KIRKE I SYDHAVNEN. Sydhavn Sogn KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

Transkript

1 KIRKE I SYDHAVNEN Sydhavn Sogn KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

2 Forord Det er en interessant og ambitiøs arkitektopgave at skulle skabe en kirke og et kulturelt centrum på Teglholmen i Sydhavn Sogn. Interessant fordi folkekirken udfordres af medlemmer, der stiller spørgsmål ved kirkens tilbud og eksistensberettigelse. Ambitiøs fordi rammerne for kirken i Sydhavnen skal være en hybrid mellem folkekirkelige og lokalkulturelle fællesskaber. Et beboercentrum, der også udfolder kirkeårets handlinger - nogen gange endda på samme tid. Udviklingen af en helt ny folkekirke i Sydhavn Sogn berører alle den moderne kirkes dilemmaer, men også dens store muligheder. Hvordan stedliggør man kristendommen i en tid hvor mennesket søger fælleskaber og åndelighed alle (andre) steder, virtuelt og fysisk, og hvordan insisterer man med arkitektur på, at der lige her er noget særligt, vedvarende og socialt bæredygtigt på færde i en bydel med både en gammel og en ung beboerhistorik? Disse store spørgsmål har arbejdet med nærværende projekt kredset omkring; Vi ønsker at skabe en arkitektonisk helhed, et fyrtårn, i flere betydninger. Et fælleskabets hus, der både rummer åndelig, individuel fordybelse og større, eksperimenterende og måske larmende fællesskaber, som alt sammen adresserer og fastholder det moderne menneske, men som også kan rumme folkekirkens og lokalsamfundets udfordringer i de næste 100 år.. 2 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

3

4 Situationsplan 1:500 Byggegrundens nærhed til vand og åbne flader, himmel og horisont giver en stor og fin arkitektonisk inspiration. På trods af den urbane kontekst vil man her kunne indramme dagslysets vandring og intensitet og stirre mod horisonten i for en hovedstadskirke sjældent lange kig. 4 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

5 Kirkerummet Kulturrum Servicerum Administration Stedet Kontekst og inspiration Kirkens privilegerede placering på Teglholmens nordside giver den en særlig synlighed fra - og adgang til - vandet. Således vil kirken både være synlig fra Enghave Brygge mod nord og fra Amager Fælled mod vest ligesom den naturligt vil være synlig fra vandet rundt om holmen. Teglholmens bygningsmasse har industriens skala, både i form af de eksisterende industrianlæg og de nyere boligbyggerier, der alle er større volumener i forskellige karréstrukturer imellem anlagte kanaler. Det kræver derfor et stærkt og synligt arkitektonisk greb at markere sig på Teglholmen. Byggegrundens nærhed til vand og åbne flader, himmel og horisont giver en stor og fin arkitektonisk inspiration. På trods af den urbane kontekst vil man her kunne indramme dagslysets vandring og intensitet og stirre mod horisonten i for en hovedstadskirke sjældent lange kig. Hoveddisponering Bygningens hoveddisponering placerer kulturrum og administration i stueplan hvor det flyder sammen med og optager gadens og kajens bevægelse, mens kirkens rum placeres på 1. etage, skærmet for direkte indkig fra gadeplan men med udkig til vandet og horisonten. Teglholmens historie - materialitet og rumligheder. Kirkens placering og Teglholmens historie (om det gamle teglværk der lå her frem til 1. verdenskrig og producerede tegl til at opføre en stor del af Vesterbro) har været styrende for valget af byggemateriale og dermed for arkitekturen. Det er centralt, at kirken står som et pejlepunkt for Teglholmen og for hele Sydhavnen. Bygningen tænkes derfor som en monolit, der er vokset ud af undergrunden og rejser sig som et fyrtårn i Sydhavnens profil. Derfor arbejder projektet med en base af gule, hårdtbrændte tegl, der strækker sig fra Cylindervej og til den nordlige kaj mod Frederiksholmløbet. Ud af basen vokser kirkens volumen i bløde, håndstrøgne tegl. De lodrette vægge åbnes via dybe skår i teglfladerne og skaber kig mod kulturrum og administration. I kirkerummet på 1. etage arbejdes der med at skabe oplevelsen af tykke mure og dybe, skrå vinduesskår, der reflekterer dagslyset og kaster det ind i kirkens rum, som en slags reference til middelalderens kirker og til valfartskapellet Ronchamp i Frankrig. Indeni de murede volumener placeres de forskellige rum, der skal have direkte adgang til våbenhus og kirkerum. KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

6 Kulturzonen Man kan ankomme til kulturzonen fra alle stueetagens tre indgange afhængigt af, hvor man kommer fra. Det er tanken, at forpladsens teglbelægning trækkes ind i det offentlige gadeforløb i huset. Når man bevæger sig gennem stueetagen kan man via glaspartier fornemme, hvad der foregår i kulturrummene, hvadenten man selv er kommet for at dyrke Yoga, babysalmesang eller social dining for nye beboere i området. Det er tanken, at huset skal leve og åbne sig og inspirere på tværs af aktiviteter og brugere. Således vil man også kunne se lys og liv i kulturzonen på en vinteraften, når man passerer bygningen i bil over broen fra Enghave Brygge eller hvis man kommer sejlende forbi på en sommeraften og folk er rykket ud på kajen. Man vil kunne se, at her sker der noget og måske føle sig inviteret indenfor. Kulturrummet mod kajen og Frederiksholmløbet kan deles i tre mindre rum Kulturrummet Det store kulturrum i stueetagen spænder på tværs af huset. Rummet har panorama mod Frederiksholmløbet og kanalen mod øst, og kan fungere som et samlet areal eller underinddeles i tre lige store rum med hver deres adgang fra foyeren. Fra alle tre rum er der direkte adgang til kajen mod Frederiksholmløbet og fra det østlige rum også mod kanalen. Kulturrummenes nordvendte orientering giver optimale rammer for at trække diffust dagslys ind af de store vinduesarealer uden behov for solafskærmning, og det gør dem generelt anvendelige til alle slags aktiviteter, fordi de ikke bliver overophedede eller får problemer med blænding fra solen. Hobby/øve/studierum De to hobby/øve/studierum placeres mod nordvest og er synlige for forbipasserende på Topstykket. Rummene kan sammenlægges eller opdeles efter behov og har ligesom det store kulturrum - nær adgang til køkken-, garderober-, og toiletfaciliteter. Køkkenet Kulturzonens køkken er centralt placeret og er derfor let at anvende fra alle kulturzonens rum. Ved festlige lejligheder, hvor alle rum er åbne, kan der serveres mad fra en serveringsdisk, der vender mod foyergaden. Administration Ved den sydlige indgang findes kontorer for kirketjener, aktive grupper og sognemedhjælpere, ligesom der her findes frokoststue for de ansatte. I stueetagens østlige fløj findes præstekontorer, organistkontorer, og kontorer for kordegne ligesom der findes to disponible kontorer, som foreslås anvendt til fælles ophold, såfremt de ikke indtages. Ventepladser for gæster findes i umiddelbar forbindelse med kordegnekontorerne. Husets servicefunktioner for både publikum og personale etableres i en kerne centralt i huset, og der etableres et særskilt personaleområde med adgang til bad/toilet, kopi/print samt vaskerum og værksted. Hobby/studie/øverum, der kan deles i to mindre rum 6 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

7 Stueplan1:200 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

8 Kirkerummet Man ankommer til kirken fra Cylindervej på bygningens sydside. Hovedtrappen skærer sig ind i bygningsvolumenet og fører gæsten til våbenhuset/indgangsarealet. Herfra er der adgang til dåbs/brudeværelse samt til toiletter. Våbenhuset/indgangsområdet Våbenhuset spænder på tværs af bygningen og er via et dobbelthøjt rum forbundet til stueetagen. I den vestlige side er der caféborde og mulighed for skiftende udstillinger på den vestvendte væg. Våbenhus og kirkerum er opdelt af et glasparti med træpartier der kan drejes, så hele rummet står i åben forbindelse og folk kan sive ind og ud. Kirkerummet- og dagslyset Stedets særlige kvaliteter med nærheden til vandet og de åbne lange kig mod nord og øst understreges af kirkerummets orientering og geometri. Kirkerummet har en klar syd/nordgående orientering med indgang fra Cylindervej og store kig mod den østlige kanal og mod Frederiksholmløbet. Kirkerummet omkranses af dybe teglvolumener mod syd, øst og nord, mens den nordvestlige facade rejser sig mod det nordvestlige hjørne, hvis højeste punkt er kirkens tårn og pejlemærke. Kirkerummet handler om dagslyset det direkte, det reflekterede og det filtrerede - om dagens og årets gang formidlet gennem dagslyset. Det er vigtigt, at man som kirkegænger eller gæst til et arrangement i kirken fornemmer lysets intensitet, både fra himlen og det lys der reflekteres på lofterne når det rammer vandets overflade nede i kanalen. Præsteværelse og kormøderum samt tekøkken og toiletfaciliteter findes i kirkens nordøstlige hjørne. Herfra er der via trappe adgang til stueetagen og til præstekontorerne samt til serviceområdet i den centrale del af stueetagem. Kirkens dagslysmosaik Kirkens ornament er den høje vestvendte væg, hvor en mosaik af tegl og glas filtrerer dagslys ind på kirkens nordvendte væg. Om aftenen vil kirkens belysning filtreres ud af bygningen og agere lanterne for forbipasserende. Børneområde I kirkens østlige side definerer to brede teglskiver et område for børn, der har brug for at trække væk fra aktiviteterne i kirkerummet. Området, der har visuel og lydmæssig kontakt til kirkens aktiviteter, har udkig til kanalen og plads til at læse og lege. Fleksibilitet I forbindelse med koncerter eller foredrag kan rummet - med sin regulære geometri og mobile møblering ændre retning eller f.eks. centreres i en cirkulær stoleopstilling. 8 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

9 1. salsplan 1:200 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

10 Arealopgørelse: 1.Kirkerummet i alt 815 m² 2. Kontorer og værelser/rum med direkte adgang til kirkerummet i alt 114 m² præsteværelse, 15 m² kor/møderum, 27 m² depot, 6 m² tekøkken, 5 m² toiletter, 7 m² 3. Våbenhus/indgangshal i alt 161m² 4. Dåbs- og brudeværelse i alt 35 m² 5. Kulturrum til sociale, musikalske, kulturelle formål i alt 476 m² Kulturrum (kan inddeles i tre) 376 m² To stk. hobbyrum/studie/øverum 100 m² 6. Sekundære rum til kulturrummet i alt 148 m² Professionelt køkken med opbevaringsfaciliteter, 50 m² Depot til stole og borde, 38 m² 2x2 publikumstoiletter samt et HC-toilet, 16 m² Garderobe, 40 m² Rengøringsrum, 4 m² 7. Administrations- og kontorlokaler, i alt 173 m² 4 kontorer/samtalerum for præster, 50 m² 2 kontorer til organister, 25 m² 1 hvilerum til organist (placeres i kirkerum) 5 m² 2 kontorer/samtalerum for kordegne, 25 m² 3 kontorer for kirketjener, sognemedhjælpere, aktive grupper, 46 m² 2 disponible kontorer, 22 m² 8. Sekundære rum til adm.- og kontorlokaler i alt 88 m² Venteareal for publikum med siddepladser, 18 m² Fælles spise- opholdsrum for personale, 45 m² 2 publikumstoiletter samt et HC-toilet, 10 m² 2 personaletoiletter incl. bad, 9 m² Kopi/depotrum, 6 m² 9. Diverse i alt 26 m² Vaskerum, 14 m² Værksted, 12 m² Ekstra areal i alt 10 m² Depotrum under trappe, 10 m² I alt, netto, programsatte rum 2016 m² I alt, brutto (B/N-faktor 1,26) 2560 m² 10 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

11 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

12 12 KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

13 Kirkerummet handler om dagslyset det direkte, det reflekterede og det filtrerede - om dagens og årets gang formidlet gennem dagslyset. Det er vigtigt, at man som kirkegænger eller gæst til et arrangement i kirken fornemmer lysets intensitet, både fra himlen og det lys der reflekteres på lofterne når det rammer vandets overflade nede i kanalen. KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR

17 Bæredygtighed Huset er bæredygtigt på flere niveauer. Helt grundlæggende er bygningens placering og orientering valgt, så der skabes mest muligt dagslys fra den nordvendte himmel i bygningens største rum - kulturrummet og kirkerummet. Disse oplyses via store vinduespartier af nordhimlens diffuse og brugbare dagslys, der ikke skaber overophedning og blænding fra solen. Materialevalget teglstenen kræver energiressourcer når den brændes, men når den er brændt og i anvendelse kræver den et minimum af vedligehold og dermed minimal miljøbelastning set i forhold til en teglbygnings levetid. Såfremt der anvendes mørtelfuger kan stenen genanvendes, hvis kirken skal nedrives eller ombygges. Typer af teglsten - nye eller gamle.. Vi forestiller os en gul, varm teglsten som f.eks. D32 fra Petersen tegl. Et andet scenarie kunne være at brugte gule tegl fra nedrevne bygninger i København, som blandes op med nye tegl (som en skalmur). Herved bindes en sløjfe på historien om teglværkets eksistens og bidrag til en del af den Københavnske bygningsmasse. På taget lægges ligeledes gule tegl af typen Petersen Cover hvorved ideen om den samlede teglmonolit fastholdes og understreges. Brugermedvirken I konkurrencesituationen mangler den direkte dialog med brugeren, som er nødvendig for opnåelse af det optimale resultat. Med udgangspunktet i byggeprogrammet og projektets omfang skal forslaget ses som et koncept, der angiver de funktionelle, rumlige og materialemæssige hovedlinier. Et koncept, der naturligvis tænkes bearbejdet ved brugermedvirken og dialog i de efterfølgende faser. KIRKE I SYDHAVNEN - FORSLAG NR