Valg af virksomhedsform for rådgivervirksomheder

Transkript

1 Speciale: Cand.merc.aud. Valg af virksomhedsform for rådgivervirksomheder Forfatter: Annemette Dam Jensen Studienummer: December 2016 Vejleder: Aage Michelsen Aarhus Universitet

2 Indhold 1.0 Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Disposition Forkortelser Interessentskabet Historisk baggrund Selskabsretlige forhold Selvstændigt retssubjekt Stiftelse og aftaler Kapitalkrav Hæftelse Skatteretlige forhold Fordelingsbrøk vs. ejerbrøk Resultat tilpasset den enkelte interessent Periodisering af overskud i interessentskabet Partnerselskabet Historisk baggrund Selskabsretlige forhold Stiftelse, vedtægter, kapitalkrav og generalforsamling Kapitalkrav Komplementar Kommanditist Hæftelse Skatteretlige forhold Selvstændigt skattesubjekt Ideelle andele Beskatning af selskabsdeltager Ændringer Side 1 af 45

3 5.1 Ind- og udtræden af interessentskabet Indtræden i interessentskab Udtræden af interessentskab Ind- og udtræden af partnerselskabet Indtræden i partnerselskab Udtræden af partnerselskab Delkonklusion for ind- og udtræden Omdannelse fra interessentskab til partnerselskab Vurdering og Diskussion Fordele og ulemper ved interessentskaber Fordele ved interessentskaber Ulemper ved interessentskaber Fordele og ulemper ved partnerselskaber Fordele ved partnerselskaber Ulemper ved partnerselskaber Diskussion af fordele og ulemper Vurdering af forskelle på virksomhedsformerne Konklusion Kildeliste Bøger Publikationer Love Afgørelser Side 2 af 45

4 1.0 Summary The purpose of this master thesis is to prove the difference between the company-forms partnerships and limited partner companies - including the advantages and disadvantages of the different company-form and which should be considered when choosing a company-form. Eventually, it will be assessed which company form is the most beneficial for advisors. Both partnerships and limited partner companies are old company-forms. However, limited partner companies are barely used previously. In 1996, The Danish Business Authority made a reform of the company-form, limited partner companies in an attempt to make this company-form more attractive. However, accountants and lawyers were not allowed to run their companies as limited partner companies until January 1th 2000 and January 1th 2008, when the law was changed. When a company chooses a partnership as the company-form, all the business participants are stakeholders this being both legal entities and persons. When a company chooses a limited partner companies as a company-form, there are a general partner and two or more limited partners. These are either legal entities or persons. Historically, capital companies have been the most commonly used company-form. However, partnerships and limited partner companies are both tax-transparent, which means that the business participants have the tax liability. This allows the individual adviser to decide the breakdown of salaries, pensions and dividends, etc. This master thesis has demonstrated that there is a big difference between the legislation of the two company-forms. Partnerships are barely regulated by the law, which provides the companies with a great freedom, but also uncertainty in relation to the legal position. Limited partner Companies, on the other hand, are company legally regulated as capital companies - with the necessary adaptations. Another great difference between the two company-forms is the assume liability. In a limited partner company the liability to the limited partner company is limited. However, there is a general partner who has unlimited liability to the limited partner company. Conversely, the stakeholders in the partnership all have unlimited liability. This means that all interests are severally liable for the partnership's debts. In this thesis it is concluded, that the different assume liability is the most important difference between the two company-forms. An unlimited joint and several liability requires great trust between the partners. Therefore, this company-form will often be an advantage in cases where there are few partners with good knowledge of each other. The limited liability of the limited partner company makes sense when there are many partners without necessarily great knowledge and confidence in each other. In addition, this master thesis has demonstrated that there is no difference in taxation at entry and exit of companies. In both cases, there are tax profit and loss account. Also, it is possible to transform both types of business later on, but it will always be an advantage to choose the proper companyform from the start. Side 3 af 45

