December. DDS 312,5a+b Giv i korset styrke, lys i dødens mørke, trøst på trængsels vej! Løft til Himlens høje hjerte, ånd og øje, og forlad os ej.

Transkript

1 1 Salme 134,1 Lovpris Herren, I Herrens tjenere, alle I, som gør nattjeneste i Herrens hus. (Læs Sl 134,1-3) ApG 16,25 Omkring midnatstid var Paulus og Silas i bøn og lovpriste Gud, mens fangerne lyttede til dem. December DDS 312,5a+b Giv i korset styrke, lys i dødens mørke, trøst på trængsels vej! Løft til Himlens høje hjerte, ånd og øje, og forlad os ej. 2 Salme 135,4 For Herren, har udvalgt Jakob som sin ejendom, han valgte Israel som sit kæreste eje. (Læs Sl 135,1-7) Joh 15,16 Det er ikke jer, som har udvalgt mig; nej, jeg har udvalgt jer, og givet jer opgaven at gå hen og handle sådan, at I bærer frugt, en frugt, som skal vare ved. DDS 43,5a+b Så hvil, min sjæl, foruden plage så stille i din Jesu skød! Lad dig den glæde ej betage, men glæd dig derved til din død, at Gud i Kristus dig udvalgte og alle dine tårer talte. 3 Salme 135,14 Herren vil gøre sig til talsmand for sit folk, han vil vende sit sind til at tage sig af sine tjenere. (Læs Sl 135,8-14) Joh 5,24 Som sandt er, jeg forsikrer jer: Den, der hører mit ord og tror ham, der har sendt mig, ejer evigt liv. For ham er der ikke mere nogen dom. Han er allerede gået over fra døden til livet. DDS 590,5 Min Søn til nådestol jeg offentlig fremsætter, hans pine, død og blod al verdens synd udsletter; hvo ret af hjertens grund på denne Søn vil tro, skal aldrig blive dømt, men finde evig ro.

2 4 Salme 135,15 Folkenes guder er sølv og guld, skabt af menneskehænder. (Læs Sl 135,15-21) ApG 17,29 Når vi således har vort udspring i Gud, må vi ikke tænke, at det guddommelige har noget til fælles med guld, sølv eller sten formet af menneskers kunstfærdighed og menneskelig fantasi. DDS 397,3a Vi ere, vi bleve, vi røres, vi leve i Kristus, Guds levende Ord. 5 Salme 136,4 Uden hjælp gjorde han de største undere, hans trofasthed varer ved. (Læs Sl 136,1-9) Joh 9,32 Endnu aldrig har nogen hørt om et menneske, som har skænket synet til en person, der er født blind. DDS 4,3 Aldrig noksom dig kan love mand på mark og fugl i skove for din miskundhed; lige god i ny og næde gør du, os til gavn og glæde, mer end engle ved. 6 Salme 136,16 Han viste sit folk vejen gennem ørkenen, hans trofasthed varer ved. (Læs Sl 136,10-22) Es 58,11a Da skal Herren uafbrudt blive ved med at lede dig. DDS 610,4 Bliv hos mig, kære Herre Krist! Blandt verdens tusind farer jeg finder aldrig ro og rist, når du mig ej bevarer, når du ej med din hyrdestav, o gode hyrde, til min grav mig skærme vil og lede.

3 7 Salme 136,23 Han tænkte på os, da vi blev fornedret, hans trofasthed varer ved. (Læs Sl 136,23-26) 1 Pet 5,6 Ydmyg jer da under Guds mægtige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. DDS 32,3 Stå, kristensjæl, kun lidet stille, og vær fornøjet med Guds vej! Hans visdoms råd er altid milde, hans forsyns øje sover ej; den gode Gud, vor skabermand, bedst skønner, hvad os gavne kan. 8 Salme 137,9 Lykkelig den, der griber Babels spæde afkom og knuser dem mod klippen. (Læs Sl 137, 1-9) Åb 18,21b Således skal Babylon, den store stad, blive slængt bort og aldrig mere blive fundet igen. DDS 274,8 Ja, bed for Babel,* til grant du ser, * de gudløse at bøn og sukke ej både mer mod undergangens bølge! Da råber Herren: Jeg kommer snart! og bruden svarer: Med lynets fart i sky jeg dig skal følge! 9 Salme 138,4 Alle jordens herskere, Herre, skal prise dig, når de hører, hvad din mund har sagt. (Læs Sl 138,1-8) Ef 2,13 Nu er I, som førhen var langt borte, imidlertid kommet nær i Kristus Jesus, ved Kristi blod. DDS (252,3) Du, Herre, har i hænde de store med de små, du hjerterne kan vende, som bækkens vande gå; lad nåden blive stor til alle at forlige, som med hverandre krige på hele verdens jord!

