JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER

Transkript

1 JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER VARME, VAND OG SPILDEVAND 27. SEPTEMBER 2013 NR. 1 INDHOLD En kort gennemgang af udvalgte nye love og bekendtgørelser siden 1. januar VARME - Kompensation ved skift fra naturgas til fjernvarme VARME - KOMPENSATION VED SKIFT FRA NATURGAS TIL FJERNVARME VAND Kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Projektbekendtgørelsen er blevet ændret pr. 20. april VAND Forenkling og afbureaukratisering 2013, således at projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernevarme kun kan godkendes, hvis varmeselskabet yder økonomisk kompensation til naturgasselska- SPILDEVAND Medfinansiering af projekter vedrørende tag- og overfladevand bet. Kompensationskravet gælder for alle projekter, SPILDEVAND Vandafledningsafgift og særligt forurenet spildevand Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godken- som søges godkendt frem til og med delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. SPILDEVAND Ændring i afgørelse efter høring SPILDEVAND Miljømål og servicemål VAND KVALITETSSIKRING PÅ ALMENE VANDFORSYNINGSANLÆG Der er ved en ny bekendtgørelse i medfør af Vandforsyningsloven fastsat en række krav til kvalitetssikring af almene vandforsyningsanlæg.

2 For alle almene vandforsyningsanlæg skal den driftsansvarlige gennemføre et kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Hvis det almene vandforsyningsanlæg leverer m³ eller mere pr. år, skal vandforsyningens produktionssystem og driftsrutiner kortlægges, og der skal udarbejdes en vurdering og en handlingsplan for forureningsrisikoen. Hvis det almene vandforsyningsanlæg leverer mere end m³ vand pr. år, skal kvalitetssikringen ske ved at indføre ISO22000 eller systemer, der bygger på HACCP-principperne. Kvalitetssikringen skal være indført senest med udgangen af 2014, og kommunalbestyrelsen skal underrettes senest 6 måneder efter indførelsen. Bekendtgørelse nr. 132 af 8. februar 2013 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg. VAND FORENKLING OG AFBUREAUKRATISERING Som led i aftalen om kommunernes økonomi skal der ske forenkling og afbureaukratisering inden for naturog miljøområdet. Der er bl.a. indført følgende forenklinger af betydning for de kommunale vandforsyningsvirksomheder: Lov nr. 492 af 21. maj 2013 om ændring af vandforsyningsloven m.fl. samt bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Forenklet underretningsprocedure). Ved tilladelse til vandindvinding med drikkevandskvalitet skal kommunalbestyrelsen fremover kun indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, hvis der er tvivl om vandets sundhedsmæssige kvalitet. Sundhedsstyrelsen skal også kun underrettes om afgørelser om vandindvinding, når styrelsen har udtalt sig under sagen. Naturstyrelsen skal fremover heller ikke underrettes om vandindvindingstilladelser. Bekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (Forenklet underretningsprocedure). Kommunalbestyrelsen kan fremover vælge at fastsætte en forkortet frist på 4 uger for indsigelser over for mindre ændringer til allerede vedtagne vandforsyningsplaner og målrette høringen til de direkte berørte parter. Ophævelse af kommunalbestyrelsernes løbende underretning til Naturstyrelsen om tilsyn med tekniske vandforsyningsanlæg. Resultaterne af kommunalbestyrelsens tilsyn med det tekniske anlæg sendes således fremover kun til ejeren af vandforsyningsanlægget. Bekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om vandforsynings planlægning (Forenklet vedtagelsesprocedure for ændringer og tillæg til vandforsyningsplaner). 2

3 SPILDEVAND MEDFINANSIERING AF PROJEKTER VEDRØRENDE TAG- OG OVERFLADEVAND Den 31. januar 2013 blev betalingsloven ændret, således at spildevandsforsyningsselskaber kan medfinansiere kommunale eller private projekter, der gennemfører løsninger til håndtering af tag- og overfladevand, der vil aflaste spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af de forventede hyppigere og mere ekstreme regnvejr. Lovændringen indebærer, at spildevandsforsyningsselskabet ikke behøver at eje en del af projektet for at kunne medfinansiere det, og at projektet kan have et andet (primært) formål end håndtering af tag- og overfladevand. Det er en betingelse, at spildevandsforsyningsselskabets deltagelse i projektet indebærer en mere omkostningseffektiv håndtering af tag- og overfladevandet end de traditionelle håndteringsmuligheder. Spildevandsforsyningsselskabernes andel af omkostningerne må kun dække omkostninger, der er nødvendige af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand. Fra 2015 må spildevandforsyningsselskabet dog højst betale 75 % af de nødvendige omkostninger til håndtering af tag- og overfladevand ved projekter i vandløb (byzone) og i og på veje. Spildevandsforsyningsselskabets bidrag til et projekt vil være en driftsudgift til opfyldelse af miljømål eller servicemål, der kan give et tilsvarende tillæg til prisloftet. Ved ansøgning om tillæg til prisloftet skal projektet beskrives, og dets omkostningseffektivitet beregnes. Ansøgningen skal endvidere vedlægges dokumentation for, at den pågældende kommune har truffet beslutning om, at projekter til håndtering af tag- og overfladevand er hensigtsmæssige og omkostningseffektive samt fra 2015 for, at den kommunale risikokortlægning har påvist behov for afhjælpning. Lov nr. 61 af 29. januar 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandløb samt bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand. SPILDEVAND VANDAFLEDNINGSAFGIFT OG SÆRLIGT FORURENET SPILDEVAND Betalingsloven er ændret pr. 15. juli 2013, hvorefter spildevandsforsyningsselskaber forpligtes til at indføre en betalingsstruktur, hvorved den variable del af vandafledningsafgifterne baseres på en degressiv trappemodel fra januar Formålet med den nye betalingsstruktur er, at store vandforbrugere skal betale mindre pr. kubikmeter. Loven er begrundet i, at omkring 80 % af spildevandsforsyningsselskabernes omkostninger er faste, og at de store vandforbrugere med den hidtil faste kubikmeterpris betaler forholdsmæssigt for meget. Miljøministeren har udsendt en bekendtgørelse, hvorved der fastsættes mere detaljerede regler om taksterne fordelt på 3 trin. Det er i udgangspunkt kun ejendomme, der driver erhverv på markedsmæssige 3

4 vilkår og med et årligt vandforbrug over 500 m3, der kan få deres pris baseret på lavere takst (op til 60 % lavere end den almindelige takst). Ejendomsejeren skal i så fald anvende en elektronisk tilmeldingsblanket fra Naturstyrelsens hjemmeside. De lavere takster indfases gradvist frem til Loven giver også miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabers opgørelse af særbidrag for særligt forurenet spildevand, herunder dokumentation for beregningen. De nye regler skal sikre, at særbidrag fastsættes ud fra de konkrete merudgifter, som rensningen af det særligt forurenede spildevand fra den pågældende vandaftager medfører. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet. Lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og bekendtgørelse nr af 2. september 2013 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. En kort gennemgang af udvalgte afgørelser fra 1. januar SPILDEVAND ÆNDRING I AFGØRELSE EFTER HØRING Konkurrenceankenævnet har hjemvist Forsyningssekretariatets afgørelse vedrørende prisloftet for vand for 2011 for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S til fornyet behandling. Begrundelsen for hjemvisningen var, at sekretariatet i sin endelige afgørelse foretog en væsentlig nedsættelse af det skønsmæssige tillæg for historiske investeringer i forhold til den opgørelse af tillægget, der fremgik af sekretariatets udkast til afgørelse, der var blevet sendt i høring hos Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S. Konkurrenceankenævnets kendelse af 10. juli 2013 i sag nr Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S. SPILDEVAND MILJØMÅL OG SERVICEMÅL Konkurrenceankenævnet har i tre kendelser igen behandlet spørgsmålet om, hvilke typer miljømål der kan give anledning til tillæg til prisloftet. Det fremhæves, at miljømålet skal følge af myndighedspåbud, af generel offentligretlig regulering, af dokumenteret 4

5 politisk beslutning til fremme af et miljømål eller af en samarbejdsaftale med stat og/eller kommune om fremme af et miljømål. Miljømålet og rammerne for de tilsigtede foranstaltninger skal fremstå med en sådan klarhed, at det er muligt at identificere det konkrete tiltag i sin helhed. Konkurrenceankenævnets kendelse af 17. maj 2013 sag nr Tune Vandværk A.m.b.a. Konkurrenceankenævnets kendelse af 23. april 2013 i sag nr Thisted Spildevand A/S. To af kendelserne (Greve Vandværk A.m.b.a. og Tune Vandværk A.m.b.a.) omhandlede bl.a. den samme samarbejdsaftale mellem 8 vandværker i et interessentskab, Miljøministeriet og Greve Kommune. Samarbejdsaftalen fandtes at indeholde tilstrækkelig konkretiseret miljømål (grundvandsbeskyttelse) og tilstrækkelig konkrete tiltag (skovrejsning). Ingen af vandværkerne havde dog dokumenteret størrelsen af deres omkostninger ved deltagelsen i samarbejdet på tilstrækkelig vis. Til gengæld udgjorde hverken det daværende amts indsatsplan for grundvandsbeskyttelse eller interessentskabets vedtægter tilstrækkelig konkretisering af tiltagene. I den sidste kendelse (Thisted Spildevand A/S) fandtes den påberåbte beslutning om miljømålet slet ikke være begrundet i miljømæssige hensyn. I kendelsen fremhæves det endvidere, at tillæg for servicemål kun kan komme på tale, når servicemålet går ud over det, brugerne kan forvente. Konkurrenceankenævnets kendelse af 23. april 2013 i sag nr Greve Vandværk A.m.b.a. 5

6 KONTAKTPERSONER Hvis du ikke kender os i forvejen, er du måske interesseret i at vide, at: Vi er et full-service mellemstort advokatkontor, der arbejder løsningsorienteret og ressourcebevidst. Vi har mange års erfaring med rådgivning om forsyningsvirksomhed og de juridiske problemstillinger, som forsyningsvirksomheder kan møde. Vi har kontor i centrum af København, men har klienter i hele landet, og vi kommer gerne forbi hos jer. Du kan finde mere information på vores hjemmeside Vi står naturligvis til din rådighed såfremt der måtte være spørgsmål til dette nyhedsbrevs indhold. JAKOB MOSEGAARD LARSEN PARTNER, ADVOKAT, MBA JML@NNLAW.DK TLF REBECCA VIKJÆR-ANDRESEN ADVOKAT RVA@NNLAW.DK TLF Til og framelding af nyhedsbrev på Design og opsætning af Kamilla Egefelt Billedmateriale fra NNLAW og 123RF DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKAT- ETISKE REGLER. 6