5 When choosing limited partner company as a company-form, it leads to the requirements for publication of financial statements, while it is not possible when choosing partnerships as a companyform. Auditing requirements are also included. The conclusion of this master thesis is that both company-forms are good alternatives to capital companies, because of the fact that the companies are tax transparent, which means that a form of Holding structure are automatically establish to the partners. When assessing the company-form, the advisors should therefore consider the following points: - The desire for limited or unlimited liability - The wish on legal forms or freedom of contract - The desire for capital requirements or not - The wish on disclosure of financial statements or not Finally, this master thesis concludes, that partnerships should be considered in situations where there are few partners, while limited partner companies should be used when there are multiple partners or a high turnover in the partner group. Side 4 af 45

6 2.0 Indledning I Danmark er der frit valg, når det kommer til valg af virksomhedsform. Men et kompliceret lovgrundlag både selskabsretligt og skatteretligt kan gøre det svært at gennemskue hvilken virksomhedsform, der vil være den mest fordelagtige. Der er ingen tvivl om, at kapitalselskaber som anpartsselskab og aktieselskab er de mest benyttede virksomhedsformer set over alle brancher. Men disse kapitalselskaber er ikke altid den bedste løsning, når der er tale om at drive rådgivervirksomhed under samme cvr-nummer. Der er ingen tvivl om, at valg af virksomhedsform er meget branchetraditionsbundet i Danmark. Det kan i høj grad skyldes organisationsformen, signalet til omverdenen eller virksomhedsejernes ønske om anonymitet. Der kan samtidig være en stor usikkerhed forbundet med uvante virksomhedsformer. Altså en udfordrende selskabsform, hvor selskabsretlige og skatteretlige forhold skal undersøges nærmere. Omverdenen vil nok aldrig stille spørgsmålstegn ved en rådgivervirksomhed som et kapitalselskab. Kapitalselskaber har en god historik og anses for at være en sikker virksomhedsform i Danmark. I Danmark har virksomhedsfællesskaber historisk set været interessentskaber, hvis ikke det skulle være et kapitalselskab. Muligheden for at danne partnerselskaber eller anpartskommanditselskaber, som det tidligere hed har været hvad? i mange år. Men først med relanceringen af partnerselskabsformen i 1996 er der sket noget på området. Selvom partnerselskaber har eksisteret i mange år tidligere under navnet kommanditaktieselskaber det det først pr. 1. januar 2000 at lovgivningen gav revisionsvirksomheder mulighed for at benytte partnerselskaber. Senere pr. 1. januar 2008 fik advokatvirksomheder ligeledes samme mulighed for at benytte partnerselskab som virksomhedsform. Opgavens omdrejningspunkt er netop valg af virksomhedsform for rådgivervirksomheder. I opgaven tages der stilling til større rådgivningsvirksomheder, hvor der indgår flere partnere i samme virksomhed. Selvom det senere i virksomhedens levetid vil være muligt at foretage ændring af virksomhedsformen, er det en fordel at tage de rigtige valg fra starten. Sådanne ændringer kan nemlig både være papirtunge og omkostningstunge. Det kræver derfor store indledende overvejelser inden etablering. Når man kigger på den nuværende fordeling af rådgivervirksomheder med over 50 ansatte i revisions- og advokatbranchen, ser fordelingen af virksomhedsform således ud: Side 5 af 45

7 Rådgivervirksomheder fordelt på virksomhedsform 27% 56% Aktieselskab Interessentskab Partnerselskab 17% Kilde: egen tilblivelse på baggrund af data fra NN Markedsdata, virksomheder med branchekode (advokater) og (revisorer), antal ansatte >50, i alt 52 virksomheder. Partnerselskaberne er i klart overtal med over 50%, mens interessentskaberne ligger i bunden med 17%. Aktieselskaber benyttes dog stadig af mere end hver fjerde rådgivervirksomhed med over 50 ansatte. Hvorfor er fordelingen således? Er der selskabsretlige og skatteretlige fordele og ulemper, der forklarer netop denne tendens? I valg af virksomhedsform, skal ejerne se på en lang række parametre for at afgøre, hvilken virksomhedsform der passer sammensætningen bedst. Eksempelvis virksomhedens formål, behovet for kapital, antallet af ejere samt ejernes beskatningsforhold. Men ikke mindst er det også vigtigt at kigge på ejernes interne retssikkerhed over for hinanden. Det kan gælde ønsket risikoprofil, hæftelsesrisikoen og retssikkerheden. Derudover deltagernes behov for aftalefrihed og ønske om anonymitet. Større sammenslutninger af rådgivere giver ofte løbende udskiftninger i partnerkredsen. Det kan skabe usikkerhed i forhold til hæftelser og anonymitet. Samtidig har forskellige partnere forskellige ønsker til, hvordan de skal drive deres virksomhed. Det kan enten være i personligt regi eller som et selskab. Interessentskaber og partnerselskaber giver mulighed for at drive virksomhed under samme cvrnummer og navn, men samtidig med en vis adskillelse. Men hvor er forskellen på de to virksomhedsformer? Side 6 af 45

