Fra pløjemark til blomsterrigt overdrev på to år

Transkript

1 TEKST: ERLING KRABBE, BIOLOG Fra pløjemark til blomsterrigt overdrev på to år Historien om et nyskabt sommerfugleoverdrev ved Gurre i Nordsjælland Kan det lade sige gøre at forvandle en traditionelt drevet landbrugsmark til et blomsterrigt overdrev med et højt naturindhold på nogle få år? Dét spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg i år 2000 havde fået mulighed for at erhverve en knap fire hektar stor mark ved Nyrup, der ligger mellem Kvistgård og Gurre. Svaret er ja. Det kan lade sig gøre - og oven i købet for få midler og med stor succes. Så stor succes, at blomstermarken i sommeren 2005 rummede Danmarks største bestand på ca individer af Seksplettet Køllesværmer. Køllesværmere er en truet sommerfuglegruppe i hele Danmark. Dette er historien om, hvordan et naturgenopretningseksperiment er lykkedes, og hvordan resultatet er blevet - til inspiration for andre, som har dyrkede arealer eller brakarealer liggende, store som små, der ikke behøver at indgå i traditionel landbrugsomdrift. Mig bekendt var eksperimentet det første af sin art herhjemme. År 2000 I begyndelsen af år 2000 købte jeg som nævnt knap fire hektar landbrugsjord af Helsingør Kommune - en mark beliggende langs Gurreholmvej i Nyrup, der er nabomark mod syd til min bopæl, landbrugsejendommen»fairyhill«. Kommunen havde igennem en lang årrække forpagtet marken ud til en landmand, der drev den som konventionelt landbrug. Der havde - lige så længe jeg kan huske tilbage - altid været dyrket korn på marken. Kommunen havde ingen særlige behov for at beholde den, og efter et offentligt udbud, som jeg vandt, overtog jeg marken den 1. marts i nypløjet tilstand. Min plan med at købe marken var at konvertere den til et overdrev - som et eksperiment - hvis det kunne lade sig gøre. I løbet af en kort årrække. Håbet var at skabe en biotop for dagsommerfugle baseret på de vilde blomsterplanter, som jeg ville så ud. Blomsteroverdrevet ved Gurre i Nordsjælland i fuldt flor. FOTOS: ERLING KRABBE 9

2 Den rødlistede Kejserkåbe er fremme i højsommeren. For at gribe tingene rigtigt an kontaktede jeg en ekspert på området, daværende direktør Erik Juhl for Hedeland ved Roskilde. Han opformerede frø fra vilde planter, indsamlet i Nordsjælland fra tørbunds-lokaliteter, grøftekanter og overdrev. Med andre ord blomsterplanter i det åbne land, som er trængt af opdyrkning og konkurrence fra»nitratplanter«- dvs. kulturgræsser og lignende, der favoriseres af de store mængder næringsstoffer i naturen. Det gode ved Hedelands opformering er, at den er baseret på lokale plante-provenienser. Således er der tale om arter, som findes hist og her i lokalområdet i forvejen. Og dermed er der ikke tale om»floraforfalskning«. Erik Juhl forklarede, at det i første omgang gælder om at slippe af med den eksisterende frøpulje i jorden, inden man sår sine blomsterfrø ud. Dette gør man ved at lægge marken»sortbrak«frem til efteråret. Det vil sige, at jorden harves et nødvendigt antal gange i løbet af vækstsæsonen, uden at foretage sig andet, med det formål at slå alle de ukrudtsplanter og pionerplanter ned, som kommer op i løbet af sommeren - inden de når at sætte frø. Så er man af med den eksisterende frøpulje. Herefter sår man om efteråret den ønskede blanding af frø fra typiske overdrevsplanter. Dermed undgår man, at de såede planter»drukner«i pionerplanter, men selv får et forspring og overtag fra starten. Endvidere fortalte Erik Juhl, at man skal være meget forsigtig med at putte græsfrø i blandingen, da de hurtigt overtager det hele. Hvis man overhovedet vil have græsarter med, skal man vælge frø af spinkle overdrevsgræsser, som ikke skygger og dominerer, fx Hjertegræs, Vellugtende Gulaks og Kamgræs. Som sagt, så gjort. Helt frem til juli måned sker der det uventede, at der så at sige ikke spirer en eneste plante på marken. Herefter dukker der nogle få forkølede Lugtløs Kamille frem, spredt på marken. Hulkravet Kodriver i blomst på overdrevet. 10

3 Det er forbløffende, så kemisk ren markjorden åbenbart er på ukrudtsfrø. Det fortæller noget om, hvor effektivt landbruget er i dag. Det viser sig kun nødvendigt at harve marken to gange - i juli og i oktober lige før såningen. Nu skal det spændende ske: Udsåning af en særlig sammensat frøblanding. Blandingen består af udvalgte, almindelige, egnskarakteristiske overdrevsplanter, som samtidig er udvalgt, fordi de udgør værtsplanter for larverne af en række dagsommerfugle, som forekommer i Nordsjælland. Frøblandingen består af de dominerende arter Vellugtende Gulaks, Kamgræs, Hjertegræs, Bakkesvingel, Hulkravet Kodriver, Alm. Kællingetand, Lægeoksetunge, Rundbælg, Alm. Knopurt, Vild Gulerod, Slangehoved, Prikbladet Perikon, Alm. Brunelle, Sølv-Potentil, Alm. Merian, Dagpragtstjerne og Alm. Røllike samt af Stor Knopurt, Gul Snerre, Blåhat, Alm. Torskemund, Skjaller, Harekløver, Trævlekrone, Dueskabiose, Knold-rottehale, Liden Klokke, Tjærenellike og Knoldet Mjødurt I det tidlige forår spirer hundredetusinder af små kimplanter frem overalt på marken. Jeg tror, det er mine frøplanter, men bliver skuffet. Det viser sig desværre alt sammen at være pionerplanten Vej-Pileurt! Gad vide, hvor frøene til dem er kommet fra. Der kommer ikke én af de såede planter op. I løbet af sommeren kommer desuden en del Lugtløs Kamille samt lidt Gul Okseøje. Jeg klager min nød til Erik Juhl, som kommer op og ser på det sidst på sommeren. Han forklarer, at alle de såede frø er fra to-årige planter, hvilket han havde glemt at fortælle. Det vil sige, at det først er i sommeren 2002, jeg skal forvente at se resultatet. Vi finder dog allerede store kimplanter fra mange af arterne, som vil blomstre det følgende år. Jeg foretager ingen former for slåning i Så kommer planterne! I juni måned ses et formidabelt flor af Slangehoved i hundreder. Vajende Vild Gulerod overalt i højsommeren, masser af Lægeoksetunge og et tæt blomsterdække af Kællingetand, som blomstrer til helt hen i oktober. Også masser af Prikbladet Perikon, Alm. Røllike og Merian. Af den oprindelige blanding er det kun Skjaller, Harekløver og Trævlekrone, som ikke kommer op. Til gengæld er der ikke én eneste tilbage af sidste års mange Vej-pileurt. Det er utroligt, som den art er tilpasset til at være en pionerplante på forstyrret jord. I år indfinder de første sommerfugle sig på marken. Der ses både blåfugle og køllesværmere i løbet af juli. Køllesværmerne optræder i massevis på overdrevet - her flokkes hanner om en hun for parring For første gang slår jeg marken med slåmaskine. Det sker i marts, hvor den tørre mark står med visne vinterstandere fra urterne. Grunden til at jeg ikke slår før nu er, at jeg har ønsket, at der opformeres en maksimal frøpulje i jorden. Om sommeren kommer det samme utrolige blomsterflor frem, men der er sket forskydninger i artssammensætningen. Slangehovederne er stort set væk. Rundbælg og Lægeoksetunge går tilbage. Tjærenellike og Vellugtende Gulaks går frem, det samme gør de Hulkravede Kodrivere, der nu optræder i hundreder i maj måned som de første blomsterplanter. I juni er der larver af Seksplettet Køllesværmer på Kællingetanden, og i juli sværmer de og sidder på Knopurt og Blåhat. Der er hundredevis af sommerfugle i juli. Mest dagpåfugleøje, tidselfugl, alm. blåfugl og dværgblåfugl. Sidstnævnte ses lægge æg på Rundbælg, som er dens værtsplante. Dværgblåfuglen er en dagsommerfugleart i rivende tilbagegang på landsplan, og derfor er det særligt glædeligt, at den yngler på marken. Af fugle er der et par ynglende sanglærker, og i august ses en flok rastende gule vipstjerter. Hele vinteren holder der op til 25 af den 11

4 Registrerede dagsommerfugle, fugle og pattedyr på overdrevet siden begyndelsen i 2000 FAKTA Dagsommerfugle Stregbredpande Stor Bredpande Stor Kålsommerfugl Lille Kålsommerfugl Grønåret Kålsommerfugl Aurora Citronsommerfugl Iris Sørgekåbe Dagpåfugleøje Admiral Tidselfugl Nældens Takvinge Nældesommerfugl Det hvide C Nældesommerfugl Kejserkåbe Storplettet Perlemorssommerfugl Græsrandøje Engrandøje Okkergul Randøje Skovrandøje Vejrandøje Blåhale (i bryn i egetræer) Det hvide W Lille Ildfugl Dukatsommerfugl Dværgblåfugl Skovblåfugl Almindelig Blåfugl Seksplettet Køllesværmer Femplettet Køllesværmer Lille Køllesværmer Grøn Køllesværmer I alt 30 dagsommerfuglearter af Danmarks i alt ca. 68 arter. Fugle Blå Kærhøg (vintergæst) Musvåge (rast) Fjeldvåge (vintergæst) Tårnfalk (ynglefugl) Fasan (ynglefugl) Vibe (ynglefugl) Ringdue (rast) Huldue (rast) Gøg (ynglefugl) Sanglærke (ynglefugl) Hedelærke (trækgæst) Engpiber (trækgæst) Skovpiber (trækgæst) Gul Vipstjert (trækgæst) Hvid Vipstjert (ynglefugl) Bynkefugl (trækgæst) Stenpikker (trækgæst) Solsort (ynglefugl) Sjagger (ynglefugl) Sangdrossel (ynglefugl) Vindrossel (trækgæst) Misteldrossel (ynglefugl) Kærsanger (ynglefugl) Tornsanger (ynglefugl) Rødrygget Tornskade (ynglefugl) Stor Tornskade (vintergæst) Stillits (ynglefugl og vintergæst) Tornirisk (ynglefugl) Gulspurv (ynglefugl) Pattedyr Pindsvin Alm. Spidsmus Muldvarp Hare Rødmus Mosegris (masser!) Markmus Skovmus Halsbåndsmus Ilder Hermelin Brud (2016) Ræv Rådyr smukke finkefugl stillits til på marken - de lever godt på de mange frøstandere. Af pattedyr ses harer, ræv og råvildt I marts raster en flok på otte af den sjældne hedelærke i en uge på marken. Det er et tegn på, at der er godt med græs- og blomsterfrø på jorden vinteren igennem. Jeg får først slået marken med slåmaskine i april. Det viser sig at være alt, alt for sent, da jeg må slå uden om blomstrende kodrivere. I maj er Vellugtende Gulaks nu helt dominerende og dækker store områder. Den har spredt sig rigtigt meget. Vellugtende Gulaks er et lille, spinkelt overdrevsgræs, som indeholder meget kumarin, som er det stof, der giver høduften. Der er også rigtig mange Hulkravet Kodriver i blomst i maj - nærmere betegnet i hundredevis. Et herligt syn. I højsommeren sværmer op mod 1000 individer af sommerfuglen Seksplettet Køllesværmer, som er en metalskinnende, rød-grøn sommerfugl. De flotte, gul/grønne larver med sorte længdestriber lever af Kællingetandens blade. Der raster mange rovfugle på marken. Både tårnfalk og musvåge, og om efteråret ses også enkelte fjeldvåger Nu står marken endnu en gang flot. Tilsyneladende holder alle overdrevsplanterne stand i konkurrencen mod tidsler og gråbynke, som forsøger at sprede sig ind på marken. Det kan de, fordi de har fået det vigtige forspring fra starten, og det er derfor, at eksperimentet er lykkedes så godt indtil videre. En vigtig lære af projektet er, at dét der kommer først vinder - og kan holde de andre planter væk. Det er et spørgsmål om benhård konkurrence om plads og lys. I juli topper køllesværmerne. I år tælles op til sværmende individer - et helt utroligt antal. Sommerfuglefolk var ude at se fænomenet og udtalte, at det måtte være landets største bestand. Samtidig påbegynder»landbohøjskolen«et spændende forskningsprojekt på marken, hvor man undersøger køllesværmerlarvernes evne til at spise blåsyreholdig føde og til selv at syntetisere blåsyre. Projektet skal fortsætte de kommende år. Der er bl.a. nogle spændende perspektiver i dette forskningsprojekt i forhold til blåsyreholdige, dyrkede rodfrugter i Afrika. I august opfodrer et par af den sjældne rødryggede tornskade sine unger på marken med de mange insekter, der findes - bl.a. et utal af humlebier, bier og sommerfugle. 12

5 I de 18 år, der er gået siden begyndelsen, er hovedkonklusionen, at overdrevsfloraen stadig klarer sig flot. Navnlig alle de højtliggende partier omkring og på bakketoppen ser meget flotte og autentiske ud, med helt lav, lysåben vegetation med Hjertegræs, Kamgræs og Vellugtende Gulaks iblandet et flor af forskellige overdrevsblomster. Ude i kanterne langs foden af bakken ser man tydeligt, at næringsmængden er større, med tilhørende større indslag af nitratplanter som nælder og tidsler. De Hulkravede Kodrivere klarer sig fint og breder sig mere og mere år for år. Der er nu mindst 500 blomstrende planter. Til gengæld er Kællingetanden (og dermed de seksplettede køllesværmere) helt forsvundet på få år! Før udgjorde den et gult blomstertæppe helt frem til oktober, men nu er de helt væk. Det skyldes ganske enkelt køllesværmerlarverne, som systematisk har ædt deres fødegrundlag væk. Det er et kendt fænomen i naturen og er en del af køllesværmernes nomadiske liv. Imidlertid dukkede der i 2015 og frem tre andre køllesværmerarter op, nemlig Femplettet og Lille Køllesværmer samt Grøn Køllesværmer (Metalvinge). Og i 2016 flyver også Seksplettet igen, dvs. fire arter i små antal. Størst for Femplettet med ca individer. Generelt er der sket en vis tilbagegang for flere overdrevsblomster, bl.a. Lægeoksetunge, Vild Gulerod, Blåhat og som nævnt Kællingetand, men de fleste arter klarer sig fortsat godt. Marken er ikke blevet invaderet af kvikgræs, tidsler m.m., da de ikke kan få fodfæste på grund af et tæt plantedække og mos i bunden. Men Draphavre sniger sig ind fra vejkanterne, og der dukker»øer«af Draphavre op inde på marken, som jeg forsøger at bekæmpe med slåmaskine. Marken slås inden 31. august pga. tilskudsreglerne i Landbrugsstyrelsen for pleje af græs- og naturarealer (femårige aftaler), som jeg har tegnet aftale om siden begyndelsen i Det er efter min mening alt for tidligt at slå den, fordi mange af blomsterne endnu ikke har sat modne frø. Dertil kommer, at som følge af klimaændringer er vækstsæsonen nu så lang, at græsset vokser videre efter slåning. Dermed får græsset gradvist overtaget i forhold til blomsterplanterne i løbet af årene. Balancen forskydes altså gradvist i græssernes favør efter min teori, hvilket er uheldigt i forhold til overdrevsfloraen. Der er andre uforklarlige hændelser i løbet af årene. Enkelte år boomer en enkelt art. Forrige år var det Vellugtende Gulaks. I 2016 var det Fløjlsgræs, som nu pludseligt danner et tæppe, selv om blomsterplanterne stadig står og gemmer sig i bunden af dette græstæppe. Den ekstremt tørre sommer i 2018 har sat sit spor på marken, som er tørret helt ud. Men Gul Snerre, Merian og Alm. Knopurt klarer det dog fint alligevel og tiltrækker mange sommerfugle. Foreløbig konklusion Det er kampen om lys og plads, der styrer. Det er et spørgsmål om, hvad der kommer først, snarere end jordbundstype. Det holder det andet væk. Ved tilskud er det et problem med slåning inden 31. august pga. sommerfugle og blomsternes frøsætning. Det er for tidligt. Projektet er en succes, og svaret er, at det godt kan lade sig gøre at forvandle en traditionelt drevet landbrugsmark til et stykke spændende natur i løbet af ganske få år. Det kræver dog nøje planlægning og drift, nøje forbehandling af marken og det rette valg af overdrevsplanter efterfølgende. Det er vigtigt kun at vælge egnskarakteristiske planter - og helst frø af lokal proveniens, indsamlet på nærliggende, tørre arealer, hvis det er muligt. De lokale insekter er tilpasset disse som værtsplanter. Dermed kommer man så tæt som muligt på noget naturligt, der kunne have indfundet sig af sig selv med tiden. 13