A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

Transkript

1 Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar, jeg er 24 år og fylder 25 her til juli og søger job. Sådan lige for tiden. I: Ja... Hvordan er din boligsituation, bor du alene eller. A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. I: Ja, så vil vi gå over til at snakke lidt om din opvækst og familie. Kan du fortælle lidt om din familie, har du søskende, er dine forældre skilt eller..? A: Jeg har to yngre søskende og mine forældre er lige blevet skilt. Min far fluttede for en måned siden fra det hus, som de boede sammen i Island. Det har være sådan længe undervejs faktisk. I: Så de bor i Island og du har flyttet til Danmark, alene? A: Ja, jeg er opvokset her hvor jeg boede sammen med mine forældre og mine brødre, så flyttede de tilbage til Island sammen med mine forældre og jeg flyttede sådan med og tog gymnasiet. Så flyttede jeg tilbage til Danmark alene. I: Altså, nu har du oplevet misbrug i familien, er det begge dine forældre eller? A: Begge, hovedsageligt min mor men også min far. I: Ja. Hvornår blev du klar over at det var tale om et misbrug A: Det var sådan det første år, det første eller andet, der hvor vi flyttede til Island, omkring Det var der det gik op for mig. Der har jeg været 16 I: Hvordan blev du klar over det? A: Det var bare konstant at de drak og var fulde. Og så er det bare den alder hvor man er mere bevidst om det og ved hvad det er. Når man er yngre ved man ikke rigtig hvad det er, I: Men de drak også da du var yngre?lyst til at gå et andet sted hen, men elllers ikke. I: Jeg tror ikke jeg har flere tilføjelser personligt (De andre stemmer i, at det har de heller ikke). Men ellers tror jeg vi har løbet vores temaer igennem "and then some", som man siger. Er der noget du gerne vil tilføje til interviewet? 1

2 A: Nej. Jo jeg ved at for mig har det hjulpet meget at kunne snakke med mine venner om det, sådan helt åbent. Jeg har aldrig følt at folk ville se ned på mig. Sådan ved jeg at det er mange andre som har det. I: Heller ikke som lille? A: nej, altså det irriterede mig, men det har ikke stoppet mig fra at, det ved jeg ikke, tage venner med hjem. A:Ja senere hen når det gik op for mig at de gjorde det ret meget tidligere. Ved ikke om det var et problem på det tidspunkt, men det var hvertfald ikke for lidt, at de drak. Eller altså, det var stadig store mængder. I: Hvordan påvirkede det dig dengang, du blev klar over det? A: Det påvirkede mig mest da jeg sagde det til min mor, sådan regelmæssigt, det påvirkede mig mest at hun ligesom ikke kunne se det, at det havde en indflydelse på alle os andre. At man ikke havde lyst til at være derhjemme, og egentlig gjorde alt for at kunne være hos nogle venner eller et eller andet. I: Ja. A: Jeg tror det mest var at hun ikke indså problemet eller at de ikke tog... sådan lige i starten i hvertfald. I: og hvad synes du var det sværeste? det var måske... ja det du beskriver der eller. A: Ja men så var det måske at man havde haft en eller anden snak om et eller andet fuldstændig ligegyldigt.. Men så kunne min mor eller far slet ikke huske det dagen efter. Det kunne bare være, at jeg havde gået ned ad gaden og trådt i en hundelort, og det var ulækkert, eller et eller andet altså. Ved ikke.. Så kunne de ikke huske det dagen efter. Det synes jeg var noget af det hårdeste, og der var det sådan virkelig, så føler man sig sådan lidt som om man ikke er dét værd at kunne huske selv om man bare har snakket om et eller andet fuldstændig ligegyldigt. Så var det ligesom vigtigere for dem, at de bare ku' drikke. Og sådan flygte på en eller anden måde... I: Hvordan føler du så det påvirker dig nu? A: Jeg føler det påvirker mig på den måde, at jeg kan mærke nu at jeg er sådan ret kold på en eller andet måde. Det er sådan, især ligesom førhen med fyre, der var aldrig nogle følelser overhovedet. Også med andre forhold, med venner og sådan. Ikke fordi man er sådan kold fuldstændig, men der skal meget til før man bliver såret fordi man bare hele tiden har den der boble med at de skal bare ikke såre mig. Fordi at jeg ved bare at jeg, hvis jeg åbner fuldstændig op eller hvad man siger så bliver jeg bare såret. I: Føler du dig usikker i situationer hvor du ikke har kontrol? A: Nej, det synes jeg ikke, det er ikke noget jeg har lagt mærke til i hvertfald. 2