8 2.1 Problemformulering Opgavens problemformulering skal undersøge den retslige regulering af partnerselskaber og interessentskaber ved rådgiverens valg af virksomhedsform. Opgavens problemformulering belyses med nedenstående spørgsmål: - Hvilke selskabsretlige og skattemæssige forhold bør overvejes ved valg af virksomhedsform? - Hvilke fordele og ulemper medfører det at drive rådgivervirksomhed i helholdsvis P/S eller I/S regi? - Hvilken af ovenstående virksomhedsformer er mest hensigtsmæssig for en rådgivervirksomhed? 2.2 Afgrænsning Opgavens rådgivervirksomheder afgrænses til advokatvirksomheder og revisionsvirksomheder. Opgaven beskriver kun virksomhedsformerne partnerselskaber og interessentskaber. Opgaven tager således ikke højde for kommanditselskaber med videre. Flere steder i opgaven benævnes kapitalselskaber. Opgaven beskriver ikke retlige reguleringer for disse kapitalselskaber. Specialets selskabsdeltagere eller interessenter kan både bestå af juridiske personer og fysiske personer. Forskellen på disse forhold beskrives ikke i dybden. I afsnittet om ændringer til virksomhedsform beskrives muligheden for at ændre virksomhedsformen fra interessentskab til partnerselskab. Der kommenteres ikke på øvrige omdannelsesmuligheder. 2.3 Metode Specialet er en skatteretlig og selskabsretlig opgave, hvor juridisk metode vil blive anvendt. Formålet med opgaven er at beskrive, fortolke og vurdere gældende lovgivning for henholdsvis partnerselskaber og interessentskaber. I specialet benyttes den retsdogmatiske metode, som det kaldes med gammeldags udtryk. I nyere tid bruges udtrykket, den retsvidenskabelige metode, som er en kombination af juridisk metode og alment anerkendte metodiske principper som induktion, deduktion, syntese, logik og konsekvensbetragtninger. 1 Metoden anvendes til at fastslå gældende ret gennem beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende dansk ret. Dansk ret er bygget op omkring grundlovens princip om de tre magt instanser. Den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Disse tre magter er skabende for vores retskilder. Lovgivende magt er 1 Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2016, side 13. Side 7 af 45

9 vores love, bekendtgørelser med videre, den udøvende magt er administrativ praksis og den dømmende magt er retspraksis. 2 Analysen foretages ud fra den juridiske metodes retsfølge: 1. Lovregulering love og vejledninger. 2. Retspraksis domsafgørelser. 3. Administrativ praksis Landsskatteretten og Skatterådets praksis. 4. Forholdets natur. Denne rækkefølge understreger, at retspraksis går forud for administrativ praksis. Retspraksis er landsrettens kendelser, mens administrativ praksis eksempelvis er skatterådets afgørelser. I specialet kan der forekomme retspolitik, hvor der vil være en kritisk tilgang til gældende lov. Heriblandt en stillingtagen til, hvor hensigtsmæssig lovreguleringen på området er. 2.4 Kildekritik Specialet er teoretisk og er primært bygget på dansk lov. Dette gælder retskilder, lovregulering, bemærkninger til loven, retspraksis samt administrativ praksis. Retspraksis og administrativ praksis bygger på afgørelser, domme og bindende svar. Specialet er på den baggrund primært bygget på pålidelige og troværdige kilder. Som supplerende kilder til retskilder, benyttes juridisk litteratur og publikationer på området. Disse kilder er benyttet med en kritisk udvælgelse. Der er altså kun benyttet kilder fra pålidelige forfattere med et professionelt kendskab til indholdet. Den skatteretlige regulering af personselskab, som er gældende for både interessentskaber og partnerselskaber, er et område med mangel på retskilder. 3 Derfor er kilderne til dette i høj grad baseret på retspraksis og administrativ praksis. Gældende lovregulering vil altid prioriteres højest, jævnfør afsnit 2.3 om den juridiske metodes retsfølge. 2.5 Disposition Opgaven er bygget op således, at interessentskaber og partnerselskaber beskrives og fortolkes særskilt. Først gennemgår opgaven interessentskabet og dernæst partnerselskabet. Begge gennemgange indeholder samme disposition. 2 Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2016, side Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, side 17. Side 8 af 45

