Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

Transkript

1 21. november 2013 /ERST Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde ETS Resumé Danmark deltager i perioden i tre grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionale programmer. Over de kommende måneder vil programforslag besluttet mellem de deltagende lande skulle sendes til EU Kommissionens godkendelse. Rammerne for programmernes indhold og administrative organisering er fastlagt i forordningsudkast. 1. Baggrund og indhold Arbejdet med programmer tager afsæt i de seneste udkast til forordninger for de grænseoverskridende og transnationale programmer. Forordningerne samt EU s budget for forhandles fortsat med Europaparlamentet. Udarbejdelsen af programmer er derfor med forbehold for ændringer, som forhandlingerne måtte give anledning til. Udkast til forordningen om generelle bestemmelser for de europæiske investerings og strukturfondene fastlægger, at knap 3 pct. af de samlede regionalfonds og socialfondsmidler anvendes til finansiering af europæisk territorialt samarbejde, der er organiseret i: Grænseoverskridende programmer; Tværnationale programmer; Interregionale programmer. Ifølge EU forordningerne omfatter de grænseoverskridende programmer samarbejde mellem tilstødende grænseområder for at fremme en integreret regional udvikling mellem naboregioner og maritime grænseområder. Samarbejdet med dansk deltagelse ventes organiseret i tre grænseoverskridende programmer ét dansk tysk, ét dansk svensk norsk, med underprogrammer for Øresundsregionen og for Kattegat/Skagerrak og ét for den sydlige Østersø, jf. tabel 1 nedenfor.

2 2/8 Tabel 1. Forslag til tre grænseoverskridende programmer Programmer Danske deltagere Øvrige deltagere Et dansk tysk program Region Syddanmark, Region Sjælland Schleswig, KERN, Ostholstein/Lübeck Et dansk svensk norsk program Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Skåne, Västra Götaland, Halland, sydlige regioner i Norge Et program for den sydlige Østersø Bornholm, Sjælland Region Svenske, litauiske, polske og tyske regioner omkring den sydlige Østersø De tværnationale programmer skal efter EU forordningen omfatte tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder. Danmark ventes fortsat at deltage i et program for landene omkring Østersøen og et program for landene omkring Nordsøen. De interregionale programmer omfatter interregionalt samarbejde, samarbejdsnetværk og udveksling af erfaringer. Geografisk er hele fællesskabet omfattet. Som Fællesskabets øvrige medlemslande ventes Danmark fortsat at deltage i et interregionalt samarbejdsprogram (INTERREG VC), i et erfaringsudvekslingsnetværk (INTERACT), i et netværk om bæredygtig byudvikling (URBACT), og i et netværk der analyserer udviklingstendenser i Fællesskabet (ESPON). 1.1 Fordeling af EU midler på programmerne Forordningerne samt EU s budget for er næsten færdigforhandlet. Med afsæt i MFF aftalen i februar 2013 vil der være flere midler til det grænseoverskridende samarbejde i Europa i perioden sammenlignet med perioden På grundlag af et forventet afsat beløb på ca. 25 pct. af de fra Kommissionen foreløbigt udmeldte samlede strukturfondsmidler til Danmark, vil der være 149,1 mio. kr./år til rådighed for danske bidrag til de ETS programmer, som Danmark deltager i. EU Kommissionen har anført, at man bør undgå, at fordelingen af midler til de enkelte programmer giver anledning til bratte ændringer i forhold til den nuværende periode, med mindre dette er begrundet med ændringer i den sociale og økonomiske situation. Fordelingen af midler mellem de grænseoverskridende programmer sikrer, at Danmark bidrager med mindst samme beløb som i dag til hvert af de tre programmer. Danmark kan tillige matche de ventede bidrag fra svensk/norsk side til det dansksvensk norske program og fra tysk side til det dansk tyske program i omtrent samme omfang, som det har været tilfældet for den nuværende periode. Beløbet fra tysk side ventes forøget relativt mere end beløbet fra

3 3/8 svensk/norsk side. Med fordelingen som illustreret i tabel 2 bidrager vi fra dansk side, som i den nuværende periode, med et beløb, der svarer til, hvad man fra tysk side ventes at bidrage med til det dansk tyske program. Danmark bidrager tillige til det dansk svensk norske program i omtrent samme relative omfang, som i den nuværende periode. For at tilgodese gennemførelsen af makroregionale strategier er den relative andel af midlerne til de tværnationale programmer øget noget mere end midlerne til de grænseoverskridende programmer. I fordelingen af midler til tværnationale programmer opretholdes den hidtidige ( ) vægtning mellem Østersøprogrammet og Nordsøprogrammet. Der afsættes 21,5 mio. kr./år til Østersøprogrammet og 14,5 mio. kr./år til Nordsøprogrammet. Baggrunden for vægtningen er, at der i østersøsamarbejdet deltager 11 lande, herunder også Rusland (Kaliningrad og Sct. Petersborg), mens der i nordsøsamarbejdet deltager 7 lande. For både de grænseoverskridende og de tværnationale programmer kan op til 20 pct. af midlerne i øvrigt anvendes udenfor programområdet, når aktiviteterne er til gavn for programområdet. Tabel 2. Vejledende 1) fordeling på programmer af danske ETS midler for (løbende priser) mio. kr. mio. kr. mio. kr./år Grænseoverskridende ,4 113,1 DK SV NO 2) 435,8 377,7 62,3 DK TY 333,8 251,8 47,6 DK SV LI PO TY 22,4 14,9 3,2 Tværnationale 251,8 125,9 36,0 Østersøen 150,5 75,2 21,5 Nordsøen 101,3 50,7 14,5 I alt 1043,8 3) 770,3 149,1 1) Fordelingen er vejledende, idet der afventes en endelig budgetaftale. 2) Det dansk svensk norske program har to underprogrammer, ét for Øresundsregionen og et for Kattegat Skagerrak regionen, og projekter på tværs af de to underprogrammer kan også støttes. Fordelingen af midler mellem underprogrammer besluttes af programpartnerne. 3) Svarer til 140,1 MEUR (anvendt omregningskurs 7,45).

4 4/8 Forordningen fordeler midlerne til de forskellige typer programmer således: grænseoverskridende (ca. 74 pct.), tværnationale (ca. 20,5 pct.) og interregionale (ca. 5,5 pct.). EU Kommissionen meddeler på baggrund af bestemmelserne i forordningen medlemsstaterne, hvor mange EU midler de hver især har til rådighed til grænseoverskridende og tværnationale programmer og herefter fordeler hvert land midlerne på de programmer, de deltager i, jfr. ovenfor. EU midlerne til de interregionale programmer, der omfatter hele Fællesskabets område, er ikke blevet fordelt på lande. 1.2 Programmernes indhold Programmerne er under udarbejdelse og endelige beslutninger foreligger endnu ikke. Af udkast til forordningstekst fremgår, at hvert program skal fokusere mindst 80 pct. af midlerne på fire af i alt elleve tematiske målsætninger, der fremgår af forordningsudkastene jfr. boks1. Boks 1: De 11 tematiske mål i forordningsudkastene 1. Styrkelse af forskning, teknologiudvikling og innovation 2. Bedre adgang til brug og kvalitet af informations og kommunikationsteknologi 3. Styrkelse af SMV ers, landbrugssektorens og fiskeri og akvakultursektorens konkurrenceevne 4. Støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer 5. Fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring 6. Beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet 7. Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer 8. Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet 9. Fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom 10. Investeringer i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring 11. Styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning. Det grænseoverskridende program med Sverige og Norge fokuserer indsatsen på følgende tematiske målsætninger a) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, b) støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer, c) fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer og d) fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet. Valget af tematiske mål forventes at understøtte udviklingen af Øresundsregionen som international metropol, ved at understøtte regionen i den internationale konkurrence om at tiltrække og fastholde virksomheder, arbejdskraft og studerende. Valget af tematiske mål giver mulighed for i hele regionen at videreføre indsatsområder, som er igangsat fra

5 5/8 Samarbejdsprogrammet med Tyskland ventes at fokusere på tematisk målsætning a) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, b) beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet, c) fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet og d) styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning/styrkelse af det grænseoverskridende borger og myndighedssamarbejde. Valget af tematiske mål forventes at understøtte en mere samlet udvikling i grænsesamarbejdet om fx arbejdskraftens mobilitet, teknologisk udvikling og energi, som blandt andet opstår med etableringen af Femern Bæltforbindelsen. Valget giver mulighed for i hele regionen at videreføre indsatsområder, som er igangsat fra Endelig ventes programmet for den sydlige Østersø at fokusere på a) styrkelse af de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne b) beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet c) fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer d) fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet. De to tværnationale programmer for henholdsvis Østersøregionen og Nordsøregionen ventes begge at fokusere på 1) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, 2) støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer 3) beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet, og 4) fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer. Programmet for Østersøregionen forventes tillige at afsætte midler til gennemførelsen af Østersøstrategien. De tematiske mål er valgt på baggrund af de udfordringer, som programområderne står over for. I valget er der tillige taget hensyn, at prioriteringerne skal supplere de indsatser, der gennemføres under de nationale og regionale programmer. For bedre at kunne se en effekt af indsatsen tilstræbes det i forhandlingerne om programmerne at alle, eller næsten alle, programmidlerne anvendes på kun fire tematiske målsætninger. I forhandlingerne med EU Kommissionen arbejdes for at sikre, at ETSprogrammerne med dansk deltagelse i høj grad kommer til at bidrage til opfyldelsen af EU2020 målsætningerne. Tillige lægges der stor vægt på, at ETS programmerne kan anvendes til gennemførelsen af Østersøstrategiens handlingsplan og til at fremme udviklingen i Nordsøregionen. Det tilstræbes, at de relevante programmer giver de rette betingelser for udviklingen af vækstsamarbejdet med Tyskland, herunder på tværs af Femern Bælt, og med Sverige, herunder Øresundssamarbejdet. Samtidig arbejdes for at sikre, at programmerne bliver resultatorienterede, og at resultaterne bliver målbare. Der arbejdes i den forbindelse for, at indsatsen under programmerne bliver tematisk fokuseret.

6 6/8 Endelig arbejdes for at programmerne kommer til at benytte sig af de muligheder, forordningerne giver for at forenkle program og projektgennemførelsen. 1.3 Programgennemførelse I ETS forordningen angives det, at programforslagene skal indeholde bestemmelser for gennemførelsen af programmerne. Grundprincipperne for administrationen af ETS programmerne er ikke væsentlig ændret i forhold til perioden De fælles strukturer for samarbejdet er fortsat: Fælles forvaltningsmyndighed Fælles attesteringsmyndighed Fælles revisionsmyndighed Fælles overvågningsudvalg Fælles sekretariat Forvaltningsmyndigheden skal befinde sig i samme land som revisionsmyndigheden. I henhold til forordningen opretter forvaltningsmyndigheden et fælles sekretariat. Sekretariatet bistår især programmets forvaltningsmyndighed og overvågningsudvalg, og skal informere potentielle støttemodtagere om mulighederne for støtte. Attesteringsmyndighedens opgaver kan overdrages til forvaltningsmyndigheden. Overvågningsudvalget eller styringsudvalg, der rapporterer til overvågningsudvalget, udvælger de projekter der skal have støtte under et program. Erhvervsstyrelsens kontrolenhed bliver revisionsmyndighed for de ETSprogrammer, der har forvaltningsmyndigheden i Danmark, og enheden deltager i tværnationale revisorgrupper, hvor forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden er placeret uden for Danmark Grænseoverskridende programmer For de tre grænseoverskridende programmer nedsættes der overvågningsudvalg, der følger programmerne. Udvalgene for det dansk tyske og det sydbaltiske program udvælger bl.a. de projekter, der skal støttes, mens denne opgave for det dansk svensk norske program også varetages af styringsudvalg. I udvalgene deltager repræsentanter fra national og regional side fra de deltagende lande med EU Kommissionen som observatør. I den tværnationale programmeringsgruppe ventes det aftalt, at forvaltningsog attesteringsmyndigheden for det dansk tyske program bliver Investitionsbank Schleswig Holstein i Kiel. For det dansk svensk norske program ventes den svenske myndighed Tillväxtverket at blive forvaltnings og attesteringsmyndighed, mens det polske ministerium for regional udvikling ventes at blive det for programmet for den sydlige Østersø.

7 7/8 Erhvervsstyrelsen vil indgå aftaler med forvaltningsmyndighederne og de fem danske regioner om kompetence og ansvar mht. forvaltning og kontrol af de grænseoverskridende programmer. Aftalerne skal sikre, at programmerne gennemføres inden for rammerne af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med tilhørende bekendtgørelser Tværnationale programmer For de to tværnationale programmer med dansk deltagelse nedsættes der ligeledes grænseoverskridende overvågningsudvalg med national og regional deltagelse fra de omfattede lande. Nordsøprogrammet nedsætter tillige et styringsudvalg, der udvælger projekter til støtte, mens denne opgave løses af overvågningsudvalget i Østersøprogrammet. Der lægges ikke op til ændringer i den geografiske placering af forvaltnings og attesteringsmyndigheder i forhold til i dag. I den tværnationale programmeringsgruppe er det aftalt, at forvaltnings og attesteringsmyndighed for Østersøprogrammet bliver Investitionsbank Schleswig Holstein i Kiel og for Nordsøprogrammet bliver Erhvervsstyrelsen forvaltningsmyndighed og Region Midtjylland bliver attesteringsmyndighed og ansættelsesmyndighed for sekretariatet. Fællessekretariat for Østersøprogrammet ligger i Rostock, med et undersekretariat i Riga. Fællessekretariatet for Nordsøprogrammet ligger i Viborg. De to programmers administrative organisering svarer stort set til organiseringen af de tilsvarende programmer i den nuværende strukturfondsperiode Erhvervsstyrelsen vil indgå aftaler med Investitionsbank Schleswig Holstein og Region Midtjylland om de forvaltnings og attesteringsmyndighedsopgaver, som disse skal løse for styrelsen. Aftalerne skal sikre, at programmerne gennemføres i overensstemmelse med lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond med tilhørende bekendtgørelser Interregionale programmer Der lægges ikke op til ændringer i den geografiske placering af forvaltningsmyndigheder og sekretariater i de interregionale programmer. For det kommende interregionale program nedsættes der et overvågningsudvalg med repræsentation fra de regionalfondsansvarlige myndigheder fra alle Fællesskabets medlemslande. Fra Danmark bliver Erhvervsstyrelsen og Danske Regioner medlem af udvalget. Programmets forvaltnings og attesteringsmyndighed samt fællessekretariat ventes fortsat placeret i Lille, Frankrig.

8 8/8 For URBACT, ESPON og INTERACT ventes der ikke at ske afgørende ændringer i forhold til de tilsvarende nuværende programmer. I Danmark har Miljøministeriet haft ansvaret for ESPON og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter for URBACT. Det forventes også at blive tilfældet for den kommende programperiode. Hvad angår INTERACT, administreres en del af programmet i denne programperiode i tilknytning til Nordsøprogrammets sekretariat i Viborg, hvilket også ventes at blive tilfældet i den kommende periode. 2. Videre proces Programmerne er under udarbejdelse i et bredt partnerskab mellem de deltagende lande med deltagelse af repræsentation fra både nationalt og regionalt niveau. I den forbindelse høres en bred kreds af interessenter om programmernes prioriteringer. Erhvervsstyrelsen vil på danske vegne foranstalte, at programforslag sendes til EU Kommissionen, og forestå forhandlingerne om de endelige programtekster med EU Kommissionen. Når partnerskabets endelige programudkast foreligger, vil det, som det var tilfældet ved udarbejdelsen af de nuværende ETS programmer, blive sendt forbi relevante ministerier samt Danske Regioner og KL i forbindelse med Erhvervsstyrelsens oversendelse af udkastet til EU Kommissionen. Der udarbejdes tillige en miljøvurderingsrapport af hvert af programmerne, som sammen med forslagene til programmernes indhold gøres tilgængelige for offentligheden.