3 TEMA 2: I: Så skal vi snakke lidt om relationer. Kan du fortælle lidt om hvem der er dine nærmeste? A: Ja, det er helt klart mine venner. For jeg har aldrig rigtig haft min familie hos mig. Altså for det første fordi vi er opvokset her mens hele familien har været i Island. Og så har jeg bare ikke haft et særlig godt forhold til mine forældre. Og det er nærmest kun blevet værre. Så det er helt klart mine venner som er vigtigst. Ikke fordi familien ikke er det, men de er de næreste vil jeg sige. I: Hvad betyder et nært forhold for dig? A: Det er sådan at man kan fortæller ting, altså stole på den anden person. Og sådan gensidig respekt fra begge parter, at man lytter til hinanden og sådan. At det ikke er sådan "ad, synes du det, hvor mærkeligt". På den måde. Ja. Så tror jeg altså, nære relationer det er vel også at man kan regne med hinanden ik? Det er sådan en ting jeg har meget svært ved. Sådan, ja igen fordi det har man bare lært, fået indlært på en måde - ikke fordi jeg har svært ved at stole på folk, men det er mere det der med. Så regner jeg ikke med at de er der når det så endelig brænder på. Ja, så står jeg hellere med det selv og lader være med at fortælle andre om det. Jeg tænker, at det gider de ikke. I: Ja. Hvad er vigtigt for et godt forhold? Det er jo lidt det vi lige har været inde på. A: Jo, jeg ville sige at det var det samme. Altså ikke det samme men den samme slags. I: Ja. Ville du sige at alkoholmisbruget i familien har haft indflydelse på dine relationer, altså de relationer du har nu. A: Ja. Ja, igen det med at holde ting lidt på afstand på en måde. Også det der med at man ikke sådan regner med at folk er der. Ligesom for eksempel at min mor er holdt op med at drikke nu og så kommer det bag på mig gang på gang når jeg snakker med hende at hun kan huske hvad vi har snakket om sidst. Det var det chok for mig, at det gik op for mig at jeg egentlig bare regner med at hun havde glemt det. Det tænker jeg slet ikke over, det er bare en selvfølge på en eller anden måde. Jeg har glemt spørgsmålet... I: Det var om du mente det har haft indflydelse på dine relationer. A: Ja, men det er jo sådan noget som, at jeg ikke regner med at folk kan huske sådan, generelt. Ikke fordi jeg tænker de glemmer det hele vel, men det er måske ikke så vigtigt. I: Så du er sådan vant til ikke at tage din vigtighed for givet eller hvad man nu siger. A: Ja, man sætter sig selv lidt til side på en måde. I: Har du nogle konkrete eksempler du har lyst til at dele? A: Hvordan eksempler? 3

4 I: Altså på hvordan det har haft indflydelse på dine relationer... A: Altså for eksempel har jeg aldrig rigtig haft. Altså. Nu har jeg en kæreste. Det er første gang jeg har et rigtigt forhold. Og nu har vi flyttet sammen og jeg er mega glad, det er vi begge to. Men jeg har det stadig sådan, det er min oplader og det er din oplader. Sådan - dette er dine ting og dette er mine ting. Ikke - dette er vores ting. Det er nok fordi, tænk hvis det ikke går og sådan noget. Hvis vi går fra hinanden eller et eller andet. Og det er også bare sådan... Ja, ikke mærkeligt, men jeg tænker "Kom nu lige over det!" Giv nu slip. Men ellers kan jeg ikke rigtig komme på nogle eksempler. I: Det er meget fint. Hvem bruger du mest tid med? A: Det er mine venner og min kæreste. I: Hvordan bruger I tid sammen? A: Det kan være helt nede på jorden og drikke kaffe og snakke. Det behøver ikke at være et gøremål eller have et formål, på den måde. I: Så du har ikke sådan nogle hobbyer eller fritidsinteresser, som at nogle går jo til klatring, nogle går til ridning og sådan. A: Nej, ikke lige nu. Jeg har lavet rigtig meget med drama førhen, men altså... Ikke lige for tiden. Det går med at sætte lejlighed i stand og søge arbejde. I: Hvordan har du det med at sætte grænser overfor dig selv og overfor andre? Sådan i relation til din opvækst. A: Jeg har det med at se andres problemer før mine egne. Så nogle gange kan det være svært at sige nej eller at det kan jeg ikke håndtere lige nu. For på en eller anden måde, så er det vigtigere for mig, at de andre har det godt end at jeg har det godt. Så på den måde kan det godt være svært at sætte... grænser på en måde. Jeg tager problemet over på mig selv. Man føler måske at man skal være den der holder styr på situationen selv om man måske selv er fuldstændig smadret. I: Så du tilsidesætter sig selv lidt? A: Ja. I: Har du nogle konkrete eksempler på det? A: Jeg kan ikke komme på nogle. Det er ikke fordi jeg ikke vil dele altså (Latter) I: Det er ok, vi kan eventuelt vende tilbage til det senere. Har dine venner og din kæreste og sådan nogle - har de kendskab til din opvækst? A: Ja, jeg har ikke noget problem med at snakke om det. I: Hvordan er dit forhold så til dine forældre i dag? 4