10 Første del udgør den historiske baggrund samt det selskabsretlige forhold for virksomhedsformerne. Herunder analyseres også selskabsretlige problemstillinger ved virksomhedsformerne. Dernæst beskrives og analyseres de skattemæssige forhold for virksomhedsformen. Herefter redegøres der for muligheden for ændringer i partnerkredsen og for ændring af virksomhedsformen. Dette indebærer virksomhedsdeltagernes stilling ved ind- og udtræden af fællesskabet, og partnernes mulighed for at omdanne fællesvirksomheden fra interessentskab til partnerselskab. Efter overstående opsummeres redegørelserne og analyserne med en vurdering og diskussion af de to virksomhedsformer. Her vil der tillægges særskilt fokus på fordele og ulemper ved de to virksomhedsformer. Til sidst konkluderes hele opgaven samlet. Redegørelse og analyse af interessentskabet - historisk - selskabsretlig - skatteretlig Redegørelse og analyse af partnerselskabet - historisk - selskabsretlig - skatteretlig Mulighed for ændringer - ind- og udtræden - I/S P/S Vurdering og diskussion af virksomhedsformerne I/S vs. P/S Konklusion Kilde: egen tilblivelse 2.6 Forkortelser SL = Selskabsloven LEV = Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Side 9 af 45

11 SEL = Selskabsskatteloven SSL = Statsskatteloven ASL = Aktieselskabsloven (ophørte 1. april 2010) PSL = Personskatteloven VSL = Virksomhedsskatteloven FBL = Fondsbeskatningsloven Side 10 af 45

12 3.0 Interessentskabet Et interessentskab opstår, når en lille gruppe eller få personer ønsker et længerevarende og omfattende erhvervsmæssigt samarbejde. Interessentskaber opstår ofte mellem personer med samme profession, fx advokater eller revisorer. Der er en række fordele ved at drive en virksomhed som et interessentskab. Disse fordele synes dog ikke at være anerkendte af selskabsstiftere, der i høj grad stifter kapitalselskaber. Der er mange fordele ved et interessentskab, herunder flere skattemæssige fordele. 4 Nedenfor beskrives interessentskabets historie, hvorefter der redegøres og fortolkes for de gældende selskabsretlige og skatteretlige forhold for interessentskaber. 3.1 Historisk baggrund Interessentskabet er en gammel virksomhedsform. Første gang det blev omtalt i lov var i Firmaloven fra Senere i 1889 blev Firmaloven opdateret. Formuleringen i denne lov fortsatte med at være gældende i mere end 100 år. Selvom virksomhedsformen som sådan ikke har været direkte omtalt i lovene, er det den virksomhedsform, der er blevet anvendt i de første selskabsdannelser i historien. 5 Virksomhedsformen er opstået under ideen om, at to eller flere personer driver virksomhed i et samarbejde. Først i 1994 kom der en lovændring, hvor Lov om erhvervsdrivende virksomheder blev dannet. Loven blev opdateret i 2001 og fik den ordlyd vi kender i dag som Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Interessentskaber er benyttet meget til de liberale erhverv, herunder advokater og revisorer Selskabsretlige forhold Et interessentskab er et virksomhedsfællesskab, som ikke er reguleret af en egentlig lovgivning. Det betyder, at virksomhedsformen er en residualform, som er gældende, når konstruktionen ikke kan henføres til en af de øvrige selskabsformer. Interessentskabet er som tidligere nævnt omfattet af Lov om visse erhvervsmæssige virksomheder. Men denne lovgivning tæller ikke mange specifikke regler, hvorfor de deklaratoriske regler hersker. Mere om disse senere. For at opfylde regler om interessentskaber er der dog tre hovedpunkter, der skal være opfyldt 7 : 1. Der skal være tale om erhvervsmæssig virksomhed. 4 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 72 5 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 72 6 Carsten Fode og Noe Munck, Valg af selskabsform, 2016, side 87 7 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 72 Side 11 af 45

