og frivillige PRIMO-afslutningskonference

2 LEDER RISIKOSTYRING - FREMSKRIDT ELLER TILBAGESKRIDT? Endnu en konference/årsmøde i vores regi er nu vel overstået! Vi har fået ny formand og en bestyrelse sammensat af rutinerede kræfter fra hele landet. 7. maj 2015 Erfamøde for kommunerne i Region Syddanmark 21. maj 2015 Danske Risikorågiveres temadag om forsikring og frivillige 28. maj 2015 PRIMO-konference: Det aktive medborgerskab - risici og muligheder 28. maj 2015 Metropol: Sorte Svaner og andre særsyn - et miniseminar om risikostyring under usikkerhed juni 2015 Gjensidige afholder konference 18. juni 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 18. juni 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 1. oktober 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland Jeg er sikker på, at den nye bestyrelse nok skal komme godt af sted og komme med nye idéer og tiltag til gavn for foreningen og dens medlemmer. Alligevel tillader jeg mig, som afgået formand, at give mine sidste holdninger og synspunkter til kende her i nyhedsbrevet, inden nye folk og skikke kommer til jeg kan jo ikke lade være. Hvordan har foreningen og risikostyringen så udviklet sig de sidste år er vi blevet dygtigere, har vi fået risikostyringen på dagsorden og nytter det hele noget? Ja det har vi og ja - det gør det! Siden risikostyringens spæde start i 90`erne er der virkelig sket mange forandringer og tiltag. Ordene - risici, risikostyring, risikoledelse, risikoanalyse, risikovurderinger er blevet ord der bruges dagligt i vejledninger, love og bekendtgørelser, i pressen og ikke mindst i almindelig tale. Bæredygtigt byggeri, terrorsikring, tv-overvågning, sikring mod skybrud m.m. er nu en del af vores tænkning i forhold til et mere sikkert samfund. Giver det mere tryghed? Nej tryghed kan ikke skabes ved sikring det skabes mellem mennesker på den måde vi mødes og trives i de pågældende miljøer samt gennem det arbejde der foregår med borgerne i forhold til adfærd og holdninger. Det offentlige er blevet meget dygtigere til at integrere sikkerhed og risikostyring i det daglige arbejde, men vi kan stadig blive endnu bedre og dygtigere, og vi er på rette vej De private er de bedre? Både ja og nej. På nogle områder er de langt foran det offentlige, men på andre er de bagefter. Der er også brug for, at samfundet både offentlig og privat, arbejder endnu mere proaktiv med forebyggelse gerne på et tidligere stadie end nu, hvor ulykken/hændelsen åbenbart skal være sket, før det er muligt at skaffe ressourcer til nødvendige tiltag. Det kræver også et bedre samarbejde på tværs af det politiske niveau, den offentlige administration og de private aktører/leverandører. Her på falderebet kan jeg se tilbage på 10 gode år i bestyrelsen heraf de sidste 6 som formand super godt bakket op af bestyrelsen og jer medlemmer. Held og lykke med jeres arbejde fremover jeg er sikker på, at I nok skal lykkedes med jeres arbejde både i foreningens regi, men også i jeres daglige virke ude i det offentlige og private marked. Jeg ønsker jer alt godt i fremtiden pas godt på jer selv, jeres familier og jeres kunder borgerne i samfundet. Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 RISIKOSTYRINGSNYT DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND - Reportage fra konferencen den 16. og 17. april For sidste gang, som formand, bød Steen Nedergaard Jensen velkommen til Danske Risikorådgiveres risikostyringskonference. Temaet dette år var indvandringen i Danmark udfordringer og risici. Af Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation, konsulent for Danske Risikorådgivere Steen gennemgik programmet for dagen og overlod mikrofonen til ordstyrer Hans Engell, som fortalte om baggrunden for konferencen og om de forskellige tilgange til integration i Danmark fra skiftende regeringer inden for de sidste 20 år. Vi står stadig med store problemer i nogle områder og statistikker viser, at skoler med mange indvandrere halter bagud i forhold til gennemsnittet i Danmark. Mange tal viser, at vi er langt fra målet, når vi må konstatere efter 10 år i Danmark er kun 4 % i arbejde. Samtidig må vi ikke glemme den store del, der bidrager til det danske samfund, Indledte Hans Engell. Men hvad er status? Forskningsdirektør på SFI Torben Tranæs startede sit oplæg med at skitsere, hvordan indvandringen i Danmark havde forløbet fra 1960 erne til 2010 erne. Med udsigt til den aldrende befolkning, havde vi i Danmark brug for arbejdskraft, men i 80 erne begynder indvandredebatten for alvor, da man begynder at indse hvilke udfordringer indvandringen også medfører. At løse aldringsproblemet med indvandring ser ikke ud til at lykkes, da indvandrere også trækker på velfærdsydelserne. For at det danske velfærdssamfund hænger sammen, skal der være en beskæftigelsesgrad på I midten af 90 erne var beskæftigelsesgraden blandt de årige indvandrere på Det fik for alvor politikerne til at åbne øjnene, og mange nye initiativer blev iværksat. Hvorfor er beskæftigelsen så lav? En af de væsentligste grunde til at så relativt få indvandrere kommer i arbejde, efter de er kommet til Danmark er, at der i Danmark generelt er et højt uddannelseskrav - også inden for lavt-rangerende jobs. De fleste indvandrere kommer Danmark med et ønske om at arbejde, men uddannelse er en stor barriere for mange. Kulturen spiller også en stor rolle, da kvinder i langt de fleste lande arbejder mindre end i Danmark. Derfor er der ikke tradition for at kvinder, blandt ikke-vestlige lande, arbejder ude. Og forholdet mellem indtjening ved at gå på arbejde og få understøttelse er relativ lav i Danmark ca. 100 Euro, hvilket også ligger til grund for den lave beskæftigelse. Motiver for at komme til dk Der er generelt tre grunde til at så mange flygtninge søger til Danmark. Mange ønsker at arbejde under bedre forhold og til en bedre løn. Men mange kommer også som flygtninge og via familiesammenføringer. I 1973 stoppede man beskæftigelsesindvandringen, og indvandringen kom derefter primært via familiesammenføringer og flygtningestrømme. Dette skabte en ubalanceret indvandringspolitik og betød, at Danmark modtog mange indvandrere, som ikke kunne få arbejde. Det samme skete i de andre nordiske lande. 2

4 De sidste års reformer Fra slutningen af 1990 erne og til nu har man brugt forskellige redskaber til at få ændret på sammensætningen i indvandrestrømmen. Man fik fx indvandrer og flygtningen ind under den generelle aktive arbejdsmarkedspolitik i 1996/1997. Det fik flere i arbejde. Tilknytningskravet krævede, at man havde mindst ligeså stor tilknytning til Danmark som man havde til ens ophavsland for at kunne få familiesammenføring. I 2002 kom 24-års reglen, og strammere flygtningeregler blev også indført. Udover starthjælpen kom der også et kontanthjælpsloft for indvandrere. I princippet handlede det om at styre hvem der kom hertil. Virker 00 ernes politik? Ifølge Torben Tranæs virker 00 ernes politik. Vi kan se, at flere er kommet i arbejde, der er færre årige, der bliver gift i 1997 blev 20 % gift, hvilket var faldet til 5 % i Der er færre flygtninge og familiesammenføringer, og flere kommer