Årsrapport 2015 for Dansk Landbrugsmuseum

Transkript

1 Årsrapport 2015 for Dansk Landbrugsmuseum Dok. nr

2 Side 2 1. Påtegning af det samlede regnskab Beretning Præsentation af virksomheden Årets faglige resultat Året faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Målrapportering Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Forventninger til kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Balance Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Noter... 29

3 Side 3 Oversigt over tabeller, noter og bilag Beretning og Målrapportering Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet Tabel 2: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver Tabel 3A: Nøgletal for centrale aktiviteter Tabel 4: Målrapportering Årsregnskabet Resultatopgørelse Resultatdisponering Balance Egenkapitalforklaring Regnskabstabeller Tabel 5: Udnyttelse af låneramme Tabel 6 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 7: Bevillingsregnskab Noter til årsrapporten Note 1: Personaleomkostninger Note 2: Af- og nedskrivninger Note 3: Immaterielle anlægsaktiver Note 4: Materielle anlægsaktiver Note 5: Tilgodehavender Note 6: FF5- og FF7 kontiene Note 7: Hensatte forpligtelser Note 8: Donationer Note 9: Igangværende arbejder for fremmed regning Note 10: Periodeafgrænsningsposter, passiv Obligatorisk bilag Bilag 1: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (underkonto 97)

4 Side 4 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Landbrugsmuseum, CVRnummer er ansvarlig for Dansk Landbrugsmuseum herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Gl. Estrup, dato Underskrift København, dato Underskrift Museumsdirektør Peter Bavnshøj Departementschef Marie Hansen

5 Side 5 2. Beretning 2.1. Præsentation af virksomheden Navn Dansk Landbrugsmuseum er en statsinstitution under Kulturministeriet. Hovedformål og lovgrundlag Dansk Landbrugsmuseum er statens landsdækkende specialmuseum inden for sit fagområde. Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle genstande og materiale til belysning af landbrugets historie fra landbrugets opståen til i dag. Mission Dansk Landbrugsmuseum er det nationale museum for landbrugets og måltidets kulturhistorie identitetsskabende gennem viden, oplevelse og inddragelse. Vision Museet vil være førende i Danmark, når det handler om landbokultur, måltidets kulturhistorie og den levende kulturarv. Hovedopgaver Dansk Landbrugsmuseum har følgende hovedopgaver Formidling Bevaring af kulturarven Forskning Rammeaftale Museet har 27. februar 2012 indgået en rammeaftale med Kulturministeriet for Virksomhedens omfang Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 22,5 24,3 Indtægter 4,6 6,5 Øvrige administrerede Udgifter 0,0 0,0 udgifter og indtægter Indtægter 0,0 0,0 Anlæg Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0, Årets faglige resultat Dansk Landbrugsmuseum vurderer de faglige og økonomiske resultater i 2015 for at være tilfredsstillende

6 Side Året faglige resultater Formidling Foråret 2015 var især præget af de to projekter Østjyllands Spisekammer og ombygningen af museets permanente Slagteriudstilling. Specielt afviklingen af de mange aktiviteter i Østjyllands Spisekammer beslaglagde mange ressourcer og havde museets særlige bevågenhed frem mod dette projekts afslutning med udgangen af juni. En ny og succesfuld Fødevarefestival i påsken blev afviklet på museet for første gang. Nyt var også museets samarbejde med en gruppe 10. klasses elever fra Auning Skole, hvor særudstillingen Har unge en historie? blev skabt af eleverne selv. Implementeringen af en række nye energiinvesteringer i museets bygninger kom ligeledes til at præge efteråret, hvor også etableringen af Madens Hus kunne igangsættes efter længere tids forberedelse. I løbet af det første halvår af 2015 gennemførte museet hele 29 aktiviteter i forbindelse med projekt Østjyllands Spisekammer. Det drejede sig om afholdelse af workshops med fremstilling af nye retter på baggrund af historisk materiale, samt om afholdelse af formidlingsaktiviteter rundt i de 10 deltagende kommuner og udgivelser af forskellige digitale publikationer. Endelig drejede det sig om gennemførelsen af en række undervisningsaktiviteter, hvor museet bl.a. har kunnet bidrage med historisk viden og gode historier om maden, måltidet og fødevareprodukterne, når disse i en erhvervsmæssig sammenhæng fremstilles af de mindre fødevarevirksomheder og afsættes til forbrugerne. Det kan oplyses, at det omfattende projekt, hvor museet havde et nært samarbejde med Food Organisation of Denmark, blev gennemført udelukkende for eksterne midler. Den store særudstilling Uden mad og drikke er helten ingenting om krigen 1864 blev vist frem til den 1. september. Den betydelige interesse for udstillingen hos publikum gjorde, at vi allerede i sensommeren 2014 besluttede at forlænge udstillingsperioden et godt stykke ind i det nye år. I forbindelse med Kulturnatten den 9. oktober kunne museet åbne en ny særudstilling. Har unge en historie? var en udstilling, som blev skabt i et samarbejde mellem museet og en gruppe 10. klasses elever fra Auning Skole. Den skulle vise, hvordan det er at være ung på landet i vore dage, hvad der optager ungdommen og ikke mindst, hvordan de unge opfatter deres egen historie. I løbet af året viste museet også tre kunstudstillinger med et kulturhistorisk perspektiv. Der blev vist udstillinger med grupperne Kunstens Venner, Prof-Kunst Norddjurs og Gl. Estrup Væverne. Alle tre grupper havde i deres udstillede værker og kunst taget udgangspunkt i forskellige landbrugs- og landbokulturelle motiver, og udstillingerne havde således en fin sammenhæng til museets øvrige udstillinger og kulturtilbud. Flere af de store genstande, som udstilles i Besøgsmagasinet, blev nyopstillet. Fremover er det muligt at se disse store nyere landbrugsgenstande i en større helhed og en bedre sammenhæng med hinanden. I Besøgsmagasinet viste museet også en særudstilling med Danskproducerede Traktorer fra slutningen af april til midten af oktober.

7 Side 7 Den store ombygning af den permanente Slagteriudstilling blev gennemført i løbet af foråret og sommeren, og udstillingen kunne officielt genåbnes den 28. august. Der var forinden sket en del forandringer, hvor tidligere fremviste genstande blev taget ud og erstattet med andre. Der blev også indbygget fire nye digitale elementer, og endelig blev der skabt en bedre forbindelse mellem Slagteriudstillingen og den permanente Mejeriudstilling. Ombygningen skete for en stor fondsdonation. I løbet af sæsonen har museet haft 36 særarrangementer og aktivitetsdage. Fødevarefestivalen, som blev afholdt i påsken, blev en stor succes med ca besøgende. Også årets Julemarked lå over gennemsnittet besøgsmæssigt, og generelt har de fleste særarrangementer fungeret godt og været vel besøgte. Desværre oplevede vi et mindre fald i besøgstallet til Landbrugsmessen på grund af regn. Også et af museets store arrangementer Livet på landet måtte desværre helt aflyses på grund af vejet. Der kan derfor ses et fald i museets samlede besøgstal på sammenlignet med året før. Til gengæld har museet været i berøring med mere end personer i forbindelse med deltagelse i de mange aktiviteter udenfor museet. Forskning På forskningsområdet har museet gennemført tre projekter finansieret af Fødevareministeriet. Det har drejet sig om de såkaldte demonstrationsprojekter, hvor emnerne har været timian, blomkål og krydderurter. Museet har også gennemført to forskningsprojekter i forbindelse med Østjyllands Spisekammer omhandlende Husholdningen på de østjyske øer og Vildtet i de østjyske gryder. Museet har også udgivet det 4. bind i skriftserien om Dansk Madhistorie. De fagfællebedømte artikler i bogen var samlet under fællestemaet Mad og regionalitet. I denne udgivelse med bidrag fra forskere og museumsfolk landet over, har museet publiceret en forskningsartikel om den særlige østjyske madkultur og de fødevaretraditioner, som knytter sig til det østjyske område. Det gode samarbejde med Fødevareministeriet indenfor det plantegenetiske og husdyrgenetiske område er også blevet videreført fra tidligere år, og i november kunne museet endnu engang afvikle et seminar om de gamle danske husdyrracer i samarbejde med ministeriet. Bevaring af kulturarven Arbejdet med en gennemgang og konservering af museets store genstandssamlinger er fortsat gennem året, og indsatsen har især koncentreret sig om de store genstande på Kartoffelmelsfabrikken, museets modelsamling og samlinger af værktøj og husgeråd, samt de genstande som formidles i Besøgsmagasinet. Udskiftningen af dele af tagfladerne på museets magasiner på Kartoffelmelsfabrikken medførte en del omflytninger og efterfølgende rengøring af museumsgenstandene i de berørte områder af magasinerne. En stor del af arbejdet med samlingerne har i 2015 omhandlet pladsregistreringen, som nu er tilendebragt. Omkring årsskiftet er de sidste genstande også blevet publiceret på hjemmesiden Museernes Samlinger. Endelig er der udfaset 537 genstande fra museets samlinger i form af en overdragelse til Frilandsmuseet. Rapporten over de danske museers landbrugssamlinger, som blev udarbejdet af Dansk Landbrugsmuseum i samarbejde med Billund Museum blev endelig afsluttet og offentlig-

8 Side 8 gjort i begyndelsen af Materialet er med til at skabe et samlet overblik over museernes landbrugssamlinger og således et godt grundlag for fremtidig indsamling og udskillelse. Administration og ledelse På bygningsområdet er der som nævnt sket en udskiftning af dele af taget på museets magasiner på Kartoffelmelsfabrikken. Der er etableret et nyt handicaptoilet i tilknytning til museets væksthus. For fondsmidler har museet fået etableret en ny udendørs legeplads, og endelig er projekt Madens Hus blevet igangsat, hvor bygningens projektering foreløbig er iværksat med forventet byggeperiode i første halvdel af På anbefaling fra SLKE har museet gennemført bygningsvedligehold af dele af museets fredede bygningsmasse i løbet af De prioriteringer, som er givet i den bygningssynsrapport, som blev udarbejdet i forbindelse med museets overgang til SLKE er fulgt. På grund af økonomien har det ikke været muligt at gennemføre alle de anbefalede vedligeholdelsestiltag, og museet har derfor måttet foretage en prioritering af de gennemførte tiltag i dialog med SLKE. Gennemførelsen af en række nye energiinvesteringer i efteråret 2015 har dog i høj grad sat sit præg på museet. Der er etableret en bedre styring af varmesystemet og udskiftet pumper og lyskilder. Der er monteret spareruder i administrationen og isolerende glas i dele af væksthuset. Der er etableret et solcelleanlæg og meget andet. Samlet vil de nye energiinvesteringer betyde, at museet vil kunne reducere energiudgifterne med et pænt beløb de kommende år. Den 1. oktober modtog museet meddelelsen om, at Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum fusioneres med Dansk Landbrugsmuseum og flyttes fra Hørsholm til Gl. Estrup fra den 1. januar Beslutningen satte i høj grad dagsordenen for museets ledelse og medarbejdere den sidste del af året. Museet blev tilknyttet de arbejdsgrupper, som skulle afklare de spørgsmål og problemstillinger, som følger af flytningen og fusionen. Det skulle bl.a. beregnes, hvorledes det kunne være muligt at skabe plads til udstillinger, samlinger, nye medarbejdere osv. og hvad det vil få af økonomiske konsekvenser. De igangværende forhandlinger med Kulturministeriet om en ny rammeaftale for perioden blev derfor sat i bero, da flytningen og fusionen vil blive den vigtigste opgave for museet de kommende år.