13 2. Interessenterne hæfter personligt, solidarisk og principalt overfor virksomhedens kreditorer. 3. Interessentskabet skal have til formål at fremme interessenternes økonomiske interesse. Hvis ovenstående tre punkter er opfyldt, er dr grundlag for at benytte interessentskab som virksomhedsform Selvstændigt retssubjekt På grund af det manglende lovgrundlag for interessentskaber, er det i litteraturen omdiskuteret, om interessentskabet kan anses for at være et selvstændigt retssubjekt. Altså kan et interessentskab anses for at være en juridisk person med rettigheder og forpligtelser over for omverdenen? Spørgsmålet om interessentskabets retssubjektivitet bør besvares i forhold til det enkelte retsområde. Det gælder formueretten (tinglysningsretten, panteretten og navneretten), procesretten, konkurs- og fogedretten, strafferetten, forvaltningsretten (adgangen til at udøve erhverv) og skatte- og afgiftsretten. 8 Litteraturens konklusion er, at interessentskabet kan være et selvstændigt retssubjekt på nær skatteretligt Stiftelse og aftaler Stiftelse af et interessentskab er i princippet formløs uden en egentlig lovgivning. Der er ikke de samme krav, som der eksempelvis er ved kapitalselskaber, herunder ingen krav til kontrakter. Når der ikke er mange retskilder for interessentskaber, er det vigtigt, at interessenterne er omhyggelige med deres indbyrdes aftaler, således at ikke-regulerede områder i kontrakten bliver omfattet af deklaratoriske regler. En stiftelse af et interessentskab kræver som udgangspunkt kun en aftale mellem to interessenter. Aftalen kan i princippet også være mundtlig idet der startes drift af erhvervsmæssig virksomhed. Hovedreglen er dog, at stiftelse sker ved indgåelse af interessentskabskontrakten. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder trådte i kraft pr. 1. januar Loven anvendes i forhold til virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jævnfør LEV 1, stk. 1. Loven vedrører virksomhedstyper, der ikke er reguleret af Selskabslovene jævnfør LEV 1, stk. 2, men som anses som erhvervsdrivende efter LEV 1, stk. 3. Interessentskaber falder ind under denne lov. Hvis der ikke udarbejdes en detaljeret kontrakt eller aftaler, vil de deklaratoriske regler spille ind og give en forventning om, at alle interessenterne deltager i interessentskabets drift. Samtidig vil resultatfordelingen også være 50/50 ved to interessenter. Det kræver altså en udførlig kontrakt, hvis for- 8 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 77 Side 12 af 45

