Teknik og Miljø. Dagsommerfugle. Naturkvalitetsplan
|
|
|
- Arne Brandt
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknik og Miljø Dagsommerfugle Naturkvalitetsplan i skove i Slagelse Kommune Registreringer
2 Forsiden Foto af Iris (dagsommerfugl) er fotograferet af Lars Hansen. Rapportens fotos må ikke anvendes uden tilladelse fra Amphi-Consult v/peer Ravn
3 3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Tidligere fund af dagsommerfugle i skovene omkring Slagelse 5 Resultater af undersøgelsen 7 Fotos af udvalgte arter 9 Oversigtskort 13
4 4 Indledning Mange danske dagsommerfugle har været i tilbagegang gennem de sidst år. Selv om der også har været fremgang for nogle arter, så er mange af de mere sjældne og krævende arter forsvundet fra deres tidligere levesteder. Nogle af de bedste levesteder for dagsommerfuglene er lysåbne partier i skovene. Fugtige skovenge med græsning eller høslæt, med læ og sol og en stort artsrigdom af blomsterplanter har gennem tiden været særligt gode levesteder for mange af de mere sjældne og krævende sommerfuglearter. Mange af disse levesteder i skovene er i dag forsvundet. For mange skovejere har det ikke været rentabelt at afgræsse eller tage slæt på de ofte ret små skovenge. Mange sådanne arealer er derfor tilgroede med træer, buske eller høje græsser og stauder. Indtil starten af 1970`erne var skovene øst for Slagelse By kendt for at være nogle af Danmarks bedst undersøgte og mest artsrige dagsommerfugle-lokaliteter. Moser og enge i skovene omkring Nykobbel, Lorup og Valdemarskilde var kendt for store forekomster af dagsommerfugle, køllesværmere og store skovbiller. Denne registrering af dagsommerfugle er udført for at forbedre vores viden om udbredelsen af dagsommerfuglene i de skovområder, som ligger i Slagelse Kommune. I årene 2012, 2013 og 2014 er det store skovområde øst for Slagelse by gennemgået (Nykobbel-, Falkensten-, Grøfte Vang- og Lorup skov). Desuden er Korsør Lystskov, Bildsø Skov og Stigsnæs Skov gennemgået. Se områderne på kortbilaget bagerst i rapporten. Andre relevante skovområder som Eickstedtlund, Overdrevskov, Basnæs Skov, Skælskør Lystskov, Rude Skov, Basnæs Skov, Glænø Skov er endnu ikke undersøgt. Feltarbejdet er udført af Rana-Consult v/peer Ravn. Kim Støckel, Lars Andersen, Kristian Graubæk har bidraget til registreringerne.
5 5 Tidligere fund af dagsommerfugle i skovene omkring Slagelse I nyere tid er følgende 48 arter af fastboende dagsommerfugle og 4 arter køllesværmere, samt de dagaktive natsommerfugle jomfru-bjørn og skov-bjørn registreret i skovene i Slagelse Kommune (Amphi-Consult/ Peer Ravn). Arter på nedenstående liste som angivet med sort er fundet i løbet af undersøgelsesperioden fra Arter angivet med rødt må nok anses for at være forsvundet fra Slagelse Kommune, mens der måske stadig er mulighed for at finde arter angivet med grønt. Bredpander Spættet bredpande Streg-bredpande Stor bredpande Svalehaler Svalehale Hvidvinger Skov-hvidvinge Stor kålsommerfugl Lille kålsommerfugl Grønåret kålsommerfugl Aurora Citronsommerfugl Takvinger Iris Hvid admiral Det hvide c Admiral Tidselsommerfugl Nældens takvinge Nældesommerfugl Dagpåfugleøje Sørgekåbe Kirsebær takvinge Perlemorsommerfugle Brunlig perlemorsommerfugl Rødlig perlemorsommerfugl Eng-perlemorsommerfugl Skov-perlemorsommerfugl Storplettet perlemorsommerfugl Kejserkåbe Pletvinger Brun pletvinge Mørk pletvinge Okkergul pletvinge Randøjer Skovrandøje Eng-randøje Græs-randøje Okkergul randøje Mose-randøje Herorandøje Vejrandøje Blåfugle Engblåfugl Isblåfugl Almindelig blåfugl Rødplettet blåfugl Skovblåfugl Lille ildfugl Dukatsommerfugl Violetrandet ildfugl Sort ildfugl Guldhale Blåhale Det hvide w Køllesværmere Grøn køllesværmer Pimpinelle køllesværmer Femplettet køllesværmer Seksplettet køllesværmer. Natsværmere (dagaktive) Jomfru-bjørn Skov-bjørn
6 6 Rødlig perlemorsommerfugl var tidligere ganske almindelig i på skovengene i skovene mellem Slagelse og Sorø. Herfra er den nu forsvundet og findes i hele Danmark kun på ganske enkelte lokaliteter: Store Bøgeskov nord for Ringsted og på Lolland. Det sidste fund i Slagelse Kommune var i Lorup Skov i Trods intensiv eftersøgning er den ikke fundet her siden. Rødlig perlemorsommerfugl. Foto: Peer Ravn Violetrandet ildfugls larveplante er rødknæ og almindelig syre. Arten er i stærk tilbagegang i Danmark. Dens levested er blomsterrige moser, enge og overdrev, som ikke gødes eller afgræsses og slås for hårdt. Tidligere forekom den på en række af skovengene i Slagelse-Sorø skovene, men nu skal man til Odsherred, Nordøstsjælland og Hornsherred for at finde de sidste sjællandske bestande. Violetrandet ildfugl. Foto: Peer Ravn
7 Resultater af undersøgelsen 7 De undersøgte områder ses på oversigtskortet bagerst i rapporten, og de fundne arter ses i tabellen på næste side. Ved registrering af sommerfugle i de nævnte skove blev der fundet 28 arter dagsommerfugle og 4 arter køllesværmere. Særlig det høje antal af køllesværmere (4 ud af 7 danske arter) var overraskende, da køllesværmere generelt vurderes som værende i kraftig tilbagegang i Danmark og således alle er rødlistede. Af rødlistede dagsommerfuglearter blev der fundet okkergul pletvinge (Bildsø Skov), dukatsommerfugl (Lorup og Valdemarskilde) og kejserkåbe (overalt i Slagelse-Sorø skovene, Korsør Lystskov, Stigsnæs Skov). På trods af intensiv eftersøgning lykkedes det ikke at finde rødlig perlemorsommerfugl og de dagaktive natsværmere jomfrubjørn og skovbjørn. De må derfor nok betragtes som forsvundne. Det lykkedes heller ikke at finde arter som skovperlemorsommerfugl, brunlig perlemorsommerfugl eller engperlemorsommerfugl, som stadig var forholdsvist almindeligt forekommende i området 1970`erne. Det lykkedes at genfinde enkelte eksemplarer af dukatsommerfugl på 3 lokaliteter, men denne førhen ganske almindelig art er tilsyneladende tæt på at forsvinde fra de undersøgte skovområder. Af andre særlige fund skal nævnes to forekomster af grøn køllesværmer, en forekomst af pimpinelle-køllesværmer, en forekomst af okkergul pletvinge og en forekomst af det hvide w. Tilbagegangen for vores dagsommerfuglefauna kendes fra hele Danmark og har især ramt arter, som er tilknyttet lysåbne løvskove som f.eks. gruppen af perlemorsommerfugle. Disse arter trives kun hvis der er større forekomster af forskellige arter af violer, som udgør som larvernes foderplanter. Der er dog færre og færre arealer i skovene som indeholder sådanne soleksponerede violbevokninger. De seneste årtiers intensivering, øget tilplantningsgrad og dræning har medført at soleksponerede, skovbryn, skovlysninger, skovmoser og skovenge er blevet sjældne biotoptyper i de danske skove. Samtidig plantes der tilsyneladende stadig tættere ud mod skovvejene, hvilket også fjerner ynglesteder og fører til isolation af små delbestande. Bestandene får dermed sværere ved at sprede sig fra en lokalitet, som måske er under tilgroning til en anden mere åben og velegnet lokalitet i nærheden. Når netværket af biotoper således forsvinder, er der større risiko for, at enkeltbestandene uddør pga. mere eller mindre naturlige årsager. F.eks. parasitangreb, regnfulde forår eller somre, sygdomsudbrud, prædation m.m. Solbeskinnet skovvej ved Rævemoserne vest for Valdemarskilde Gods med bred rabat og frodig urteflora. Her flyver dukatsommerfugl stadig sammen med kejserkåbe. Foto: Peer Ravn