4 10 Salme 139,2b Selv på lang afstand kender du mine tanker. (Læs Sl 139,1-12) Luk 22,61 Herren vendte sig om og så på Peter, og Peter kom i tanke om, hvad Herren havde sagt til ham: Før hanen galer i nat, vil du komme til at fornægte mig tre gange. DDS 186,6 Ingen sorrig og elende dig, o Jesus, hindre kan; du dit øje hen vil vende på den usle, faldne mand. Han og mærked, at du så alt, hvad i hans hjerte lå, og hvad skyld der i ham findes, så dit sande ord han mindes. 11 Salme 139,17 O Gud, dine tanker er alt for høje for mig, summen af dem er alt for stor for mig. (Læs Sl 139,13-18) Rom 11,34 Hvem kender Herrens tanker? Hvem har været hans rådgiver? DDS 170,3 Men Gud, som er på nåde rig foruden mål og ende, den sidste gør den første lig* og giver så til kende, at gerning ej fortjene kan sin del udi Guds Himmel-land, hans nåde det skal sende. 12 *Matt 20,16 Salme 139,23 Ransag mig, o Gud, og kend mit hjerte, undersøg mig til bunds og kend mine tanker. (Læs Sl 139,19-24) Es 64, 5a Alle har vi gjort os urene, vor egen retfærdighed er som snavsede klæder. DDS 498,2 Mit hjerte gøres bange for mine synder mange, dog Jesus er min trøst: jeg tror ham vel for alle, han vil mig ej undfalde,* han har mig med sit blod forløst. *svigte

5 13 Salme 140,4 De skærper deres tunge som en slange, øglegift skjuler sig bag deres læber. (Læs Sl 140,1-6) 1 Pet 3,10 Den, der elsker livet og vil nyde lykkelige dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læbe fra at tale svig. DDS 686,5 Bær sorg for synden, frygt din Gud, din tunge hold i tømme, at du dit hele levned ud hans navn må ret berømme! 14 Salme 140,13 Jeg ved, at Herren fører de svages sag, han fører retten til sejr for de undertrykte. (Læs Sl 140,7-14) Es 25,4 For du har været en tilflugt for de ringe, et fast holdepunkt for de fattige i deres nød, et ly mod regnskyl, en skygge mod hedebølger. DDS 585,2 Den tolker da sit savn i Jesu Kristi navn, den råber: Abba, Fader! på dig jeg mig forlader, du hjælpe vil og råde dit barn i nød og våde. 15 Salme 141,9 Forskån mig for nettet, som de har spændt ud, for faldgruben gravet af dem, der gør uret. (Læs Sl 141,1-10) Rom 12,19 Tag ikke jer selv til rette, kære menighed, det tilkommer ikke os, men Gud at blive vred, sådan som der står skrevet: Mig tilkommer det at hævne, Jeg vil gengælde, siger Herren. DDS 679,2 Den kærlighed, du har til mig, har os tilsammen bundet; nu kommer Djævlen med sin svig og siger, han har vundet! Du er dog ej den falske vej, jeg ved det vist, du sviger ej, jeg før din hjælp har fundet.

6 16 Salme 142,4a Det er lige før, at jeg mister modet, du ved hvordan og hvorfor. (Læs Sl 142,1-8) Joh 21,17b Herre, du ved alt! Du ved, at jeg holder af dig. DDS (594,4) O, hvor bliver hjertet let, når man elsker Jesus ret, agter ingen anden gave, når man må sin Jesus have, da forlanger det ej mer, thi i ham det alting ser. 17 Salme 143,7 Skynd dig at svare mig, Herre, jeg kan ikke mere; vend dog ikke dit ansigt bort fra mig, ellers bliver jeg, som var jeg død og begravet. (Læs Sl 143,1-6) Luk 18,7-8a Skulle Gud da ikke skaffe sine udvalgte ret; de, der dag og nat råber til ham om hjælp? Skulle han være langsom til at hjælpe dem? Jeg siger jer: Han vil dømme dem til deres fordel, og han vil ikke trække det i langdrag. DDS 492,4 Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage? Gud os i Kristus retfærdige gør, her er velsignelsens fylde at smage, her er Guds nåde og Himlenes dør. 18 Salme 143,8b Vis mig den vej, som jeg må gå, det er dig, som min længsel gælder. (Læs Sl 143,7-12) Joh 14,6 Jesus svarede: Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Kun gennem mig har man adgang til Faderen. DDS 18,5 I Jesu navn vi går da trygt, hvor Jesu Ånd os driver; han dæmper al vor tvivl og frygt og i vort hjerte skriver: Så siger Jesus Kristus: Jeg er sandhed og den rette vej i lys og løn til livet.

7 19 Salme 144,1 Velsignet er Herren, min klippe: Mine hænder træner han til striden, mine fingre bliver skolet til våbenbrug. (Læs Sl 144,1-8) 1 Tim 6,12 Strid troens gode strid, grib det evige liv, det er du kaldet til, og det har du bekendt dig til. DDS (116,2) At have stridt den gode strid og vandret ufortrøden på troens vej til sidste tid, hvor er det sødt i døden! Vel den, sin Herre tro har tjent, sin gerning gjort, sit løb fuldendt og bort i fred kan fare! 20 Salme 144,15b Mere end lykkeligt er det folk, der har Herren til Gud. (Læs Sl 144,9-15) Åb 19,9a Mere end lykkelige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsmåltid. DDS 83,2 Saligt, hvor han drager ind, saligt er det folk, det rige: dér skal sorgen fly af sind, dér skal synd og død bortvige; dér skal kærligheden bo, dér skal fredens palme gro, dér skal håbet evig bygge under kerub-vingers skygge. 21 Salme 145,7 De lovsynger din overstrømmende godhed, de jubler over din retfærdighed. (Læs Sl 145,1-7) Rom 5,1 Retfærdiggjort ved tro har vi fred med Gud ved Jesus Kristus. DDS 262,4 Evig sejer nu jeg ejer altid, Herre Krist, i dig; jeg har vundet, du har fundet fuld retfærdighed til mig; skyld foruden kommer bruden nu med lovsang frem for dig.

8 22 Salme 145,8 Herren er nådig og fuld af barmhjertig, langsom til vrede og uforanderlig i sin kærlighed. (Læs Sl 145,8-14) 1 Tim 1,13b Men jeg har fundet barmhjertighed, fordi jeg, endnu vantro, handlede i uvidenhed. DDS 487,4 Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. 23 Salme 145,20 Enhver, der elsker ham, holder han i live, men de onde gør han til intet, alle som én. (Læs Sl 145,15-21) Joh 17,11b Hellige Fader, bevar dem i dit navn, de, som du har betroet mig, at de må være ét, som vi er ét. DDS 458,5 Du, som alt formår at virke, samler os udi din kirke ved din Ånd og ved dit ord, gør os dine helgen lige, brødre med dem i Guds rige, søskend hist om Himlens bord! 24 Salme 146,5 Mere end lykkeligt er det menneske, der har Jakobs Gud som sin hjælper, og som sætter sit håb til Herren, hans Gud. (Læs Sl 146,1-l0) Joh 11,40 Har jeg ikke sagt dig, at du skal se Guds herlighed, blot du tror? DDS 541,1 Vær du mig nær! Nu aftnen sænker sig, snart mørket råder, vær du nær hos mig! Når andres hjælp og trøst er intet værd, du, hjælpeløses hjælp, vær du mig nær!

9 25 Salme 147,6 Herren er en støtte for de sagtmodige, men de hovmodige styrter han til jorden. (Læs Sl 147,1-6) Es 66,2b Mine øjne hviler på det knuste og angrende menneske, som bæver for mit ord. DDS 609,1 Dybt fornedres skal enhver, som sig selv ophøjer, højt ophøjes skal enhver, som sig selv nedbøjer;* det er børnelærdom fin, som vor Herre kalder sin, har og klart beseglet. 26 *Luk 18,14 Salme 147,9 Han sørger for føde til dyrene og mætter ravneunger, der skriger. (Læs Sl 147,7-11) Rom 8,32 Han, som ikke engang sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvordan skulle han efter sådan en gave kunne andet end skænke os alt med ham? DDS 677,5 Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet. 27 Salme 147,13 Han forstærker dine portstænger, han velsigner dine børn indenfor dine mure. (Læs Sl 147,12-20) Mrk 10,16 Da tog han børnene i sine arme, lagde sine hænder på hver af dem og velsignede dem. DDS 447a Herren strækker ud sin arm, små vil han velsigne; kommer, små, til Jesu barm, lærer ham at ligne!

10 28 Salme 148,6 Han gav dem en plads for evigt og altid, han fastsatte en forordning, som de ikke overskrider. (Læs Sl 148,1-6) Rom 1,20 Siden verdens skabelse har vi kunnet betragte hans usynlige væsen, og hans værker vidner om hans evige magt og godhed. DDS 15,7 Hvad skal jeg sige, når jeg ser, hvor stjerneflokken blinker, hvor mildt enhver imod mig ler og op til himlen vinker? 29 Salme 148,14 Han ophøjer sit folks horn, alle hans trofaste skal lovprise ham, Israels børn, et folk, der står ham nær. Halleluja. (Læs Sl 148,7-14) Luk 2,30-32 Et lys, som skal åbenbares for hedninger, og en herlighed for dit folk Israel. DDS 133,3 Ham til os alle du har sendt, vor sjæl til både,* for hele verden gør du kendt i ham din nåde ved dit dyrebare ord, som alle vegne klinger. 30 *gavn Salme 149,3 De skal prise hans navn under dans. Tamburin og lyre skal ledsage lovsangen. (Læs Sl 149,1-9) Ef 5,19b Syng og spil af hjertet for Herren. DDS 1,1 Guds menighed, syng for vor skaber i løn! - engle synge med Han gav os til frelser sin enbårne Søn. Så liflig lege vi for vor Herre!

11 31 Salme 150,6 Alt, som har ånde, pris Herren! Halleluja. (Læs Sl 150,1-6) Åb 7,10 Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet! DDS 10,4 Så vågn da op, min sjæl, bryd ud med lovsangs røst, og pris din Gud, din skaber og genløser, som så til dig i nåde ned og over os sin kærlighed med Trøsteren udøser!