14 hold for interessentskabets deltagere og resultatfordelingen med videre skal afvige fra standarden. Der henvises til LEV 6 og 7. De deklaratoriske regler betyder, at det er retspraksis og den simpel lovgivning, der er gældende, såfremt der ikke er aftalt andet mellem parterne. På grund af fraværet af selskabsretlig lovning, bliver retspraksis, simpel lovgivning og administrativ praksis de deklaratoriske regler. En af de få lovmæssige reguleringer for interessentskabet er: Ved interessentskab forstås i denne lov en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser jævnfør LEV 2, stk. 1. Ud over ovenstående lovtekst består reglerne for interessentskaber som tidligere nævnt af retspraksis og administrativ praksis. Derfor spiller de deklaratoriske regler ind altså i tilfælde, hvor interessenterne ikke har aftalt andet. For at undgå at være omfattet af deklaratoriske regler skal interessenterne udarbejde en kontrakt eller anden aftale, der giver aftalegrundlag om overskudsdeling med videre. Ejeraftaler og/eller kontrakter i interessentskaber er ikke offentlige tilgængelige. En interessentskabskontrakt bør som regel indeholde: 9 1. Formål, navn og hjemsted 2. Indskud, ejerandele, over- og underskudsdeling og kapitalkonti 3. Interessenternes interne forhold 4. Interessenternes eksterne forhold 5. Interessentskabsandeles overdragelighed ved ud- og indtræden samt opløsning Interessentskabets formål beskrives i interessentskabskontrakten. For rådgivervirksomheder, der er specialets fokusområde, er formålet givet at drive revisionsvirksomhed eller advokatvirksomhed. Interessentskabets navn og hjemsted bør ligeledes fremgå af aftalen. Opgavens liberale erhverv er beskyttede titler, hvorfor navnet vil have retmæssighed. Samtidig vil der kunne opnås goodwill for navnet, således det betragtes som værende beskyttet. Dermed opnås den lovmæssige regulering for virksomhedsnavne jævnfør LEV 6, der understreger at virksomhedsnavnet skal give sandhed, have særpræg og retmæssighed. 10 Punkt to er en vigtig faktor i forhold til de deklaratoriske regler. Denne gælder interessenternes indskud, ejerandel og ikke mindst retten til over- og underskudsandel. Specifikt for revisions- og advokatvirksomheder hersker der typisk særskilt resultatfordeling. Dette er specifikt for brancherne, fordi kundemængden, arbejdsmængden og overskuddet kan være meget forskelligt blandt partnerne eller interessenterne. 9 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 88 Side 13 af 45

15 I forhold til ejerandele og resultatfordeling er det specifikt i dette tilfælde vigtigt med en særskilt regulerende ejeraftale, således at de deklaratoriske regler ikke spiller ind og giver en fordeling efter antallet af interessenter. Der henvises til afsnit om ejerbrøk vs. fordelingsbrøk. De interne forhold gælder i høj grad interessenternes investering i virksomheden og forpligtelser over for hinanden og virksomheden. Her er det vigtigt, at en interessentskabskontrakt regulerer, hvor stor en arbejdskraft, der skal lægges i virksomheden. Typisk er der et stort incitament fra starten i forbindelse med stiftelsen, men senere falder arbejdslysten måske hos nogle interessenter, hvorfor der kan opstå uenigheder om arbejdsindsatsen. I rådgiverbranchen er der også ofte stor aldersforskel på partnerne. Aldersforskelle og dermed forskelle i livsstadier indebærer ofte forskelle i arbejdsindsats. En intern arbejdspligt er ikke kun en pligt over for kunder, men også en pligt til at deltage i virksomhedens ledelse. Derudover at forpligter interessenterne sig til at foretage kapitalindskud ved stiftelse og kapitalindskud ved udvidelse og/eller underskud. Ud over forpligtelserne skal kontrakten også regulere interessenternes ret til løn eller honorering eksempelvis acontoudbetalinger. I forhold til interessentskabets eksterne relationer er det vigtigt at kigge på interessenternes stilling i forhold til kontraktforhold til andre virksomheder, kreditinstitutter med flere. Ydermere relationerne til ansættelsesforhold og offentlige myndigheder kan have betydning for interessenterne. Det er vigtigt at afgøre, hvilke rettigheder den enkelte interessent har. Fuldmagtsformen for interessentskaber er som hovedregel prokura, jævnfør LEV 7. Det betyder, at alle interessenter kan handle for virksomheden i alle forhold. Men skal andre end interessenterne have adgang til at forpligte selskabet? Det er muligt at lave en prokurafuldmagt, hvor virksomhedsledelsen giver prokuristen adgang til at handle på virksomhedens vegne. Prokurafuldmagt er præceptiv og kan ikke fraviges. 11 Det sidste punkt er overdrageligheden i interessentskabet. Et interessentskab bygger i høj grad på interessenternes samarbejdsformåen. Derfor er det vigtigt at regulere muligheden for ind- og udtræden. Som led i mulig generationsskifte er det desuden vigtigt at se på nye interessenters mulighed for at indtræde. I tilfælde af at samarbejdet går dårligt, bør interessentskabskontrakten desuden regulere muligheden for at udelukke en af interessenterne fra virksomhedsfællesskabet. Og i tilfælde af at virksomhedens drift ikke formår at være lønsom, bør kontrakten regulere ophørsgrund eller opløsning ved likvidation. Ovenstående gennemgang af, hvad en interessentskabskontrakt bør indeholde, er blot hovedreglen for, hvad kontrakten bør indeholde. Et interessentskab er nemt at stifte faktisk kræver det kun en mundtlig enighed. Men det er altså vigtigt at gennemarbejde en samarbejdskontrakt, som regulerer virksomhedens formål såvel internt som eksternt. Interessenterne er netop ikke beskyttet mod uenigheder, med mindre de aktivt har taget stilling i en interessentskabskontrakt eller lignende samarbejdsaftale. 11 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 135 Side 14 af 45