8 8 Liste over fundne arter National rødliste status : EN=Moderat truet, VU= Sårbar, NT=Næsten truet Regional rødlistestatus, Vestsjællands Amt 1999: V= Sårbar, R= Sjælden, X= Opmærksomhedskrævende Art Foto National rødliste Regional rødliste A Nykobbel B Lorup C Grøfte D Bildsø E Korsør Lystskov F Stigsnæs Skov Bredpander Streg-bredpande x x x Stor bredpande x x x x x x Hvidvinger Stor kålsommerfugl x x x x x x Lille kålsommerfugl x x x x x x Grønåret kålsommerfugl x x x x x x Aurora x x x x x x Citronsommerfugl x x x x x x Takvinger Det hvide c R x x x x x Nældens takvinge x x x x x Nældesommerfugl x x x x x x Tidselsommerfugl x x x x Dagpåfugleøje x x x x x Admiral x x x x x x Iris x R x Perlemorsommerfugle Storplettet perlemorsommerfugl x x x x Kejserkåbe x EN V x x x x x Pletvinger Okkergul pletvinge x VU V x Randøjer Skovrandøje x x x x x x Engrandøje x x x x x x Græsrandøje x x x x x x Okkergul randøje x x x x x Vejrandøje X x Blåfugle Almindelig blåfugl X x x x x x x Rødplettet blåfugl x Skovblåfugl LC R x x x x x Lille ildfugl x Dukatsommerfugl x NT X x x Det hvide w x EN X x Køllesværmere Grøn køllesværmer x VU x x Pimpinelle-køllesværmer x VU x Femplettet køllesværmer x VU x Seksplettet køllesværmer x NT x x x
9 9 Fotos af udvalgte arter Iris. Foto: Lars Andersen. Iris er en undtagelse fra den generelle tilbagegang for de danske dagsommerfugle. Iris har været i en meget positiv bestandsudvikling siden 1970 erne. Iris findes i løvskove i skovlysninger, langs skovbryn og skovveje i skovene øst for Slagelse og har sågar været på besøg i piletræet i forfatterens villakvarter i Slagelse østby i Den sky iris yngler på sejlepil og holder generelt til i trætoppene, og ses som regel kun når den er nede og suge til sig af godterne på f.eks. nylagte hestepærer eller hundelorte på skovveje. Storplettet perlemorsommerfugl. Foto: Peer Ravn. Arten er sammen med Kejserkåbe, de 2 eneste perlemorsommerfugle, der stadig forekommer i Slagelse Kommune. Arten yngler på brakmarker, i skovlysninger og langs tørre soleksponerede skovveje. Larvens foderplante er violer og agerviol/agerstedmoder. Da agerviol er en pionerplante og ofte findes på braklagte marker, klarer storplettet perlemorsommerfugl sig langt bedre end andre af de danske perlemorsommerfugle Kejserkåbe. Foto: Lars Andersen Arten er almindeligt forekommende på skovenge, i lysninger og langs åbne skovveje i hele skovområdet mellem Slagelse og Sorø. Den forekommer også i Korsør Lystskov og i Stigsnæs Skov. Arten er set i hele moniteringsperioden på stort set alle de gamle løvskovslokaliteter ved Slagelse, Korsør og Skælskør i flyvetiden fra ultimo juni til primo august. Der skal blot være godt med nektarplanter såsom tidsler, hjortetrøst og lignende. Kun i Bildsø Skov som er en yngre, lidt isoleret liggende skov, er der ikke gjort fund. Det er glædeligt med de mange fund, da kejserkåbe ellers har været i kraftig tilbagegang i slutningen af 1900 tallet!
10 10 Okkergul pletvinge. Foto: Bjarne Ravn Larvernes foderplante er typisk lancetvejbred. Her spinder larverne et fælles spind til beskyttelse mod fjender og elementernes hærgen. Okkergul pletvinge forekommer på blomsterrige overdrev og skovlysninger hvor de voksne sommerfugle især søger nektar på gule blomster som håret høgeurt. Forekomsterne ved Bildsø er formentligt den sydligste Sjællandske forekomst for arten, som har været i voldsom tilbagegang i gennem de sidste årtier. Dukatsommerfugl. Foto: Lars Andersen Arten fundet på 3 lokaliteter i skovene øst for Slagelse. Larven lever på rødknæ eller almindelig syre. Tidligerer har arten være vidt udbredt over det meste af Sjælland. Det hvide w. Foto: Lars Andersen. Arten blev fundet både ved Klarsø og ved Store Rævemose. Det hvide w har været i stærk tilbagegang i slutningen af 1900 tallet pga. elmesygen, som udryddede en meget stor del af de danske elmetræer. Soleksponerede elmetræer i skovbryn og i allèer er vigtige da elm er larvens foderplante. De voksne sommerfugle søger nektar på brombær, tidsler, knopurt osv.
11 11 Grøn køllesværmer. Foto: Peer Ravn. Arten blev overraskende fundet ved Lorup. Grøn Køllesværmer forekommer stadig i de lysåbne, varme skovbrynspartier i Bildsø Skov. Grøn køllesværmers foderplante til larverne er syre og arten forekommer spredt på Sjælland på overdrev og tørrere engarealer. Pimpinelle-køllesværmer. Foto: Peer Ravn. Arten er nu meget overraskende fundet 3 steder langs Slagelse Kommunes kystlinie, henholdsvis ved Bildsø, Næsby og Bisserup. Larvens foderplante er skærmplanten pimpinelle. Arten forekommer spredt langs de vestsjællandske og nordsjællandske kystområder og på ganske enkelte indlandslokaliteter på Sjælland. Den er også kendt som minos-køllesværmer. Femplettet køllesværmer. Foto: Peer Ravn. Arten blev fundet i 2014 i Bildsø Skov. Femplettet køllesværmer bruger almindelig kællingetand som foderplante for larverne.
12 12 Seksplettet køllesværmer. Foto: Peer Ravn. Arten er den mest almindelige køllesværmer art i Slagelse Kommune. Larverne af seksplettet køllesværmer lever på almindelig kællingetand, rødkløver, vejbred, høgeurt og andre planter af ærteblomstfamilien. Den ses hyppigst flyvende i juli og til midt i august.
13 13
14
15
16 Slagelse Kommune Teknik og Milj ø Dahlsvej Korsør Juli 2016 Feltregistreringer og beskrivelser : Amphi Consult v/peer Ravn Fotos. Copyright Peer Ravn og Lars Andersen Redaktion: Knud Henrik Larsen, Slagelse Kommune, Teknik og Miljø Design: Teknik og Miljø/NFN Tryk: Slagelse Kommune
Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION
NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.
Dagsommerfugle i Hedeland Registrering, trusler og forslag til forvaltning.
Dagsommerfugle i Hedeland 2017. Registrering, trusler og forslag til forvaltning. Dagsommerfugle i Hedeland 2017. Registrering, trusler og forslag til forvaltning. Udarbejdet for Høje-Taastrup, Roskilde
Føde Admiralens larve lever af nældeblade. Den voksne admiral lever af nektar. Den ses ofte på sommerfuglebuske.
Admiral Latinsk navn: Vanessa atalanta Engelsk navn: Red Admiral Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Takvingefamilien Gruppe: Dagsommerfugle Admiralen er en af vore flotteste og lettest genkendelige
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2014 Notat udarbejdet for Lejre Kommune af AGLAJA 2014. Feltarbejde, tekst og foto: Eigil Plöger, www.aglaja.dk Feltarbejde og resultater Kirkemosen er besigtiget
Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Larve Puppe BIMOSEN. en fin dagsommerfugle lokalitet. lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv
Imago Æg Larve Puppe BIMOSEN en fin dagsommerfugle lokalitet lær sommerfuglene at kende og bliv klogere på deres komplicerede liv hjælp til med at sikre deres fortsatte tilstedeværelse i Bimosen Ved Allan
Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune
Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2007 Overvågning af dagsommerfugle på udvalgte skovenge i 2007 i Køge Kommune
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002
Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Otto Buhl og Niels Lykke Stenværksøen i Phønix-området, 14. september 2002. Foto OB Entomologisk Selskab for Fyn
Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Fra pløjemark til blomsterrigt overdrev på to år
TEKST: ERLING KRABBE, BIOLOG Fra pløjemark til blomsterrigt overdrev på to år Historien om et nyskabt sommerfugleoverdrev ved Gurre i Nordsjælland Kan det lade sige gøre at forvandle en traditionelt drevet
Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE
SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE Rapport til Syddjurs Kommune udarbejdet af Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet 1 SJÆLDNE SMÅDYR I SYDDJURS KOMMUNE Rapport til Syddjurs Kommune udarbejdet af Naturhistorisk
RESULTATER - ARTSVIS GENNEMGANG...
Att: Jacob Heilmann-Clausen Københavns Universitet 1. maj 2014nr. LIFE02 NOTAT Titel: Afrapportering af baseline-undersøgelse af insekter i Høstemark Skov og Tofte Skov i 2013 Tekst: Rune Sø Neergaard
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Dagsommerfugle (Lepidoptera : Hesperioidea og Papilionoidea)
NATUROVERVÅGNING 2010 - af Otto Buhl Dagsommerfugle (Lepidoptera : Hesperioidea og Papilionoidea) Undersøgelserne i 2010 er foretaget i 3 udvalgte områder : 1. Phønix-området nordøst for Ørbækvej, - arealerne
SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE
SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE Rapport til Silkeborg Kommune Naturhistorisk Museum, Århus 1 SJÆLDNE SMÅDYR I SILKEBORG KOMMUNE Rapport til Silkeborg Kommune udarbejdet af Naturhistorisk Museum. Forfattere
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE
RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med
Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
insekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.
Foto: Jesper Lund Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum. Byens Gulv 30. Januar 2019 Rasmus Vincentz - Habitats ApS Formål: 1. Hvad handler biodiversitet om? 2. Hvilke erfaringer har
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
I nyhedsbrevene fortæller vi om vores arbejde, om ture og arrangementer, og vi fortæller aktuelle historier fra Vejle Kommunes natur.
Kan du ikke læse nyhedsbrevet, tryk her Danmarks Naturfredningsforening, juli 2015 Velkommen til DN Vejles sommer-nyhedsbrev I nyhedsbrevene fortæller vi om vores arbejde, om ture og arrangementer, og
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Strategi for biologisk mangfoldighed
Allerød kommune Strategi for biologisk mangfoldighed November 2009 (opdateret November 2010) COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Allerød kommune
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
SOMMERFUGLEBED VED VALLENSBÆK KOMMUNE
SOMMERFUGLEBED VED VALLENSBÆK KOMMUNE SOMMERFUGLE I DANMARK Sommerfuglen er nok det mest kendte og farverige insekt, man kan støde på i Danmark, og de fleste danskere glæder sig nok over sommerfuglen,
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina, i Næstved og Slagelse Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007
Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 AGLAJA 2007 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007 Overvågning af dagsommerfugle i Kirkemosen 2007. Rapport udarbejdet af AGLAJA 2007 for Lejre
Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
NOTAT OM NATUR OG FORSLAG TIL NATURFORBEDRENDE TILTAG I BØTØ PLANTAGE
NOTAT OM NATUR OG FORSLAG TIL NATURFORBEDRENDE TILTAG I BØTØ PLANTAGE 21-11-2010 Indledning Følgende notat er en kort fremstilling af de interessante arter og naturtyper, som allerede forekommer, eller
HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse
5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune
Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Oversigt og status for de danske sommerfuglearter
Oversigt og status for de danske sommerfuglearter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. august 2019 Toke Thomas Høye 1, Kent Olsen 2, Jesper Erenskjold Moeslund 1, Morten Tune
Amphi Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af strandtudse, Bufo calamita, i Slagelse, Næstved og Vordingborg Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Amphi Consult v. Peer Ravn Strandtudse
Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0 Nyhedsbrev #3 10/4 2015
Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0 Nyhedsbrev #3 10/4 2015 Foråret har hidtil budt på det sædvanlige slæng af overvintrende voksne sommerfugle som Admiral, Dagpåfugleøje, Sørgekåbe, Nældens Takvinge,
Naturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet [email protected] Hvad er en rødlistevurdering?
Hasselmus 2017 statusrapport.
Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse
Dispensation til naturpleje i beskyttet natur
Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby Den 28. september 2015 Dispensation til naturpleje i beskyttet natur Dispensation til at rydde vedopvækst og gyvel samt at iværksætte rotationshøslæt på beskyttet
Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse
Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen
Den danske Rødliste: Opdatering 2005
Den danske Rødliste: Opdatering 2005 Af Peter Wind I 2005 er 1.886 arter fordelt på 12 grupper af danske svampe, insekter og edderkopper blevet rødlistevurderet. Dermed er i alt 4.354 arter vurderet efter
Høringssvar vedr. Kulsbjerg og Vordingborg Øvelsespladser, Drifts- og plejeplan 2015 2029.
Bestyrelsen for DN-Vordingborg Martin Vestergaard Svinøvej 23 4750 Lundby e-mail: [email protected] Til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring E-mail [email protected] 30. marts
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Kender du naturen i Halsnæs?
Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet
De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Biodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