kun til Danmark, hvis de har et arbejdsmotiv for at komme hertil, forklarer Torben Tranæs. Beskæftigelsesgraden blandt indvandrere er steget i perioden fra , og ser vi på perioden fra 2009 til 2013 er beskæftigelsen blandt danskere gået tilbage, til dels pga at vi bliver færre danskere, hvor den blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget. Der er udsigt til at bidraget til den danske stat fra indvandrere stiger. I 2050 vil vi se, at indvandrere bidrager langt mere til velfærden end de gør i dag. De høje overførsler i Danmark kan være en god forklaring på, hvorfor beskæftigelsen er lav blandt indvandrere. Men i Danmark vil vi gerne bevare velfærden og samtidig have indvandrere i beskæftigelse. Derfor kræver det en passende indvandringspolitik, der tager højde for disse udfordringer, forklarer Torben Tranæs. Udenlandske erfaringer I Sverige er det nemmere at få opholdstilladelse. Der er få barriere for at få ophold i Sverige, men det ser ud til at Sverige har udfordringer med at få deres indvandrere i beskæftigelse. Portugal, Canada, USA og Italien klarer sig langt bedre med at få indvandrere i arbejde. Bekæftigelsesgraden er i dag omkring 47 procent blandt indvandrere i Danmark og er blevet forbedret fra 1. til 2. generations indvandrere. Spørgsmålet er så om 3. generation kan få beskæftigelsesgraden til at stige endnu mere, afsluttede Torben Tranæs. Efter Torben Tranæs skulle vi høre om indvandring i Danmark fra en politikers synspunkt. Fatma Øktem var blevet indbudt til at fortælle om sin baggrund som indvandrer i Danmark og om sine syn på den indvandringspolitik, der hidtil er blevet ført i Danmark, og hvilke tiltag hun mener vil hjælpe til en bedre integration. 3

5 Forventninger til indvandrere Når man som indvandrer ankommer til Damark, bør man ifølge Fatma Øktem få at vide, at Danmark er et velfærdssamfund, hvor det er gratis at uddanne sig, det er gratis at gå til læge og blive behandlet på hospitalet, men samfundet forventer til gengæld, at man også yder sit og bidrager til velfærden. En af grundende til at så få indvandrere, i forhold til danskere, er i arbejde er, at incitamentet for at tage et arbejde er for lille. Den ydelse man kan modtage fra det offentlige er alt for høj i forhold til, hvad man får udbetalt ved fx at arbejde som kassedame. Fatma Øktem så gerne at man indførte en 225-timers regel, hvor man hvert år minimum skal arbejde 225 timer, for at kunne modtage offentlige ydelser. Men vi er selvfølgelig nødt til at forholde os til hvilke forudsætninger, indvandrerne kommer med, før vi kan kræve at 225-timers reglen kan opfyldes, forklarer Fatma Øktem. Hvordan har integrationen det i dag? Vi kan se at kvinder med indvandrebaggrund lakker bagud på arbejdsmarkedet. Nogle grupper især har ekstrem lav beskæftigelse. Det kan der være flere grunde til herunder traumer fra deres fortid. Men det kan ikke kun være på grund af, at de kommer fra krigshærgede lande. Fx er kvinder fra Bosnien repræsenteret i langt højere grad end kvinder fra fx Somalia og Syrien, fortæller Fatma Øktem. Når det kommer til uddannelse kan vi se, at pigerne klarer sig godt. En del af forklaringen herfor ligger formentlig i, at de er kommet til et land, hvor de har mulighed for at blive ligestillet med mænd og har derfor meget at skulle bevise, fortæller Fatma Øktem. Drengene klarer sig derimod dårligere, men jeg håber, at den nye folkeskolereform vil gøre en forskel for drengene og skabe mere tid til læring og mindre tid til ballade, fortsætter Fatma Øktem. I indvandrehjem betyder det meget, at