16 Selvom interessenterne har valgt at navngive virksomheden Interessentskabet XX, kan konstruktionen afvige så meget fra reel lovgivning, så både Erhvervsstyrelsen og skattemyndighederne kan træffe afgørelse om, at der ikke er tale om et interessentskab. 12 Ved stiftelse af interessentskaber er der ikke krav om betegnelsen interessentskab eller I/S. Dog skal alle interessentskaber stiftes og dermed registreres hos Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Registreringen giver ikke selskabsretlige virkninger. Det betyder blandt andet, at interessentskabet ikke bliver en juridisk person. Registreringen er derfor kun informativ. 13 Interessentskaber, hvis interessenter udelukkende består af kapitalselskaber, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for særlige erhvervsdrivende virksomheder jævnfør LEV 2, stk. 3, 2. pkt. og LEV 10-15e. Der bruges udtrykket kapitalinteressentskab om denne type interessentskaber. Det fungerer dog stadig ikke som en juridisk person jævnfør LEV Imens registreres interessentskaber med personligt ejede virksomheder kun hos SKAT. Samtidig giver en registrering af interessentskaber med kun kapitalselskaber som ejere krav om indsendelse af årsrapport til offentliggørelse jævnfør ÅRL 3, stk. 1, 2. pkt Kapitalkrav Der er ingen selskabsretlige krav om indskud af kapital i et interessentskab, som der modsætningsvis er i mange andre virksomhedsformer. Når der ikke er et krav om indskudskapital, kan dette netop være interessant for iværksættere. Dog vil der ofte internt være aftale om et startindskud, således at virksomheden har opstartslikviditet. Samtidig kan det diskuteres, om kapitalkravet til partnerselskaber, jævnfør afsnit 4.2.2, er af en sådan størrelse, at det vil have en påvirkning for netop advokater og revisorer i deres valg af virksomhedsform Hæftelse For et interessentskab er der ikke selskabsretligt noget krav om indskudskapital fra interessenternes side. I stedet hæfter alle interessenter personligt, solidarisk og principalt for de kapitalforpligtelser, interessentskabet måtte påtage sig. Ved personlig hæftelse hæfter interessenten med hele sin formue. For interessenter, der er fysiske personer, bevirker dette, at personen hæfter med hele sin formue over for interessentskabet. Hvis interessenten er en juridisk person, hæfter selskabet bag interessenten med hele sin formue. Men den bagvedstående kapitalejer hæfter ikke, medmindre denne har stillet personlig kaution over for selskabet. Dernæst hæfter interessenterne solidarisk. Solidarisk hæftelse betyder, at alle interessenterne hæfter for den fulde gæld. Det indebærer, at en kreditor kan anmode om hele interessentskabets gæld hos blot én af interessenterne. Modsætningsvis kendes det fra kapitalselskaber, at selskabsdeltage- 12 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side CVR-loven 11, stk. 1 Side 15 af 45

17 rene ikke hæfter over for selskabets kreditorer. Dette kaldes pro rata hæftelse eller begrænset hæftelse. Endelig er hæftelsen principal. Principal hæftelse medfører, at alle krav, der er forfaldet, straks kan rettes mod en enkelt af interessenterne. Altså kan en kreditor stille krav til alle interessenter i det øjeblik en fordring forfalder. Modsætningsvis er subsidiær hæftelse, hvor interessenter først hæfter, når det er sikkert, at den enkelte interessent ikke kan betale. Principal hæftelse kaldes også selvskyldner kaution. Selvom det er muligt at lave et interessentskab alene med juridiske personer som interessenter, hæfter de enkelte juridiske personer stadig personligt, solidarisk og principalt over for hinanden og interessentskabet. 3.3 Skatteretlige forhold Interessentskaber beskattes selskabsretligt uden for SEL og FBL, men derimod efter reglerne om personselskaber. Interessentskaber er skattemæssigt transparente, hvilket betyder, at de ikke selv er genstand for beskatning. Derimod er de enkelte interessenter skattesubjekt for resultatbeskatningen. 14 Beskatningen af interessenterne sker efter reglerne om personlig indkomst eller selskabsindkomst, alt efter om interessenten er en fysisk person eller en juridisk person. 15 Hvis interessenten er en fysisk person, skal den skattepligtige indkomst opgøres efter de almindelige regler i PSL 1 og VSL 6. Hvis interessenten er en juridisk person, opgøres den skattepligtige indkomst efter reglerne i SEL 1, nr Fordelingsbrøk vs. ejerbrøk I personselskaber skal der sondres mellem fordelingsbrøk og ejerbrøk. En fordelingsbrøk tilsvarer, hvordan størrelsen på interessentskabets overskud eller underskud skal fordeles mellem interessenterne. Ejerbrøken er derimod et udtryk for interessentens ideelle andele i interessentskabet. Denne brøk er medbestemmende i interessentens ret til andel af skattemæssige afskrivninger og regulerer avanceopgørelser i forbindelse med stiftelse, udtræden eller opløsning af interessentskabet. Når resultatet fra interessentskabet skal fordeles foretages det efter en fordelingsbrøk. Denne fordeling skal være særskilt bestemt i interessentskabskontrakten og afhænger ikke nødvendigvis af ejerbrøken Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2016/17, 2016, side Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2016/17, 2016, side Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, side 132 Side 16 af 45

18 Fordelingsbrøken kan være opgjort på baggrund af forskellige ting og er i vid udstrækning op til interessenterne at afgøre. Landsskatteretten har eksempelvis tidligere godkendt en fordeling efter arbejdstimer jævnfør TfS LSR. Hvis interessenterne ikke har behandlet overskudsfordelingen i en interessentskabskontrakt, må det formodes, at resultatet skal fordeles efter ejerbrøken, jævnfør de deklaratoriske regler Resultat tilpasset den enkelte interessent En del af fordelene ved at drive fælles virksomhed i et interessentskab er, at det øger muligheden for at tilpasse den enkelte interessents økonomi til dennes behov. 17 Fordelingen af overskuddet til de enkelte interessenter giver blandt andet interessenterne mulighed for at regulere anvendelsen af skattemæssige afskrivninger. Hvis interessenten ikke har behov for at benytte afskrivningerne, kan de udelades. Dette kan være en fordel i opstartsår med mange skattemæssige afskrivninger og et mindre resultat. Brugen af skattemæssige afskrivninger kan da bevirke et underskud. Den individuelle fordeling af beskatning giver også interessenten mulighed for at fradrage eventuelt underskud i egne eller ægtefællens øvrige indtægter. Eksempelvis lægges resultaterne fra flere virksomheder sammen før der sker beskatning hos interessenten, hvis interessenten beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteordningen. Dermed undgår interessenten beskatning et sted og underskud et andet sted. I virksomhedsordningen bestemmer interessenten også selv, om resultatet skal beskattes som personlig indkomst eller som virksomhedsindkomst, jævnfør reglerne i Virksomhedsskatteloven. Størrelsen på personlig indkomst afhænger i høj grad af interessentens behov for likviditet i privaten og dermed størrelsen på private hævninger. Det betyder altså, at to rådgivere kan fordele deres resultat efter behov og lave tilpasninger til privatøkonomien uden hensyntagen til hinanden. Derudover giver den tidligere omtalte fordelingsbrøk mulighed for at deltage i forskellig grad i virksomhedens drift. Som tidligere nævnt er der ofte stor aldersforskel på partnerne i rådgivervirksomheder. Denne mulighed for særskilt resultatdisponering giver derfor parterne frihed under samme tag Periodisering af overskud i interessentskabet Som følge af at interessentskabet er skattemæssigt transparent, skal indtægter og udgifter knyttes til de enkelte interessenter. I løbet af året vil interessenterne typisk modtage et acontoresultat fra interessentskabet. