Partnerselskabet. Den skattemæssige og regnskabsmæssige AFHANDLING. HD-studiet. Regnskab og økonomistyring. Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann

Transkript

1 AFHANDLING HD-studiet Regnskab og økonomistyring Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Partnerselskabet Den skattemæssige og regnskabsmæssige behandling Katrine Stensgaard Langvad Side 0 af 81

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemidentifikation Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Retskilder Kildekritik Disposition Hvad er et partnerselskab? Retshistorisk baggrund for partnerselskabet Brugen af partnerselskabet i praksis Grundlæggende karakteristika Sammenligning til kommanditselskab og aktieselskab Sammenfatning af fordele og ulemper ved partnerselskabet Delkonklusion Den selskabsretlige regulering af partnerselskabet Den selskabsretlige definition Komplementaren Komplementarens hæftelsesforhold Udskiftning af komplementaren Forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser Komplementarens økonomiske beføjelser Komplementarens forvaltningsmæssige beføjelser... 33

3 3.4 Stiftelse af partnerselskabet Stifterne og stiftelsesdokumentet Selskabets vedtægter Partneraftale Delkonklusion Partnerselskabets skattemæssige forhold Hjemmel til beskatning af partnerselskabet Betydning af skattemæssig transparens Selskabsbeskatning eller personbeskatning Delkonklusion Partnerselskabets regnskabsmæssige forhold Komplementarens andel af årets overskud eller tab Komplementarens indskud Komplementarens vedtægtsmæssige indskud Komplementarens øvrige indskud Komplementarens andre økonomiske beføjelser Forrentning af kapitalindskud Kommanditistindskud af en rimelig størrelse Oplysningsforpligtelser Aktionærernes vederlæggelse Skat Samlet analyse af de udvalgte årsrapporter Delkonklusion Sammenligning af partnerselskabet Sammenligning med aktieselskabet... 62

4 6.1.1 Selskabsretlige forhold Skattemæssige forhold Regnskabsmæssige forhold Sammenligning med kommanditselskabet Selskabsretlige forhold Skattemæssige forhold Regnskabsmæssige forhold Hvorfor har partnerselskabet ikke fået den udbredelse, der kunne forventes? Konklusion Litteraturliste Bøger Vejledninger Artikler Revision og regnskabsvæsen Revisorbladet Øvrige Anvendte forkortelser Bilag Bilag 1. Udvalgte årsrapporter... 76

5 Executive summary When choosing a business form, there are several factors to be determined. These factors may be risk coverage, capital needs, tax opportunities or similar. In Denmark the general business form is personal companies and companies with share capital and partnerships. The objective of this thesis is to analyze the partnership limited by shares company (PLC). It will be analyzed how the PLC is legislated in Danish regulation, regarding the civil and fiscal law. Furthermore it will be analyzed how the PLC is treated regarding the accounting issues. The PLC is known as a hybrid between highly regulated limited liability companies and unregulated limited partnership companies. Fundamentally the PLC is the only company that combines the statutory and liability characteristics of the limited liability company with the taxation of the limited partnership company, thus the PLC is called the best of two worlds. The PLC consists of two types of shareholders: a general partner, who is liable to the creditors for the debt of the company, and a limited partner, who is only liable for its invested capital. As a compensation for the extensive liability the general partner is awarded administrative and economic authority in the company. With the passing of the new company act in 2009 the PLC is mainly regulated by the company act, but with the needed modification due to the general partner s participation. Where the company act does not regulate the issue, the common law of the limited partnership company is applied. Like the other partnership companies, the PLC is not an independent object of taxation, and consequently the limited partner is taxable by his part of the firm s profit. Compared to the limited liability company, this is an advantage as it makes it possible for the limited partner to make independently taxation. Furthermore this means that the taxation is being carried out under framework of the limited partner s fiscal conditions, even though the PLC is regulated by the company act.

6 The PLC has existed in Denmark since the late 19 th century, but has yet to achieve recognition as an alternative to the general company structures, like the limited liability company or the limited partnership company. The typical PLC is liberal companies such as accountants, lawyers and real estate agents. But overall there are only registered 391 partnership companies in Denmark in late Therefore, the intentions by this assignment is to analyze how the PLC is legislated in the Danish regulation and thereby study why the PLC is not as widespread as one would expect.

7 1. Indledning Danske virksomheder har stor handlefrihed ved valget af organisationsform og kan med meget få undtagelser vælge mellem alle kendte selskabsformer. Valget af selskabsform er en af de vigtigste beslutninger, der tages i en virksomhed, og det kan derfor undre, at spørgsmålet ikke har påkaldt sig større opmærksomhed. I praksis synes valget af selskabsform ofte at være traditionsbestemt. 1 De mest gængse selskabsformer i Danmark er enkeltmandsvirksomheder, kapitalselskaber, herunder aktieselskaber og anpartsselskaber samt foreninger og interessentskaber jf. nedenstående tabel, der viser fordelingen af selskabsformer pr ,00% Selskabsformer ultimo ,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Tabel 1. Selskabsformer ultimo Carsten Fode og Noe Munch, Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, side Egen tilvirkning på baggrund af dataudtræk fra cvr.dk. Øvrige virksomhedsformer består af bl.a. andelsselskaber, dødsboer, udenlandske virksomhedsform registreret i Danmark samt offentlige institutioner, der er registeret i CVR-registret. Side 1 af 76