moren kommer ud og arbejde, da pigerne ellers fastholdes i hjemmet og drengene sendes ud og lege. Vi kan ikke lovgive om folks holdninger, men vi kan påvirke den. Og derfor er det vigtig at vi har fokus på kvinderne. Det er op til den enkelte at tage ansvar for sin egen integration, afslutter Fatma Øktem. Efter Fatma Øktems indlæg skal vi høre fra en praktiker på området, Anders Glahn, som er fritids- og ungdomskoleleder i Aarhus Kommune og arbejder med unge i Fritidscenter Gellerup og Toveshøj. Anders Glahn indleder med at fortælle, hvorfor han ikke har deltaget i formiddagens oplæg - han har haft møde med politiet, da fem af hans unge lige er blevet løsladt og fire andre bliver løsladt snart. Så han kunne da godt tænke sig lidt risikostyring i området. Anders Glahn fortæller lidt spøgefuldt om udviklingen i Gellerup fra 1980 ernes uromagere, Johnny, Brian og Renéer, til de uromagere vi ser i dag - Ahmed, Mohammed osv. De sociale problemer er de samme i dag som dengang, og de samme metoder virker. Det gælder om at få de unge til at tro på sig selv, så de ikke går ud og laver ballade for at bevise et eller andet overfor dem selv eller andre, fortæller Anders Glahn. 4

6 For at give os en idé om, hvilke udfordringer man står med i Gellerup lister Anders Glahn en række tal op for os: I Gellerup er 50 procent under 21 år - på landsplan er tallet 22 procent En stor del af beboerne lider at posttraumatisk stress For hvert barn på landsplan er der 4 voksne I Gellerup er det en til en Det er det fattigste område i Aarhus Kommune Men trods de nedslående tal og oplysninger, er kriminaliteten i Gellerup lavere end den var i 1980 erne, fortæller Anders Glahn. Hvad kan vi lære af erfaringerne fra Aarhus Anders understreger, hvor vigtigt det tværfaglige arbejde er, og hvor vigtigt det er at respektere de mennesker, man arbejder med. Det tværfaglige arbejde involverer politi og socialforvaltningen, og der holdes månedlige møder, hvor man blandt andet sammenligner cpr-numre på de personer, der har lavet ballade siden sidst, for at få overblik over om de har lavet ballade andre steder også. Vi skal forholde os til civilsamfundet, så når politikerne fra centralt hold vil igangsætte nye initiaviter, forstyrrer det vores arbejde i lokalområderne, fortæller Anders Glahn. Han fortsætter, vi ved hvad der virker og vi gør et stort stykke arbejde for vores unge holder sig fra kriminalitet og så har vi ikke brug for en masse nye idéer, man gerne vil prøve af fra centralt hold. Efter dagens spændende indlæg, havde man mulighed for at deltage i en række workshops, hvor vores samarbejdspartnere Contea, Gaihede, RM-Group og Michael Nørager fra Aarhus Universitet delte ud af deres erfaringer og råd. Vi håber, alle blev inspirerede og fik lidt ny viden med hjem i baggagen. Klokken fem ringede det ind til dette års generalforsamling, hvor der skulle tages afsked med bestyrelsesformand Steen Nedergaard Jensen og vælges ny formand, næstformand, bestyrelsesmedlemmer og 1. suppleant. Bestyrelsen ser nu således ud: Formand: Torben Jacobsen, Bygningsstyrelsen Næstformand: Flemming Riddersholm Nielsen, Holstebro Kommune Bestyrelsesmedlem: Finn Vangsted Kjærulf, Frederikshavn Kommune Bestyrelsesmedlem: Thomas Harbo Sørensen, Viborg Kommune Bestyrelsesmedlem: Janne Thomsen, Haderslev Kommune 1. suppleant: Peter Oriat, Ishøj Kommune 5

7 På generalforsamlingen skulle også årets sikkerhedspris overrækkes. I år vandt Christina Stensgaard fra Favrskov Kommune prisen for projektet Kodejagt. Projektet gik i sin enkelthed ud på at skabe noget aktivitet omkring skolerne i ferieperioder. Derfor lavede man en konkurrence for børn og unge, hvor de skulle finde bogstaver omkring skolen, som tilsammen dannede et ord. Stort tillykke til Christina! Efter generalforsamlingen gik alle til festmiddag med underholdning, som dog var lidt anderledes end oplyst i programmet. Vi fik dog alle rørt lattermusklerne ved tryllekunstneren Kristian Skovbos show. Trods lidt seje bøffer, håber vi alle havde en hyggelig aften. Dagen derpå Morgenens første indslag kom fra Søs Egelind, som på humoristisk vis fortalte os lidt om sin barndom og om hvordan humoren har hjulpet hende igennem svære tider. Blandt andet har hun været igennem en skilsmisse og to kræftforløb. Humoren bruger hun ikke for at gøre nar eller for at udstille nogen, men hun elsker at få andre til at le og er generelt god til at se det sjove i en given situation. Og det er bare sjovere, hvis vi går gennem livet med humoren i behold, sagde Søs Egelind. Efter Søs Egelind, skulle vi høre dagens sidste oplæg fra Kai Vittrup. Kai Vittrup fortalte om sine mange udsendelser til krigshærgede lande og om hvordan sikkerhed har spillet en afgørende rolle, både når sikkerhedsforanstaltninger skal træffes for at minimere risici som situationen er i Folketinget, og hvordan sikkerhedsforanstaltninger både giver muligheder og begrænsninger for de, der arbejder i verdens brændpunkter. Vi fik mange eksempler på, hvordan forskellen mellem liv og død kan bero på tilfældigheder en situation Kai Vittrup selv har stået i mange gange. Efter dagens sidste oplæg var der frokost inden afrejse. Danske Risikorådgivere vil gerne sige tak til alle der deltog på dette års møde og på gensyn næste år. 6

8 MARKEDSNYT INTEGRERET SIKKERHED GIVER MERE EFFEKTIV DRIFT Brandalarmering, adgangskontrol og overvågning kan integreres i en samlet softwareløsning - og forenkle drift og vedligeholdelse af installationerne. Af Thomas Rolsted Kontaktoplysninger Schneider Electric David Neville david.neville@schneider-electric.com Tlf.: Sikkerhedsløsninger kommer som bekendt i mange afskygninger og har traditionelt været delt op i isolerede områder, især brandalarmering, adgangskontrol og overvågning. Det koster mange ressourcer, både til den daglige drift og til løbende vedligeholdelse af installationerne. For offentlige virksomheder, som typisk har adskillige bygninger med sikringsinstallationer, er det en udfordring - ikke mindst når installationerne skal udvides til flere bygninger. Løsningen er mere og bedre integration af sikringsinstallationerne, og det er noget, virksomheder og institutioner i den offentlige sektor efterspørger. Tendensen er helt klar: Offentlige virksomheder vil have mere sammenhængende løsninger. Det er ganske enkelt et krav, at de eksisterende ressourcer bliver udnyttet bedre, og det gør man blandt andet ved at få mere intelligens og sammenhæng i installationerne, siger David Neville, produktchef for brand, sikring og måling hos Schneider Electric Danmark. Eksisterende anlæg kan udbygges Schneider Electric er en af markedets førende leverandører af udstyr til sikringsinstallationer, fx ESMI-brandalarmeringsanlæg og Pelco-videoovervågningskameraer. Det er blandt andet de meget udbredte ESMI-anlæg, som med fordel kan udbygges til en integreret sikkerhedsløsning. Det kan man gøre ved at integrere Esgraf software med det eksisterende ESMIbrandalarmeringsanlæg og den øvrige sikringsinstallation. Resultatet er, at man har det fulde overblik over brandalarmering, adgangskontrol, tyverisikring og videoovervågning i et og samme brugerinterface, forklarer David Neville. Blandt de åbenlyse fordele ved den form for integreret sikkerhed er, at man udnytter de eksisterende ressourcer bedre. Vagtpersonale har det optimale overblik og kan reagere hurtigere og mere effektivt på hændelser, men der er også en række mere overordnede og langsigtede fordele for offentlige virksomheder. Proaktiv vedligeholdelse Med en integreret løsning fra én leverandør har man ikke længere tre-fire forskellige systemer, som medarbejderne skal uddannes i, og som kræver flere forskellige servicekontrakter. Desuden er det langt nemmere at udvide sikkerhedsinstallationen til at omfatte flere bygninger, siger David Neville. Han peger også på mere effektiv, proaktiv vedligeholdelse af installationerne som en sidegevinst ved en integreret sikkerhedsløsning. For eksempel holder den overliggende Esgraf software øje med branddetektorernes forureningsgrad og foreslår planlagt vedligehold. Det sparer ressourcer til fx manuelt eftersyn og afprøvning af hver (Foto: Jens enkelt Fischer) detektor. 7

9 SELVSAGT RISIKORÅDGIVER - RÅB OP! ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen Øvrige klummeskribenter: At Danmark konstant er et potentielt terrormål stak sit grimme hoved frem tidligere på året. I efterdønningerne må enhver offentlig institution nu spørge sig selv: Er vi et terrormål? Når du som risikorådgiver stiller dig selv det spørgsmål, vil jeg opfordre dig til at tænke terror i bredest mulig forstand. Der er nok ikke mange kommuner i Danmark, der ser sig selv som et oplagt mål for en selvmordsbomber eller en mere eller mindre religiøs fanatiker, der mener at den bedste måde at formidle sin sag er at begynde at skyde vildt omkring sig. Men terrorsikring er også meget andet, og terrorsikring kan sænke risikoen for nogle af de trusler, en offentlig myndighed i dag står overfor. Hærværk, trusler og i sidste ende vold mod kommunens medarbejdere er i dag blevet en reel risiko, når en vred borger leder efter en syndebuk. Sådanne hændelser minder i metode, konsekvens og påvirkning af offeret på mange måder om terror, og terrorsikring er måden at gå risikoen i møde på. Udfordringen er at komme med fra starten af processen. Når kommunen bygger nyt eller bygger om, bør du melde dig på banen og deltage med din viden lige fra starten, så terrorsikring bliver tænkt ind i hele projektet fra start til slut. På den måde bliver (terror)sikringen effektiv og langt billigere end en række halvdårlige lappeløsninger efter byggeriets færdiggørelse. Der er mange ting, der skal tænkes ind i en byggeproces, og det er ikke altid nemt at komme til orde. Men jeg håber og tror på, at du som risikorådgiver vil råbe op og sørge for, at du bliver hørt. Iver Tarp Adm. direktør Glade Chefer SikkerhedsBranchen vil gerne hjælpe dig, men vi kan ikke råbe for dig. Til gengæld kan vi forsyne dig med nogle af de redskaber, du skal bruge i arbejdet med at tænke terrorsikring ind i hele byggeprocessen. Derfor har vi lavet guiden Terrorsikring sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger, som guider dig igennem alle byggeprocessens faser og tydeliggør, hvordan du inkorporerer din risikoledelse i hele byggeriet. Find guiden på vores hjemmeside og brug den, når du råber op. Michael Vindfeldt Advokat (L), partner SIRIUS advokater 8

10 OPSLAGSTAVLEN TEMADAG OM FORSIKRING OG FRIVILLIGE Danske Risikorådgivere inviterer medlemmer og andre interesserede til temadag den 21. maj 2015 på Odense Rådhus. TID OG STED Torsdag den 21. maj 2015 Kl Odense Rådhus, Festsalen Flakhaven Odense C TILMELDING Du kan tilmelde dig via til info@danskerisikoraadgivere.dk eller på telefon på Tilmelding skal ske senest fredag den 15. maj 2015 PRIS FOR DELTAGELSE Medlemmer: Gratis for medlemmer. Program Kl. 10:00 Kl. 10:15 Kl. 10:20 Kl. 10:30 Kl. 11:30 Kl. 12:00 Kl. 13:00 Ankomst og kaffe Velkomst Danske Risikorådgivere Baggrund for temadagen og præsentation V/ næstformand Flemming Riddersholm Arbejdsskader og frivillige - oplæg ved panel (diskussion og dialog) V/ Preben Hansen, Arbejdsskadestyrelsen og Claus Tønnesen, Forsikring og Pension Uledsagede flygtingebørn - kommunens pligter V/ Gjensidige Forsikring Frokost Oplæg om Lab-loven/arbejdsskade og ansvarsproblematikker V/Contea Dog tillader vi os at opkræve et udeblivelsesgebyr på kr. 500,- Ikke-medlemmer: kr. 500,- Ved tilmelding bedes du oplyse på samtlige deltagere og EAN/CVR nummer. Kl. 14:00 Pause med kaffe og kage Kl. 14:15 Debat fortsættes (netværk) Kl. 14:45 Afrunding Det endelige program bliver sendt til alle medlemmer i næste uge. Der tages forbehold for ændringer i programmet (Foto: Jens Fischer) 9

11 OPSLAGSTAVLEN DET AKTIVE MEDBORGERSKAB - RISICI OG MULIGHEDER Velfærden forandrer sig. Borgerne skal i stigende grad være aktive i at skabe både egen og andres velfærd, og kommunerne skal forholde sig til spørgsmål om ansvar, sikkerhed og nye samarbejdsformer. KOMDIR og PRIMO inviterer i samarbejde med Mandag Morgen til konference om aktivt medborgerskab og nye kommunale lederroller. Konferencen markerer samtidig afslutningen på PRIMO Danmarks 10-årige virke for risikoledelse i den offentlige sektor. Tilmeld dig inden 4. maj! TID OG STED Torsdag den 28. maj 2015 Kl Københavns Rådhus, Festsalen Rådhuspladsen København V DELTAGERE Kommunale beslutningstagere, særligt interesserede samt repræsentanter fra Foreningsdanmark TILMELDING Skal ske til PRIMO s sekretariat: admin@primodanmark.dk Telefon: Tilmelding skal ske senest 4. maj 2015 PRIS FOR DELTAGELSE Deltagelse er gratis ARRANGØRER Konferencen er arrangeret af KOMDIR og PRIMO i samarbejde med Mandag Morgen PROGRAM Frokost Velkommen Niels Højberg, kommunaldirektør i Aarhus Kommune, og Morten Hyllegaard, direktør, Mandag Morgen Kommunerne og det civile samfund - et blik på velfærdsudviklingen Jacob Torfing, PhD og professor, Roskilde Universitet Sammen om ny velfærd - perspektiver fra praksis Indspark fra bl.a. Anders Folmer Buhelt, sekretariatschef, Ungdommens Røde Kors, der deler dogmet Vi skal slå frivilligheden ihjel! Nye roller - ny kommunal ledelse Viden og debat med bl.a. Pia Gjellerup, centerleder, Center for Offentlig Innovation og Henrik Kolind, kommunaldirektør, Roskilde Kommune og kommende formand for kommunaldirektørforeningen Netværk og kaffe Ny velfærd, nye risici og nye lederroller - debat i fiskebowlen Tag del i debatten med dine erfaringer og visioner år med PRIMO Danmark - og lancering af publikationen Kommunal risikoledelse - 10 år med PRIMO Claus Thykjær, kommunaldirektør, Guldborgsund Kommune, og Niels Højberg, kommunaldirektør, Aarhus Kommune Netværk og vin (Foto: Jens Fischer) 10

12 OPSLAGSTAVELEN DANSKE RISIKORÅDGIVERES GENERALFORSAMLING DEN 16. APRIL 2015 Referatet fra Danske Risikorådgiveres generalforsamling ligger nu på vores hjemmeside. DANSKE RISIKORÅDGIVERES BESTYRELSESMØDE DEN 15. APRIL 2015 Du kan læse referatet fra bestyrelsesmødet på Danske Risikorådgiveres hjemmeside. BILLEDARKIV Du kan se billeder fra Danske Risikorådgiveres konference den 16. og 17. april på foreningens hjemmeside 11

13 DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE