Strategi for biologisk mangfoldighed

Transkript

1 Allerød kommune Strategi for biologisk mangfoldighed November 2009 (opdateret November 2010)

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Allerød kommune Strategi for biologisk mangfoldighed November 2009 (opdateret November 2010) Dokumentnr Version 10 Udgivelsesdato Udarbejdet UVA, JFRA (Opdateret af Allerød Kommune ) Kontrolleret JFRA, UVA (Opdateret af Allerød Kommune ) Godkendt ANE (Opdateret af Allerød Kommune )

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund 3 12 Formål 4 2 Sammenfatning og konklusioner 5 3 Green cities 7 4 Metode 8 41 Kilder til eksisterende forhold 8 5 Prioriterede arter og naturtyper Vurdering af arterne Fugle Pattedyr Krybdyr Padder Fisk Insekter Bløddyr Karplanter 25 6 SWOT analyse af reintroduktion af arter Hvad siger loven? Løgfrø Mørk Pletvinge Overdrevsplanter 35 7 Forslag til konkret indsats i områder St Rosenbusk Lynge Grusgrav Langsø-Kedelsø 46 COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

4 2 74 Kollerød Lergrav Kollerød Sø, Kollerød Å Børstingerød Mose Allerød Sø, Kattehale Mose og Sortemose 62 8 Forslag til handlinger der kan øge biodiversiteten generelt Sammenhæng i naturen og udlæg af spredningskorridorer Mere natur i byområder ved veje og tekniske anlæg Bevaring og ny etablering af levende hegn Pleje af fortidsminder (stendiger, gravhøje og dysser) Pleje og etablering af vandhuller og regnvandsbassiner Restaurering og vedligeholdelse af vandløb Retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo og andre invasive arter 77 9 Forslag til overvågningsprogram Litteratur 81 COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

5 3 1 Indledning 11 Baggrund Allerød Kommune har valgt at tilslutte sig netværket Green Cities Det betyder bla at Naturen skal plejes efter økologiske principper, og at en høj biologisk mangfoldighed skal fremmes Tabet af biologisk mangfoldighed skal stoppes inden 2010, og frem mod 2015 skal bestandene af prioriterede arter øges Forslaget til kommuneplan 2009 for Allerød Kommune indeholder en lang række retningslinjer, der har til formål at sikre beskyttelse af naturområder og bevarelse af biologisk mangfoldighed Det fremgår bla at: Naturindholdet i de udpegede interesseområder skal forbedres gennem naturpleje og naturgenopretning Dette gælder også de potentielle kerneområder (Lynge Grusgrav, St Rosenbusk, Kollerød Lergrave) Eventuelle lavbundsarealer inden for de udpegede biologiske interesseområder skal søges genoprettet som vådområder, og det skal tilstræbes via frivillige aftaler at etablere 20 meter brede sprøjtefrie randzoner langs søer, vandhuller og vandløb Uden for de udpegede områder med biologiske interesser skal naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang bevares, eller som minimum erstattes af andre biotoper i tilfælde af samfundsmæssig nødvendig reduktion/fjernelse Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper til understøttelse af den biologiske mangfoldighed Ved administration af naturbeskyttelsesloven skal det tilstræbes, at standse tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed inden 2010 og øge bestandene af prioriterede arter frem mod 2015 COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

6 4 12 Formål Denne strategi skal danne grundlag for forslag til konkrete tiltag der kan medvirke til at bevare og forøge kvaliteten af Allerød Kommunes naturområder med hensyn til biologisk mangfoldighed Strategien skal gælde frem til 2015 og være et link mellem de overordnede retningslinjer, som fremgår af kommuneplanen, og de konkrete plejeplaner, som naturen og de grønne områder skal plejes og vedligeholdes efter Formålet med strategien er bla: At udvælge de arter som kommunen fremover bør prioritere Det kan dels være sjældne arter, som Allerød Kommune har et særligt ansvar for at beskytte, dels arter som er indikatorer for en god naturtilstand At få klarlagt hvilke muligheder der er, for at udføre konkrete naturforbedringstiltag, der kan øge den biologiske mangfoldighed og styrke bestandene af de prioriterede arter samt forøge arealet og forbedre tilstanden af prioriterede naturtyper At tilvejebringe et grundlag for at måle naturtilstanden i kommunen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

7 5 2 Sammenfatning og konklusioner Det er vurderet, at følgende arter bør prioriteres af Allerød Kommune: Hvepsevåge Rød glente Lille flagspætte Agerhøne Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø (pt uddød i kommunen, men genindførsel mulig og under overvejelse) Ørred Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Engperlemorsommerfugl Mørk pletvinge (pt uddød i kommunen og i DK, men genindførsel mulig og under overvejelse) Isblåfugl Violetrandet ildfugl Skæv vindelsnegl + sumpvindelsnegl (kun prioriteret i habitatområde) Maj-gøgeurt Gul star Skov-kløver Tvebo baldrian (kun hvis man går videre med re-introduktion af mørk pletvinge) Rundbladet soldug Foldfrø Andre interessante arter i Allerød kommune, der er blevet evalueret som mulige prioriterede arter, men ikke er valgt (typisk er de ikke sjældne nok, forekomsten i AK for ubetydelig eller det er svært/umuligt at anvise forvaltningstiltag til gavn for arten): Duehøg Lille præstekrave Svaleklire Sortspætte (der kan gøres indsats men mest i statsskovene så opgaven ligger hos SNS) Ravn Bomlærke COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

8 6 Flagermus (alle arter) Spidssnudet frø Iris Sørgekåbe Dværgblåfugl Art af sækbærer (natsommerfugl) Proutia rotunda Lys skivevandkalv (pt uddød i AK, ikke anbefalet til reintroduktion, men oplagt som prioriteret art hvis den genindvandrer/genfindes) Murrude Arter af ulvefod Skov-gøgelilje Glat hullæbe Hjertegræs Blå anemone Gul anemone Kost-nellike Hulkravet kodriver Seline Vild hør Djævelsbid Due-skabiose Pile-alant Mange (de fleste) af arterne i den sidste gruppe er det dog stadig relevant at tage hensyn til, men mere som en passiv (altså at være særligt omhyggelig med ikke at skade arten) end en aktiv indsats Allerød Kommune har udvalgt en række indsatsområder for naturforvaltning I disse områder er der konkrete forslag til handlinger der kan fremme de prioriterede arter samt styrke naturværdierne og forbedre biodiversiteten generelt Indsatsområderne er : Store Rosenbusk Lynge Grusgrav Langsø - Kedelsø området Kollerød Lergrav Kollerød Sø og Kollerød Å Børstingerød Mose Allerød Sø, Kattehale Mose og Sortemosen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

9 7 3 Green cities Uddrag af kommissorium for Naturgruppens arbejde med Mål 6 i Green Cities: Green Cities Naturgruppen Medlemmer Følgende kommuner er repræsenteret: Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Allerød Formål Vi vil inden 2010 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og vi vil frem mod 2015 øge antallet af prioriterede arter Arbejds- beskrivelse Det er gruppens arbejdsopgaver at udveksle erfaringer omkring udarbejdelse og implementering af 2010 målet, herunder: o o o o o Udvælgelse af prioriterede arter Overvågning af prioriterede arter og dokumentation af udvikling Indsats for sikring af levesteder, -vilkår og biotoper for prioriterede arter Indsats for flere levesteder og spredningskorridorer for de prioriterede arter Formidling internt og eksternt om prioriterede arter og levesteder Succeskriterier Kriterier for udvælgelse af prioriterede arter o o o o o o o o o At alle kommuner inden 2010 får opstillet en liste over prioriterede arter At alle kommuner får opstillet en model til måling af fremgang for de prioriterede arter At alle kommuner får lavet en plan for sikring og udvidelse af de prioriterede arters levesteder og vilkår Arterne skal kunne findes i eller lige udenfor Kommunen og kommunen skal rumme potentielle levesteder for arten Arten skal gerne være omfattet af en eller flere beskyttelsesordninger såsom fredning, bilag IV art, udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder eller lignende Arten skal gerne være ansvarsart eller rødlistet Arten må gerne have en spændende naturhistorie Arten må gerne være almen kendt Naturtyper/levesteder skal gerne være repræsenteret af forskellige arter og artsgrupper Med opfyldelsen af målene for Green Cities opfyldes samtidig målet i "Countdown 2010", som forpligter kommunerne til at gå aktivt ind i arbejdet for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

10 8 4 Metode 41 Kilder til eksisterende forhold Listen over arterne er udover Allerød Kommunes egen liste baseret på en række kilder (online databaser, litteratur) samt kontakt til forskellige fagpersoner med viden om naturen i Allerød Kommune Rapporten er en sammenstilling af den eksisterende viden, som stammer mange forskellige kilder På baggrund af denne sammenstilling kan beslutninger om indsatser træffes på et mere oplyst grundlag, og prioriteringen kan gøres mere målrettet Leveret af Allerød Kommune Naturpleje i AK opgavekatalog Store Rosenbusk Grusgrav Efterbehandlingsplan Kortlægning af natur- og lavbundsarealer DVFI-bestemmelser og vurdering af fysiske forhold i udvalgte kommunale vandløb, udarbejdet af Orbicon 2007 Kortlægning af bilag 4 arter i Lynge Grusgrav foretaget af AMPHI-Consult 2009 Skønserklæring i sagen B-91802, Nyboder Grundfond mod Naturklagenævnet, udarbejdet af Kåre Fog og Jens Baumann, 2006 Amphi Consult 2003 Natur og Golf på Olden Bilag til Miljømålslovens idefase Andet Data fra Miljøportalen Oversigt over botaniske lokaliteter 1 Sjælland 1979 Palle Gravesen 4-cm kort Ortofotos Kommuneplanens landskabelige og geologiske udpegninger DOFs Fuglelokalitetsregistreringer (DOFBasen) BugBase (database med sommerfugleoplysninger) Fugle og Natur ( Skov- og Naturstyrelsen Drifts- og plejeplan for Høvelte- Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads Skov- og Naturstyrelsen 2009, Nordsjælland Restaurering af Hestetangs Å og Vassingerødløbet COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

11 9 Fagpersoner med kendskab til naturen i Allerød Kommune Mogens Holmen, Miljøcenter Roskilde (guldsmede, vindelsnegle og vandbiller) Uffe Terndrup, ekspert i sækbærere (vedrørende P rotunda) Martin Bjerg (især dagsommerfugle, men også andet) COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

12 10 5 Prioriterede arter og naturtyper For alle vurderede arter følger nedenfor tabeller over deres forekomst i kommunen Kolonnen national status giver oplysninger om rødliste status og for arter omfattet af bilag II eller IV på habitatdirektivet eller bilag I på fuglebeskyttelsesdirektivet tillige den nationale bevaringsstatus som vurderet af DMU Der forekommer i Allerød Kommune plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag II eller IV, hvorfor tabellen over planter alene giver oplysninger om rødliste status Tabel 51 Dyrearter der er vurderet i forbindelse med udvælgelsen af prioriterede arter Art Lokaliteter Bestand i Allerød Kommune Fugle Hvepsevåge Duehøg Rød Glente Lille præstekrave Svaleklire Ravnsholt, Tokkekøb Hegn, Børstingerød/Brødeskov, Uggeløse/Krogenlund Ravnsholt, Tokkekøb Hegn, Uggeløse/Krogenlund, Børstingerød/Brødeskov Børstingerød/Brødeskov? Tokkekøb hegn/høvelte skov? Bestandsudvikling i Allerød Kommune National status 2-4 par Negativ RL: LC BS: Gunstig 2-4 par Stabil RL: LC 0-1 Fremgang RL: VU BS: Gunstig Kollerød Lergrav 1? Stabil? RL: LC Kattehale Mose, Ravnsholt, Børstingerød Mose, Uggeløse skov/krogenlund 1-4 Stabil RL: VU Sortspætte Hestetangså 1-3 par? RL: LC BS: Gunstig Lille Kattehale Mose/Allerød Sø, RL: NT flagspætte Børstingerød Mose, Ravnsholt? Agerhøne Agerbrugsområder især i det???? RL: LC nordvestlige hjørne af kommunen Ravn Tokkekøb Hegn, Krogenlund, 2-3 Stabil? RL: LC Uggeløse skov, Ter- kelskov? Bomlærke Kollerød 0-2 Negativ RL: LC Pattedyr Flagermus Krybdyr Markfirben Mange steder, bl a 5 arter på Olden Golfbane Barresøgård, Bregnebjerggård, FSG ved Lynge, Blov- Negativ Ej rødlistevurderede BS: gunstig for alle arter kendt fra AK RL: LC BS: Usikker COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

13 11 Art Lokaliteter Bestand i Allerød Kommune strød Teglværk Padder Stor vandsalamander Løgfrø Uddød i kommunen, men kunne evt genindvandre eller genudsættes Bestandsudvikling i Allerød Kommune National status Mange spredte lokaliteter Negativ RL: LC BS: Usikker RL: DD BS: Ugunstig Spidssnudet frø Mange steder RL: LC BS: Usikker Fisk Ørred Flere vandløb Ikke rødlistevurderet Insekter Grøn mosaikguldsmed Kattehale Mose Negativ RL: NT BS: Stor kærguldsmed Iris Engperlemorsommerfugl Sørgekåbe Isblåfugl Violetrandet ildfugl Dværgblåfugl Proutia rotunda (natsværmer) Ravnsholt Sønderskov, Kattehale Mose, Børstingerød Mose, Tokkekøb Hegn Allerød Sø, Børstingerød Mose, Ravnsholt, Vassingerød Old, Lynge, Nymølle, Tokkekøb Hegn, Allerød (=Allerød Sø?) Børstingerød Mose, Terkelskov, Klevads Mose (dog ikke i 2009 og måske lige udenfor kommunen) Kan findes overalt i skove og parkland Uggeløse sø/st Rosenbusk, Klevad mose, Farum natur og Golf? Vassingerød Old, Høvelte Øvelsesterræn, Krogenlund Mose (kommune?), Allerød (hvor præcis? Allerød Sø måske?), Lynge Allerød Sø/Kattehale, Blovstrød Teglværk, Børstingerød mose, Høvelte- Sandholm, Ravnsholt overdrev? Farum natur og golf? Mølleåen: Bastrup - Farum Sø (kommune?) Allerød Sø, Blovstrød Teglværk, Store Rosenbusk, Lynge, Tokkekøb Hegn, Vassingerød Old, Uggeløse grusgrav (=St Rosenbusk?) Bregnebjerggård? Farum natur og golf? Tidligere talrig i Sortemosen, nu sjælden her, men findes også i et begrænset område i kanten af Tokkekøb Hegn lige nord for Nymøllevej Positiv Positiv Negativ Fluktuerende Negativ Negativ Stabil Negativ? RL: VU BS: Ugunstig RL: LC RL: VU RL: LC RL: NT RL: VU RL: LC Ej rødlistevurderet, men kvalificerer formentlig til en af trusselskategorierne Lys skivevandkalv Hestetangså? RL: E (RL '97) BS: Ugunstig Bløddyr Sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl Hestetangså Ej rødlistevurderede BS: Ukendt COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

14 12 Tabel 52 Mulige prioritetsarter karplanter Art Lokaliteter Bestand Bestandsudvikling National status i Allerød Kommune Murrude Bastrup Slotsruin En lok Ej rødlistevurderet Maj-gøgeurt Børstingerød Mose, Få lok Positiv RL: LC Kedelsø Ådal Skovgøgelilje Børstingerød Mose, Få lok Positiv RL: LC Allerød Sø Nikkende Terkelskov En lok? RL: LC hullæbe Hjertegræs Børstingerød mose, Få lok Negativ RL: LC Engbuen Blomstereng, Birkedal Tenniseng Gul star Børstingerød Mose En lok Positiv RL: NT Blå anemone Ravnsholt, Klevad, Få lok Stabil? Ej rødlistevurderet skrænt mod Hestetansgå Gul anemone Terkelskov, Uggeløse Få lok Stabil Ej rødlistevurderet skov,høvelte skov Kost-nellike Hammersholt byvej Få Negativ Ej rødlistevurderet (vejrabat) planter Skov-kløver Skovskrænt mod Hestetangå En lok Negativ Ej rødlistevurderet Hulkravet Allerødsø, Høvelte terræn, Få lok Stabil RL: LC kodriver Børstingerød mo- se, Birkedal tenniseng Tvebo baldrian Børstingerød Mose, Få lok Stabil Ej rødlistevurderet Rundbladet soldug Kattehale mose, Børstingerød mose, Ravnsholt Sønderskov, Sortemose Enkelte bevoksninger Negativ Ej rødlistevurderet Seline Børstingerød Mose En lok Stabil RL: LC Foldfrø Kalktippen Nymølle få Negativ RL: EN planter Vild Hør Allerød Sø, Børstingerød Få lok Stabil? Ej rødlistevurderet mose Djævelsbid Børstingerød Mose, Få lok Stabil RL: LC Allerød Sø Dueskabiose Allerød Sø, Bastrup Få lok Positiv RL: LC Pile-alant Allerød Sø, Uggeløse sø Få lok Positiv Ej rødlistevurderet 51 Vurdering af arterne Statusoplysninger for Allerød Kommune og Nordsjælland inddrager fund i perioden Hvepsevåge 511 Fugle Omfattet af bilag I på fuglebeskyttelsesdirektivet Den er fåtallig til ret almindelig i Østdanmark (knyttet til løvskov) Den er ikke rødlistet Vurdering: Den bør medtages som prioriteret art pga af status som bilag I art (en af kun tre i kommunen) Vigtigste forvaltningstiltag er bevarelse af ældre løvskov, men også Allerød Kommunes pleje af enge i og nær skov (f eks Børstingerød Mose) er værdifuld for arten, da skovenge hører til artens foretrukne fødesøgningsområder COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

15 13 Duehøg Duehøgen yngler især i ældre løvskov Den vurderes ikke truet (LC) i Danmark Der har dog i de seneste år været nogen tilbagegang regionalt i egne med intensivt fasanopdræt formentlig som følge af illegal bekæmpelse I Nordsjælland, hvor de fleste skove er statsejede, trives arten godt Vurdering: Det er næppe muligt at gøre meget for arten, dog kan man i tilfælde af kendte redesteder i dialog med lodsejerne sikre mod fældning af redetræer og forstyrrende skovarbejder eller fritidsaktiviteter nær reden i yngletiden Det er ikke en oplagt prioriteringsart for Allerød Kommune, da den allerede klarer sig udmærket i Nordsjælland, og handlemulighederne er begrænsede Rød Glente Omfattet af bilag I på fuglebeskyttelsesdirektivet Siden genindvandringen som dansk ynglefugl i 1970erne har tyngdepunktet ligget i Østjylland og på Bornholm, men i de sidste få år synes arten endelig at få fodfæste på Sjælland især i Nordsjælland Den er rødlistet som næsten truet (NT) Vurdering: Bør med pga af status som bilag I art og fordi den (nord)sjællandske bestand endnu er i en meget sårbar etableringsfase Arten er desuden formidlingsegnet, da den er smuk og let kendelig og meget synlig i landskabet Vigtigste forvaltningstiltag er dialog med lodsejere, så skovning af redetræer og forstyrrelse i yngletiden undgås i størst muligt omfang Lille præstekrave Lille præstekrave er en sjælden dansk ynglefugl, men den vurderes ikke at være truet (LC), da bestanden er langsomt stigende I Allerød Kommune ses den kun sjældent andre steder end Kollerød Lergrav dog af og til i Lynge Grusgrav Den er i DK næsten udelukkende knyttet til råstofgrave Den er sårbar overfor tilgroning og forstyrrelse Vurdering: Forvaltningen af Kollerød Lergrav bør tilgodese artens krav Man bør overveje, om det i andre råstofgrave er muligt at lave forstyrrelsesfri zoner, hvor arten kan yngle, men det er ikke derudover en oplagt prioriteringsart i Allerød Kommune Svaleklire Svalekliren er meget sjælden som dansk ynglefugl Under Atlas projekt Fuglenes Danmark vurderes bestanden til par, mens en anden opgørelse i 2003 kun vurderede par De fleste ynglefund er fra Nordsjælland og Bornholm I Allerød Kommune angives arten at yngle i Kattehale mose, Ravnsholt, Børstingerød mose og Uggeløse skov/krogenlund med i alt 1-4 par Vurdering: Da arten er meget sjælden, bør man tilstræbe gode forhold for den på de (mulige?) ynglesteder i Allerød Kommune Dette kan være et argument for bevarelse af nogle mindre parceller af nåletræer (hvor reden ofte anbringes) nær relevante skovmoser, dette kan dog stride mod andre naturhensyn Sortspætte Sortspætten er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Arten er en fåtallig dansk ynglefugl Den findes især i Nordsjælland og Sønderjylland, mere spredt i det øvrige Jylland Da den anses for at være i fremgang er den ikke rødlistet (LC) Der har dog været regionale tilbagegange i de allerseneste år (dele af Jylland samt Bornholm) I Allerød Kommune ses den jævnligt i Ravns- COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

16 14 holt, i Sønderskov-Kattehale-Allerød Sø området og i Tokkekøb Hegn Der er formodentlig 1-3 par i kommunen Vurdering: Da den er fåtallig og på bilag I, bør arten så vidt mulig begunstiges Det vigtigste tiltag er at bevare/øge mængden af gamle træer og dødt ved i skovene Lille flagspætte Lille flagspætte er en sjælden dansk ynglefugl Den er rødlistet som næsten truet (NT) Den findes især i Sønderjylland samt på Sjælland og Bornholm I Allerød Kommune ses den især i Sønderskov-Kattehale-Allerød Sø området og er desuden iagttaget i Børstingerød Mose Vurdering: Arten er meget fåtallig i kommunen, men der er potentiale for en større bestand, da gode levesteder for arten i form af ellesumpe og birkeskov på fugtig bund findes en del steder Man kan forbedre forholdene for arten ved at øge mængden af dødt ved at tage skovparceller ud af drift eller ved at ringbarke og efterlade træer, der ellers skulle have været fældet Agerhøne Agerhønen er ikke sjælden eller på nogen liste over truede arter Ikke desto mindre er arten gået kraftigt tilbage i Danmark fra midten af det 20 århundrede med et fald fra ca til omkring par Der foreligger ingen tal for populationens udvikling i Allerød Kommune men må formodes at ligne udviklingen på landsplan Undersøgelser i England har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne Dette forhold skyldes, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er deres hovedfødekilde Bekæmpelse af ukrudtsplanter, feks i grøftekanter, påvirker også fødeunderlaget for de voksne fugle Flere ekstensivt plejede småbiotoper, læhegn, grøfter og randzoner langs marker og vandløb mv i det åbne agerland vil kunne øge fødegrundlaget og altså kunne styrke bestanden af agerhøne og dermed afspejle udviklingen i det åbne agerlands ekstensive grønne struktur Herved kan agerhøne udgøre en slags indikatorart for den generelle styrkelse af biodiversiteten i landbrugslandet som i hovedsagen er den nordvestlige del af kommunen Grønt Råd har af samme årsag ønsket agerhøne medtaget i listen over prioriterede arter Ravn Efter at ravnen i midten af 1900tallet var tæt på at blive udryddet som dansk ynglefugl, er udviklingen vendt, der findes nu omkring 800 par i landet Hovedparten af disse er i Østjylland og på Fyn, men også i Nordsjælland findes den en del steder I Allerød Kommune yngler den i Tokkekøb hegn, Krogenlund, Uggeløse skov og måske i Terkelskov Vurdering: Ravnen er ikke oplagt som prioriteret art i Allerød Kommune, da den ikke er særlig sjælden på landsplan eller regionalt, og da kommunen ikke udgør et tyngdepunkt regionalt eller nationalt Det vil dog være fornuftigt at have dialog med lodsejere for at forhindre fældning af redetræer eller anden forstyrrelse i yngletiden Bomlærke Bomlærken er stadig en ret almindelig dansk ynglefugl, og regnes efter tidligere tilbagegang for stabil og ikke truet (LC), men hovedbestanden er i Jyl- COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

17 15 land og ikke mindst i Nordsjælland er der langt mellem parrene Det er desuden endnu uvist, hvilken virkning ophævelsen af braklægningsordningnen vil have på arten, men det er sandsynligt, at det vil føre til et nyt fald i den danske bestand af arten I Kollerød-området har arten været stabil gennem mange år I Allerød Kommune observeres den kun meget sjældent andre steder Vurdering: Da arten er nu kun findes meget spredt i det centrale og østlige Nordsjælland er det vigtigt at bevare arten i Kollerød Figur 51 Indberettede bomlærker i DOF-basen - man ser at tyngdepunktet er jysk, og at det østlige og centrale Nordsjælland har meget få bomlærker Flagermus 512 Pattedyr Alle arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV 1 I eller nær Allerød Kommune kendes 6-7 arter (vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus (?), skimmelflagermus og langøret flagermus) Flagermus findes næsten overalt, men områder med gamle træer, grænser mellem løvskov og åbent land ol har større tætheder end andre steder Der er bla konstateret 5 arter ved Olden Golfbane Vurdering: Det er vanskeligt hurtigt at forøge antallet af flagermus eller antallet af egnede yngle- og rastelokaliteter (flagermusekasser har en lav succesrate), men det er vigtigt at bevare gamle træer, rastemuligheder i bygninger og modvirke plantning af nåleskov Markfirben 513 Krybdyr Markfirben er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Det er udbredt i hele landet undtagen Sydhavsøerne og regnes trods tidligere kraftig og nu formentlig moderat tilbagegang for ikke truet (LC) I Allerød Kommune er arten rapporteret fra Kattehale Mose (1982), Blovstrød Militærterræn (1982), Lynge Grusgrav, Barresøgård, Bregnebjerggård, Terkelskov, Nymølle, Blovstrød Teglværk Markfirben kan lide solbagte, gerne sandede steder med spredte buske og lav vegetation Arten behøver et varieret landskab for at kunne solbade på kolde dage og færdes i skyggen af småbuske på varme sommerdage, der skal være områder med løs jord eller sand opvarmet af solen til æglægning Vurdering: Der skal tages hensyn til arten på alle lokaliteter, og da den har status som bilag IV art, er det rimeligt at prioritere den Det bør undersøges om 1 2 arter (damflagermus og bredøret flagermus) der ikke findes i Nordsjælland er desuden på bilag II COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

18 16 den fortsat findes på de gamle atlaslokaliteter Arten kan både skades af tilgroning, hårdhændet pleje og urbanisering Forvaltningsindsats vil især dreje sig om kontrol af tilgroning Ved vejbyggeri bør man endvidere i størst muligt omfang undgå udlægning af muld på og dækkende tilplantning af vejskrænter, for at sikre at disse kan udvikle sig til egnede levesteder for markfirben Dette vil også være til gavn for en række andre organismer såsom dagsommerfugle (f eks dværgblåfugl) Figur 52 Markfirben, han Stor vandsalamander 514 Padder Stor vandsalamander er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV Den er udbredt over næsten hele landet undtagen det nordligste og vestligste Jylland, de tætteste bestande findes i landets sydlige og østlige dele Den regnes for ikke truet (LC) I Allerød Kommune findes den på mange spredte lokaliteter, men menes at være i tilbagegang Vurdering: Da arten er omfattet af bilag IV og er i tilbagegang lokalt, er det rimeligt at prioritere arten Indsatsen vil især dreje sig om at forbedre artens ynglemuligheder ved nygravning og oprensning af vandhuller Dette bør især gøres i tilslutning til naturområder som moser og enge eller fugtig skov, da det så også kan gavne den anden bilag IV padde spidssnudet frø COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

19 17 Figur 53 Stor vandsalamander, voksen og larve Løgfrø Løgfrøen er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Den er sjælden i Danmark, hvor den især findes i dele af Jylland og på Sjælland Den er på rødlisten kategoriseret som DD, hvilket betyder at der mangler data til en nøjagtig vurdering af artens status, der er dog næppe tvivl om at den med et bedre datagrundlag var havnet i en af de gentlige rødlistekategorier (NT (næsten truet), VU (sårbar), EN (moderat truet) eller CR (kritisk truet)) Uddød i kommunen, men kunne evt genindvandre eller genudsættes Vurdering: Hvis Allerød Kommune ønsker at beskæftige sig med genindførsel af lokalt uddøde arter er løgfrø en oplagt mulighed Det kunne f eks ske i forbindelse med en efterbehandlingsplan for en grusgrav, hvor skabelsen af et antal egnede ynglevandhuller kunne indgå Spidssnudet frø Spidssnudet frø er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Den er udbredt over hele landet undtagen Bornholm Den er gået tilbage i mange egne men er stadig ret almindelig og regnes for ikke truet (LC) Findes formentlig mange steder i Allerød Kommune og steder som Kattehale Mose-Allerød Sø, Børstingerød Mose og flere steder i Møllådalen er gode levesteder for arten Vurdering: Arten vurderes ikke at være en oplagt prioriteret art i Allerød Kommune, men vandhulsprojekter med andre formål, bør indtænke arten, så man i videst muligt omfang får den med som tillægsgevinst COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

20 18 Figur 54 Spidssnudet frø Ørred 515 Fisk Ørreden er udbredt over hele landet Den kræver god vandkvalitet såvel som strukturkvalitet i vandløbene og er således en god indikator art I Allerød Kommune findes den i Kollerød Å, Lynge Å og Vassingerødløbet Vurdering: En udmærket art at prioritere, da en indsats for arten kræver en forbedring i vandløbets tilstand, der vil gavne biodiversiteten generelt 516 Insekter Grøn mosaikguldsmed Grøn mosaikguldsmed er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og den er på den danske rødliste kategoriseret som næsten truet (NT) I Danmark findes den på en del lokaliteter i Nordsjælland og i Jylland (næsten udelukkende Sønderjylland) derudover kun få lokaliteter på Bornholm og Fyn I Allerød Kommune findes den i Kattehale Mose, det kan ikke udelukkes at eventuelle andre vandhuller med krebseklo kan huse arten Den er set flere gange i omegnen af Nymølle (ådalen omkring Kobakkevej og lidt østpå indtil skoven, M Holmen pers medd), det er sandsynligt, at der findes et ynglested i nærheden Amphi Consult har i 2009 for Allerød Kommune registreret et vandhul i Lynge Grusgrav med forekomst af krebseklo, det er muligt/sandsynligt, at de observerede individer kommer herfra Vurdering: Arten bør medtages som prioriteret art, pga af status som bilag IV art, og fordi bestanden i Kattehale Mose er en gammel veletableret bestand, der er gået tilbage Stor kærguldsmed Stor kærguldsmed er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, den er på den danske rødliste kategoriseret som sårbar (VU) Der kendes kun ynglebestande af stor kærguldsmed et par steder på Falster og 7 (-8?) steder i Nordsjælland Lokaliteterne er fordelt på kun 5 kommuner (Guld- COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

21 19 borgsund, Rudersdal, Allerød, Gribskov og Halsnæs) I Allerød Kommune findes arten på 4 lokaliteter (dvs at mindst 40% af de danske lokaliteter findes i kommunen), desuden er den totale bestand i kommunen formentlig den næststørste (efter Rudersdal der har en meget talstærk bestand i Vaserne) Forvaltningstiltag handler især om at forhindre skyggende opvækst af vedplanter og om at opretholde en god vandkvalitet på ynglestederne Vurdering: Stor kærguldsmed er en meget oplagt ansvars- og indsatsart for Allerød Kommune Iris Figur 55 Stor kærguldsmed Iris har været i fremgang i Danmark i størstedelen af perioden siden første fund i 1872 Den er nu udbredt over det meste af landet bortset fra Nord- og Vestjylland og regnes for ikke truet (LC) I Nordsjælland findes den mange steder (formentlig næsten enhver løvskov og mange tilgroede moser) I Allerød Kommune er arten rapporteret mindst 7 steder Vurdering: Der skønnes ikke at være noget behov for en særlig indsats, men man bør selvfølgelig være opmærksom på arten og ikke rydde i bund af pil dens levesteder Ikke oplagt som prioriteret art for AK Trods sin skønhed og størrelse er den kun i begrænset omfang formidlingsegnet, da flyvetiden er kort, og iris kan være svær at få at se uden lokkemiddel COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

22 20 Sørgekåbe Figur 56 Iris, han Sørgekåben forekommer i Danmark kun helt fast i enkelte områder (Læsø, det nordligste Nordsjælland, Østfalster, Bornholm og måske Samsø) I nogle år optræder mange tilflyvere fra øst (Skandinavien og formentlig Rusland) over hele Danmark Efter sådanne år kan arten etablere kolonier i mange andre dele af landet, men oftest forsvinder de igen efter en kortere årrække I Allerød er arten set mange steder, og lokaliteter som Kattehale Mose, Sortemose, Børstingerød Mose, dele af Tokkekøb Hegn og andre steder med birkebevoksninger kan rumme ynglebestande i kortere eller længere tid Vurdering: Det er næppe muligt ved forvaltningstiltag at sikre permanente bestande, men man bør bevare solbeskinnede birkebevoksninger, hvor dette ikke er i modstrid med andre og vigtigere naturhensyn Ikke en oplagt art at prioritere Figur 57 Sørgekåbe COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

23 21 Engperlemorsommerfugl Engperlemorsommerfugl findes i Danmark kun på Øerne og her især i Nord- og Midtsjælland Den er på den danske rødliste kategoriseret som sårbar (VU) I Nordsjælland findes arten flere steder i Grib Skov og en del steder i Mølleåsystemet, derudover er der kun meget få lokaliteter I Allerød Kommune findes arten i Børstingerød Mose samt formentlig stadig ved Mølleåen (Klevads Mose, Bastrup Sø) Arten regnes for følsom overfor eutrofiering, tilgroning og hård græsning Derimod synes den at tolerere rigtigt udført høslæt og i hvert fald nogle steder (f eks Stenholt Vang) ekstensiv græsning Vurdering: Da Børstingerød Mose er en af de få faste lokaliteter udenfor Mølleåen og Grib Skov, bør der gøres en indsats for at bevare bestanden her, idet Børstingerød Mose kan blive en vigtig trædesten for arten mellem Mølleåen og Grib Skov Dette kræver dog nok skabelsen af flere velegnede lokaliteter på strækningen Mørk pletvinge Figur 58 Engperlemorsommerfugl på foderplanten almindelig mjødurt Mørk pletvinge er uddød i Danmark Tidligere fandtes en del steder i moser på især Sjælland og Fyn, mere spredt på Lolland-Falster og Bornholm Særligt mange bestande fandtes i Midt- og Vestsjælland og Nordsjælland Nogle af de sidste lokaliteter i Danmark lå i Mølleådalen (enge ved Bastrup Sø, Farum Sortemose og Småsøerne ved Krogenlund), det sidste fund af den oprindelige danske bestand blev gjort netop i Mølleådalen i 1982 Arten lever i moser og på skovenge med gode bestande af baldrian især tvebo baldrian Mørk pletvinge er også sjælden og i tilbagegang i vore nabolande så naturlig genindvandring er næppe mulig, selvom et strejfende eksemplar blev fundet på Bornholm i 2007 Vurdering: Man kunne overveje genindførsel til Allerød Kommune, mulige udsætningsområder er enge i Mølleådalen samt Børstingerød Mose Inden en eventuel beslutning skal der foretages en grundigere analyse af artens muligheder for at overleve på langt sigt Mange pletvinger er afhængige af at leve i en metapopulationsstruktur, med flere bestande i nærheden af hinanden, der udveksler individer og hvor der i landskabet findes flere mulige levesteder, hvoraf ikke alle er "besat" konstant Dette gælder også mørk pletvinge Med den forbedrede plejetilstand i en del af engene i Mølleådalen vurderes det, at det i COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

24 22 hvert fald er muligt, at artens landskabsøkologiske krav her kan opfyldes Et eventuelt projekt bør ske i samarbejde med de andre kommuner med relevante lokaliteter i Øvre Mølleå Isblåfugl Isblåfugl er i stærk tilbagegang i Østdanmark, men klarer sig bedre i Jylland På rødlisten er den kategoriseret som næsten truet (NT) Arten er fundet 8-10 steder i kommunen Arten er i Nordsjælland i øvrigt rapporteret fra cirka 10 lokaliteter Isblåfugl er både følsom overfor dræning, tilgroning og hård pleje (foretrækker områder med cirka knæhøj vegetation) Vurdering: Allerød Kommune står således alene for næsten halvdelen af de tilbageværende lokaliteter i Nordsjælland, det er derfor en oplagt ansvarsart for kommunen Violetrandet ildfugl Figur 59 Isblåfugl underside af hun (tv) og overside af han (foto M Vestergaard, th) Violetrandet ildfugl er stærk tilbagegang i Nordsjælland og det øvrige østdanske område På den danske rødliste er arten kategoriseret som sårbar (VU), men det dækker over regionale forskelle, hvor den endnu klarer sig nogenlunde i Jylland Den er rapporteret fra 3-6 lokaliteter i kommunen og i alt cirka 13 yderligere steder i Nordøstsjælland (alle med ret små bestande, muligvis allerede forsvundet fra et par af disse) Arten er følsom overfor både dræning, eutrofiering, tilgroning og hårdhændet pleje (tåler dårligt græsning, mens sent høslæt tilsyneladende er bedre) Da arten kan leve både på enge og overdrev, trives den bedst, hvor disse naturtyper støder op til hinanden, så den kan skifte opholdssted efter fugtighedsforholdene Vurdering: Med artens aktuelle situation taget i betragtning (den kan risikere helt at forsvinde fra Sjælland indenfor år) er det vigtigt at gøre en indsats på alle steder, hvor arten endnu forekommer, således også i Allerød Kommune COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

25 23 Figur 510 Violetrandet ildfugl - Børstingerød Mose Dværgblåfugl Dværgblåfugl regnes ikke som truet (LC) Den er gået tilbage på dele af Sjælland, men findes i Nordsjælland stadig mange steder I Allerød Kommune findes den 5-8 steder Vurdering: Ved en fornuftig forvaltning af tidligere råstofgrave der bevarer lysåbne, næringsfattige forhold, vil foderplanten (rundbælg) trives, og man får dværgblåfuglen med som en tillægsgevinst Der er næppe behov for andre tiltag Arten er ikke oplagt som prioriteret art for Allerød Kommune Figur 511 Dværgblåfugl Art af sækbærer (natsommerfugl) Proutia rotunda COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

26 24 Proutia rotunda 2 lever i lyse skove på mager bund Der er kun to danske lokaliteter, hvor arten er fundet regelmæssigt og i antal, det drejer sig om Allerød Sortemose og Tokkekøb Hegn umiddelbart nord for Sortemosen samt Hvidding Krat nær Viborg, derudover kendes kun få, spredte fund I Allerød Kommune var arten tidligere talrig i en del af Sortemosen, men den er nu yderst fåtallig her Den er dog fortsat tilstede og findes desuden i skovbrynet nord for Nymøllevej, samt i den lille skovparcel mellem Sortemosen (bebyggelsen) og Nymøllevej Vurdering: Da arten kun har faste bestande to steder i Danmark, er det vigtigt at bevare bestanden i Allerød Kommune Det er dog noget uvist, præcis hvad arten kræver, eller hvorfor den er gået tilbage i Sortemosen Uffe Terndrup (pers medd) mener, at tætheden af myrer på lokaliteten er steget, og at det er muligt, at øget myreprædation spiller en rolle Man kan dog sige, at den formentlig er følsom overfor både kraftig tilgroning og fuldstændig rydning samt konvertering til andre træarter i skovstykkerne Den findes næsten udelukkende, hvor der vokser birk eller eg Det er på den ene side en oplagt ansvarsart for Allerød Kommune, da den kun findes i to danske kommuner, men det er på den anden side ikke ganske klart hvilke forvaltningstiltag, der kan begunstige den Den bør derfor ikke vælges som prioriteret art, men det er vigtigt, at tage hensyn til den i det nævnte meget begrænsede område Lys skivevandkalv Arten er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, den er rødlistet som akut truet (E) i rødliste 97 3 Den er gået meget tilbage i Danmark og findes i dag kun omkring 7 steder i landet (et sted i Jylland, to på sjælland og fire på Bornholm) Nærmest Allerød Kommune findes arten i mindst 3 søer i Vaserne (Rudersdal Kommune) I Allerød Kommune er arten tidligere fundet i Børstingerød Mose (1954) samt meget tæt på kommunegrænsen i Donse Dam i Tokkekøb Hegn ( ), men der synes ikke at være nye fund fra kommunen Der er dog områder (Kattehale, Børstingerød samt måske skovsøer i Tokkekøb Hegn), der kunne ligne mulige levesteder, de er dog ikke så velegnede som tidligere især på grund af især tilgroning Vurdering: Det er en art, der fortsat bør eftersøges i Allerød Kommune, og hvis den findes, er det en oplagt ansvars- og prioriteringsart 2 Tidligere omtalt som P betulina, men det har vist sig at være to forskellige arter Den ægte P betulina findes ikke i Danmark 3 Vandkalve er endnu ikke rødlistevurderet efter det nye system COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

27 25 Figur 512 Lys skivevandkalv 517 Bløddyr Arter af vindelsnegle Af de tre danske arter af vindelsnegle, der er omfattet af habitatdirektivet (bilag II), er to af dem - nemlig skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl - kendt fra habitatområdet i Øvre Mølleå Sumpvindelsnegl er fundet i Klevads Mose samt i et kær øst for Kobakkevej, øst for Bastrup Sø Sumpvindelsnegl er også registreret i i kær ved Langsø Skæv vindelsnegl er fundet ved Vestenden af Bastrup Sø (Egedal Kommune) samt ved østenden af Bastrup Sø, nord for åen (Allerød Kommune) Begge arter af vindelsnegle er fundet i Krogenlund Mose/Småsøerne i dalen øst for Bure Sø, de aktuelle fund er gjort lige syd for kommunegrænsen, men de findes formentlig også i Allerød Kommunes del af området Derudover er der andre steder i kommunen, hvor de muligvis kan findes f eks Børstingerød Mose eller Allerød Sø Vurdering: Da arterne er på udpegningsgrundlaget for Øvre Mølleå skal gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau sikres Den nylige rydning af Allerød Kommunes del af Klevads Mose, vil formentlig gavne arterne her, man skal dog undgå for hård pleje, da de trives bedst i halvhøj vegetation af starer og sødgræs De må således behandles som prioriterede arter i hvert fald indenfor habitatområdet Murrude 518 Karplanter Murrude er en meget sjælden lille bregne, der kun findes 8-10 steder i Danmark Den er ligesom andre arter i slægten radeløv fredet På rødliste '97 er arten kategoriseret som sjælden (R) I Allerød Kommune vokser den kun på Bastrup Slotsruin Vurdering: Det er oplagt, at det er vigtigt at bevare bestanden på Bastrup Slotsruin Der er derimod ingen oplagte forvaltningstiltag, der kan forventes at føre COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

28 26 til en fremgang for arten, hvorfor den ikke er oplagt som egentligt prioriteret art Arter af ulvefod Figur 513 Murrude vokser i stort antal på indersiden af Bastruptårnet Arter af ulvefod er tilknyttet næringsfattige naturtyper ofte på sur bund i kær, på heder og i skove I Allerød Kommune er kun de to almindeligste arter (almindelig ulvefod og femradet ulvefod) kendt De er bla fundet i Ravnsholt og Børstingerød Mose Vurdering: Ulvefodsarter vokser normalt i gode naturtyper, og arterne er formentlig generelt i tilbagegang De er desuden sjove planter med oplagt formidlingspotentiale, men det vil ofte være vanskeligt at angive forvaltningstiltag, der kan bevirke bestandsfremgange I nogle tilfælde kan man dog formentlig gavne arterne ved en (moderat - en kraftig forøgelse af lysmængden kan bevirke dannelsen af høj, tæt vegetation, der er til ugunst for arter af ulvefod) rydningsindsats Maj-gøgeurt Maj-gøgeurt er udbredt i det meste af landet Der har været nogen tilbagegang, men arten regnes for ikke truet (LC) Den er ligesom alle andre orkideer fredet I Allerød Kommune findes arten kun få steder (Børstingerød Mose og Kedelsø Ådal) Vurdering: Da arten har høj indikatorværdi med hensyn til naturkvalitet, er den et udmærket valg som prioriteret art, på trods af at forekomsten i Allerød Kommune ikke er meget betydelig nationalt eller regionalt Som smuk orkidé har den også en høj formidlingsværdi Skov-gøgelilje Skov-gøgelilje er udbredt over det meste af landet udtagen dele af Vest- og Nordjylland, men i mange egne er der ret langt mellem lokaliteterne og de enkelte bestande er oftest små Den regnes for ikke truet (LC), men er ligesom COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

29 27 andre orkideer fredet I Allerød Kommune findes den fåtalligt på to lokaliteter (Børstingerød Mose og Allerød Sø) Vurdering: Artens forekomster i Allerød Kommune er ret ubetydelige, arten vurderes ikke at være oplagt som prioriteret art Nikkende hullæbe Nikkende hullæbe mangler i Vestjylland og er ret sjælden i resten af landet På rødlisten er den vurderet til at være ikke truet (LC) Den er som alle andre orkideer fredet I Allerød Kommune findes arten ret fåtalligt i Terkelskov Vurdering: Da arten er sjælden, bør voksestedet i Terkelskov sikres Terkelskov er udlagt til urørt skov, hvilket formentlig vil sikre arten Da der ikke er andre oplagte forvaltningstiltag, er den ikke er oplagt som prioriteret art Hjertegræs Hjertegræs er ret almindelig, men en god indikator for høj naturkvalitet i rigkær og på kalkrige overdrev I Allerød Kommune findes arten mindst tre steder Vurdering: Bestanden af hjertegræs på lokaliteter med plejeindsats er en udmærket indikator for om plejen fungerer efter hensigten Gul star Gul star er sjælden med kun omkring 20 recente voksesteder i Danmark (de fleste på Sjælland), den er forsvundet fra en del af sine tidligere lokaliteter og er på rødlisten kategoriseret som næsten truet (NT) I Allerød Kommune findes en stor bestand af arten i Børstingerød Mose, hvor der nogle år kan tælles flere tusind individer Vurdering: Børstingerødbestandens størrelse og artens sjældenhed gør gul star til en oplagt prioritetsart Blå anemone Blå anemone er udbredt over hele landet, dog er den meget sjælden i Vestjylland I Nordsjælland er den ikke almindelig, men findes dog en dels steder I Allerød Kommune findes den mindst tre steder Vurdering: En smuk og velkendt plante som blå anemone har stor formidlingsværdi Imod at gøre den til prioriteret art taler, at det formentlig er svært at anvise forvaltningstiltag, der på kort sigt kan øge bestanden Man kan selvfølgelig hindre uhensigtsmæssig konvertering af bevoksninger, oplyse om at man ikke skal grave dem op til haven og måske ændre (meget lidt) på lysforhold, men anemoner er dårlige spredere, så resultaterne er bedste fald noget man skal vente længe på Gul anemone Gul anemone findes hist og her i hele landet undtagen Vest- og Nordjylland, hvor den er sjælden Almindeligst er den i Sydsjælland samt på Sydhavsøerne og Bornholm I Nordsjælland er den ikke almindelig I Allerød Kommune findes den i mindst tre skove Vurdering: Se vurdering under blå anemone COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

30 28 Figur 514 Gul anemone fotograferet i Terkelskov Kost-nellike Kost-nellike er en ret sjælden art, der dog er fundet i de fleste landsdele, men mangler i Vestjylland I Allerød Kommune findes den kun ét sted Voksestedet (en vejrabat) er lidt atypisk, da arten normalt findes på tørre, kystnære lokaliteter som strandoverdrev og kystskrænter Vurdering: Da voksestedet er atypisk, er det uvist, om den kan overleve der, selv hvis der gøres en indsats Den er derfor ikke egnet som egentlig prioriteret art Da arten er sjælden, vil det dog være rimeligt at tage hensyn til den ved pleje af den pågældende rabat, da dette næppe kan være særligt udgiftskrævende Skov-kløver Skov-kløver findes i Danmark og kun på Sjælland særligt Nord- og Midtsjælland Den vokser på gravhøje, i skovkanter, på stengærder o l I Allerød Kommune findes den på en skovskrænt mod Hestetangså Vurdering: Da arten er ualmindelig og kun findes på Sjælland, er det vigtigt at bevare alle forekomster, derfor er det rimeligt at medtage den som prioriteret art Arten har tidligere været andre steder i kommunen, men det i foråret gennemførte rydning af skrænten med den sidste forekomst forventes at gavne arten her Med en fortsat fornuftig plejeindsats her må det forventes at bestanden vil gå frem COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

31 29 Figur 515 Skov-kløver findes kun et sted i Allerød Kommune Hulkravet kodriver Hulkravet kodriver almindelig i hele Danmark undtagen Vestjylland, hvor den er sjælden Den findes dog overvejende i gode naturområder som overdrev og lyse skove og krat Den findes mindst 5 steder i Allerød Kommune Vurdering: Den er hverken regionalt eller nationalt sjælden, og er derfor ikke helt oplagt som prioriteret art Den har dog nogen værdi som indikator for naturtilstanden Figur 516 Hulkravet kodriver Tvebo baldrian Tvebo baldrian findes hist og her i hele Danmark Den vokser især i rigkær og i askesumpe og er en god indikator for høj naturværdi I Allerød Kommune findes den 1-3 steder Vurdering: Bestanden i Allerød Kommune er ikke meget betydelig nationalt eller regionalt, så den er ikke oplagt som prioriteret art, men fremgang for arten indikerer, at plejeindsatsen er fornuftig I tilfælde af at Allerød Kommune har interesse i at forsøge en udsætning af mørk pletvinge, der har tvebo baldrian som vigtigste foderplante, er bestanden og bestandsudviklingen for arten en af de vigtigste parametre, for om genindførsel af sommerfuglen har chance for at lykkes COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

32 30 Rundbladet soldug Rundbladet soldug er udbredt over hele landet, men er ikke almindelig (dog mere almindelig i Jylland i Østdanmark) Den vokser udelukkende på fugtige, næringsfattige steder især i flader af tørvemos i højmoser og fattigkær, men også på fugtig sand i klitlavninger eller på våd, blottet tørv I Allerød Kommune findes den i Ravnsholt Sønderskov, Kattehale Mose, Sortemosen og i Børstingerød Mose Vurdering: Da arten er helt afhængig af sjældne, truede naturtyper er dens trivsel et godt mål for disses plejetilstand Da den samtidig er yderst formidlingsegnet er den et udmærket valg som prioriteret art Seline Seline er en ret sjælden art, men findes en del steder på Øerne og i Østjylland, i Vestjylland er den meget sjælden Den er i tilbagegang i Danmark, men regnes (endnu?) for ikke truet (LC) I Allerød Kommune findes den kun et sted Vurdering: Bestanden i Allerød Kommune er ret lille og det er vanskeligt at anvise konkrete forvaltningstiltag, der specifikt vil gavne arten Samtidigt er det sandsynligt, at den pleje, der allerede udføres af hensyn til den øvrige kærvegetation, også vil gavne seline Arten er derfor ikke oplagt som prioriteret art Foldfrø Foldfrø er en meget sjælden art, der i Danmark kun er kendt fra Nordøstsjælland Den er forsvundet fra de fleste (alle?) tidligere voksesteder bortset fra Kalktippen ved Nymølle Den er på rødlisten kategoriseret som moderat truet (En) Vurdering: Da bestanden i Allerød Kommune nu muligvis er den sidste i Danmark, er foldfrø oplagt at vælge som prioriteret art Vild hør Vild hør er udbredt over hele landet, den er ikke sjælden, men findes normalt kun i gode naturområder på kalkrig bund især rigkær og overdrev I Allerød Kommune er den kun kendt fra 2 steder Vurdering: Da det ikke er en egentlig sjælden art, og da bestanden i Allerød Kommune ikke er nationalt eller regionalt betydelig, er vild hør ikke oplagt som prioriteret art Den kan dog bruges som indikator i et overvågningsprogram, da den indikerer relativt høj naturkvalitet Djævelsbid Djævelsbid er ret almindelig i Danmark, men dog væsentlig mere ualmindelig i Øst- end i Vestdanmark Den er på rødlisten kategoriseret som ikke truet (LC) Den vokser på ret næringsfattig bund, den kan optræde både på kalkrige og kalkfattige steder Vurdering: Da djævelsbid ikke er en egentlig sjælden art, og da bestanden i Allerød Kommune ikke er nationalt eller regionalt betydelig, bør den ikke vælges som prioriteret art Den kan dog bruges som indikator i et overvågningsprogram, da den indikerer høj naturkvalitet Den er desuden en populær nektarplante for sommerfugle, svirrefluer og andre dagaktive insekter COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

33 31 Due-skabiose Figur 517 Djævelsbid findes feks på engene ved Allerød Sø Due-skabiose findes hist og her på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, den er meget sjælden på Fyn og mangler i Jylland og på Bornholm Trods nogen lokal tilbagegang regnes den for ikke truet (LC) I Allerød Kommune findes den to steder Vurdering: Da det ikke er en egentlig sjælden art, og da bestanden i Allerød Kommune ikke er nationalt eller regionalt betydelig, bør den ikke vælges som prioriteret art Den kan dog bruges som indikator i et overvågningsprogram, da den indikerer høj naturkvalitet Den er desuden en meget populær nektarplante for sommerfugle, svirrefluer og andre dagaktive insekter Pile-alant Pile-alant findes hist og her i de fleste landsdele, dog er den sjælden i Vestjylland Den findes 2 steder i Allerød Kommune Vurdering: Da bestanden i Allerød Kommune hverken er regionalt eller nationalt betydende, er pile-alant ikke egnet som prioriteret art COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

34 32 6 SWOT analyse af reintroduktion af arter SWOT er en forkortelse for strengths, weaknesses, opportunities and threaths (styrker, svagheder, muligheder og trusler) En SWOT analyse afdækker kommunens interne formåen (styrker og svagheder) samt kommunens eksterne muligheder og trusler ud fra en given reintroduktion 61 Hvad siger loven? Ifølge naturbeskyttelseslovens 31 gælder der følgende regler om udsætning af dyr og planter i naturen 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse Dette gælder også for søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium Stk 2 Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag 3 og 5 til loven, og som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring Stk 3 Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark Stk 4 Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse I praksis vil 31 kun finde anvendelse for Mørk Pletvinge som ikke længere er vildtlevende i Danmark Udsætning af arten vil derfor kræve tilladelse fra Byog Landskabsstyrelsen I forbindelse med en eventuel tilladelse skal det bla sikres, at der er sørget for, at betingelserne for at arten kan overleve er tilstede Desuden skal der udsættes tilpas mange dyr, til at de kan etablere en levedygtig bestand også på længere sigt Udsætning af dyr og planter betragtes desuden som en tilstandsændring der kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

35 33 62 Løgfrø Styrker Populationer kan etableres meget hurtigere end ved naturlig genindvandring Man kan vælge at genetableringen sker på lokaliteter, hvor betingelserne (ejendomsforhold, geografi mv) muliggør passende forvaltning af vandhuller og omgivende landskab, således at sandsynligheden, for at der opstår en blivende bestand, optimeres Ved at tage materialet fra stor bestand og gentage udsætningen indtil en passende stor bestandsstørrelse er opnået mindskes risikoen for indavlsproblemer Svagheder Selv en god analyse af et områdes potentiale er aldrig helt sikker (en løgfrø ved bedre selv, hvor den vil bo, end en god herpetolog) Det er uvist, om de geografisk nærliggende populationer er individrige nok, til at det er rimeligt/forsvarligt at tage dyrene derfra Indførte bestande vil give et udbredelsesmønster i landskabet, der afviger fra det naturlige Det er uvist om der er eller kan etableres tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt egnede levesteder i kommunen, til at reintroduktion kan sikre etablering af en selvbærende (bortset fra habitatforvaltning) bestand Muligheder Mulighed for at gøre noget aktivt for at øge udbredelsesarealet og bestanden for en af de danske padder, der har størst problemer DMU (2000) vurderer artens bevaringsstatus som ugunstig på landsplan og anfører, at alle østdanske bestande er i fare for at forsvinde på længere sigt Mulighed for hurtigt at øge den naturmæssige værdi af nye naturområder især opgivne råstofgrave med vandhuller, der grænser op til egnede rastelokaliteter Trusler Der vil komme kritik fra nogle grønne organisationer eller enkeltpersoner, der anser metoden for at føre til "tivolisering" af naturen Hvis de nærmeste populationer ikke er en størrelse, så det er forsvarligt at tage materiale herfra, kan man få en genetisk mere unaturlig (dvs mere afvigende fra en hypotetisk naturligt genindvandret bestand), fordi man er nødt til at tage dyrene længere væk fra COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

36 34 63 Mørk Pletvinge Styrker Det drejer sig om en i Danmark helt uddød art, for hvilken naturlig genindvandring er meget usandsynlig, da de nærmeste populationer findes i Østskåne, og arten har en ret dårlig spredningsevne Man kan vælge at genetableringen sker på lokaliteter, hvor betingelserne (ejendomsforhold, geografi mv) muliggør passende forvaltning habitaten, således at sandsynligheden, for at der opstår en blivende bestand, optimeres Muligheder Mulighed for at gøre noget aktivt for at øge biodiversiteten på ikke bare lokalt men også nationalt niveau Arten kan virke som løftestang for yderligere forbedret pleje og mere naturgenopretning Der er ikke tidligere gennemført projekter omkring reintroduktion af insektarter i Danmark, så i tilfælde af et vellykket resultat, vil der formentlig være god PR i sagen Svagheder Trusler Selv en god analyse af et områdes potentiale er aldrig helt sikker (en sommerfugl ved bedre selv, hvor den vil bo, end en god entomolog) Det er uvist, hvor langt væk man skal, for at finde populationer, der er individrige nok, til at det er rimeligt/forsvarligt at tage dyrene derfra, men formentlig kan man med forsigtighed (og tilladelse fra de svenske myndigheder) tage dem fra Sydøstskåne Hvis dette ikke er muligt, kan der blive tale om at få materiale til udsætning fra andre dele af Sverige eller fra de baltiske lande eller Polen Det er uvist, om der er eller kan etableres tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt egnede levesteder i kommunen, til at reintroduktion kan sikre etablering af en selvbærende (bortset fra habitatforvaltning) bestand Alle pletvinger trives bedst i et landskab, hvor der er mange nærliggende egnede levesteder, der tilsammen kan være levested for en metapopulation Der vil komme kritik fra nogle grønne organisationer eller enkeltpersoner, der anser metoden for at føre til "tivolisering" af naturen Hvis de nærmeste populationer ikke er en størrelse, så det er forsvarligt at tage materiale herfra, kan man få en genetisk mere unaturlig (dvs mere afvigende fra den oprindelige danske bestand), fordi man er nødt til at tage dyrene længere væk fra Dette vil (måske) også forringe chancen for succes COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

37 35 64 Overdrevsplanter Styrker Overdrevsvegetationen etableres hurtigere Ensformige plantesamfund som domineres af få pionérplanter springes over Man har mulighed for selv at styre artssammensætningen i plantesamfundene Man kan feks vælge rigtblomstrende, farverige arter, sjældne arter eller arter som er føde- el- værtplante for sjældne dyr Muligheder Mulighed for at fremme en naturtype, der er sjælden og truet på landsplan Mulighed for forskningsprojekter, feks kontrollerede forsøg med enkelte arter Svagheder Der skal være egnede overdrev hvorfra høet kan tages til rådighed Der vil være udgifter til slåning og transport af overdrevshø Arter der sætter mange frø og spirer villigt fremmes til fordel for arter som er vanskelige at frøformere feks orkideer Noget naturlig dynamik tabes Det udlagte hø kan se uæstetisk ud Trusler Kritik fra interesseorganisationer og privatpersoner ang floraforfalskning Etiske overvejelser om rigtigheden af at etablere natur ad kunstig vej Potentiel risiko for opformering og spredning af invasive arter COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

38 36 7 Forslag til konkret indsats i områder Allerød Kommune har i kommuneplanen 2009 udvalgt en række områder som mulige biologiske kerneområder og lavbundsarealer, med mulighed for naturgenopretning I dette kapitel gennemgås områderne med hensyn til deres særlige værdier og potentiale for biodiversitet Der gives også konkrete forslag til handlinger der kan fremme de prioriterede arter samt styrke naturværdierne og forbedre biodiversiteten generelt Følgende indsatsområder er beskrevet herunder: Store Rosenbusk Lynge Grusgrav Langsø - Kedelsø området Kollerød Lergrav Kollerød Sø og Kollerød Å Børstingerød Mose Allerød Sø, Kattehale Mose og Sortemosen Indsatsområderne er udpeget på baggrund af deres geomorfologiske dannelse og ud fra det nuværende naturindhold, så de så vidt mulig udgør en helhed Forslaget til afgrænsningen af indsatsområderne er skitseret på kort over de enkelte områder Afgrænsningen har ikke karakter af fredningsgrænse eller anden fast administrativ grænse Indsatsområderne er områder, hvor koncentrationen af naturværdier er særlig stor, og hvor der skal en indsats til for at bevare disse værdier Der er dog også medtaget enkelte områder, som i dag er mindre værdifulde, men hvor der ved en målrettet indsats kan skabes mere natur Indsatsområderne omfatter fortrinsvis arealer som ejes og/eller plejes af Allerød Kommune Derfor er statsskovene og det militære øvelsesterræn ved Høvelte ikke behandlet i denne rapport, selvom disse områder indeholder store naturværdier Til hvert af naturplanområderne er der udvalgt et symbol i form af et dyr eller en plante der er typisk for området, let genkendelig og har til formål at formidle områdets natur til borgere og brugere COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

39 37 71 St Rosenbusk Rundbælg er foderplante for flere interessante insektarter heriblandt Danmarks mindste dagsommerfugl dværgblåfugl, der findes flere steder i Allerød Kommune, bl a ved Store Rosenbusk Rundbælg Rundbælg er udbredt over hele landet og er ret almindelig Den vokser på tørre lokaliteter som overbrev, sandede brakmarker, klitter, på vejskåninger, langs jernbaner og lignende Da den ligesom andre ærteblomster er i stand til at udnytte luftens kvælstof trives den godt i den rene mineraljord i grusgrave, hvor den danner et markant og smukt indslag i vegetationen Ved Store Rosenbusk findes et råstofområde, hvoraf en del af gravene er ved at være færdiggravede og klar til efterbehandling Området fremstår i dag med dybe grave på begge sider af en vej, der ligger på en høj og stejl dæmning Der er planer om at bortgrave denne vej Selve gården Store Rosenbusk er kommet til at ligge på et højdedrag med udsigt over søer til begge sider Mod syd er der en skovdannende beplantning ud mod Slangerupvej Området skalefterbehandles efter endt råstofgravning COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

40 38 Figur 71 Kort over indsatsområde 1: Store Rosenbusk Figur 72 Råstofgraveområdet ved Store Rosenbusk I områdets vestlige ende findes en put-and-take fiskesø, hvor der hver uge bliver udsat regnbueørreder med en vægt på mellem 1 og 15 kg Desuden bliver der udsat laks, bækørred samt mærkede fisk Selve søen er på m 2, og er op til 6 meter dyb Søen omkranses af skov mod nord og øst COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

41 39 Figur 73 Put-and-take sø i områdets vestlige del I området omring Store rosenbusk vokser i dag typiske tørbundsplanter som slangehoved, rundbælg og håret høgeurt I og omkring råstofsøerne findes: blære-star, forlænget star, frøbid, kattehale, knippe-star, enkelt pindsvineknop, kær-mangeløv, kær-svovlrod og kransnålalger Her lever også en række dagsommerfugle feks rødplettet blåfugl, nældesommerfugl, storplettet perlemorssommerfugl, græsrandøje, dværgblåfugl og vejrandøje Vest for store Rosenbusk ligger Uggeløse Sø, en næringsrig sø, opstået gennem afbrydelse af dræn Søen er omgivet af fugtige græs/urtearealer og spredt træog buskbevoksning Her findes blandt andet isblåfugl Området er et vigtigt nærrekreativt område for beboere i Uggeløse Området pleje af Allerød Kommune Formålet med plejen er at fremme naturdiversitet med spredte lysåbne arealer omgivet af kratagtig bevoksning Dagsommerfuglen, isblåfugl, er konstateret i området, dog er den ikke iagttaget gennem de seneste år Værdier og potentiale: Rene dybe, klarvandede råstofsøer Tørbundsflora som kan udvikles til egentlig overdrevsvegetation Der vokser sump-hullæbe ved vandkanten af den nordlige sø Sommerfuglefauna Uggeløse Sø er feks en god dagsommerfugle lokalitet Potentielt levested for markfirben Stor diversitet i området Stejle skråninger der giver karakter af bjerglandskab COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

42 40 Problemstillinger: Risiko for nedskridning af stejle skrænter Forekomst af invasive plantearter Tilgroning med vedplanter Ensformig vegetation med bjerg-rørhvene Opfyldning med overskudsjord En del af området har været brugt til losseplads for bla industri affald Perkolat fra området siver stadig ned i Kedelsø Å Risiko for forurening fra put-and-take Sø Forslag til tiltag: Udjævning af nogle af de stejle partier ned mod søerne, så der bliver en jævnere overgangszone mellem land og vand Bevarelse af nogle af de stejle skrænter med grus og mineraljord Friholdelse af arealet for udlægning af råjord Forsøg med udlægning af overdrevshø på bare grusskrænter Rydning af uønskede arter af vedplanter især pil Slåning af områder med bjerg-rørhvene Overvågning og evt bekæmpelse af invasive arter Arter som der skal plejes særligt for: Af prioriterede arter findes måske stadig isblåfugl, og med den rette pleje af området bør der kunne opstå egnede levesteder for markfirben, stor vandsalamander og måske løgfrø Andre interessante arter i området: Dværgblåfugl, spidssnudet frø og sump-hullæbe For isblåfugl er det vigtigt, at der skabes og opretholdes blomsterrige lokaliteter med en god bestand af foderplanten muse-vikke Ærteplanten muse-vikke, bør derfor så vidt muligt beskyttes mod slåning For markfirben handler det om pleje skrænter (særligt syd- og vestvendte) med åbne sandede pletter og tilstræbe en mosaikvegetation med mulighed for solbadning på kølige dage og mulighed for at søge skygge på varme For padderne skal der sikres et passende antal vandhuller uden fisk omgivet af god natur (driftsmål som overdrev eller rigkær), det bør derfor ved retableringen sikres, at der er plads til disse COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

43 41 72 Lynge Grusgrav Markfirben bor i huller, der kan være selvgravede eller f eks gamle musehuller Markfirben Markfirben lever på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder Jorden skal være relativ løs, således at firbenene kan grave i den, og der skal derudover også være spredte buske eller dværgbuske, hvor firbenene kan søge skygge midt på varme sommerdage Markfirben er meget stedfast og bevæger sig sjældent mere end 100 meter væk fra udgangspunktet Arten er i tilbagegang, og det anslås, at over en tredjedel af bestandene er forsvundet i sidste halvdel af 1900-tallet Trods tilbagegangen er markfirbenet stadig ret almindeligt og udbredt i det meste af landet bortset fra på Lolland-Falster Markfirben minder om skovfirben, som er den anden art af firben, der findes i Danmark, men kendes på det højere hoved og den kraftigere bygning samt hannernes grønne farve på bugen og (i yngletiden) kropsiderne Området har været omfattet af råstofindvinding i mange år Råstofgravene er i overvejende grad færdiggravede Dele af området er retableret ved udjævning af skrænter og anlæg af permanente søer Disse dele anvendes overvejende til rekreative formål Andre dele har tidligere været anvendt som fyldpladser Bortset fra enkelte mindre områder med pilekrat ol (bla gamle mergelgrave) er landskabet i graveområdet meget bart Indenfor den nordlige råstofgravs område findes mindre områder med krat COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

44 42 Figur 74 Kort over indsatsområde 2: Lynge Grusgrav Terrænet er varieret med høje bakker Flere steder findes skrænter der er egnede som levesteder for markfirben Landskabet domineres af den meget høje bakke af jordmaterialer i sydøsthjørnet af grusgraven nord for Slangerupvej (Bjerget) Undersøgelsesområdet omfatter flere større grusgravssøer, som er fremkommet ved gravning under grundvandsspejlet Disse er generelt meget åbne med relativt stor vanddybde og meget lidt vegetation langs bredden I retablerede dele af grusgravene er der ved udjævning af terrænet etableret flere større permanente søer med jævnt skrånende bredder Dertil kommer nogle mindre vandhuller, hvoraf nogle har midlertidig karakter De store grusgravssøer og de permanente søer i retablerede grusgrave rummer en del fisk De ældste dele af Lynge grusgrav har ligget brak i ca 10 år Området er i dag bevokset med pionervækster og i tilgroning med buske og træer samt sine steder med en udpræget tørbundsflora med mange kløverarter samt, merian, bakke-tidsel, bakke-jordbær, håret høgeurt, hvid okseøje mm Omkring en sø i et grønt areal ved FSG vokser bla kær-svovlrod, sværtevæld, sø-kogleaks, knippe-star, kær-snerre og kær-fladstjerne Der lever alm blåfugl og græsrandøje i området COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

45 43 Figur 75 Nordlige del af Lynge grusgrav Formålet med naturplejen er at forbedre og udvikle de natur- og rekreative værdier som findes i det tidligere grusgravsområde Formålet er endvidere at øge publikums tilgængelighed til området, samt at modvirke den uønskede og voldsomme tilgroning med vedplanter og invasive plantearter Værdier og potentiale: Mulighed for udvikling af natur og rekreative faciliteter på samme tid Potentiale som artsrigt tørbundsområde med fugtige lavninger Forekomst af overdrevsvegetation på den tørre kalkbund Levested for bilag IV arten markfirben Levested for bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø Mulighed for at udvikle en vadezone, overgangzone mellem vandspejl og enge til glæde for især fugle og padder Mulighed for på længere sigt at udvikle området i sammenhæng med FSG området i den sydlige del af Lynge grusgrav COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

46 44 Figur 76 Sydlige del af Lynge grusgrav under efterbehandling Problemstillinger: Forekomst af invasive plantearter Tilgroning med vedplanter Ensformig vegetation med hvor nogle få arter dominerer feks bjergrørhvene Slangerupvej virker som en kraftig barriere for dyrelivet syd om området Forslag til tiltag: Afgræsning af bredder omkring søerne feks ved etablering af græsningsforeninger Rydning af uønske opvækst især pilekrat Slåning og afpudsning af områder med grov, ensformig vegetation Overvågning og evt bekæmpelse af invasive arter Afmærkning af trampestier Etablering af en fiskebro, hvor man kan komme tæt på vandet Anlæg af en faunapassage syd for Lynge Grusgrav Arter der særligt skal plejes for: Ifølge en rapport ang vurdering af levesteder for bilag IV arter (Amphi Consult 2009) er der givet en række forslag til pleje/nygravning af vandhuller Forslagene er listet herunder og er ligeledes vist på Figur 77 Bortskrabning af rørsump i vandhul 10 Etablering af et nyt, lavvandet vandhul øst for vandhul 10 Rydning af pilekrat i fugtig lavning på kommunens afgræssede areal vest for undersøgelsesområdet COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

47 45 Lavningen kan evt uddybes, hvis den ikke vurderes at kunne fungere som ynglested Pga risikoen for indvandring af fisk er det dog vigtigt at vandhullet kan tørre ud i løbet af sommeren Størsteparten af områdets kærvegetation skal bevares, da den er et værdifuldt levested for frøer Pleje af vandhul 3 Vandhullet kan bla forbedres ved tydning af krat, der skygger selve vandfladen Den nye vandflade i østenden af vandhullet bør bevares, da den øger soleksponeringen af vandhullet Rydning af krat i det tilgroede vandhul i kanten af den nordøstlige grusgrav Rydning af krat og udjævning af bredder i vandhul 5 Etablering af vandhuller i den centrale del af området for at øge udvekslingen mellem bestandene Figur 77 Kort med forslag til indsats i Lynge grusgrav udarbejdet af Amphi Consult oktober 2009 De nødvendige kerneelementer på en velegnet biotop for markfirben er: Soleksponerede skråninger (for at få et optimalt mikroklima, må overfladestrukturen gerne være varieret, så der opstår læ, og forskellige vinkler til at opfange solens stråler optimalt i løbet af dagen) Partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter (soleplads, æglægning, huler til beskyttelse og overvintring) Spredte småbuske (termoregulering, skjulesteder, fødesøgning) Sten, stendynger, grene og kvas (soleplads, skjul, overvintringssted) Artsrig, løstdækkende, lav urtevegetation (levested for artsrigt insektliv, som er markfirbenets fødegrundlag) Området rummer en række prioriterede arter som markfirben, stor vandsalamander, isblåfugl og måske grøn mosaikguldsmed Området er desuden det mest oplagte sted i kommunen, at forsøge en re-introduktion af løgfrø For padderne er det vigtigt, at der findes tilstrækkeligt med egnede ynglevandhuller, der skal derfor plejes og etableres yderligere jf rapporten fra Amphi Consult COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

48 46 For markfirben er det vigtigt, at skrænterne plejes, så de hverken gror til eller kommer til at mangle muligheder for at firbenene kan søge skygge Det bør undersøges, om det af Amphi Consult fundne vandhul med krebseklo rent faktisk rummer en ynglebestand af grøn mosaikguldsmed Hvis det er tilfældet, bliver det særligt vigtigt at sikre en passende tilstand i dette vandhul fremover, så plante og guldsmed kan trives Af andre interessante arter i området kan nævnes: Dværgblåfugl,, seksplettet køllesværmer, bynkefugl, flere rovfugle, spidssnudet frø, hugorm og snog, samt en kalkelskende flora med planterne merian, slangehoved, bakketidsel, vild gyldenris og lægebaldrian, mfl Langsø og Kedelsø området 73 Langsø-Kedelsø Maj-gøgeurt blomstrer, som navnet siger i maj, men oftest ligger meget af blomstringsperioden i juni Her danner dens blomster en smuk kontrast til engens andre farver som de gule ranunkler Maj-gøgeurt Maj-gøgeurt er udbredt over det meste af landet Den vokser i på fugtig oftest kalkrig bund i rigkær, enge og væld Den er en af de mere almindelige danske orkideer, men findes kun på gode naturlokaliteter Den er meget afhængig af at dens voksesteder plejes ved græsning eller høslæt I Allerød Kommune findes den udover Kedelsø Ådal i Børstingerød Mose Langsø-Kedelsø- fredningen dækker ca 196 ha og er et varieret kulturlandskab, med mange forskellige naturtyper; vandløb, fugtenge, overdrev, skrænter, gammel løvskov, opdyrkede agre og tilgroningskrat Fugtengene ligger pt for det meste urørte hen, tilgroet i tagrør, rørgræs og sødgræsser Her findes dog også enkelte vældpåvirkede områder med maj-gøgeurt, eng-nellikerod og engkarse Syd for Langsø Å er overdrevsskrænten afgræsset med kreaturer COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

49 47 Figur 78 Kort over indsatsområde 3 Langsø og Keldesø Områdets størrelse og sammensætning af naturtyper rummer gode muligheder for et varieret dyre- og planteliv Dette forudsætter dog en målrettet pleje af naturtyperne I øjeblikket er området af særlig betydning for større pattedyr og fugle som rovfugle, og her specielt musvåge, hvepsevåge og ravn som yngler i de nærliggende statsskove Gennem målrettet naturpleje af fugtengene, udfor det varierede skovbryn i Uggeløse skov, kan her udvikles en righoldig flora og fauna Figur 79 Udsigt over Langsø Å nord for Krogenlund Langsø-Kedelsø Å har en kanallignende karakter, med mindre god vandkvalitet De oprindelige langsøer er tidligt blevet afvandet, og fremstår på målebordsblad fra 1899 som opdyrede arealer med drænkanaler Vandløbet havde i 1899 omtrent samme forløb som i dag COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

50 48 Værdier og potentiale: Markant dallandskab med stor mulighed for variation i fugtighedsforhold Væld og trykvandspåvirkede områder Levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander i Langsøområdet Forekomst af skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl sy for Langsø Å Forekomst af mindre partier med rigkær Potentielle ynglebiotoper for padder og med den rette pleje udstrakte levesteder på land Yngle og fouragerinssted for rovfugle og ravn Vildrigt område Fine stendiger langs skovbryn Figur 710 Den afvandede Kedelsø som den ser ud i dag Dyrkede arealer afveksler med braklagte Der er mange rådyr i området Problemstillinger: Dårlige fysiske forhold i vandløbet Dårlig vandkvalitet (forureningsgrad III forarmet dyreliv i vandløbet) Udledning af næringsstoffer fra Lynge rensningsanlæg Udsivning af okker fra drænudløb vest for Krogenlundsvej Okker er giftigt for fisk og andre vandlevende organismer Udsivning af perkolat fra Store Rosenbusk området Manglende græsning eller høslæt i engene Tilgroning og eutrofiering Forekomst af kæmpe-bjørneklo ved Kedelsø Jagt og skydning COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

51 49 Forslag til tiltag: Græsning og/eller høslæt i engene Genetablering af overdrev dels gennem genindførelse af græsning og høslæt dels ved afskrabning af det næringsholdige pløjelag på landbrugsarealer, der tages ud af drift Øget braklægning eller nedsat kvælstofforbrug på tilliggende arealer Forbedring af vandkvalitet ved nedsættelse af næringsstofudledningen fra rensnings anlægget, etablering af okkerfældningsbassiner ved drænudløb og etablering af afskærende væg og afværgepumpning for perkolat Genslyngning og restaurering af vandløb i Kedelsø området Etablering af paddevandhuller og pytter Det har været overvejet at genoprette Kedelsø som en sø Men pga af de store mængder næringsstoffer, der tilføres, vil søen kun kunne opnå en meget dårlig vandkvalitet og i løbet af nogle få år vil der formentlig dannes en mængde næringsholdigt bundslam, og der vil opstå iltfri forhold Desuden vil den næringsrige sø sandsynligvis oversvømme nogle af de arealer, der i dag er enge med vældpræg Naturgenopretning af vådområder i dalbunden kan derfor først finde sted når der er fundet en løsning på vandkvalitetsproblemet En eventuel, fremtidig naturgenopretning skal tage hensyn til nuværende naturværdier feks rigkær i trykvandsområder ved Kedelsø Prioriterede arter: Maj-gøgeurt findes stadig i området Med en fornuftig pleje af engene, der eventuelt udover græsning kunne indebære høslæt nogle år for at nedbringe niveauet af næringsstoffer, kan den fortsat trives i området, der måske i fremtiden også kan blive egnet levested for nogle af de prioriterede dagsommerfugle For at øge chancen for dette, bør man overveje, om det er muligt at indføre høslæt som fast driftsform i nogle delområder COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

52 50 74 Kollerød Lergrav Lille præstekrave kendes blandt andet på den meget iøjnefaldende gule øjenring Foto: Jose Artur Macedo/ Flickr Lille præstekrave Lille præstekrave er i Danmark en spredt forekommende ynglefugl I sit hovedudbredelsesområde yngler den især på sandbanker i floder, men i Danmark er dens vigtigste levesteder råstofgrave Den trives bedst så længe gravene har søer med helt eller næsten helt vegetationsløse bredder Når områderne gror til, forsvinder den lille præstekrave I Kollerød Lergrav har arten ynglet igennem mange år, men ellers findes den i Allerød Kommune kun i Lynge Grusgrav (i hvert fald nogle år) Området består af gamle, tilløbsløse lergrave omgivet af dyrkede marker og græssede arealer I de vandfyldte grave er der øer med pilekrat og områder med mudderflader Lergravene ved Kollerød er formentlig den mest spændende lokalitet, hvis man vil opleve gæs, ænder, lappedykkere og vadefugle i Allerød Kommune Fra Kollerød Bygade har man glimrende udsigt til den største af gravene, der er groet noget til i piletræer, men som har fladvandede, afgræssede bredder langs syd- og vestsiden De to lergrave længere mod syd kan også delvis overskues fra vejen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

53 51 Figur 711 Oversigtskort over indsatsområde 4: Kollerød Lergrav Figur 712 Udsigt over Kollerød Lergrav fra Kollerup Bygade I træktiderne forår og efterår raster som regel et mindre antal vadefugle som feks svaleklire, tinksmed, hvidklire, mudderklire, brushane, dobbeltbekkasin og viber Viberne yngler i nærheden, og det formodes, at lille præstekrave også yngler med et eller flere par Nattergal synger fra pilekrattene Ved lergravene vil man desuden ofte opleve sanglærke, tornirisk, rørspurv, stær, bomlærke, ringdue, solsort, tårnfalk, rørhøg, krage, råge, allike, skade og diverse sangfugle Gravand, gråand, grågås og knopsvane yngler sammen med blishøns, rørhøne og gråstrubet lappedykker Nogle år høres også lille lappedykker Blandt de COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

54 52 rastende fugle kan ses krikand, grågæs, taffeland, troldand og sjældnere knarand og atlingand, skarv, hættemåger, sølvmåger og stormmåger Sildemåge er en sjælden gæst Der er ynglende gråstrubet lappedykker, grågås, gravand, skeand, vibe, lille præstekrave Der er i 2009 registreret i alt 122 fuglearter i lergravene Omkring lergravene vokser bla glanskapslet siv, dyndpadderok, sværtevæld, sø-kogleaks, tigger-ranunkel, knæbøjet rævehale og vand-mynte Værdier og potentiale: Området har stor betydning for ænder, vadefugle og andre vandfugle Usædvanligt mange arter og individer ynglende og rastende ænder og vadefugle for en så lille indlandslokalitet Figur 713 Grågæs på mudderbanker i Kollerød Lergrav Problemstillinger: Tilgroning med vedplanter Ophør af græsning på bredderne Vandstanden bliver holdt på et for stabilt niveau Forslag til tiltag: Afgræsningen genoptages og forbliver i området Pleje af overdrev med høslæt Rydning af vedplanter Opsætning af kasser til hulrugende fugle Sikring af ro for fuglelivet COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

55 53 Sikring af svingende og variabel vandstand som giver artsrige mudderflader Regulering af vandstanden så der både sker vinteroversvømmelse af engene og blotlægning af mudderflader Generelt kan følgende tiltag gavne fuglelivet og bør indtænkes ved fremtidig naturgenopretning: Varierende vanddybder gerne områder med lavt vand og mudderflader Anlæg af en lang kystlinje Anlæg af rævesikre fugleøer Kanalisering af publikum samt eventuel indførelse af begrænsninger for adgang i ynglesæsonen Bekæmpelse af mink og kontrolleret bestande af ræve Af prioriterede arter forekommer lille præstekrave Det er vigtigt for arten, at driften af området sikrer, at der fortsat forekommer vegetationsløse flader ved søbredden 75 Kollerød Sø, Kollerød Å Kollerød Å er et lille vandløb i det åbne land Åen er reguleret men har en bestand af ørred Kollerød Å er udpeget som regional spredningskorridor Vandløbet markeres af rød-el og fungerer som ledelinje i det åbne land med braklagte arealer Kollerød Å løber lige syd for skovbrynet ved Brødeskov, som også gennemskæres af Hillerødmotorvejen Bækørreden bliver hele sit liv i vandløbene Den kendes på de røde pletter omgivet af hvide ringe Foto: Søren Hinge-Christensen S:\Natur og Miljø\Medarbejdere\Ole Dahlqvist Sørensen\sagsmapper\lobende vej mod havet skal sager\green passere Cities\handlingsplan en sø, vil mange for biodiversitet\endelig omkomme, rapport fra enten ved at de farer COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX Ørred Ørreden lever i vandløb med god vandkvalitet Ørreden er udbredt i hele landet, men mange bestande er gået tilbage eller forsvundet på grund af dårlige forhold i vandløbene (forurening, udretning eller etablering af spærringer og opstemninger) Til yngel kræves banker af grus med en passende kornstørrelse Nogle ørreder bliver i vandløbene hele livet som bækørreder, mens andre efter et par år vandrer ud i havet og bliver havørreder, der kun vender tilbage til åerne for at gyde De naturlige ørredbestande suppleres mange steder med udsætning Da Kollerød Å har en ørredbestand, bør Kollerød Sø ikke genoprettes som sammenhængende vandområde Hvor unge ørreder ("smolt") på vild (særligt hvis vandløbet, som det ville være her, er meget lille i forhold til søen), eller ved at de falder som bytte for gedder og andre rovfisk i søen

56 54 Figur 714 Kort over indsatsområde 5 Kollerød Å og Kollerød Sø Kollerød Å er dybt nedskåret i terrænet og rørlagt på flere strækninger, bla på ca en strækning af 120 m under Hillerødmotorvejen Rørlægningen består af en ca 1 m betonunderføring med knæk og en ganske smal ensidig banket Motorvejen ligger på en bred, flad dæmning Figur 715 Underføringen af Kollerød Å øst for Hillerødmotorvejen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

57 55 Vandløbet vedligeholdes ved at grøden skæres op til 2 gange om året inden for perioden 1 juli - 1 november Undtaget herfra er strækningen st 0-924, hvor der skæres grøde én gang årligt i perioden 15 august -1 november Grøden fjernes som hovedregel aldrig helt, men kun i en slynget strømrende Vandløbets naturlige strømrende kan normalt genfindes som den dybe del af vandløbets tværprofil Grøden i strømrenden skæres så vidt muligt i bund Derimod efterlades den grøde, der vokser uden for strømrenden Der efterlades herved så meget grøde i vandløbet, at der opretholdes en rimelig vanddybde af hensyn til vandløbs-faunaen Grøden skæres manuelt enten med le eller med motoriserede håndredskaber Allerød Kommune har opsat en formidlingstavle om vandløbsvedligeholdelsen ved Kollerød Bro Figur 716 Kollerød Å syd for Børstingerød Mose Den tidligere Kollerød Sø er udlagt som nyt lavbundsareal med mulighed for at genskabe søen Området henligger i dag om et landbrugsområde, hvor enkelte partier er braklagte Kollerød sø har ikke været sø i mange år Den blev dannet i 1570, da man med en dæmning spærrede Kollerød Å op for at hæve vandstanden Vandet førtes videre gennem en nyopgravet grøft gennem Brødeskov, hvor grøften er bevaret, mod Slettebjerg og Taglgårdssøen Herfra førtes vandet gennem et rør til Slotssøen i Hillerød Kollerød sø blev tørlagt igen allerede i 1820'erne COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

58 56 Figur 717 Kollerød Sø som den ser ud oktober 2009 Værdier og potentiale: Kollerød Å har en bestand af bækørred Potentielt levested for spidssnudet frø Potentielt raste- og fourageringssted for vandfugle, hvis søen genoprettes Mulighed for at øge naturindholdet ved genopretning af Kollerød Sø Problemstillinger: Dårlige fysiske forhold i vandløbet Hillerødmotorvejen virker som en barriere i området Tilplantning med nåletræ og begrænset naturindhold Forslag til tiltag: Udlægning af sten i vandløbet Stenene skal give variation i vandløbet og gode skjulesteder for ørrederne Undersøge mulighederne for genslyngning af Kollerød Å Den rørlagte del af vandløbet bør frilægges Et forslag kunne være at åbne vandløbet helt hen til Motorvejen og at etablere et større rør til vandløbet ved gennempresning af et rør under vejen med plads til banketter i begge sider Det kan eventuelt overvejes at etablere en stiunderføring ved skovbrynet til Brødeskov i forbindelse med en ny sti i området Etablering af områder med forskellig grad af oversvømmelse, feks permanente småsøer/vandhuller og vinteroversvømmede sjapvandsområder Etablering af græsning eller høslæt ved bredderne af vandløb og eventuelle nye søer/vandhuller Rydning af nåletræsparceller COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

59 57 Af prioriterede arter findes i dag kun ørred Ved en fornuftig pleje af området med græsning eller høslæt og med hævning af vandstanden, så der opstår sjapvandsområder, og evt gravning af deciderede vandhuller i de højere dele (så forårsoversvømmelserne ikke når dem og bringer fisk med) kan området blive egnet for den prioriterede stor vandsalamander og andre padder På længere sigt kan prioriterede dagsommerfugle som engperlemorsommerfugl og violetrandet ildfugl, der kan sprede sig fra Børstingerød Mose, hvis plejen medfører at tilstrækkelig egnede levesteder opstår COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

60 58 76 Børstingerød Mose Engperlemorsommerfugl soler sig ofte på larvens foderplante almindelig mjødurt Engperlemorsommerfugl Engperlemorsommerfugl er i Danmark en meget lokal art, den er rødlistet som sårbar (VU) Den findes en del steder på Fyn, Sjælland og Bornholm samt et enkelt på Lolland, men mangler i resten af landet I Nordsjælland findes den næsten kun i Mølleådalen og på skovenge i Grib Skov Engperlemorsommerfuglen lever i moser og enge med bevoksninger af larvens foderplante almindelig mjødurt og mange blomstrende urter Den er sårbar overfor tilgroning og tilsyneladende også hård græsning Den bedste pleje af artens lokaliteter er formentlig ekstensiv græsning kombineret med lejlighedsvis rydning af vedplanter eller et differentieret høslæt, hvor ikke hele lokaliteten slås på én gang, så der gennem hele sæsonen er blomstrende urter tilstede I Allerød Kommune findes den i Børstingerød Mose samt formentlig stadig i Mølleådalen ved Klevads Mose Børstingerød Mose ligger nord for Lillerød Kirke og Enghaven, i umiddelbar tilknytning til Brødeskov Området er på ca 55 ha og blev fredet i 1977 Børstingerød Mose er et meget varieret naturområde Oprindelig var mosen en sø, der igennem årtusinder groede til Landskabet er præget af næringsfattige tørveskær med hedelyng og blåbær, med forskellige grader af tilgroning og enge med nyvækst af træer og buske Området er af regional betydning pga naturværdierne og variationen i naturtyper COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

61 59 Figur 718 Kort over indsatsområde 6: Børstingerød Mose I mosen findes mange småfugle, spidssnudet frø, skrubtudse, salamandre, firben og snog Af insekter ser man især de spinkle elegante vandnymfer og sommerfugle Allerød kommune har gennemført naturpleje på udvalgte arealer, mest i den sydøstlige del siden 1985 Engene syd for og øst for mosen bliver slået med le og har gennem årene ændret sig fra at være et krat af pil, hindbær og bjørneklo til smukke blomsterenge med mange sjældne planter Figur 719 Græsset eng i mosens østlige del COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

62 60 Værdier og potentiale: Gammel, nu tilgroet parcel- tørvegravningsmose med vandhuller/søer Forekomst af fattigkær med hedelyng, blåbær og mosebølle Naturligt næringsrige enge med kalkpræget engflora, der noget af det artsrigeste i kommunen Voksested for mange sjældne plantearter feks gul star, loppe-star, seline og maj-gøgeurt Ynglelokalitet for hvepsevåge, musvåge, svaleklire, lille flagspætte, sumpmejse og halemejse Ynglested for stor kærguldsmed og flere arter af sommerfugle Levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander Mulighed for at øge naturindholdet ved genopretning af Kollerød Sø Problemstillinger: Tilgroning med næste successionstadie: Bøgeskov Skygge på ynglevandhuller Tilførsel af næringsstoffer fra omkringliggende arealer Forslag til tiltag: Fortsætte den vedvarende naturpleje med høslæt og afgræsning Plukhugst og rydning af opvækst, især af skyggetræer som bøg og ahorn Rydningerne skal ske pletvis og løbende over flere år, så man forhindrer frigivelse af flere næringsstoffer til jordbunden end højst nødvendigt Rydningerne skal primært ske for at få en øget lystilgang til ynglevandhullerne Undersøge mulighederne for eventuelt at hæve vandstanden i dele af mosen for at imødegå vandtabet fra de træbevoksede arealer, og forhindre yderligere tilgroning Udlægning af en ugødsket bufferzone på arealerne omkring mosen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

63 61 Figur 720 Tørvegrave i forskellige stadier af tilgroning i områdets centrale del Prioriterede arter der skal plejes særligt for Mosen huser en række prioriterede arter såsom hvepsevåge (selve redestedet er nok i Brødeskov, men mosen vigtig som fourageringsområde), lille flagspætte, stor kærguldsmed, engperlemorsommerfugl, violetrandet ildfugl, tvebo baldrian maj-gøgeurt og gul star Der skal bevares en balance mellem de åbne og de bevoksede dele af området Der bør periodevis gennemføres rydninger omkring nogle af tørvegravene, særligt dem der er levested for stor kærguldsmed og de, der har en vandkvalitet, så de kan blive det, hvis lysindfaldet øges Det er også fint, hvis der langs nogle af stierne nær tørvegravene kan skabes små lysåbne pletter, der kan være opholdssteder for guldsmedene i tiden fra forvandling til kønsmodenhed I resten af den skovbevoksede del af området bør så mange som muligt af træerne bevares til naturligt henfald af hensyn til lille flagspætte For sommerfuglene er det vigtigt at den nuværende pleje af de åbne områder bibeholdes Violetrandet ildfugl er følsom overfor græsning, det er derfor vigtigt at der fortsat på stedet er betydelige arealer, der plejes ved høslæt Alle de tre prioriterede plantearter er afhængige af opretholdelsen af den nuværende plejeindsats Af andre interessante arter i området kan nævnes: Flora: Djævelsbid, bla butfinnet mangeløv, seline, hjertegræs, vild hør, loppestar, spæd pindsvineknop, hulkravet kodriver, skov-angelik, liden klokke, nyserøllike, rosmarin-pil (?) og liden nøkkerose Insekter: Stor kærguldsmed, moskusbuk, iris, vejrandøje, aurora, skovblåfugl Tidligere er fundet de meget sjældne bred vandkalv og lys skivevandkalv, der begge er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV, men de findes næppe COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

64 62 længere på stedet Vandbillefaunaen omfatter stadig den sjældne vandkalv Hydroporus glabriusculus og den akvatiske snudebille Eubrychius velutus Svampe: Flammeporesvamp 77 Allerød Sø, Kattehale Mose og Sortemose Stor kærguldsmed jager som andre guldsmede af libelfamilien fra en udsigtspost Stor kærguldsmed Stor kærguldsmeds larver lever i små rene, næringsfattige oftest brunvandede vandhuller ofte omgivet af hængesæk, typiske levesteder er næringsfattige tørvegrave i tidligere højmoser Larverne opholder sig i områder med rigelig undervandsvegetation af mosser, blærerod eller tusindblad Ynglevandhullerne indeholder ofte partier af rørskov af smalbladet dunhammer Efter forvandlingen opholder de voksne guldsmede sig på steder med både sol og læ, oftest i skovbryn, på lysåbne skovveje og lignende steder Når guldsmedene efter et par uger er blevet kønsmodne opsøger de igen ynglevandhullet Her opretholder hannerne territorier, hvorfra de bortjager andre hanner Stor kærguldsmed er sjælden og på rødlisten kategoriseret som sårbar (VU) Den findes kun på omkring 9-10 lokaliteter i landet, 4 af disse (Sønderskov, Kattehale Mose, Børstingerød Mose og en lille sø i Tokkekøb Hegn) ligger i Allerød Kommune Da daværende miljøminister Connie Hedegaard i 2006 udsendte julekort til alle danske kommuner med et dyr eller en plante, som kommunen havde et særligt ansvar for at bevare, var det oplagt, at en stor kærguldsmed prydede kortet til Allerød Kommune Allerød Sø Allerød Sø er et landskabsplejet naturområde på ca 60 ha som veksler mellem åbne afgræssede enge, høslæt arealer, løvenge, smålunde og områder med skovkarkter Området domineres af sumpskov med birk, røl-el og sumpkrat af pil Her findes dog mindre partier med lysåben blandet løvskov på højbund I sumpskoven er bunden dækket af høje græsser og tagrør På grund af den naturlige variation i nedbørsmængden er vandstanden stærkt svingende gennem året Store dele af Allerød Sø lavningen kan derfor stå under vand i vinterhalvåret Arealet er plejet af Allerød kommune siden 1 februar 1984 Formålet med plejen er at bevare og forstærke naturværdierne og de prioriterede arter samt at give publikum adgang til området under respekt af naturværdierne COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

65 63 Figur 721 Kort over indsatsområde 7: Allerød Sø, Kattehale Mose og Sortemose Figur 722 Løveng i Allerød Sø som holdes med høslæt COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

66 64 Figur 723 Hængesæk veksler med åbent vand i Kattehale Mose Kattehale Mose Natura 2000-området Kattehale Mose indeholder en mindre tørvemose med stedvis næringsfattige og sure dele Den indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød mellem Ravnsholt Skov og Sønderskov Kattehale Mose er præget af gamle tørvegrave med varierende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende bevoksninger med tørvemosser Hængesækfladerne har en typisk flora med bla rundbladet soldug, mosebølle, blåbær og hedelyng Meget af mosen er siden tørvegravningen groet til med krat og skov Mosen har i mere end hundrede år været kendt for sin specielle flora og insektfauna Området er udpeget som EF-habitatområde (H121) med følgende arter og naturtyper som udpegningsgrundlag: 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser I mosen findes en bestand af grøn mosaikguldsmed, der også er internationalt beskyttet, men ikke indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Denne guldsmed lægger sine æg i vandplanten krebseklo Kattehale Mose har i øvrigt haft en særdeles artsrig guldsmedefauna gennem tiden, selvom en del COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

67 65 arter er forsvundet i dag Også floraen af mosser og andre planter knyttet til næringsfattig, sur mosebund er nationalt kendt som artsrig og speciel Af fugle yngler bla lille flagspætte og svaleklire i området Sortemosen Sortemosen ligger nord for Allerød Sø og Kattehale Mose, og har I mange år været økologisk og hydrologisk adskilt fra Allrød Sø og Kattehale Mose idet både S-banen og Sortemosevej danner en fysisk barriere mellem områderne Sortemosen består af tre områder med ekstremfattigkær, som henligger med åben hængesæk, der domineres af tørvemosser, smalbladet kæruld og tranebær Kanterne er mere næringsprægede med sumpede partier domineret af tagrør og bredbladet dunhammer Mosefladerne er omgivet af næringsfattig birkeskov, og birkene forsøger at kolonisere mosefladerne Figur 724 Åbne flader med fattigkær i Sortemosen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

68 66 Værdier og potentiale: Stort sammenhængende naturområde med stor variation og høj biodiversitet Tørvemose med vandhuller/søer og åben sphagnum-hængesæk en sjælden og truet naturtype Artsrige løvenge med en varieret flora i Allerød Sø Græssede enge med forekomst af gul engmyre ved Allerød Sø Ynglested for lille flagspætte og svalekilre Kattehale Mose er bla levested for bilag IV-arterne: Stor kærguldsmed, stor vandsalamander og Grøn mosaikguldsmed Problemstillinger: Tilgroning af åbne hængesække med birk Skygge på ynglevandhuller Belastningen med kvælstof fra luften er af en størrelse, hvor tålegrænsen er markant overskredet for arealerne af hængesæk Påvirkningen antages også at omfatte søerne, selvom dette ikke er undersøgt i forhold til tålegrænser Ynglemulighederne for stor vandsalamander og især stor kærguldsmed vurderes derfor at kunne trues på langt sigt af næringsstofskabte forringelser af vandkvaliteten En eventuel tilledning af næringsstoffer til det lille moseområde vil også kunne udgøre en trussel mod stor kærguldsmed Tilgroning med træer, buske og høje urter udgør en trussel mod områdets forekomster af hængesæk En ganske langsom tilgroning er naturlig i denne naturtype, men næringsberigelse og frø fra træer buske på tilstødende arealer kan accelerere processen således, at hængesæk på sigt vil ændre sig til skovbevokset tørvemose, hvis der ikke iværksættes tiltag Fortsat tilgroning af småsøer med høje, kraftige sumpplanter eller af deres kanter med skyggende træer og buske vil på langt sigt kunne udgøre en trus- COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

69 67 sel mod opretholdelsen af bestanden af stor kærguldsmed Tilgroningen begrænser også stor vandsalamanders muligheder for at yngle i området Rød-gran, der er en art, som ikke er naturligt hjemmehørende i dansk natur, og som kan fortrænge det vilde plante- og dyreliv, findes på mellem 1 og 10% af hængesækkenes areal Der lever fisk (især Karuds) i de af områdets småsøer, der i andre henseender er egnede ynglesteder for stor vandsalamander Artens yngel er meget sårbar overfor fisk, så den har for tiden næppe rigtigt velegnede ynglesteder i selve området, selvom de voksne salamandre af og til bliver fundet der Allerød Sø tilføres næringsrigt vand fra Ravnsholt Skov og fra arealer øst for jernbanen S-banen virker som en barriere for dyrelivet Forslag til tiltag: Fortsætte naturpleje med græsning og høslæt Rydning af birkeopvækst der truer de lysåbne moseflader Dette skal gerne ske lige efter løvspring i maj-juni måned for at være mest effektivt Rydning omkring ynglevandhuller for Stor Kærguldsmed og Grøn mosaik guldsmed for at genskabe soleksponeret vandflade Stoppe tilledningen af næringsstoffer til søer og vandhuller Rydning af partier med ikke hjemmehørende nåletræer Formidling af Sortemosens naturværdier til beboerne i Sortemosebebyggelsen Området rummer en række prioriterede arter: Hvepsevåge (formentlig fouragerende fra ynglesteder i Ravnsholt og Tokkekøb Hegn)lille flagspætte, sortspætte (ses undertiden men nok ikke ynglende), stor kærguldsmed, violetrandet ildfugl, isblåfugl og rundbladet soldug Spætterne kan gavnes ved at efterlade mange træer til naturligt henfald Hvis man ønsker hurtigt at øge mængden af dødt ved, kan det gøres ved ringbarkning For stor kærguldsmed er det vigtigt, at sørge for at det vigtige ynglevandhul i Kattehale Mose ikke beskygges af opvoksende birk (dvs periodevis rydning) Tidligere ynglede arten i flere vandhuller i Kattehale Mose, og det bør i forbindelse med indsatsplanen for Natura 2000 området overvejes om det er muligt at genoprette nogle af områdets øvrige vandhuller som egnede ynglelokaliteter De to dagsommerfugle er afhængig af fortsat skånsom pleje især i form af høslæt Rundbladet soldug er afhængig af åbne flader af tørvemos, disse bør derfor holdes fri for tilgroning Andre interessante arter: Flora: Djævelsbid, vild hør, due-skabiose, merian, hulkravet kodriver, alm knopurt, mark-tusindgylden, kransbørste, skovgøgelilje, skovgøgeurt, vild gyldenris, almindelig ulvefod, pors, tue-kæruld, mosebølle, tyttebær, blåbær Insekter: Plettet smaragdlibel, blodrød blomsterbuk, seksbåndet blomsterbuk (meget sjælden og truet (EN)), stor hvepsebuk,, mosemyre, sørgekåbe, dværgblåfugl, grøn busksommerfugl, iris, aurora, seksplettet køllesværmer (NT), lille køllesværmer (meget sjælden og kritisk truet (CR)), grøn køllesværmer (VU) Natsværmerne omfatter også birkeskovsdyr som kølleugle, hvid tandvinge, COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

70 68 Furcula bicuspis og Ancylis upupana samt hængesækspecialiter som uglerne Celaena haworthii og Hypenodes humidalis og fjermøllet Buckleria paludum Figur 725 Fjermøllet Buckleria paludum - hvis larve udelukkende lever af bladene af den insektædende plante rundbladet soldug - og Danmarks mindste ugle Hypenodes humidalis er hængesækspecialiteter, der begge kendes fra mosefladerne i Sortemosen Fugle: Rødrygget tornskade, broget fluesnapper, musvåge, spurvehøg, svaleklire, rødstjert, træløber COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

71 69 8 Forslag til handlinger der kan øge biodiversiteten generelt Allerød Kommune har et generelt ønske om at øge biodiversiteten med biotoptypiske arter og at forbedre forholdene for insekter, padder, fugle og pattedyr I dette kapitel gives en række forslag som kan medvirke til at styrke naturindholdet overalt i kommunen 81 Sammenhæng i naturen og udlæg af spredningskorridorer Allerød Kommune har flere større sammenhængende kerneområder og spredningskorridorer for den vilde flora og fauna, bla Mølleådalen, Tokkekøb Hegn, Kattehalemose, Allerød Sø, Ravnsholt samt de militære arealer ved vestenden af Sjælsø (Områderne er vist på kortbilag 1) Forslag til nye spredningskorridorer omfatter: Store Rosenbusk - Lynge Grusgrav Kedelsø - Lynge Grusgrav Lynge Å - Ølmose Rørmose Å Lynge Å - Kollerød Lergrav DMU har i 2007 lavet en kortlægning af de trafikdrab, der er sket i Danmark i perioden Trafikdrab er især større pattedyr såsom rådyr Som det ses af kort (Bilag 1) er der registreret relativt få trafikdrab af råvildt i Allerød Kommune Kortets oplysninger skal dog tolkes med varsomhed idet det kun afspejler en del af virkeligheden De fleste trafikdræbte er mindre pattedyr som pindsvin, egern og mårdyr Disse indgår slet ikke i registreringen, selvom de ofte ses trafikdræbte langs de større veje Endelig bliver spiseligt vildt som hare, rådyr og fasaner ofte indsamlet hurtigt efter trafikdrabet, selvom denne "jagtform" ikke er lovlig Ifølge kort (Bilag 1) er der især behov for faunapassager ved Bastrup Sø, ved Kollerød Sø, i Tokkekøb Hegn, i Ravnsholt og nord for Allerød Sø Disse steder kunne der ses på oversigtsforhold for at mindske antallet af trafikdrab Andre områder hvor veje og jernbaner udgør barrierer i landskabet omfatter: Kongevejen gennem Tokkekøb Hegn S-banen mellem Sortemose og Allerød Sø COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

72 70 Hillerødmotorvejen ved krydsningen med Kollerød Å Hillerødmotorvejen ved krydsningen med Rørmose Å Hillerødmotorvejen mellem Høveltsvang og Vassingerød Old Nymøllevej mellem Tykke Overdrev og Blovstrød Overdrev Nymøllevej ved gennemskæringen af Ravnsholt Slangerupvej i Uggeløse Skov Slangerupvej syd for store Rosenbusk Slangerupvej syd for Lynge grusgrav Ganløsevej vest for Bastrup Sø I disse områder foreslås derfor etablering af faunapassager 82 Mere natur i byområder ved veje og tekniske anlæg Herunder er givet en række forslag til valg af jordbund, relief og beplantning ved byudviklingsområder, omkring tekniske anlæg, langs stier og støjvolde mv: Etablering af økologisk sammenhæng ved feks at omlægge dyrkningsarealer eller græsplaner til natur eller differentiere vedligeholdet Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger, hvor dette er muligt Eventuel genskabelse af naturlig hydrologi i vådområder feks ved tilstopning af dræn, hvor det ikke medfører gener for omkringliggende ejendomme Tagvand kan ledes til søer, vandhuller eller temporære pytter dvs fladvandede områder med "sjapvand" som tørrer ud i nogle perioder Da tagvand indeholder en del næringsstoffer, bør dette dog ikke ske til meget næringsfattige biotoper som tørvegrave og hængesække Afskrabning af pløjelaget dvs de øverste 25 cm af jordbunden i dele af områderne når tidligere landbrugsområder skal omdannes til natur Den afskrabede jord kan bruges til landskabsudformning i form af jorddiger eller mindre bakker Etablering og restaurering af ynglevandhuller til padder, se afsnit 85 ang optimal udformning af paddevandhuller Undgå udsåning af græsblandinger Etablering af kulturgræs vil ofte forhindre, at blomstrende urter og deres tilhørende insektfauna etablerer sig Differentieret slåning af grønne friarealer og grøftekanter Der er ingen grund til at alle græsarealer holdes med kort græs Slåning 2-3 gange pr sæson med opsamling af det afhøstede materiale vil være bedst for flora og fauna Det er bedst, hvis dele af et givet areal ved hver slåning efterlades uslået, så der konstant er nektarkilder i form af blomstrende urter tilstede, alle delområder bør dog slås blot ikke på én gang Af hensyn til publikum og naboer kan der klippes oftere omkring stier og borde/bænke samt langs skel COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

73 71 Faktaboks: Høslæt Høenge var tidligere en meget udbredt driftsform i det åbne land Hvor udbredt vides ikke med sikkerhed, men et gæt på at 5-10 % af landets areal var høenge, er formentlig ikke helt ved siden af Høenge har en artsrig vegetation og et rigt dyreliv, med mange forskellige dyre- og plantearter, der er karakteristiske for naturtypen og mangler eller er langt sjældnere på græssede enge For et egentligt høslæt gælder det: 1 Der tages normalt 1-2 årlige slæt fra midsommer og frem 2 Vegetationen slås helstrået og helst lavt (5-10 cm over jorden) med skærende eller klippende redskab (le, fingerklipper eller skivehøster) 3 Det afslåede tørres på stedet (så engplanterne kan smide frø) 4 Materialet opsamles, og det fjernes fra arealet 5 Driften foregår ved håndkraft eller med lette maskiner, der ikke trykker jordbunden sammen 6 Høslæt kan eventuelt kombineres med eftergræsning Ad 1 Hvis området er stort nok, vil det ofte være en fordel især for insektlivet ikke at slå hele området på én gang Man kan for eksempel slå halvdelen af arealet 1/7-15/7 og den anden halvdel 4-8 uger senere Derved sikres, at der gennem hele sommeren er fødekilder til stede for nektar- og pollenspisende insekter (bier, sommerfugle, svirrefluer, nogle billegrupper og mange andre) Hvis et område tidligere har været gødet eller på anden måde næringsberiget, kan man de første år eventuelt tage to slæt (f eks1/7 og 1/9) for at fremskynde fjernelsen af næringsstoffer Denne fremgangsmåde kan også bruges de første år på arealer, der på langt sigt ønskes afgræsset Derved får græsningsengen et mere næringsfattigt udgangspunkt og dermed bedre muligheder for at udvikle en interessant vegetation I områder med mange padder kan man eventuelt lægge et slæt tidligere end midsommer, da man derved undgår at slå i den periode, hvor mange nyforvandlede padder forlader vandhullerne Denne forholdsregel er kun nødvendig ved maskinelt slæt Ad 2 Ved den lave slåhøjde fjernes mest mulig biomasse og dermed den størst mulige mængde næringsstoffer Høslæt fjerner næringsstoffer langt mere effektivt end græsning, hvor omkring 90 % af næringsstofferne tilbageføres til arealet via gødning og urin Ad 3 Ikke blot planternes frø kan derved overleve, men også insektlarver kan forlade den tørrende vegetation og undgå bortkørsel Ad 4 Dette er vigtigt både på grund af næringsstoffjernelse og for ikke at dække og bortskygge mosser og lavtvoksende urter med en dyne af afslået plantemateriale Ved omsætning af det tilbageblevne hø kan der også ske en utilsigtet gødskning af jorden og dermed ændringer i vegetationens sammensætning til det mere artsfattige "Slæt" eller høslæt? Slæt bruges ofte i en løs betydning, hvor nær sagt enhver slåning/klipning af vegetation kan omtales som slæt En "pleje" med redskaber, der ikke afslår helstrået og ofte efterlader det afslåede materiale på stedet, bevarer og fremmer imidlertid ikke interessante plantesamfund og et alsidigt dyreliv af bl a insekter i samme grad som et rigtigt høslæt Ofte opnås ikke meget andet end friholdelse for tilgroning uden nogen fremgang for sjældnere plantearter eller en øget artsdiversitet I stedet fremelskes en meget ensformig vegetation ofte domineret af grove græsser som fx almindelig hundegræs og draphavre For mange insekter - ikke mindst dagsommerfugle - kan pleje med f eks slagleklipper være direkte skadelig, da sommerfuglenes larver dræbes, og deres foderplanter samt de voksne sommerfugles nektarkilder ødelægges Til førstegangsingreb i tilgroede områder, der derefter plejes med egentligt høslæt eller med græsning, kan slagleklippere derimod være udmærkede 1) Ekstensivt slæt og rydning med håndbårne redskaber må foretages året rundt, men hvis sådanne indgreb foretages med naturpleje for øje bør det tidligst foregå 15/6 COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

74 72 Alternativer til traditionel skovdrift i skovdannede beplantninger, feks stævningsskov, plukhugst evt skovgræsning og urørt skov Opsætning af kasser til hulrugende fugle og til flagermus Skråninger ved nyanlæg/udvidelse af veje anlægges med differentieret relief (variabelt mikroklima) og så vidt muligt uden muld Dette skaber betingelser for en mere interessant flora og et rigere insektliv samt bedre muligheder for markfirben Figur 81 Overdrevsvegetation ved Bastrup Sø 83 Bevaring og ny etablering af levende hegn Levende hegn med gamle træer har kulturhistorisk og landskabelig værdi og rumme naturkvaliteter, som levesteder for fugle, små pattedyr og insekter Gamle hegn bør derfor bevares i videst muligt omfang Gamle hule træer, som kan være rastested for flagermus og træruiner som er vigtige levesteder for insekter, svampe og laver, skal så vidt muligt bevares, hvis de ikke er til fare for færdslen Ved nyetablering bør følgende forhold indgå: Hegnet skal består af naturligt hjemmehørende arter Invasive arter som glansbladet hæg samt arter af spirea og bærmispel (Amelancier sp) skal ubetinget undgås COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

75 73 Hegnene skal være varierede og bestå af både buske og træer, der har potentiale til at blive gamle feks eg og lind Plantning af bær og frugtbærende arter som feks slåen, hvidtjørn, fuglekirsebær, mirabel, alm hyld og benved vil være til gavn for fuglelivet Blomstrende buske og træer som feks hvidtjørn, lind, selje-pil, æble, fugle-kirsebær, mirabel og kræge er vigtige for insekter og giver godt bitræk Tabel 81 Hegn med benved og engriflet hvidtjørn i høstfarver 84 Pleje af fortidsminder (stendiger, gravhøje og dysser) Der findes en del fortidsminder i Allerød Kommune Fortidsminderne har særlige værdier: Udsigtspunkter over landskabet Stendiger kan være voksested for en værdifuld flora af bla mosser og bregner og potentielle levesteder for bla snoge, stålorme og firben Værdifuld flora på gravhøje Fortidsminder i det åbne land kan være udsat for følgende trusler: Erosion omkring fortidsminder på skråninger Manglende overholdelse af dyrkningsgrænsen på 2 m Høj beplantning, der forstyrrer udsigten Tilgroning af gravhøje og diger med vedplanter Rævegrave i gravhøje COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

76 74 Målet med plejen er at bevare fortidsminderne og gøre dem mere synlige i landskabet Plejen skal også forbedre forholdene for overdrevsplanterne på gravhøjene og sikre at feks stendiger som overvintringssted for krybdyr og voksested for bregner, mosser og laver Konkrete ideer til indsats omfatter: Et årligt høslet på gravhøjene i august/september Forsøg med kontrolleret afbrænding af gravhøje eller jorddiger som er helt tilgroede af en ensformig vegetation af grove græsarter Høslæt og fjernelse af det afslåede materiale Sikring af udsyn og udsigt ved rydning Stendigerne plejes ved rydning af uønsket vegetation Rydning af vedplanteopvækst på fortidsminderne Enkelte træer og buske kan dog bevares for at fremhæve det landskabelige udtryk, hvis det skønnes at rødderne ikke vil øve skade på fortidsmindet Figur 82 Kongedysse nord for Tokkekøb Hegn 85 Pleje og etablering af vandhuller og regnvandsbassiner Generelt for søer og vandhuller foreslås følgende tiltag iværksat: Formidling af naturværdier til bredejere Reduceret tilførsel af næringsstoffer feks ved at undgå at søerne modtager vejvand eller bruges som overløb for kloaksystemet ved kraftig regn Undgå udsætning af fisk Undgå tilplantning med eksotiske planter både på bredderne og i vandet Undgå/begræns fodring af ænder Undgå tilgroning med krat eller træer, der skygger på hele vandfladen COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

77 75 Hold bredvegetationen varieret med både lavtvoksende vegetation og rørsump Undgå kortklippet græsplæne helt ned til søbredden Høst rørskov hvert 3-5 år i perioden Oprensning kan være nødvendigt, dog ikke oftere end hvert 10 år Forslag til vilkår og retningslinjer for anlæg af paddevandhuller: Vandhullernes størrelse skal være over 100 m 2, så de opnår 3 status Vandhullerne skal være lavvandede med flade brinker dvs "tallerkenformede" Vandhullerne behøver ikke ar være cirkelformede Der skal helst være lav vegetation på bredderne Vegetationen omkring etableres ad naturlig vej, eller ved udlægning af enghø Vandfladen skal helt eller delvis være soleksponeret 86 Restaurering og vedligeholdelse af vandløb Vandløbene i Allerød Kommune har i mange år været vedligeholdt i den hensigt, at deres funktion primært var at bortlede vandet fra landbrugsjordene De fleste vandløb er derfor mindre grøfter, der periodisk har en lav vandføring Problemer for vandløbenes vedkommende omfatter især: Dårlig vandkvalitet Ensartede vandløbsprofiler med ringe fysisk variation Risiko for oversvømmelser Manglende forbindelse mellem vandløb og enge Nogle vandløb er tilgroede og der kan komme klager over, at det nedsætter evnen til aflede vandet Det er vigtigt at forholde sig til fremtidsprognoser for nedbør og byudvikling, idet nedbørsmængderne forventes at stige, og der ligeledes forventes en del byudvikling specielt i området vest for Allerød Større befæstede arealer og hyppige ekstreme regnfald giver flere problemer med forsinket afstrømning, problemet kan ikke fuldstændig løses ved udelukkende at blive ved med at oprense og uddybe vandløbene Derfor foreslås følgende tiltag sat i værk: Langsigtet plan for hvordan vandløbene skal se ud, og hvor meget vand der skal afledes i fremtiden Etablering af søer og sjapvandsområder i engarealerne til "udligningsbassiner" der kan kontrollere vandmængderne og forhindre oversvømmelser Arealerne langs vandløbene kan samtidig udformes således, at de kan fremtræde som rekreative områder for mennesker Retablering af slyngede vandløb med naturligt et profil, der står i hydraulisk forbindelse med engene Udlægning af små og store sten til fæste for planterne til bunden Beplantninger af træer og buske langs vandløbene COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

78 76 Nedenstående tabel viser forslag til forbedringer i Lynge Å Forslagene er taget fra en feltrapport af en del af vandløbene fra 2007 lavet af Orbicon ifm idéfasen til vandplanerne Alle forslag til forbedrende tiltag forudsætter at det enten sker inden for rammerne af de gældende regulativer, eller at der udarbejdes reguleringssager Endvidere vil visse indgreb også kræve tilladelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 Tabel 82 Forslag til restaureringstiltag på delstrækninger af Lynge Å (Orbicon 2007) Strækning Forslag til tiltag Evt etableres vådområde/sø ved at ind-drage de omkringliggende arealer Evt åbning af rørlagt strækning under boldbanen Vandløbet føres nord om boldbanen, såfremt faldet tillader det Etablering af skyggegivende vegetation (ex Rødel) og udlæg-ning af enkelte store sten som strømkoncentratorer og ind-snævring af vandløbsbunden Åbning af rørlagt strækning For lille rørdimension / manglende vedligeholdelse forårsager opstrøms stuvning Etablering af skyggegivende og brinkstabiliserende vegetation (ex Rødel) Bjørneklo bekæmpes Udlægning af enkelte store sten som strømkoncentratorer hvor vandløbsprofilet tillader Oprensning i vandløbet Tynding af træer på brinkerne Indsnævring af vandløbsprofilet med jord, sten og træ 2650 Brinkkollaps og styrt fjernes / oprenses Etablering af skyggegivende og brinkstabiliserende vegetation (ex Rødel) Bjørneklo bekæmpes Udlægning af enkelte store sten som strømkoncentratorer hvor vandløbsprofilet tillader 87 Retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave Allerød Kommune rummer en del grusgrave, som indenfor en kortere årrække er færdiggravede og skal efterbehandles I dag bliver de fleste råstofgrave efterbehandlede til natur og rekreative formål og ikke som tidligere til landbrug Det foreslås at efterbehandlingen sker efter følgende retningslinjer så naturindholdet tilgodeses: Undgå udlægning af muld Bevar rå skrænter gerne med dynamik (små skred) i det omfang det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt Udformning af terrænet så skrænterne ned mod vandfladerne bliver mere jævne Undgå tilsåning med græsblandinger COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

79 77 Undgå tilplantning med ikke hjemmehørende træarter Undgå udsætning af fisk eller krebs Etabler ekstra paddevandhuller, dette kunne måske være et vilkår, når der skal gives tilladelse til put-and-take 88 Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo og andre invasive arter Figur 83 Kæmpe-bjørneklo på øvelsesterrænet ved Høvelte En række plantearter optræder som landskabsukrudt I de fleste tilfælde er der tale om ikke hjemmehørende arter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt Landskabsukrudt er af Skov- og naturstyrelsen defineret som: Plantearter, der i løbet af de sidste år er kommet til Danmark og som har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den naturlige danske flora I Danmark er kæmpe-bjørneklo det bedst kendte eksempel på en sådan art Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en liste over de mest problematiske invasive arter i Danmark Listen omfatter følgende arter: Almindelig vandpest (Elodea canadensis) Bjergfyr (Pinus mugo) Butblæret sargassotang (Sargassum muticum) Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) Contortafyr/Klitfyr (Pinus contorta) Engelsk vadegræs (Spartina anglica) Glansbladet hæg (Prunus serotina) Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

80 78 Gyldenris (Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea) Japan-pileurt (Fallopia japonica ) Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera ) Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum ) Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis ) Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) Pastinak (Pastinaca sativa) Rød hestehov (Petasites hybridus ) Rynket rose (Rosa rugosa) Gennemgangen af de eksisterende data fra Allerød kommune viser, at de arter man bør være særlig opmærksom på her er kæmpe-bjørneklo, rynket rose, japan-pileurt, sildig og kanadisk gyldenris, have-guldnælde og pindsvinkartebolle Overvågning og kontrol af disse arter bør derfor indgå i kommunens indsatsplan på lige fod med kæmpe-bjørneklo Figur 84 Frøstande af pindsvin-kartebolle Arten findes bla på Øvelsesterrænet ved Høvelte COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

81 79 9 Forslag til overvågningsprogram I forbindelse med den vedvarende pleje bør der løbende foretages en evaluering af effektiviteten, herunder udviklingen i bestandene af de prioriterede arter Der bliver lagt vægt på at foreslå tiltag, der på én gang kan gavne en række af kommunens prioriterede arter For hvert af de konkrete områder, forslås parametre, som kan indgå i overvågningsprogrammet Det er vigtigt at der udarbejdes et overvågningsprogram som ressourcemæssigt/tidsmæssigt kan overkommes i forvaltningen og som derfor er optimalt set i forhold til udbytte Det kan for eksempel være: Areal af lysåbne naturtyper som verificeres ved luftfoto og besigtigelser Opvækst af vedplanter Verificeres ved luftfoto (se kommentar ovenfor) og besigtigelse Ved besigtigelserne tages på et eller flere definerede punkter i landskabet årligt et foto med defineret brændvidde i defineret kompasretning På denne måde kan man let følge udviklingen i plejetilstand Besigtigelserne bør så vidt muligt udføres på omtrent samme årstid (og før evt høslæt), da vegetationshøjden på billederne så også i et vist omfang vil afspejle eventuelle ændringer i græsningsniveau Dette kan bruges til at afsløre utilsigtede ændringer i plejeindsatsen og hjælpe med at afklare årsagen, hvis artsovervågning (se de næste punkter) afslører, at en prioriteret art er gået tilbage eller ikke er gået frem som forventet Artstilstand for plantearter som feks foldfrø, gul star, skov-gøgelilje, majgøgeurt og rundbladet soldug, der optælles eller antal skønnes som minimum hvert andet år, for fåtallige arter der findes på små arealer (f eks foldfrø), kan dette gøre totalt, men i mange tilfælde kan der kun blive tale om skøn eller eventuelt optælling i små prøveflader Dækningsgrad af gode indikatorarter der viser at plejen fungerer og at plantesamfundene har den ønskede tilstand Disse arter omfatter: Vild hør, djævelsbid, due-skabiose og hjertegræs Dækningsgraden kan evt måles ved udlæg af Raunkiær cirkler eller Hult-Sernander kvadrater Artstilstand for insekter verificeres ved besigtigelse i arternes flyvetid Relevante arter at følge er engperlemorsommerfugl, violetrandet ildfugl, isblåfugl, grøn mosaikguldsmed og stor kærguldsmed For sommerfugle kan det afhængig af ressourcerne handle om blot at konstatere fortsat tilstedeværelse eller om optælling langs fastlagte linjetransekter 2-4 gange i flyvetiden For guldsmedene anbefales et besøg ved vandhullet af omtrent 2 ti- COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

82 80 mers varighed med en omtrentlig optælling af sete individer For både guldsmede og sommerfugle er det vigtigt, at overvågningen udføres i solskinsvejr og ikke for kraftig vind Overvågningen bør ske hvert år Forekomsten af ynglende padder feks stor vandsalamander bør overvåges ca hvert 2 år i naturgenoprettede områder og særlige indsatsområder Dette kan gøres ved eftersøgning af larver fra Sankt Hans til midt i juli som beskrevet i tekniske anvisninger fra DMU (Padder - teknisk anvisning til ekstensiv overvågning: det har den fordel at man direkte konstaterer ynglesucces, eller man kan eftersøge voksne dyr i vandhullerne ult april - ult maj efter mørkets frembrud med brug af en kraftig stavlygte Den sidste metode er hurtig og effektiv, men giver ikke oplysninger om ynglesucces og kan ikke udføres i almindelig arbejdstid For markfirben overvåges med udgangspunkt i DMUs tekniske anvisninger: B7CB020B064E/58273/TA16_Markfirben_v10_DMU_1408_godkendtpd f Det vil sige, at hovedvægten lægges på konstatering af tilstedeværelse med besøg i foråret eller ved eftersøgning af unger i eftersommeren Alle invasive arter noteres og antal skønnes ved besigtigelser Figur 91 Unger af markfirben kan findes relativt sent på året efter at de voksne allerede er gået i vinterhi COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

83 81 10 Litteratur Amphi Consult 2003 Natur og Golf på Olden Naturregistreringer 2003 Amphi Consult 2009 Undersøgelser af bilag IV padder og krybdyr i 2009 i lokalplanområde 332 for et natur og fritidsområde i Lynge Vurdering af yngleog rasteområder Notat udarbejdet for Allerød Kommune COWI A/S 2007 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Rapport udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Landsdelscenter Nordsjælland DMU: Den danske rødliste DMU 2000 Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus Faglig rapport fra DMU, nr 322, 2000 DMU 2003 Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport fra DMU, nr 462 English Nature: The butterfly handbook General advice note on mitigating the impacts of roads on butterfly populations including a case study on mitigation for the Marsh Fritillary butterfly along the A30 Bodmin to Indian Queens road improvement scheme Frederiksborg Amt 2001 Markfirben i Frederiksborg Amt 2001 Kåre Fog og Jens baumann, 2006 Skønserklæring i sagen B-91802, Nyboder Grundfond mod Naturklagenævnet Orbicon 2007 DVFI-bestemmelser og vurdering af fysiske forhold i udvalgte kommunale vandløb COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX

84 82 Figur 101 Græssende får på en skråning nord for Buresø COWI\Strategi_biodiv_Allerod_version2_ DOCX