9 Side Årets økonomiske resultat Tabel 2: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal (Beløb i kr., løbende priser) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter Heraf indtægtsført bevilling Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger (løn mv.) Heraf af- og nedskrivninger Heraf øvrige omkostninger Resultat af ordinær drift (Overskud vises med negativt fortegn og omvendt) Resultat før finansielle poster (Det negative fortegn er udtryk for et overskud) Årets resultat (Overskud vises med negativt fortegn og omvendt) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Lånerammen Træk på lånerammen (se note) Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 82,3 % 83,3 % 81,9 % 79,5 % 78,1 % Negativ udsvingsrate 141,9 % 0,9 % 8,5 % 0,0 % 11,7 % Overskudsgrad 0,7 % -2,0 % 0,1 % -0,1 % 0,1 % Bevillingsandel 80,3 % 80,5 % 80,6 % 79,4 % 86,1 % Personaleoplysninger Antal årsværk 23,1 21,9 22,7 27,4 22,1 Årsværkspris Lønomkostningsandel 46,1 % 45,3 % 47,8 % 62,3 % 37,9 % Lønsumsloft Lønforbrug Note Fra 2012 opgøres træk på lånerammen som summen af immaterielle og materielle anlægsaktiver undtaget donerede aktiver, og ikke som tidligere som saldoen på FF4. Det er derfor ikke muligt at sammenligne tal vedr. træk på lånerammen i med tidligere år. Dansk Landbrugsmuseum realiserede i 2015 et overskud på 27 tkr., som ligger meget tæt på det budgetterede nul-resultat.

10 Side 10 Et resultat så tæt på det budgetterede må vurderes som fuldt tilfredsstillende og udtryk for, at den stramme aktivitetsstyring fortsat har båret frugt, men bag tallet ligger selvfølgelig både aktiviteter, som er gået bedre end forventet, og aktiviteter, som er gået dårligere. Museet har i 2015 modtaget en tillægsbevilling på 5 mio. kr. til energiinvesteringer. Bevillingen har muliggjort en række tiltag, som er nærmere omtalt under punkt Årets faglige resultater. Museet har i 2015 kunnet indtægtsføre tkr. som tilskud fra forskellige institutioner på landbrugs- og fødevareområdet til tilskudsfinansierede aktiviteter, (2014: tkr.). Arbejdet er for en dels vedkommende udført af museets egne medarbejdere, hvor lønnen derfor indregnes under de pågældende aktiviteter. I forhold til 2014 er tilskudsfinansierede aktiviteter igen tilbage på et for museet mere normalt niveau. Dette afspejler sig også i personaleomkostninger og årsværksforbrug. Med en udnyttelse af lånerammen på 78,1 % er den svagt faldende tendens fra de foregående år fortsat. Museet er en forholdsvis bygningstung institution. Afskrivninger på bygningerne vejer derfor ret tungt i de samlede billede af udviklingen på lånerammen. Med et beskedent overskud udgør den negative udsvingsrate 11,7 % og er dermed forbedret en smule, efter at den sammen med det overførte resultat i 2014 blev bragt i nul. Overskudsgraden opgøres som forholdet mellem Årets resultat og Ordinære driftsindtægter, her væsentligst Indtægtsført bevilling. Tallet er derfor en anden måde at se årets resultat på. Det skal bemærkes, at indtægter fra tilskudsfinansierede aktiviteter indgår i Andre driftsindtægter, som ikke indregnes i Ordinære driftsindtægter. Bevillingsandelen, 86,1 %, som er forholdet mellem Indtægtsført bevilling og de samlede Ordinære driftsindtægter, udviser en stigning i forhold til Det skyldes dels den ovenfor omtalte tillægsbevilling til energiinvesteringer, dels faldet i indtægtsførte tilskudsmidler. Set over årene har der været den forventelige stigning i årsværksprisen, når der ses bort fra 2014, hvor tallet lå højere pga. de medarbejderkategorier der var anvendt til det tilskudsfinansierede projekt Østjyllands Spisekammer. Faldet i lønomkostningsandelen skyldes i væsentligt grad, at energiinvesteringerne kun i mindre omfang har involveret egne medarbejdere Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver Andel af årets omkostninger (Beløb i 1000 kr., løbende priser) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Generel ledelse og administration % Tilgængeliggørelse og formidling af kulturarven % Bevaring af kulturarven % Forskning % I alt %

11 Side 11 Såvel omkostninger som øvrige indtægter er fordelt i overensstemmelse med bogføringen på formål/aktiviteter. Generel ledelse og administration indeholder blandt andet finansielle omkostninger samt udgifterne i forbindelse med energiinvesteringerne med i alt tkr Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Nøgletal for centrale aktiviteter Bevaring af kulturarven Færdigkonserverede genstande Genstande påført supplerende registreringsoplysninger Erhvervede genstande Udfasede genstande Anvendte personaleressourcer på samlingsområdet 2 1,7 2 2,5 Forskning Igangværende forskningsprojekter Afsluttede forskningsprojekter Antal udstillinger og aktiviteter, hvor viden om mad og måltid formidles Antal henvendelser fra offentlige og private aktører om samarbejde Formidling Antal besøgende Antal åbningstimer Antal særudstillinger Antal særarrangementer Antal særarrangementer rettet mod børn og unge Skoletjeneste, antal klasser Antal besøgende børn/unge u/ 18 år Antal undervisningstilbud Besøgende på hjemmeside Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Omsætning ved afholdelse af måltidsarrangementer, kr Tilfredshed på læring, oplevelser og inddragelse i 86 % 83 % 86 % 86 % brugerundersøgelser Tilfredshed med museets udstillinger i brugerundersøgelser 87 % 89 % 89 % 85 %

12 Side Målrapportering Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Skematisk oversigt Opgaver Mål Målopfyldelse Formidling Skabe større indsigt og bedre sammenhæng i landbrugshistorien for brugeren ved tidssvarende udstillinger. Målet anses for opfyldt. Museet har haft besøgende. Museets udstillinger bedømmes til 8,5 på en skala til 10 i brugerundersøgelser. Museet arbejder i flere tilfælde med fokusgrupper, når nye udstillinger etableres. Øge oplevelsen og forståelsen af museets store redskaber og maskiner fra det moderne landbrug gennem en forbedret formidling. Målet anses for opfyldt. Museet har haft besøgende. Museets udstillinger bedømmes til 8,5 på en skala til 10 i brugerundersøgelser. Museet arbejder i flere tilfælde med fokusgrupper, når nye udstillinger etableres. Bevaring af kulturarven Forbedre indsigt, skabe oplevelser og påvirke til sundhed ved aktiv brugerinddragelse på måltidsområdet. Opretholde veldokumenterede og velbevarede samlinger. Målet anses for opfyldt. Museet har afholdt eller deltaget i 60 arrangementer på måltidsområdet. Museet har omsat for mere end kr. 1 mio. på måltidsområdet. Museet bedømmes til 8,6 på en skala til 10 for muligheden for at deltage aktivt. Museet har arbejdet med fokusgrupper, når der udvikles nye initiativer på området. Målet anses for opfyldt. Museet har konserveret 1069 genstande. Museet har påført 1379 genstande supplerende registreringsoplysninger. Museet har anvendt 2½ årsværk på samlingsområdet.

13 Side 13 Opgaver Mål Målopfyldelse Udvikle samlinger som dækker museets arbejdsområder gennem målrettet indsamling og kassation. Målet anses for opfyldt. Museet har nyindsamlet 710 genstande. Museet har udskilt 537 gen- Forskning Levere historisk perspektiv på madens og måltidets kulturhistorie. stande til Nationalmuseet. Målet anses for opfyldt. Museet har deltaget i 3 gangværende forskningsprojekter. Museet har deltaget i 60 udstillinger og aktiviteter, hvor viden om mad og måltid formidles. Museet har haft mindst 55 henvendelser fra offentlige og private aktører om samarbejde. Bidrage med ny kulturhistorisk viden indenfor den levende kulturarv. Målet anses for opfyldt. Museet har deltaget i 3 igangværende forskningsprojekter. Museet har afsluttet 3 forskningsprojekter. Museet har haft mindst 55 henvendelser fra offentlige og private aktører om samarbejde. Dansk Landbrugsmuseum anser den samlede målopfyldelse for 2015 for tilfredsstillende Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Beretningen og den skematiske oversigt over målopfyldelsen viser, at museets indsats samlet set har bidraget til, at målsætningen og visionen for museets arbejde i 2015 er nået. Der er således opnået tilfredsstillende resultater indenfor alle museets faglige områder formidling, bevaring af kulturarven og forskning. I det følgende vil de syv mål, som er opsat i rammeaftalen, blive uddybet og analyseret. Mål: Skabe større indsigt og bedre sammenhæng i landbrugshistorien for brugeren ved tidssvarende udstillinger. Opgave: Formidling. Museet har i første halvdel af 2015 valgt at vise den store særudstilling Uden mad og drikke er helten ingenting om krigen 1864, som åbnede i foråret I museets publikumsundersøgelser kan vi se, at udstillingen har været populær hos publikum. Der var mange besøgende, der blev optaget af udstillingens tema om soldaternes mad og forplejning ved fronten et emne, som ikke tidligere havde været belyst. På grund af den store publikums-

14 Side 14 interesse for udstillingen, som også hænger sammen med den opmærksomhed, som fulgte af DRs store dramaserie om krigen 1864, besluttede vi at forlænge udstillingen, så den også kunne vises i første halvdel af Som et særligt fokusgruppeinitiativ havde udstillingens mandlige besøgende mulighed for at oplyse, hvad de havde oplevet med hensyn til feltrationer fra deres egen soldatertid. Mange hundrede besøgende benyttede lejligheden til at fortælle om gode og dårlige oplevelser inden for dette område. Den store respons vi har modtaget gennem denne fokusgruppe viser, at museumsgæsterne forstår at koble fortiden med deres egen tid. De mange tilkendegivelser fortæller os, at man kan blive optaget af og få forståelse for en historisk problemstilling, som man selv har erfaringer med. Den efterfølgende særudstilling Har unge en historie? blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem museet og en 10. klasse fra Auning Skole, der var valgt som fokusgruppe for udstillingen. Unge mennesker på landet har en anden historie og også andre vilkår og andre kultur- og fritidstilbud end unge i byerne i vore dage. Udstillingen skildrede, hvad der optager ungdommen i dag og hvordan de ser på deres eget liv og historie. Udstillingens undertemaer arv og eje, identitet, store øjeblikke osv. - var valgt af eleverne selv i samråd med lærerne. I samarbejde med museets faglige personale stod eleverne også for selve opbygningen af udstillingen, teksterne og i valg af film, fotos og genstande. Folkeskolereformen og det politiske ønske om et tættere samarbejde mellem skolerne og landets kulturinstitutioner var baggrunden for, at museet gik ind i dette samarbejde. Gennem projektet fik museet nyttig erfaring, som kan bruges ved fremtidigt samarbejde med skolerne. Museet fik også indblik i, hvad der interesserer de unge og kan drage nytte af dette i den fremtidige formidling. Der blev foretaget en større ombygning af den permanente Slagteriudstilling, hvor der blev indbygget fire nye digitale elementer i udstillingen. Det ene element skulle fortælle om de enkelte slagterier og deres historie. Det andet element viste de forskellige reklamekampagner, som har været lanceret gennem tiderne. Det tredje element viste danskernes forbrug af kød og endelig viste det fjerde element, hvordan livet som slagteriarbejder har formet sig gennem tiderne. Der blev også foretaget andre ændringer og forbedringer, hvor tidligere fremviste genstande blev taget ud og erstattet med andre. De nye tiltag i udstillingen øger oplevelsen og omfanget af informationer vi har mulighed for at videregive. De digitale og interaktive elementer gør, at en bredere brugerkreds bliver optaget af udstillingen. Den bedre sammenhæng og synergi mellem Slagteriudstillingen og den permanente Mejeriudstilling er også med til at skabe større indsigt og en bedre sammenhæng i historien om landbrugets følge- og forarbejdningsindustrier. Museets udstillinger er med til at fastholde et højt besøgstal på museet idet museet har været besøgt af gæster. Faldet i besøgstallet i forhold til 2014 kan tilskrives dårligt vejr i forbindelse med to særarrangementer Landbrugsmessen og Livet på landet og vedrører ikke museets udstillinger. Museets udstillinger vurderes høj i publikumsundersøgelserne - 8,5 på en skala til 10 - hvor det især vægtes, at der er mulighed for at lære nyt og at der er variation i formidlingen. Stort set alle de adspurgte i publikumsundersøgelserne vil anbefale museet til andre, og kun ca. 1 % af de adspurgte har ikke planer om et genbesøg på museet.

15 Side 15 Det er tydeligt, at de forskellige initiativer på formidlingsområdet i 2015 har været med til at give publikum indsigt og skabe en bedre sammenhæng for dem i landbrugshistorien. Aktiviteterne understøtter museets mission om at være det nationale museum for landbrugets og måltidets kulturhistorie i Danmark. De nye særudstillinger og forbedringerne af de permanente udstillinger tager afsæt i visionen om, at museet vil være førende i Danmark, når det handler om landbokultur, måltidets kulturhistorie og den levende kulturarv. Mål: Øge oplevelsen og forståelsen af museets store redskaber og maskiner fra det moderne landbrug gennem en forbedret formidling. Opgave: Formidling. Museet har i 2015 fortsat arbejdet med at nyopstille de store genstande, som udstilles i Besøgsmagasinet. Det har især været en udtynding og en bedre opstilling af tærskeværker og motorer, der har været genstand for vores opmærksomhed. Disse landbrugsgenstande er nu placeret på små podier og opstillet i en række tableauer. Disse forbedringer i opstillingerne er med til at skabe en bedre sammenhængskraft for publikum, der hermed får øget oplevelsen og forståelsen af de store redskaber og maskiner med et bedre indblik i deres anvendelse og brug. I forbindelse med disse store genstande, som hovedsagelig stammer fra det 20. århundredes landbrug og som permanent fremvises i Besøgsmagasinet, har vi også frigjort et areal, som gør det muligt at vise særudstillinger med udvalgte landbrugsmaskiner og redskaber. Som tidligere omtalt valgte vi i 2015 at rette vores fokus på de traktorer, som har været produceret her i landet gennem tiderne. Den nye opstilling af genstandene i Besøgsmagasinet og muligheden for at have skiftende særudstillinger her styrker formidlingen af, hvorledes maskinerne og redskaberne i sin tid blev anvendt i landbruget. For at øge oplevelsen og forståelsen af museets store redskaber og maskiner har museet også fået etableret en guidegruppe, som hovedsagelig består af ældre landmænd. Gruppen, der er på ca. 25 medlemmer, virker på skift hver fredag i museets højsæson som frivillige guider, rundvisere og fortællere i Besøgsmagasinet, hvor de store redskaber og maskiner fra det moderne landbrug hovedsagelig fremvises. Guidegruppen får i deres dialog med publikum tilbagemeldinger på, hvad der fungerer og hvad der kan forbedres i udstillingerne og opstillingerne af genstandene. Disse tilbagemeldinger har været grundlaget for nogle af de forbedringer og ændringer, der er gennemført. I forbindelse med museets særarrangementer og aktivitetsdage lægges vægt på, at udvalgte redskaber og maskiner kan levendegøres og demonstreres overfor publikum, så man herigennem får bedre indblik i landbrugshistorien og genstandenes anvendelse. Museets Karle- og Pigelaug har blandt andet en samling af historiske landbrugsmaskiner og redskaber, som kan anvendes i forbindelse med levendegørelse og til demonstrationsbrug. I 2015 har der på museet været demonstreret historiske landbrugsmaskiner og redskaber ved flere lejligheder bl.a. i forbindelse med Landbrugsmessen, Pløjedagen og Julemarkedet. I brugerundersøgelserne vurderes museets udstillinger højt 8,5 på en skala til 10, hvilket er højere end hos andre kulturhistoriske museer, som er vurderet i den nationale brugerundersøgelse. Det vægtes også, at museet har variation i udstillingerne og har plads og mu-

16 Side 16 ligheder for, som det eneste sted i Danmark, at kunne fremvise nogle af de helt store genstande fra landbrugshistorien. Vores opmærksomhed på at have en differentieret formidling af de store redskaber og maskiner fra det moderne landbrug er med til at markere museet som det nationale museum for landbrugets historie i Danmark. Den forbedrede formidling og de forskellige initiativer på området i 2015 har været med til at understøtte vores vision om, at vi vil være førende i Danmark, når det handler om landbokultur. Mål: Forbedre indsigt, skabe oplevelser og påvirke til sundhed ved aktiv brugerinddragelse på måltidsområdet. Opgave: Formidling. I løbet af det forgangne år har museet haft en bred vifte af fødevareaktiviteter, hvor der har været arbejdet med mad og måltid i et historisk perspektiv. Arrangementerne har både været afholdt på museet og udenfor museet, og sammenlagt har museet været involveret i 60 arrangementer og aktivitetsdage, hvor viden om mad og måltid er blevet formidlet. En tredjedel af arrangementerne har foregået ved, at publikum brugerne selv er blevet inddraget. Det er sket i forbindelse med såvel offentlige arrangementer som ved lukkede arrangementer tilrettelagt for en mere sluttet kreds. Godt 20 fødevareaktiviteter har været gennemført i tilknytning til projekt Østjyllands Spisekammer, og den resterende del omfatter museets offentlige aktivitetsdage og arrangementer samt arrangementer, hvor museets faglige medarbejdere har deltaget på anden vis. I forbindelse med Østjyllands Spisekammer har der været afholdt ikke-offentlige workshops med kokke, lokale fødevarevirksomheder eller frivillige, hvor der har været arbejdet med fødevarer. Det er sket på museet og andre steder udenfor museet bl.a. på Samsø og på Kalø. Der har også været afholdt offentlige arrangementer i regi af Østjyllands Spisekammer på museet og rundt i kommunerne bl.a. i Horsens, Hadsten, Randers og Aarhus. Af museets egne offentlige arrangementer og aktivitetsdage, hvor publikum har været inddraget aktivt kan nævnes Landbrugsmessen, Æbledagen og Julemarkedet. Det er dog også sket i forbindelse med flere af de aktivitetsdage, der i flere af sommerens weekender har været afholdt i Polakhuset. Sidst men ikke mindst skal også nævnes den nye Fødevarefestival, som museet afholdt første gang i påsken Ud over de 40 stande med salg af fødevareprodukter og smagsprøver arrangerede museet også en aktivitet med aktiv brugerinddragelse. I museets skoletjeneste har der været afholdt et større antal hands on forløb, hvor eleverne har arbejdet med fødevarer. En del af aktiviteterne har været årstidsbestemte og knyttet sig til undervisningsforløbene i forbindelse med påske og jul. Ved øvrige forløb har børnene arbejdet med historiske opskrifter og har skullet fremstillet retter, hvor der er hentet grøntsager og frugt i museets have. De mange forskellige aktiviteter på måltidsområdet har givet publikum en større indsigt og viden om emnet. Den stigende interesse understøtter også museets planer om at få etableret Madens Hus, hvor der fremover i mere autentiske historiske rammer kan udvikles forskellige fødevareaktiviteter med publikums medvirken.

17 Side 17 I brugerundersøgelserne vægtes den aktive brugerinddragelse højt, til 8,6 på en skala til 10. Aktiviteterne med en aktiv brugerinddragelse er med til at forbedre indsigten, skabe oplevelser og påvirke til sundhed hos publikum. Aktiviteterne i projekt Østjyllands Spisekammer har haft til formål at udvikle de lokale fødevarevirksomheder og opmuntre dem til at anvende produkter, råvarer, opskrifter m.m. med lokalt udgangspunkt. Denne indsats har også forbedret indsigten, skabt oplevelser og påvirket til en sundere levevis hos det store publikum vi har været i berøring med. Også herigennem har vi markeret, at vi er museet for landbrugets og måltidets kulturhistorie identitetsskabende gennem viden, oplevelser og inddragelse. Vi har vist, at vi har visioner om at være førende i Danmark, når det handler om måltidets kulturhistorie. Mål: Oprette veldokumenterede og velbevarede samlinger. Opgave: Bevaring af kulturarven. Konserveringen af museets store genstandssamlinger har været i god gænge i Der har været arbejdet målrettet på at gennemgå og konservere nogle af museets allerstørste genstande de store maskiner, som opbevares på museets fjernmagasin på Kartoffelmelsfabrikken og de genstande, som er blevet omflyttet og nyopstillet i Besøgsmagasinet. Der har desuden sket en større samlingsgennemgang og konservering af museets modeller og i samlingen af værktøj og husgeråd. Der er ligeledes sket en istandsættelse af nogle af museets bygningsmodeller. I forbindelse med udskiftningen af taget på dele af museets fjernmagasiner på Kartoffelmelsfabrikken måtte medarbejderne omflytte og efterfølgende rengøre en del genstandene i de berørte områder af magasinerne. Museet har haft hyret ekstra hjælp ind til at afhjælpe det efterslæb, der har været på konserveringsområdet, og der er opnået gode resultater med denne ekstra indsats. Der har i løbet af 2015 været anvendt 2½ årsværk på samlingsområdet. I 2015 har museet fået pladsregistreret de genstande som ikke tidligere har været pladsregistreret, så denne registrering nu omfatter samtlige genstande i museets samlinger. Et betydeligt antal genstande er også blevet påført supplerende oplysninger, og der er foretaget fotoregistrering af en del af de genstande, hvor det ikke tidligere har været tilfældet. Sammenlagt er 1069 genstande blevet gennemgået og konserveret genstande er blevet påført supplerende oplysninger, og der er foretaget rettelser af fejl i registreringsoplysningerne hos ca genstande - hovedsagelig rettelser af stavefejl og misforståelser af mere sproglig karakter. Inden 2015 havde museet kun haft ca. en tredjedel af samlingerne publiceret på Museernes Samlinger. Der har i løbet af året været arbejdet koncentreret på at gennemgå alle sagerne med henblik på en publicering af de resterende genstande. Det er også lykkedes os at komme i mål med det arbejde, så samtlige genstande i dag er tilgængelige på Museernes Samlinger. Museets samlinger er vigtige for Dansk Landbrugsmuseum og de øvrige museer i Danmark, når der arbejdes med landbrug og landbokultur. Museet modtager ofte henvendelser med spørgsmål indenfor landbrugshistorien eller spørgsmål om gamle landbrugsgenstande.

18 Side 18 Dansk Landbrugsmuseum betragtes med rette som det nationale hovedmuseum indenfor landbrugsområdet. Med henvisning til museets mission og vision viser vores indsats indenfor bevaring af kulturarven, at vi er det nationale museum for landbrugets og måltidets kulturhistorie, hvor vi også er førende i Danmark, når det handler om landbokultur. Mål: Udvikle samlinger som dækker museets arbejdsområder gennem målrettet indsamling og kassation. Opgave: Bevaring af kulturarven. I 2015 har museet både erhvervet og udfaset et betydeligt antal genstande. Det store tal for erhvervelse af genstande, 710 stk., handler for langt størstedelens vedkommende om en samling originale tegninger af bladtegneren Ellen Vallentin, der igennem en årrække leverede illustrationer til magasinet Landbrugs Nyt. Motiverne på tegningerne er skildringer af landbrugsbygninger, landsbyer og landskaber, og materialet er uden beregning overdraget til brug for museet. Museet har vurderet, at det er vigtigt at sikre tegningerne for eftertiden, idet der her er skildringer af den landbokultur, som har undergået så store forandringer de sidste 40 år. Museet har også udfaset 537 genstande. Det drejer sig om genstande, som har været langtidsudlånt til Frilandsmuseet. Udlånet er for flere af genstandenes vedkommen aftalt for år siden, da Dansk Landbrugsmuseum havde sin hovedadresse i Lyngby. Der er ikke tale om egentlige landbrugsgenstande men derimod effekter, som naturligt hører hjemme i de historiske bygninger, som findes på Frilandsmuseet. Derfor vurderede vi, at en permanent overdragelse af genstandene var naturligt. Beslutningen om museets fusion med Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og overflytningen af dette museum fra Hørsholm til Gl. Estrup har aktualiseret behovet for en kritisk vurdering af samlingens størrelse og sammensætning. I slutningen af 2015 er der foretaget en foreløbig vurdering over det antal genstande, som det er fagligt forsvarligt at udskille fra de nuværende samlinger. Det skønnes således, at op mod 30 % af genstandssamlingerne kan udskilles. Til grund for beregningerne er også det overblik, der er skabt gennem rapporten over de danske museers landbrugssamlinger udarbejdet af Dansk Landbrugsmuseum i samarbejde med Billund Museum i Hvilke konkrete genstande, som skal udfases, vil i sidste ende bero på en omhyggelig faglig vurdering og koordination med de øvrige statsanerkendte museer, idet museet ikke bør anvende betydelige ressourcer på at bevare genstande uden forsknings- eller formidlingsmæssigt værdi. Museet bør heller ikke bevare genstandstyper, som i forvejen bevares af andre museer eller som ligger udenfor museets primære ansvarsog arbejdsområde. Museets har i 2015 opfyldt målet på samlingsområdet, og også her kan vi fastslå, at vi er det nationale museum for landbrugets og måltidets kulturhistorie, ligesom vi er førende i Danmark, når det handler om landbokultur.

19 Side 19 Mål: Levere historisk perspektiv på madens og måltidets kulturhistorie Opgave: Forskning. I 2015 har museet gennemført 3 forskningsprojekter inden for området madens og måltidets kulturhistorie. Det har drejet sig om følgende tre projekter: Husholdningen på de østjyske øer; Vildtet i de østjyske gryder og Madlavning i Østjylland fortalt af østjyderne selv fødevarer, madlavning og måltider i efterkrigstiden. De to førstnævnte forskningsprojekter - Husholdningen på de østjyske øer og Vildtet i de østjyske gryder - er gennemført som en del af projekt Østjyllands Spisekammer. Formålet med forskningsprojekterne har været at indsamle og formidle viden til brug for de virksomheder, der i deres fremtidige kommercielle virke har behov for baggrundsviden om særlige sider af den østjyske madkultur. Det gælder især fødevareproducenter men også forarbejdningsvirksomheder, kokke, restauranter og storkøkkener. Den særlige fødevaretradition, som har kunnet afdækkes på de østjyske øer Samsø og Tunø adskiller sig på mange områder fra den øvrige del af Østjylland. På øerne har der i perioder af året været begrænset adgang til råvarer udefra, men til gengæld har havet altid været en vigtig fødekilde for øernes husholdninger helt op mod vores tid. Ligeså har vildtet altid spillet en væsentlig rolle i husholdningerne i Østjylland, hvor der er en lang tradition for at gå på jagt. Især i de skovrige områder på Djursland og omkring Silkeborg har der udviklet sig traditioner for tilberedning af vildt, der naturligt har kunnet supplere forsyningen af kød fra landbrugsbedrifterne. De to projekter - Husholdningen på de østjyske øer og Vildtet i de østjyske gryder - er blevet publiceret digitalt på Food Organisation Of Denmarks hjemmeside og desuden rundsendt til de 392 virksomheder, som har været tilknyttet Østjyllands Spisekammer. Artiklerne er også formidlet til andre, der har interesse i danske fødevaretraditioner og dansk madhistorie. Forskningsprojektet Madlavning i Østjylland fortalt af østjyderne selv fødevarer, madlavning og måltider i efterkrigstiden, har været gennemført for midler fra tre eksterne fonde, og materialet skal senere danne grundlaget for særudstillingen Det Østjyske Køkken, som vises på museet i Der er foretaget en meget grundig undersøgelse af de historiske kilder, der har kunnet kaste lys over madkulturen. Der er desuden gennemført interviews af ca. 40 informanter fra hele det østjyske område, der har fortalt om fødevaretraditioner, tilberedningsformer, brug af råvarer m.v. fra 1940 erne til nutiden. Dette forskningsprojekt er blevet publiceret i Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum, som er blevet udgivet i november Den 176 sider store udgivelse er den fjerde i rækken om Dansk Madhistorie, og denne gang omhandlede de ni fagfællebedømte artikler skrevet af forskere fra forskellige danske museer alle emner under fællestemaet Mad og regionalitet. Museet er i 2015 blevet kontaktet i talrige sammenhænge og blevet bedt om at levere historisk viden om madens og måltidets kulturhistorie. Der er sket henvendelser fra såvel virksomheder og private aktører som fra offentlige myndigheder og medierne. Museet har mindst haft 55 henvendelser fra offentlige og private aktører om samarbejde, og museet har iværksat eller været involveret i 60 aktiviteter, hvor der er blevet formidlet kulturhisto-

20 Side 20 risk viden om mad og måltid. Vi kan derfor i overensstemmelse med missionen fastslå, at vi er det nationale museum for måltidets kulturhistorie og ligeledes i henhold til visionen anføre, at vi på en lang række områder bestræber os på at være førende i Danmark, når det handler om måltidets kulturhistorie. Mål: Bidrage med ny kulturhistorisk viden indenfor den levende kulturarv. Opgave: Forskning. Museet har gennemført tre forskningsprojekter vedrørende den levende kulturarv. Alle tre projekter har omhandlet gamle danske fødevareplanter, idet de tre projekter har drejet sig om Krydderurter, Timian og Blomkål. Der er for alle tre projekters vedkommende tale om, at museet har skullet forske i planternes særlige kulturhistorie og afdække, hvorledes planterne gennem historien har været anvendt i husholdningen og madlavningen. I forbindelse med denne forskning og historiske afdækning er der anvendt forskelligt historisk kildemateriale - trykt såvel som utrykt materiale. De tre projekter har været finansieret af Fødevareministeriet, og museet har deltaget i projekterne i et samarbejde med andre forskningsinstitutioner bl.a. Aarhus Universitet og Agro Tech. Ud over den historiske afdækning af fødevareplanterne har museet også haft til praktisk opgave at dyrke forskellige gamle sorter af planterne under økologiske forhold i væksthus eller på friland for at iagttage, hvordan planterne udvikles og trives. Med til de praktiske opgaver hører også høst og anvendelse af planterne til afprøvninger i køkkenet med test af smagsegenskaber, konsistens, farve osv. Materialet om Krydderurter og Timian er publiceret i tidsskriftet Praktisk Økologi. Materialet om Blomkål er endnu ikke publiceret af Aarhus Universitet. I januar 2015 publicerede museet to digitale udgivelser omhandlende de gamle danske husdyrracer og et udvalg af de gamle danske nytteplanter. Udgivelserne, der er publiceret på Food Organisation Of Denmarks hjemmeside, omhandlede især de husdyr og fødevareplanter, der kan dokumenteres at have haft en særlig tilknytning til Østjylland. Materialet blev også distribueret til inspiration for de 392 virksomheder, som var knyttet til Østjyllands Spisekammer. Efterfølgende har en lang række virksomheder henvendt sig for yderligere oplysninger, samarbejde og et ønske om at kunne rekvirere materiale. Den 21. november afviklede museet i samarbejde med Fødevareministeriet et seminar omhandlende de gamle danske husdyrracer, hvor der blev givet oplæg og holdt foredrag om forskellige problemstillinger i forbindelse med bevaringsarbejdet af de gamle racer. Seminaret var målrettet de private avlere, men også museer, institutioner og andre med interesse for bevaringsarbejdet. Gennem året har museet taget forskellige initiativer til formidlingen af husdyr og planter. I sommerferieperioden har der været arrangeret husdyrfodring, hvor museets besøgende har kunnet medvirke. Museets gartnere har i det tidlige forår fremvist, hvordan man poder nye æbletræer og der været afholdt en succesfuld Æbledag første søndag i oktober. Museet har også medvirket til flere arrangementer udenfor museet bl.a. et arrangement om genressourcer i Randers Regnskov i begyndelsen af september.

21 Side 21 De forskellige initiativer indenfor området Den Levende Kulturarv har i høj grad været med til at bidrage med ny kulturhistorisk viden om emnet. Museet har gennemført tre forskningsprojekter og haft henvendelser fra 55 offentlige og private om samarbejde. Museets indsats på området dokumenterer, at vi er det nationale museum for landbrugets og måltidets kulturhistorie, som det står benævnt i missionen. Vores vision om at være førende i Danmark, når det handler om landbokultur, måltidets kulturhistorie og den levende kulturhistorie understøttes også med alt det, der er gennemført i det forgangne år Forventninger til kommende år Det er aftalt med Kulturministeriet, at den nuværende rammeaftale for perioden forlænges med to år til udløb den 31. december Der er tilføjet en allonge til den gældende aftale, der justerer nogle måltal og tilføjer et nyt mål for , der er relevant for den aktuelle fusions- og flytteproces og 2017 vil således i høj grad komme til at dreje sig om fusionen med Jagt- og Skovbrugsmuseet og overflytningen af museet til Gl. Estrup. Der forventes indgået en ny rammeaftale for den nye institution fra På samlingsområdet vil der blive påbegyndt en samlingsgennemgang med henblik på en udskillelse af dele af samlingen. Det påregnes, at helt op til 30 % af samlingen kan udskilles. Der forestår derfor et omfattende arbejde med at vurdere de ca genstande i museets samlinger og udvælge de genstande som skal udskilles. Efterfølgende skal genstandene hentes ud af magasinerne og afsendes til giver, til andre museer eller til destruktion. Der vil også være en større opgave forbundet med omflytningen af genstande fra magasiner og besøgsmagasin, hvor der fremover skal etableres nye udstillinger som følge af overflytningen af Jagt- og Skovbrugsmuseet. Såvel samlingsgennemgangen som omflytningerne vil blive påbegyndt i 2016, men forventes tidligst gennemført med udgangen af Fusionsprocessen vil også medføre en del mødevirksomhed, hvor museets ledelse og medarbejdere involveres i drøftelserne af det nye museums fremtidige profil og strategiske indsatsområder. Fra slutningen af 2016 skal museet gøre klar til at modtage nye medarbejdere, og der skal indrettes kontorer, nyt bibliotek og meget andet som følge af fusionen. Sideløbende med overflytningen og fusionen vil Dansk Landbrugsmuseum bestræbe sig på at opretholde et højt fagligt aktivitetsniveau. Det vil være vigtigt, at museet bevarer sin førerposition indenfor sine arbejdsområder. Det er især vigtigt, at kontakter og samarbejdsflader opretholdes til landbrugsorganisationer og til landets fødevarevirksomheder og aktører. Her tænkes især på Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer, Region Midtjylland, kommunerne, fonde og andre, med hvem museet har haft et tæt samarbejde de senere år. Etableringen af Madens Hus med forventet ibrugtagelse lige efter sommerferien 2016 vil også have en høj prioritet i museets arbejde. Museet har allerede hentet projektmidler bl.a. i Fødevareministeriet til at udvikle en del af de aktiviteter, som kommer til at foregå i Madens Hus. Dele af aktiviteterne i Østjyllands Spisekammer videreføres også for eksterne midler, og flere af disse aktiviteter forventes også at få Madens Hus som ramme. På formidlingsområdet vil museet tilstræbe at opretholde det vanlige høje niveau hvad angår særudstillinger og aktivitetsdage og også med deltagelse i udvalgte aktiviteter udenfor museet. Som noget nyt afvikler museet den 4. juni en Rabarberdag for første gang. I for-

22 Side 22 året åbnes bl.a. en ny særudstilling Det Østjyske Køkken, som fortæller om den særlige madkultur, som knytter sig til Østjylland. I løbet af året forberedes en udstilling som skal åbne i Kulturbyåret Rethink Landbrugshistorien - som viser eksempler på de forskellige tiltag, der har fundet sted i Region Midtjylland indenfor landbruget gennem tiderne tiltag, som har haft et internationalt eller særligt europæisk afsæt. På forskningsområdet gennemføres en undersøgelse af maden og måltidet i forbindelse med årets højtider et forskningsprojekt, som publiceres i museet skriftserie om Dansk Madhistorie, hvor de fagfællebedømte artikler omhandler Mad og identitet. I 2016 vil museet lægge ramme til to seminarer. Den 9. februar afholdes et seminar i Måltidspuljen, hvor oplæggene kredser om emnet Mad og regionalitet, og den 19. november afholder museet endnu engang et seminar i samarbejde med Fødevareministeriet for avlere af de gamle danske husdyrracer. Den nye 2 % besparelse, som er pålagt alle kulturinstitutioner fra 2016 betyder, at museet må tilpasse aktiviteterne herefter. 3. Regnskab Årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med Statens Koncern System (SKS), medmindre andet er angivet. I resultatopgørelsen vises indtægter samt positivt resultat og positive mellemtotaler i overensstemmelse med saldobalancen i SKS med negativt fortegn, mens negativt resultat og negative mellemtotaler vises uden fortegn (undertrykt positivt fortegn). I balancen vises såvel aktiver som passiver uden fortegn, (undertrykt positivt fortegn) Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Moderniseringsstyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber og bevillinger. Årsrapporten for Dansk Landbrugsmuseum er opstillet efter Moderniseringsstyrelsens regnskabsprincipper.