5 A: Det er blevet bedre efter de har stoppet med at drikke, men jeg har kun set min mor en gang siden. Det var her i januar da jeg blev færdig med studiet. Og det var sådan, altså det er blevet bedre, men det er stadig ikke særlig godt. Jeg var rimelig nervøs da hun skulle komme. Jeg ved ikke hvad jeg skal forvente, for jeg har ikke set hende ædru i mange, mange år og kan dårlig nok huske da hun var ædru. Men jeg tror også det har noget at gøre med at nu er det ligesom, hun var ligsom en "træd ind" mor som jeg skulle lære at kende. Jeg havde min barndomsmor fra da jeg var helt lille, og min fulde mor og nu min ædru, alkoholiske mor. Det er en helt tredje person, det er en helt anden bagage. Og jeg har også nogle gange tænkt på om det ikke kunne være nemmere hvis hun blev ved med at drikke. Så vidste jeg hvordan jeg skulle håndtere det. Nu skal jeg starte forfra igen. I: Hvor længe har de været ædru dine forældre? A: I ni måneder må det være. I: Så det er jo rimelig nyt. A: Ja, lige precis. I: Du tror måske ikke så meget på, at det holder? A: Nej, lige precis, man er altid sådan forberedt på hvis at hun falder i igen... Eller de begge to skulle falde i igen, så er man ligsom - det kommer ikke bagpå en. Det er forsvar. I: hvordan var det så at se hende i januar? A: Altså det var underligt på en måde, fordi det var en anden person som ligsom havde en rigtig tilgang til én. Og ligsom, jeg ved ikke, det var meget mærkeligt. Men det var dejligt at se hende, at hun var ædru og så bedre ud og ikke fuld. Og man kunne have en samtale kørende uden at hun begyndte at snakke om noget andet og var helt væk. Hun kan slet ikke huske den forrige gang hun var her, det var der hun blev 50. Der var hun helt fuldstændig ude af verden. I.... (Pause) Undskyld, jeg tjekker lige at den stadig optager (telefonen) - er ikke så vant til at bruge den. Det går fint. A: Men det var en god oplevelse, en overraskende god oplevelse, også fordi hun fik sagt de ting, hun gerne ville have sagt, tror jeg, Fik for eksempel sagt undskyld, det troede jeg ikke hun ville gøre. I: Havde I sådan en snak om din oplevelse i barndommen og sådan? A: Ja, det var hendes hovedfokus. I: Kunne du tage imod hendes undskyldning, hvordan var det? A: Ja, sidste gang der var jeg ret vred da vi snakkede, jeg husker ikke hvorfor. Så hun sagde til mig, at hun også havde forventet at jeg var vred nu. Hun var helt sådan, at det havde jeg haft helt ret til og det var forståeligt. Men det var jeg ikke, det var på en anden måde, havde 5

6 fået vreden ud. Men jo, jeg kunne tage imod hendes undskyldning meget bedre end jeg havde forventet. Men... Jeg kunne godt mærke at jeg ikke var klar til at tilgive hende. Det er stadig for tæt på til at, jeg kan tilgive. Jeg kan leve med det, men ikke tilgive. I: Tror du, der er et punkt engang, hvor du kan komme til det? A: Tja, det ved jeg ikke. Jeg ved ikke rigtig om jeg har lyst til det egentlig. Men, nu må vi se. TEMA 3: I: Så skal vi snakke lidt om institutioner og arbejde og den slags. Du har fortalt, at du lige er uddannet pædagog. Og søger arbejde. Så det må jo så blive i forhold til dit... Hm, hvordan var det at være en del af en uddannelsesinstitution? A: Ja, det var egentlig fint nok. Jeg følte jeg blev nødt til det, eller jeg ville også gerne. Jeg tror at hvis jeg ikke var gået på det studie, var jeg aldrig kommer i TUBA for eksempel. I: Så det var der, du fik kendskab til TUBA? A: Nej, jeg kendte det godt før, og jeg havde længe gerne villet det. Men jeg tror det var det der ligsom skubbede mig videre. Fordi man bare lærer om sin barndom og ser nogle helt andre ting. Hvorfor var det egentlig sådan her og ikke sådan her, og det her er jo ikke normalt. I: Var det pædagogstudiet som fik dig til at se det sådan? A: Ja. Der var nogle ting, hvor man ikke tænkte over det, for man kendte ikke andet dengang. Jeg tror det har hjulpet mig meget, eller jeg tror ikke, jeg ved. I: Hvordan var dit forhold til dine studiekammerater? A: Ja det var fint, det var meget normalt. I: Hvad ligger til grund for dit valg af uddannelse? A: Jamen, jeg har altid interesseret mig meget for... både mennesker og den slags. Jeg har altid gerne ville være skuespiller og vil gerne ind på skuespillerskolen, men har altid vidst at pædagog, det var min plan B. Og det er rigtig svært at komme ind på skuespillerskolen, så jeg tænkte jeg ville starte med min plan B, fordi så har jeg hvertfald den. Så det har altid været den retning... I: Så du vil stadig gerne forfølge det? Altså skuespil? A: Ja, men tænker det nok bliver lidt mere pædagogisk skuespil. Nu må vi se. TEMA 4: 6

7 I: Så skal vi snakke lidt om TUBA. Hvordan fik du kendskab til dem? A: Det var en af min mors veninder som kendte en, der arbejdede der eller havde været derinde. Og det var på den måde at jeg ligsom, det var noget hun fortalte mig før jeg startede på studiet og sådan noget. Jeg ville gerne, men fik det aldrig gjort. Men så gjorde jeg det. Ja, det var gennem bekendte. I: Var det noget du skulle overvinde da du tog kontakt til dem eller, var det svært? A: Altså det følte jeg ikke på det tidspunkt, men det må have været en grund til at jeg ikke gjorde det med det samme. Jeg tænker at det var fordi jeg ikke var klar. I: Hvordan er din oplevelse af TUBA? A: Den er god. Det er sådan, man føler sig meget sådan - respekteret, eller måske ikke respekteret, men det er plads til alle og de kender ens navn og kan huske det. Det synes jeg er rigtig fedt, man er på en måde det værd. Så får man bare snakket om en masse forskellige ting. For mig var det meget godt at høre andre der var i samme situation. Eller nogenlunde, der er jo altid lidt forskel. Men... Det var sådan en af de ting. Det synes jeg er rigtig godt. I: Hvad har du deltaget i - gruppeterapi eller? A: Ja. Det går over 20 gange, hver anden onsdag. Så vi er sådan halvvejs. I: Så der er ikke så længe siden, du har startede? A: Det er sådan et halvt år siden. I: Hvor mange er man i en gruppe? A: 8 og 2 terapeuter. i: Også skiftes man til at snakke eller hvordan? A: Så kommer man bare.. Altså vi sidder i en rundkreds, og så er der nogen som siger at de talte med sin far som drikker i telefonen i går. Så siger jeg hvad man har tænkt på og sådan noget. Nej, undskyld - når vi starter skal vi udfylde sådan et skema om, hvordan man har det socialt og i skolen og med forhold.. Og så tager vi en runde, hvor vi sorterer, jamen jeg har sat min sådan lidt under middel, fordi jeg har været i dårlig humør f.eks. Nogle har haft det godt. Så tager man en runde hvor ordet er frit og man kan tale om det man har lyst til. Hvis man har tænkt meget over et eller andet. Så det er meget forskelligt, hvad vi snakker om. I: Så der er ikke øvelser I skal lave sammen eller? Det er mere en samtale i gruppe og ikke så meget sådan, altså det føles måske ikke så terapeutisk? A: Nej, men terapeuterne kommer jo også med sådan "Hvordan har du det med det?" Men det er ikke sådan noget påtvunget. I: Nej, nej, selvfølgeligt, det kan jo være terapeutisk på mange måder. Jeg mente mere, at det ikke var sådan terapeut-styret? 7

8 A: Ja. Nej, nej overhovedet ikke. I: Hvad får du ud af at gå der, føler du at de har hjulpet dig? A: Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg føler at det har hjulpet på en eller anden måde. Jeg kan godt mærke at jeg har fået nemmere ved mine følelser og sådan noget, for før så græd jeg måske en gang hvert andet år. Der græd jeg stort set 4 timer. Men det er blevet meget bedre, for i stedet for at bare holde det inde uden at selv registrere at jeg bliver ked af det, så er jeg blevet bedre til at mærke efter at jeg ikke har det særlig godt. Har jeg det godt, har jeg det ikke godt, er jeg ked af det eller hvad? På den måde har jeg kunnet mærke at det er en forskel, med at mærke efter hvordan man har det. Min kæreste siger også, at han kan mærke en stor forskel som jeg måske ikke kan mærke selv. I: Han kendte dig også før du startede i TUBA? A: Vi lærte hinanden at kende deromkring, måske to uger før jeg startede. I: Så han har kunnet mærke en udvikling? A: Ja. i: Hvad med at tale om det, har du nemt ved det eller? A: Ja, jeg er nok den eneste i min gruppe som ikke har svært ved at snakke om det overhovedet. De er alle sammen sådan, måske kun er det den bedste veninde eller ven som ved det. Jeg er sådan, den eneste som går og reklamerer med det. Ej.. (Latter) I: Bryder tavsheden. Det er jo også godt, altså hvis det er godt for dig ihvertfald, så er det jo fint. (Fyldeord, interviewer 2 har glemt sit spørgsmål til Agni) TEMA 5: I: Jamen, så har vi lidt om fritid. Det handler lidt om dit eget forhold til alkohol - hvordan er det? A: Ja det gør jeg, men det altså i weekenderne. Det kan godt være jeg får et glas eller to til maden, men ikke noget overdrevet. Men jo, jeg tager i byen i weekenden og.. Det er sikkert et meget normalt forhold til alkohol. Overhovedet ikke hver dag eller "nu skal vi være hjernedøde". I: Hvordan er din oplevelse af at være påvirket af alkohol? A: Det ved jeg ikke... Kommer vel lidt an på ens humør? (Latter) I: Det vi nok mente med det, var om du synes det er en rar følelse og være sådan lidt bedugget og ude i byen eller om du også kan synes det kan være ikke så rart. (Fyldesnak om faldstammen som larmer i køkkenet) Men vi mente, om oplevelsen er god eller dårlig? 8

9 A: Jeg tror bare det er meget normalt. Altså jeg er ikke imod, at folk drikker og heller ikke for at de skal drikke hjernen ud. Men jeg synes ikke det er ubehageligt, at der er fulde folk omkring mig. Her I: Undgår du situationer med alkohol som kan risikere at minde om ubehagelige situationer fra din opvækst? A: Nej. I: Så går vi bare videre til næste. A: Haha, kort og kontant ja. TEMA 6: I: Har du nogle ønsker for fremtiden? Nu har du snakket om at ville være skuespiller... A: Ja, jeg har meget svært med at planlægge noget. Det kan måske være fordi ting kan ændre sig så hurtigt. Men altså nej.. Jeg har ingen planer på den måde. Jeg skal ikke tilbage til Island, det er helt 100%. Men nej. Jeg vil jo gerne have børn på et tidspunkt, men det skal ikke være nu. I: Ja, hvad er din forestilling om din fremtidige familie - nu nævner du jo, at du gerne vil have børn engang i fremtiden. A: Ja. Jeg har det lidt sådan, at jeg ikke vil have børn, før jeg har et job og fast indkomst. Jeg tror der er så mange ting, man ikke vil gøre som ens forældre gjorde. Men... Ellers ved jeg ikke. Der er ikke noget som lige falder i øjnene på mig. I: Du sagde at du ønskede dig børn på et tidspunkt når du har et job og en indtægt. Hvis jeg forstår det rigtigt, så hører jeg dig sige, at du bare gerne vil have sådan lidt normalt, altså et godt job du holder af og et barn på et tidspunkt med en mand du holder af...? A: Ja. Jeg føler bare, altså jeg tror ikke, fordi jeg ikke er klar til at få børn nu, men jeg tænker at det, jeg synes at barnet har fortjent at have en mor som har et job og kan give. At man ikke behøver at spare hver evig eneste krone. På den måde. Ikke fordi der er noget forkert i det, men det er ikke det rigtige for mig. I: Det er jo fair nok (Alle griner). Er der situationer, hvor du føler dig usikker i forhold til at træffe valg sådan om din fremtid? Eller generelt.. A: Det er måske igen det med min kæreste og sådan noget med, at hvad hvis det ikke går. For eksempel så er han fra Berlin, og vi tog så til Berlin her i julen og bestilte billetterne et tid inden. Det var jeg helt oppe og ringe over, for jeg tænkte, hvad hvis nu vi ikke er sammen på det tidspunkt. Sådan har det altid bare været. Så jeg tror måske, at det har haft den indflydelse at jeg har svært ved at planlægge ting, fordi så kan den anden person glemme det eller har lige pludselig nogle andre planer. 9

10 bevæger os her væk fra temaet. I: Jeg vil gerne spørge i forhold til din uddannelse, hvilken linje har du egentlig gået indenfor pædagogikken? A: Udtryk musik og drama. I: Er det ikke også delt op i sådan "alm. børn og unge og (utydeligt). A: Nej det var der ikke, da jeg var der, men det er med almindelige børn og unge. Har været i praktik inden for det alle gange. I: Det er bare fordi jeg er nysgerrig, jeg er nemlig selv uddannet pædagog. A: Nå ok. I: Nu ved jeg ikke om jeg spørger for meget, men hvordan var det at se dem, da du var yngre? A: Det var meget sårende. For eksempel da de var her for to år siden cirka. Det var der min mor blev 50. Og da var de bare fuldstændig ude af verden hele turen. Og især der, hvor hun holdt festen. Det var hjemme hos en af min mors veninder. Og jeg kunne bare mærke, altså. De sov hos hende, men jeg kunne bare mærke, at det samme sekund jeg trådte ind af døren hos hende og der skulle være fest, så havde jeg det bare dårligt. Og jeg kunne bare mærke at det var ikke godt for mig. Jeg gjorde det ikke for min egen skyld og for hendes skyld, for havde virkelig ikke lyst til at være der. Jeg satte mig på en stol ude i hjørnet og tænkte, at hvis folk vil snakke til mig, må de komme hen til mig, for det kan jeg bare ikke. Og de kender jo alle sammen til situationen så.. På et tidspunkt blev jeg nødt til at gå ud på gangen og var ved at bryde fuldstændig sammen. Jeg blev nødt til at gå tidligt, for jeg synes bare, det var så sølle, at de var så fuldstændig væk. Så det var meget hårdt. Og også da vi var hjemme (Island) og... Ja de glemte min 20 års fødselsdag, og vi skulle have været nede og spise bare mig og min mor og far. Og det sker bare aldrig. Jeg har jo to yngre brødre så det er jo forståeligt nok, men så havde vi så besluttet at vi skulle ud og spise sammen og havde fundet en restaurant og bestilt bord. Så kom jeg hjem, jeg havde vel været ude med nogle venner og drikke kaffe i løbet af dagen og jeg havde gået og glædet mig i løbet af dagen, for jeg laver jo aldrig noget alene med mine forældre. Så kommer jeg hjem og min far er igang med at lave mad. Jeg spørger ham om, hvorfor han laver mad, og om vi ikke skal til at gå... Men så er der ingen af dem som kan huske det. Det var virkelig hårdt, ikke kun fordi det var ens fødselsdag, men det var ens 20-års fødselsdag. Man blir kun 20 én gang, og det er sådan et stort skridt på en måde - ik? svigt I: Jo. Har du tit følelsen af at være glemt, eller ikke betænkt? A: Ja, det er som om man ikke er det værd på en måde. Og så er det bare som om alkoholen er vigtigere. Men jeg har også været den eneste som har sagt regelmæssigt, især til min mor, at jeg synes det var et problem og at det var hårdt og at hun havde gang i noget lort. Der var ikke rigtig andre der turde sige det. 10

11 I: Og nu hvor du siger det der, så vil jeg faktisk spørge ind til noget jeg tror vi glemte tidligere. Når du fortæller at du også sagde fra, så tænker jeg på om alkoholmisbruget havde en betydning for, hvordan du indgik i familien? Altså om du indgik i den på specifikke måder, man kunne næsten kalde det en rolle - det er måske lidt karikeret, men om der var nogle mønstre du typisk indgik i i den konstellation med dine brødre og forældre? A: Ja. Altså mine brødre lukkede sig meget inde på værelset, væk fra verden på en måde, de sad og spillede computer. Men jeg tror også, at jeg var aldrig hjemme, men da jeg var hjemme, havde jeg det bare dårligt. Så kom vi op at skændes fordi jeg ikke synes det var særligt fedt og jeg havde det ikke så godt, da jeg var hjemme. Nogle gange frygtede jeg at skulle hjem, også fordi min mor snorker helt vildt meget, når hun er fuld. Så selv om jeg havde ørepropper kunne jeg stadig høre hende snorke inde ved siden af. Så det var en kamp om at man så skulle skynde sig at falde i søvn, men så faldt man jo netop ikke i søvn, fordi man prøver så meget. I: Så det har faktisk påvirket dit fysiske helbred i relation til søvn og sådan noget? A: Jamen også det med at man aldrig ved, hvad man kan forvente, når man kommer hjem. Jeg havde tit nogle gange kommet hjem og så sad min mor grædende på stuegulvet og hørte musik. Man bliver iskold over for det, kigger bare på hende og tænker "okay, godnat - gå ind og sov" ikke... Det er jo også for at beskytte en selv på en måde. I: Så tænker jeg, har du følt sig eller føler du dig tit stresset? I forhold til de ting du siger der.. A: Nej, det synes jeg ikke. Jeg kan mærke at jeg nogle gange ikke har lyst eller har I: Så det er ikke noget du har forsøgt at skjule. Altså det her er jo et ret privat spørgsmål, men I er ikke blevet forsømt i forhold til at have mad med i skole og rent tøj osv? A: Nej, sådan var det aldrig. I: Var der nogensinde nogen fra skolen som opdagede noget, altså lærere eller lignende? A: Nej, men det blev også først rigtig alvor, da jeg gik i gymnasiet og der holder de jo ikke rigtig øje. På mine brødres skole var der heller ikke noget. I: Hvordan har du det så egentlig med dine brødre? A: Altså det er fint nok, men jeg har ikke rigtig noget forhold til dem. I: Taler I nogensinde om det sammen (alkoholen)? A: Nej altså, de er begge to forholdsvis lukket. sidste gang jeg var i Island var det er rent helvede, eller forrige gang, det var en jul. Der var det sådan at min mor gik ind i væggen, fordi hun var så fuld og havde prøvet at begå selvmord to dage før jeg kom, det var helt forfærdeligt og hun var på hospitalet og alt muligt. Men der sagde jeg til mine brødre, uden at mine forældre hørte det, at hvis der var noget, hvis de havde brug for hjelp så skulle de bare 11

12 ringe og vide at jeg var her. Og jeg vidste godt, hvordan det var og hvordan situationen stod til, og jeg kendte godt til det. Det var vigtigt for mig at få sagt det. Jeg tror at de har vidst det hele tiden, men at få sagt det selv. Og det betød også meget for dem, og de sagde at det skulle de nok. De er jo blevet ældre nu, men min yngste lillebror er lige blevet 18. I: Så nu er de større. A: ja. Men jeg ville ønske at vi havde et meget bedre forhold end vi har. Men vi er så mega forskellige og bor langt fra hinanden, så... Jeg tror også at det er fordi jeg aldrig har haft et ordentligt forhold til min familie og bor så langt væk. Jeg ved nok ikke hvad jeg går glip af og har ikke det samme behov, for sådan her har jeg gjort det hele mit liv. I: Ja. Skal vi sige det var det? A: Lad os gøre det. I: Så slukker jeg for denne optager her. Slut minutter. 12