8 Disse selskabsformer, især aktieselskaber og anpartsselskaber, er velkendte og lette at etablere for aktionærerne eller anpartshaverne, hvorfor andelen af kapitalselskaber udgør størstedelen af de danske selskabsformer. Det relativt begrænsede selskabsvalg står imidlertid i kontrast til det betydelige antal selskabsformer, der reelt kan anvendes. Ved selskabsetablering eller ændring af gældende selskabsform, er der flere forhold, der skal inddrages i forbindelse med valget heraf. Valget af selskabsform skal tilgodese bestemte behov hos selskabsdeltagerne, og selskabsvalget beror på karakteren af det foreliggende samarbejde: stifternes formål, forudsætninger, selskabets forventede udvikling, de forventede fremtidige udsigter, mv. Ud fra et teoretisk synspunkt kan valget endvidere afhænge af virksomhedens branche, risikoafdækning, hæftelsesforhold, kapitalbehov, beskatningsforhold, administrative problematikker eller lignende. Ifølge ovenstående tabel over fordelingen af selskabsformer pr er der registreret 391 partnerselskaber ud af i alt registrerede selskaber, hvilket udgør en andel på 0,06 %. Den ganske begrænsede udbredelse underbygger den antagelse, at partnerselskabet er en overset selskabsform, hvilket kan skyldes flere faktorer. Først og fremmest kan det skyldes, at de sædvanlige selskabsformer opfylder de behov og ønsker, den erhvervsdrivende stiller til sin organisationsform. For det andet kan årsagen være den usikkerhed, der er forbundet med den mindre udbredte selskabsform, som tillige kan være ukendt for forretningsforbindelser, leverandører og kunder. Endelig kan det skyldes manglende kendskab til selskabsformen og derved begrænset erfaring indenfor rådgivningen omkring partnerselskabet. Partnerselskabet er som selskabsform ofte blevet kaldt det bedste fra to verdener, da det er en blanding mellem et aktieselskab og et kommanditselskab. Partnerselskabet kombinerer kommanditselskabets skattetransparente egenskab, og aktieselskabets klare selskabsretlige retningslinjer, som gør det lettere for selskabet at tiltrække investorer og långivere i modsætning til det traditionelle kommanditselskab. Sammenligningen af de forskellige selskabsformer, især til aktieselskabet og kommanditselskabet, er således interessant i forhold til både struktur og sammensætning. Da der er tale om Side 2 af 76

9 en hybrid selskabsform, giver det anledning til, først og fremmest, at undersøge, hvorvidt der er særlige skattemæssige og regnskabsmæssige problemstillinger ved selskabsformen, for dernæst at undersøge, hvorfor partnerselskabet ikke har fået den udbredelse, der kunne forventes. 1.1 Problemidentifikation Som ovenstående afsnit pointerer, er det afgørende at foretage en konkret vurdering af de forskellige selskabsformer for at vælge den selskabsform, der er mest optimal i forhold til det pågældende selskabs behov og målsætning. Valget af selskabsform forudsætter et indgående kendskab til de forskellige selskabsformer, således at selskabet besidder det nødvendige beslutningsgrundlag, når valget skal træffes. Den eksisterende litteratur om partnerselskabet har i en lang årrække været begrænset til en række artikler samt enkelte kapitler i fremstillinger af de forskellige selskabsformer. Litteraturen på området har dermed ikke, i særlig grad, bidraget til hverken kendskabet eller udbredelsen af partnerselskabet. I 1996 blev selskabsformen relanceret under navnet partnerselskab, og siden da er den vokset i popularitet, navnlig indenfor liberale erhverv. 3 De væsentligste årsager til udviklingen formodes at skyldes, at de erhvervsdrivende og deres rådgivere i stigende omfang opdager selskabsformens fordele, herunder partnerselskabets skattemæssige egenskaber og muligheder. På trods af en stigende popularitet har partnerselskabet, i dansk sammenhæng, ikke spillet nogen betydende rolle som selskabsform, sammenlignet med øvrige selskabsformer som f.eks. aktieselskabet. Nærværende afhandling tager således udgangspunkt i, hvordan partnerselskabet er opstået, hvilken selskabsform partnerselskabet er udtryk for, og hvorledes partnerselskabet både selskabs- og skatteretlig samt regnskabsmæssigt udskiller sig fra de øvrige selskabsformer. Denne analyse og vurdering af partnerselskabets karakteristika sammenholdt med de øvrige selskabsformer, herunder aktieselskabet og kommanditselskabet, forventes at give et grundlag for en diskussion om udbredelsen af partnerselskabet i Danmark eller mangel på samme. 3 Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side 11. Side 3 af 76

10 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemidentifikation opstilles følgende hovedproblemstilling: Hvorfor har partnerselskabet ikke fået den udbredelse, der kunne forventes? For at kunne besvare ovenstående hovedproblemstilling opstilles følgende analyserende underspørgsmål: Hvad er et partnerselskab, og hvordan udskiller partnerselskabet sig fra aktieselskabet og kommanditselskabet? Dette underspørgsmål skal danne grundlag for den baggrundsviden, som er nødvendig for at kunne analysere partnerselskabets formål samt partnerselskabets fordele og ulemper i forhold til aktieselskabet og kommanditselskabet. Den retshistoriske baggrund for partnerselskabet og brugen af partnerselskabet i praksis vil blive gennemgået, for herigennem at opnå indsigt i, hvorfor selskabsformen er opstået. Herefter beskrives partnerselskabets grundlæggende karakteristika, for derved at have et udgangspunkt for at kunne sammenligne disse med aktieselskabet og kommanditselskabet. Hvilke selskabsretlige reguleringer er gældende for partnerselskabet? Dette undersøgelsesspørgsmål danner baggrund for at kunne analysere partnerselskabets selskabsretlige egenskaber. For at vurdere den selskabsretlige regulering af partnerselskabet vil definitionen heraf blive analyseret, med det formål at udlede partnerselskabets retsstilling og anvendelsesmuligheder. Eftersom definitionen af partnerselskabet er relateret til både selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil betydningen heraf blive analyseret med henblik på at fastlægge, hvilket regelsæt partnerselskabet er underlagt. Efter analysen af den gældende ret for partnerselskabet, fokuseres der på øvrige selskabsretslige forhold, der vurderes relevante i forhold til valget af selskabsform, samt Side 4 af 76

11 på hvilke områder partnerselskabet udskiller sig fra aktieselskabet og kommanditselskabet. Hvilke skatteretlige reguleringer er gældende for partnerselskabet? Dette undersøgelsesspørgsmål danner baggrund for, i forlængelse af den gældende selskabsret, at kunne analysere partnerselskabets skattemæssige egenskaber. Analysen tager udgangspunkt i hjemlen til beskatning af partnerselskabet samt betydningen af den skattemæssige transparens. Det belyses, hvilke konsekvenser den skattemæssige behandling har for selskabsdeltagerne, i relation til fordelingen af partnerselskabets resultat, herunder hvordan deltagerne beskattes af udbetalinger fra partnerselskabet. Hvilke regnskabsmæssige problemstillinger giver selskabsformen anledning til? Dette undersøgelsesspørgsmål vil undersøge de regnskabsmæssige problemstillinger, der opstår i relation til aflæggelse af årsrapporten, og dermed sikre den praktiske vinkel på afhandlingen. Det analyseres, hvorledes partnerselskabernes regnskaber adskiller sig fra aktieselskabets og kommanditselskabets regnskaber, herunder komplementarens andel af overskud, indskud, og økonomiske beføjelser samt oplysningsforpligtelser, aktionærernes vederlæggelse og skat. Det praktiske islæt indeholdes, idet der inddrages årsrapporter til brug for sammenligning af kravene hertil. På hvilke områder er partnerselskabet attraktivt i forhold til aktieselskabet og kommanditselskabet? Dette afsluttende undersøgelsesspørgsmål skal danne grundlag for en overordnet sammenligning af partnerselskabets fordele og ulemper både skattemæssigt og regnskabsmæssigt, i relation til aktieselskabet og kommanditselskabet. Dette skal danne baggrund for en besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål, herunder en diskussion af, hvorfor partnerselskabet ikke har fået den udbredelse, der kunne forventes. Side 5 af 76

12 1.3 Afgrænsning Igennem nærværende afhandling foretages der en komparativ analyse, der er baseret på sammenligninger og analyser af ligheder og forskelle af partnerselskabet, i forhold til aktieselskabet og kommanditselskabet. Det forudsættes at læser har kendskab til disse selskabsformer, idet der ikke foretages en behandling heraf. Anvendelsen af selskabsformerne benyttes udelukkende til perspektivering og sammenligning af partnerselskabet, hvorfor en indgående analyse af selskabsformerne ikke anses for værende nødvendig. I medfør af reglen i SL 358 finder lovens regler om aktieselskaber, med de fornødne tilpasninger, anvendelse på partnerselskabet. Af denne grund afgrænses der fra en fyldestgørende behandling af samtlige selskabsretlige problemstillinger vedrørende partnerselskabet, da en sådan gennemgang vil være særdeles omfattende, og i stor grad minde om de eksisterende fremstillinger om kapitalselskaberne. Afhandlingen behandler derfor først og fremmest de problemstillinger, der er særligt relevante for partnerselskabet i både skatte- og regnskabsretlig henseende. Afhandlingen fokuserer på driften af partnerselskabet, hvorfor det kun er forhold foranlediget heraf, der inddrages. Behandlinger af emner som eksempelvis omdannelse, konkurs og likvidation udeholdes således. Desuden vurderes det, at en dyberegående analyse af disse emner ikke ville kunne indeholdes i afhandlingens omfang, da der formodentlig er materiale til selvstændig afhandling alene vedrørende omdannelse af partnerselskabet ikke mindst efter Erhvervsstyrelsen i efteråret 2010 ændrede praksis og derved gjorde det muligt for partnerselskabet at deltage i fusioner og spaltninger, hvilket ikke tidligere var muligt. 4 Afhandlingen vil som udgangspunkt forholde sig til partnerselskabet som selskabsform, og beregninger af selskabsindkomst vil derfor hverken blive gennemgået eller foretaget. Dette er tillige gældende i forbindelse med inddragelsen af virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og personskatteordningen, som udelukkende inddrages 4 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Vejledning om partnerselskaber, 2010 (Det nuværende Erhvervsstyrelsen), side 8. Side 6 af 76

13 for at illustrere de skattemæssige konsekvenser, herunder fordele og ulemper ved anvendelse heraf, i forhold til partnerselskabet. Afsnittet vedrørende partnerselskabets skattemæssige forhold begrænser sig til udelukkende at omhandle hjemlen til beskatning samt betydningen af den skattemæssige transparens. Der er således ikke foretaget en dyberegående analyse af de skatteretlige aspekter ved driften af partnerselskabet, da denne vurderes ikke at kunne indeholdes i afhandlingens omfang. Da formålet med afhandlingen er at behandle de skatte- og regnskabsretlige forhold afgrænses der fra revisionstekniske forhold i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten. En dyberegående analyse af partnerselskabet i forhold til revisionstekniske handlinger og bestemmelser inddrages således ikke. Inddragelsen af årsrapporter afgrænser sig til udelukkende at indeholde udvalgte årsrapporter for revisionsselskaber. Dette valg er truffet på baggrund af en erhvervsmæssig interesse i tilknytning til arbejdet i revisorbranchen. Konsekvensen af udelukkende at inddrage ét erhverv kommenteres yderligere i afsnittet om metode og kildekritik. Analysen er foretaget på baggrund af 10 udvalgte årsrapporter 5 for revisionsselskaber ud af i alt 34 aflagte årsrapporter ultimo Gennemgangen afgrænser sig til 10 årsrapporter, idet inddragelsen af samtlige årsrapporter vil blive for tidskrævende og set i forhold til det samlede antal aflagte årsrapporter, vurderes denne afgrænsning ikke at give afgørende forskel på konklusionen. 1.4 Metodevalg Metodevalget i afhandlingen tager udgangspunkt i Ib Andersens klassiker Den skinbarlige virkelighed, herunder vidensproduktionsprocessens hovedelementer og arbejdsgang, jf. nedenstående figur. 7 5 Der henvises til bilag 1 for en specifikation af de anvendte årsrapporter. 6 På baggrund af dataudtræk fra cvr.dk, er der i alt 34 aflagte årsrapporter indenfor revisionsbranchen ultimo Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, side 30. Side 7 af 76

14 skabet i praksis, hvor der redegøres for partnerselskabets opstand og udvikling. Under- Problemformulering og spørgsmål Teori Analyse og tolkning Empiri og data Konklusion og svar Processen indeholder fire grundlæggende elementer: problemformulering, teori, empiri og konklusion og en række koblinger mellem disse, heriblandt analyse og tolkning. Afhandlingen er bygget op omkring en problemidentifikation og en problemformulering. Endvidere er problemformuleringen opdelt i en hovedproblemstilling med en række tilhørende analyserende underspørgsmål. Afhandlingen tager udgangspunkt i besvarelsen af de stillede underspørgsmål. Som baggrund for besvarelsen heraf anvendes der relevante teorier, som sammenholdes med indsamlet empiri i form af analyserede tekster og artikler. Dette vil resultere i delkonklusioner af de analyserende underspørgsmål, der afslutningsvist vil danne grundlag for besvarelse af hovedproblemstillingen. Indledningsvist og til besvarelse af det første underspørgsmål foretages en gennemgang af den retshistoriske baggrund for partnerselskabet samt brugen af partnersel- Side 8 af 76

15 spørgsmålet vil blive en beskrivelse af partnerselskabets retshistorie på baggrund af den fremstillede litteratur på området. Brugen af partnerselskabet i praksis analyseres på basis af dataudtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister, der viser udviklingen af partnerselskaber i Danmark, samt fordelingen af partnerselskaber på brancher. Den teoretiske beskrivelse af partnerselskabets grundlæggende karakteristika lægges herefter til grund for en sammenligning med aktieselskabet og kommanditselskabet. Der foretages en komparativ analyse af partnerselskabet i forhold til aktieselskabet og kommanditselskabet i det henseende det vurderes væsentligt og relevant. Som sammenligningsgrundlag anvendes aktieselskabet og kommanditselskabet, eftersom partnerselskabet er en kombination af aktieselskabets klare selskabsretlige retningslinjer og kommanditselskabets skattetransparente egenskaber. Der kan argumenteres for at sammenligningen sker til de grundlæggende træk, som karakteriserer størstedelen af selskabsformerne i Danmark, eftersom aktieselskabet i stor udstrækning ligner anpartsselskabet, og kommanditselskabets skattemæssige struktur ses tilsvarende anvendt i enkeltmandsvirksomheden og interessentskabet. Denne gruppe selskabsformer udgør de fem mest anvendte jf. tabel 1, der viser fordelingen af selskabsformer pr Som sammenligningsgrundlag vurderes de i den forbindelse som en repræsentativ størrelse. Analysen af partnerselskabets selskabs- og skatteretlige reguleringer vil tage udgangspunkt i den juridiske metode. Ved juridisk metode forstås en særlig fremgangsmåde ved stillingstagen til juridiske problemer. For det første består metoden i en beskrivelse og identifikation af de retskilder, som gyldigt kan inddrages i en juridisk argumentation, og for det anden består metoden i læren om, hvordan retskilderne fortolkes. 8 Den juridiske metode anvendes således til at udlede gældende ret for partnerselskabet, for herefter at beskrive og analysere denne indenfor et konkret område, i dette tilfælde partnerselskabet. Den juridiske metode er relevant for at sikre, at anvendelsen og fortolkningen af retskilderne foregår systematisk og på samme grundlag, for at mindske forfatterens egen påvirkning af afhandlingens konklusioner. 8 Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier, side Side 9 af 76

16 Til besvarelsen af det andet underspørgsmål, herunder den selskabsretlige lovregulering af partnerselskabet, anvendes selskabsloven samt lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og deres forarbejder. Endvidere anvendes den administrative praksis fra Erhvervsankenævnet samt den juridiske litteratur. Selskabsretligt er lovreguleringen ikke tilstrækkelig udtømmende, og retspraksis samt den administrative praksis er beskeden grundet det lave antal registrerede partnerselskaber. Der foreligger dog enkelte afgørelser til anvendelse af forhold, der ikke er omfattet af selskabsloven, eftersom de bygger på ikke-lovregulerede kommanditselskabsregler. Til besvarelse af det tredje underspørgsmål, herunder den skatteretlige regulering af partnerselskabet, diskuteres hjemlen til beskatning af partnerselskabet, herunder betydningen af skattemæssig transparens. Endvidere belyses det kortfattet, hvilke konsekvenser den skattemæssige behandling har for selskabsdeltagerne i relation til fordelingen af partnerselskabets resultat, herunder hvilke beskatningsmuligheder deltagerne i partnerselskabet har. Den skatteretlige regulering af partnerselskabet er ikke lovbunden og analysen er derfor påvirket af den omfattende retspraksis og sædvaner på området, der anvendes analogt på partnerselskaber. I analysen af de regnskabsmæssige problemstillinger af partnerselskabet, som udgør det fjerde underspørgsmål, tages der primært afsæt i årsregnskabsloven, hvor de pågældende paragraffer vil blive fremført. Hvor årsregnskabsloven ikke er tilstrækkelig fyldestgørende i forhold til partnerselskabet, inddrages relevant litteratur i form af vejledning fra Erhvervsstyrelsen samt artikler skrevet af anerkendte forfattere. Endvidere inddrages 10 udvalgte årsrapporter for partnerselskaber indenfor revisorbranchen for at belyse, hvilke problemstillinger den regnskabsretlige regulering har for partnerselskabet. Hertil sammenholdes partnerselskabets årsrapport med aktieselskabets og kommanditselskabets årsrapport, for at belyse de forskelle, der er væsentlige at bemærke. Det afsluttende underspørgsmål besvares ved en overordnet sammenligning og diskussion af partnerselskabets fordele og ulemper set i forhold til aktieselskabet og kommanditselskabets attraktivitet. Til brug for undersøgelsen af partnerselskabets Side 10 af 76

17 tilbagestående udbredelse, inddrages artikler der diskuterer partnerselskabets udvikling eller mangel på samme. Denne diskussion forventes at resultere i forslag til, og tilmed en afklaring af, problemformuleringens hovedspørgsmål Retskilder Forståelsen af retskilder er nøglen til forståelse af retten og dens anvendelse. Retskilderne angiver, hvilke typer materiale, der udledes retsregler, retlige principper og retlige institutioner af. 9 De anvendte retskilder består først og fremmest af lovreguleringer og retspraksis, som er hierarkisk opdelt, således at reguleringerne rangerer forud for retspraksis, dernæst anvendes administrativ praksis samt juridisk litteratur. Partnerselskabet er hovedsageligt underlagt lovregulering fra selskabsloven, lov om erhvervsdrivende virksomheder samt årsregnskabsloven. I situationer, hvor lovreguleringen i sig selv ikke er tilstrækkelig til fortolkning af retstillingen, inddrages forarbejder eller betænkninger som fortolkningsbidrag. 10 Herefter løses problemstillinger med udgangspunkt i retspraksis. Retspraksis omfatter domsafgørelser, der ligeledes er hierarkisk opdelt, således at højesteretsdom rangerer højere end både landsretten og byretten, mens landsretten herefter rangerer højere end byretten. Eftersom en lang række skattespørgsmål ikke kan finde deres løsning alene på baggrund af de grundlæggende regler i skattelove, bekendtgørelser, domme mv., står der tilbage at søge vejledning til løsning af tvivlsspørgsmål i den administrative praksis. 11 I nærværende afhandling anvendes især landskatteretskendelser, skatterådsafgørelser samt erhvervsankenævnskendelser. Udover de ovenstående angivne retskilder anvendes den juridiske litteratur som fortolkningsgrundlag i det omfang, det kan tillægges en retskildeværdi. 9 Ruth Nielsen, Retskilderne, side Aage Michelsen Steen Askholm, Jane Bolander, John Engsig og Liselotte Madsen, Lærebog om indkomstskat, side Aage Michelsen Steen Askholm, Jane Bolander, John Engsig og Liselotte Madsen, Lærebog om indkomstskat, side Side 11 af 76

18 1.5 Kildekritik Ved kritik af de anvendte kilder vurderes validiteten og reliabiliteten af de anvendte teorier og empiri. Validitet indeholder to begreber: gyldighed og relevans, hvor gyldighed siger noget om den generelle overensstemmelse mellem vores teoretiske og empiriske begrebsplan, og relevans siger noget om, hvor relevant det empiriske begrebsudvalg er for problemformuleringen. Reliabiliteten angiver, i hvor høj grad resultaterne fra et mål bliver påvirket af tilfældigheder, eller hvor sikkert og præcist vi måler det, vi reelt måler. 12 Nærværende afhandling er i stor udstrækning bygget op omkring den juridiske metode, der er beskrevet i ovenstående afsnit. Den juridiske metode indeholder nogle elementer af vurdering og skøn, og den er således mindre eksakt end de metoder, der anvendes inden for mange andre fagområder. En stor del af afhandlingens anvendte kilder er følgende retskilder, nævnt efter præjudikatværdi: Lovregulering, retspraksis, administrativ praksis og juridisk litteratur. Den juridiske metode sikrer i denne forbindelse, at anvendelsen og fortolkningen af retskilderne systematiseres, hvilket mindsker risikoen for forfatterens egen påvirkning af afhandlingens konklusioner. Udover de ovenstående angivne retskilder anvendes den juridiske litteratur som fortolkningsgrundlag. Det skal hertil pointeres, at den eksisterende litteratur om partnerselskabet i en lang årrække været begrænset til en række artikler samt enkelte kapitler i fremstillinger om de forskellige selskabsformer, hvilket betyder, at afhandlingen vil være præget af enkelte værker, som inddrages i væsentlig grad. Ved inddragelsen af den juridiske litteratur øges risikoen for påvirkning af forfatterens egne politiske holdninger, som endvidere forstærkes på baggrund af den begrænsede litteratur på området. I forbindelse med analysen af de regnskabsmæssige problemstillinger inddrages relevante artikler og vejledninger samt 10 udvalgte årsrapporter for partnerselskaber. De anvendte artikler er primært udvalgt ud fra anerkendte publikationer såsom Revision 12 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, Samfundslitteratur, side 109 Side 12 af 76

19 & Regnskabsvæsen samt Revisorbladet og består således af udtalelser fra førende branchefolk og nyhedsmedier, som forventes at have høj validitet. Artiklerne og vejledningerne vil dog utvivlsomt være behæftet med forfatterens subjektive holdning, hvilket kan have indflydelse på konklusionerne heraf. De anvendte årsrapporter er underlagt revisionspligt og aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven som indeholder bestemmelser om neutralitet og relevans i forhold til indholdet i årsrapporterne. Derfor vurderes det, at årsrapporterne viser et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, og informationerne bør være valide og brugbare. Det skal imidlertid tilføjes, at eftersom det er ledelsen, der aflægger årsrapporten, er det selvsagt selskabet, der har forfattet denne, hvilket er væsentligt at tage højde for, når der drages konklusioner. Endvidere er det, jf. afsnit 1.3 Afgrænsning, valgt udelukkende at anvende årsrapporter for revisionsfirmaer. Denne begrænsning betyder, at det udelukkende er problemstillingerne indenfor dette liberale erhverv, der belyses, og der er således problemstillinger indenfor andre erhverv, som ikke fremhæves. Side 13 af 76

20 1.6 Disposition Afhandlingen vil blive struktureret på nedenstående måde: Kapitel 1 Indledning og problemformulering mv. Kapitel 2 Hvad er et partnerselskab? Kapitel 3 Den selskabsretlige regulering af partnerselskabet Kapitel 4 Partnerselskabets skattemæssige forhold Kapitel 5 Partnerselskabets regnskabsmæssige forhold Kapitel 6 Sammenligning af partnerselskabet Kapitel 7 Konklusion Side 14 af 76

21 2. Hvad er et partnerselskab? Partnerselskabsformen er ikke en ny selskabsform, men derimod en selskabsform, der har været drøftet ved flere lejligheder op gennem århundreder. Selskabsformens opstand og udvikling er således interessant, hvorfor afhandlingen indledes med nedenstående afsnit vedrørende den retshistoriske baggrund for partnerselskabet, brugen af partnerselskabet i praksis, partnerselskabets grundlæggende karakteristika samt partnerselskabets fordele og ulemper. 2.1 Retshistorisk baggrund for partnerselskabet I Europa kan partnerselskabet føres helt tilbage til tiden omkring 1716, hvor selskabsformen blev udviklet i Frankrig, for at omgå de særlige regler, hvor oprettelse af et aktieselskab krævede regeringens autorisation. I Danmark blev den første legale definition af partnerselskabet, der på daværende tidspunkt gik under navnet kommanditaktieselskabet, indført ved lov nr. 23 af 1. marts 1889 om Handelsregistre, Firma og Prokura. 13 En egentlig lovgivning om kommanditaktieselskaber blev gennemført samtidig med, at den første lovgivning om aktieselskaber blev vedtaget med aktieselskabsloven af Under udvalgsarbejdet med aktieselskabsloven var det oprindeligt tiltænkt at gennemføre en selvstændig lov om kommanditaktieselskaber. Der blev fremsat et selvstændigt lovforslag herom, men loven blev aldrig vedtaget, og reglerne om kommanditaktieselskaber blev indskrænket til at udgøre en enkelt bestemmelse i aktieselskabsloven. 14 Aktieselskabsloven indeholdte i 1 en definition på et kommanditaktieselskab: 15 ASL 1: Ved et Kommandit-Aktieselskab forstaas et erhvervsdrivende Kommandit- Selskab, i hvilket et Aktieselskab er kommanditist. Ved reformen af aktieselskabsloven i 1930 blev definitionen i lovens 1 dog ændret en smule: Mette Parlev, Partnerselskabet, side Lise Høgh, Kommanditaktieselskab/partnerselskab en ny selskabsform, side Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side 25. Side 15 af 76

22 ASL 1: Ved et Kommandit-Aktieselskab forstaas et erhvervsdrivende Kommandit- Selskab, i hvilket et Aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist. Ændringen i definitionen med hele sin kapital skyldes angiveligt, at der siden vedtagelsen af aktieselskabsloven af 1917 havde været tvivl om, hvorvidt det forhold, at et aktieselskab deltog som kommanditist i et almindeligt kommanditselskab ville medføre, at der var tale om et kommanditaktieselskab, der således ville blive omfattet af aktieselskabsloven. 17 Reglerne om kommanditaktieselskabet blev igen ændret ved selskabsreformen i I nogle henseender skyldes dette, at man på baggrund af Danmarks medlemsskab i EF var pligtig til at tilse, at den danske lovgivning blev tilsvarende reglerne i det første selskabsdirektiv. Ordlyden af den nye regel i aktieselskabslovens 173 var som følger: 18 ASL 173: Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab. Som det fremgår af definitionen, valgte man at bibeholde den hidtidige danske definition samtidig med, at man indsatte den EU-retlige definition i forlængelse heraf. I slutningen af 1995 offentliggjorde Erhvervsministeriet en rapport med en anbefaling om en større udbredelse af brugen af kommanditaktieselskaber. Året efter vedtog folketinget et lovforslag, der indebar en ændring af reglen i ASL 173, hvor der i forarbejderne bl.a. blev anført følgende: 19 For at give kommandit-aktieselskaber et mere tidssvarende navn, der ikke kan forveksles med lignende selskabsbetegnelser, og samtidig skabe et bedre grundlag for udbredelsen af kendskabet til og brugen af denne selskabsform forslås det, at partnerselskab eller forkortelsen P/S kan benyttes. 16 Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side 28. Side 16 af 76

23 Reglen indebar, ud over ændringen af selskabsbetegnelsen, en væsentlig ændring i form af en ny stk. 8, der indeholdt krav til komplementarens forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser: 20 ASL 173 stk. 8: For kommanditselskaber, der stiftes efter 1. april 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Årsagen hertil var, at Erhvervsstyrelsen ved registrering af kommanditselskaber havde konstateret, at en række kommanditaktieselskaber blev stiftet, uden at komplementaren var tillagt særlige forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Den 12. juni 2009 vedtog folketinget imidlertid en ny lov vedrørende aktie- og anpartsselskaber, herunder selskabsloven. Denne reform var udtryk for den største reform af selskabslovgivningen siden reformen i Reformen medførte præciseringer af reglerne om partnerselskabet, herunder bl.a.: 21 SL 5 nr. 21: Partnerselskab: Et kommanditselskab jf. 2 stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende selskaber, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kapitel 21. SL 358: Lovens regler om aktieselskabet finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber. Som det fremgår af ovenstående definition i SL 5, nr. 21, er der i den nye lov alene bibeholdt én definition på et partnerselskab, mens den historiske definition fra aktieselskabsloven er ophørt. Dette må angiveligt være en lovmæssig forbedring, idet der skabes en større klarhed over selve selskabsformen Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side 30. Side 17 af 76

24 2.2 Brugen af partnerselskabet i praksis I Danmark har partnerselskabet levet en særdeles tilbagetrukket tilværelse, og brugen af partnerselskabet i praksis har, historisk set, spillet en begrænset rolle. 23 Dette kan umiddelbart undre eftersom selskabsformen har opnået stor udbredelse i resten af Europa, især Frankrig og Tyskland. 24 Selskabsformen var oprindeligt tiltænkt opstartsvirksomheder, eftersom der erfaringsmæssigt ofte kan være store underskud i begyndelsen. 25 Grundtanken bag partnerselskaberne var en selskabsform tiltænkt iværksættere, hvor initiativtageren, som komplementar og en række investorer, som kommanditister, sammen kunne anvende partnerselskabsformen som rugekasse for en forretningsidé. På trods af intensionerne har virkeligheden vist sig at være en lidt anden. I forbindelse med selskabsreformen i 1973 spillede selskabsformen så beskeden en rolle, at man overvejede, hvorvidt selskabsformen overhovedet skulle bibeholdes, hvis ikke det havde været nødvendigt på grund af det første selskabsdirektiv. Partnerselskabet er dog efter lovændringen i 1996, hvor selskabsformen fik navnet partnerselskab eller P/S, blevet udnyttet i større omfang end tidligere. Udviklingen i antallet af partnerselskaber, siden relanceringen i 1996, kan ses i nedenstående tabel: 23 Underbygges af tabel 1. Selskabsformer ultimo Lise Høgh, Kommanditaktieselskab/partnerselskab en ny selskabsform?, side Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Vejledning om partnerselskaber, 2010 (Det nuværende Erhvervsstyrelsen), side 2-3. Side 18 af 76

25 400 Udviklingen i antallet af partnerselskaber ( ) Tabel 2. Udviklingen i antallet af partnerselskaber ( ) 26 Ved udgangen af 2012 var der registreret 391 partnerselskaber hos Erhvervsstyrelsen, mens der ifølge dataudtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister, til sammenligning, var registreret ca anpartsselskaber og aktieselskaber. På trods af selskabsformens forholdsvis beskedne udbredelse, viser tabellen en stigende tendens i antallet af partnerselskaber. Siden årtusindeskiftet er andelen af partnerselskaber steget fra 18 til 391, hvilket kan være en indikation på, at selskabsformen, indenfor det seneste årti, har vundet større indpas i Danmark. Udviklingen i antallet af partnerselskaber kan formodentlig tilskrives flere faktorer, herunder relanceringen i 1996 med det formål at skabe et bedre grundlag for udbredelsen af kendskabet til og brugen af selskabsformen, større kendskab til selskabsformen blandt rådgivere, præcisering af retsgrundlaget, mv. En anden bidragende faktor i denne henseende har endvidere været, at der fra lovgivningens side er åbnet op for, at de liberale erhverv kan udøve virksomhed i partnerselskabsform. Fra den 1. januar 2000 har det været muligt at drive revisorvirksomhed i partnerselskabsform, fra den Egen tilvirkning på baggrund af dataudtræk fra cvr.dk. Side 19 af 76

26 juli 2006 blev muligheden åbnet for ejendomsmæglere, og endelig blev det, den 1. januar 2008 muligt for advokater at drive virksomhed i partnerselskabsform. 27 Når rådgiverne bliver fortrolige med selskabsformen, fordi de selv anvender den, og deres egen faglige organisationer særlig har ønsket den, vil dette formentlig føre til en øget anvendelse af partnerselskabet. I forlængelse heraf har åbningen for de liberale erhverv, ifølge advokat Martin Chr. Kruhl, betydet, at partnerselskabet indenfor disse erhverv efterhånden har overtaget interessentskabets rolle som den foretrukne. 28 Nedenstående tabel illustrerer partnerselskaber fordelt på brancher ultimo Partnerselskaber fordelt på brancher - ultimo % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Tabel 3. Partnerselskaber fordelt på brancher ultimo Statistikken er udtrukket fra Det Centrale Virksomhedsregister. De brancher, hvor der er registreret mere end fem partnerselskaber er medtaget særskilt og bjælken be- 27 Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Martin Chr. Kruhl, Overskudsdeling og á conto overskud i partnerselskaber, side Egen tilvirkning på baggrund af dataudtræk fra cvr.dk. Side 20 af 76

27 nævnt Andre illustrerer de brancher, hvor der er registreret fem partnerselskaber eller derunder. Som det fremgår af tabellen udgør ca. 27 % af de registrerede partnerselskaber revisor-, ejendomsmægler- og advokatvirksomheder. Branchemæssigt er ejendoms- og byggebranchen, herunder især branchen for udlejning af erhvervsejendomme, fortsat dominerende. 2.3 Grundlæggende karakteristika Det særlige ved partnerselskabet er følgende: 30 - Selskabsloven gælder med de fornødne tilpasninger. - Årsregnskabsloven finder anvendelse. - Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt og dermed ikke omfattet af selskabsskatteloven. Det forhold, at selskabsloven er gældende med de fornødne tilpasninger, betyder at partnerselskabet som udgangspunkt er underlagt de samme regler som aktieselskaber. Til forskel fra aktieselskabet er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvilket betyder, at beskatningen i stedet sker hos selskabsdeltagerne. Deltagerne i partnerselskabet opnår derved selv at kunne vælge organisationsform og deraf afledet beskatningsform. Dette skyldes, at deltageren enten kan deltage som aktionær, som person eller deltage som aktionær gennem et af personen 100 % ejet selskab. Endvidere er partnerselskabet et personselskab, der er karakteriseret ved tre forhold jf. SL 5 nr. 21 og LEV 2 stk. 2: 31 - At der er to grupper af selskabsdeltagere mindst en komplementar og mindst en kommanditist 30 Jan Børjesson, Martin Chr. Kruhl, Ole B. Sørensen, Partnerselskaber, side Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne lærebog i selskabsskat, side 361. Side 21 af 76

28 - At komplementaren hæfter personligt og principalt, samt hvis der er flere komplementarer tillige solidarisk for selskabets gæld, mens kommanditaktionæren ikke hæfter for gælden - At der er flere kommanditaktionærer, der har indskudt en bestemt kapital fordelt på aktier. I henhold til ovenstående karakteristika vælges partnerselskabet ofte som selskabsform grundet den begrænsede hæftelse, hvor deltagerne alene hæfter med den kapital, der er indskudt, eller som deltagerne har forpligtet sig til at indskyde. En væsentlig del af de regler, der gælder for partnerselskaber, er deklaratoriske og kan dermed fraviges. Dette gælder samtlige regler, der regulerer forholdet mellem komplementaren og kommanditaktionæren. Disse regler fastlægges i selskabets vedtægter. Partnerselskabets nærmere karakter beror således på indholdet af den konkrete selskabsaftale, herunder vedtægterne, som gennemgås nærmere i afsnit Sammenligning til kommanditselskab og aktieselskab En beskrivelse af de grundlæggende karakteristika ved partnerselskabet kan i nogen grad ske ved at sammenligne selskabsformen med aktieselskabet og kommanditselskabet, hvilket nedenstående tabel illustrerer. Kommanditselskab Aktieselskab Partnerselskab Retssubjektivitet Der opnås retssubjektivitet ved registrering ved Erhvervsstyrelsen. To typer selskabsdeltagere: en eller flere komplementarer og en eller flere kommanditister. Krav om selskabskapital på min. kr Lovreguleret i selskabsloven jf. hen- Selskabsdeltagere Minimumskapital Lovregulering Der opnås retssubjektivitet ved stifternes aftale om stiftelse af K/S. To typer selskabsdeltagere: en eller flere komplementarer og en eller flere kommanditister. Ingen krav. Ikke lovreguleret, bortset fra få bestemmelser Der opnås retssubjektivitet ved registrering ved Erhvervsstyrelsen. En type selskabsdeltagere: aktionærer. Krav om selskabskapital på min. kr Lovreguleret i selskabsloven. Side 22 af 76

29 Skatteretlig Ikke et selvstændigt skattesubjekt. (skattemæssig transparens). Lovreguleret: Skal have en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion. Skal aflægge årsregnskab efter ÅRL, klasse B, C eller D. Vedtægter samt oplysninger om kapitalbesiddelser på 5 % eller derover er offentlige tilgængelige. Ledelsesstruktur Årsregnskab Offentlighed i erhvervsvirksomhedsloven. Ikke et selvstændigt skattesubjekt. (skattemæssig transparens). Ikke lovreguleret: fri adgang til at oprette den ledelsesstruktur der passer. Skal som udgangspunkt ikke aflægge årsregnskab. Dog undtagelser. Som udgangspunkt er der ingen pligtig til offentliggørelse om vedtægter eller ejerforhold. Selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsloven. Lovreguleret: Skal have en bestyrelse og en direktion eller et tilsynsråd og en direktion. Skal aflægge årsregnskab efter ÅRL, klasse B, C eller D. Vedtægter samt oplysninger om kapitalbesiddelser på 5 % eller derover er offentlige tilgængelige. visning i SL 358. Tabel 4. Grundlæggende karakteristika ved kommanditselskabet, aktieselskabet og partnerselskabet. 32 På baggrund af ovenstående opstilling tydeliggøres det, at et partnerselskab i en række henseender ligner et kommanditselskab, og andre henseender ligner et aktieselskab. Ud fra en praktisk synsvinkel er de to grundlæggende karakteristika ved partnerselskabet, at partnerselskabet selskabsretligt er reguleret i selskabsloven og skatteretligt er skattemæssig transparent Sammenfatning af fordele og ulemper ved partnerselskabet De væsentligste fordele ved drift af virksomhed i partnerselskab kan sammenfattes som følger: 33 For det første er selskabet underlagt lovregulering i form af selskabsloven. Regelsættet er velkendt, hvorfor partnerselskabet i forhold til kommanditselskabet her lettere ved at tiltrække investorer og kreditgivere. Endvidere må det alt andet lige forøge selskabets kreditværdighed, at der ud over komplementarens/ernes personlige hæftelse er 32 Egen tilvirkning med inspiration fra opstilling i Jan Børjesson m.fl., Partnerselskaber, side Carsten Fode og Noe Munck, Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, side Side 23 af 76

30 indbetalt en aktiekapital på minimum kr., der er beskyttet af aktieselskabslovens regelsæt. For det andet opnår deltagerne begrænset hæftelse på samme måde som i et aktieselskab. Der er dog ingen forskel på aktionærernes hæftelse og hæftelsen for kommanditister i et klassisk kommanditselskab, der har indbetalt deres fulde selskabsindskud. Tværtimod giver den klassiske kommanditiststatus netop mulighed for, at kommanditisterne ikke behøver at indbetale det fulde indskud. Komplementaren hæfter derimod ved begge selskabsformer personligt, ubegrænset og solidarisk. For det tredje opnår deltagerne mulighed for individuel skattedisponering i modsætning til, hvad der er tilfældet, hvis der drives virksomhed i et aktieselskab. I partnerselskabet beskattes såvel komplementaren som aktionærerne således efter personselskabsreglerne. Det betyder, at underskud kan modregnes i den enkelte deltagers personlige indkomst, anden virksomhedsindkomst eller en overskydende del i ægtefælles indkomst. Partnerselskabet kan derved med fordel anvendes i tilfælde, hvor deltagerne nyder godt af de skattemæssige fordele, som er knyttet til anvendelse af personselskaber. Dette gør tillige selskabsformen særdeles velegnet for nystartede virksomheder, der erfaringsmæssigt ofte giver underskud i opstartsfasen. Dette kan lette finansieringen i etableringsfasen, da der i denne fase ofte vil være et skattemæssigt underskud, hvilket set i forhold til aktieselskabet ubestrideligt er en fordel. Det samme skattemæssige resultat opnås imidlertid også ved kommanditselskabet. De væsentligste ulemper ved drift af virksomhed i partnerselskab kan sammenfattes som følger: For det første og den måske væsentligste ulempe vil være, at partnerselskabet er underlagt offentlighed, idet partnerselskabet er pligtig til at aflægge årsrapport. Dette forhold er dog også gældende for aktieselskaber, men ikke for kommanditselskaber. For det andet er der det forhold, at aktionærernes indskud i partnerselskabet er fordelt på aktier, hvilket betyder, at det er en bunden kapital tilsvarende aktieselskabet. Dermed sker udlodningen af udbytte til aktionærerne efter de samme regler, der er gæl- Side 24 af 76

31 dende for aktieselskaber. I modsætning hertil er kommanditisterne i et kommanditselskab ikke omfattet af samme begrænsning i forbindelse med adgangen til at modtage udbetalinger fra egenkapitalen, idet de kan foretage hævninger fra kommanditselskabet. For det tredje kan den manglende udbredelse af partnerselskaber være en ulempe, idet omgivelserne ikke har det fulde kendskab til det regelsæt, der regulerer partnerselskabet. 2.4 Delkonklusion I Danmark har partnerselskabet levet en særdeles tilbagetrukket tilværelse, og brugen af partnerselskabet i praksis har, historisk set, spillet en begrænset rolle. Partnerselskabet er dog efter lovændringen i 1996, hvor selskabsformen fik navnet partnerselskab eller P/S, blevet udnyttet i større omfang end tidligere, og ved udgangen af 2012 var der registreret 391 partnerselskaber. Udviklingen i antallet af partnerselskaber kan formodentlig tilskrives flere faktorer, herunder relanceringen, større kendskab og præcisering af retsgrundlaget. Endvidere er det blevet muligt at drive revisor-, advokat-, og ejendomsmæglervirksomhed i partnerselskabsform, hvilket har betydet, at partnerselskabet indenfor disse erhverv er blevet en af de foretrukne. De grundlæggende karakteristika ved partnerselskabet er, at selskabsloven gælder med de fornødne tilpasninger, årsregnskabsloven finder anvendelse og det faktum, at partnerselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt og dermed ikke omfattet af selskabsskatteloven. Partnerselskab ligner således kommanditselskabet i en række henseender, og andre henseender ligner det aktieselskabet. De væsentligste fordele ved partnerselskabet er, at selskabet er underlagt lovregulering i form af selskabsloven, og at deltagerne opnår begrænset hæftelse og mulighed for individuel skattedisponering. De væsentligste ulemper ved partnerselskabet er, at partnerselskabet er underlagt offentlighed, at aktionærernes indskud i partnerselskabet er fordelt på aktier, og sidst, men ikke mindst kan den manglende udbredelse af partnerselskabet tillige være en ulempe. Side 25 af 76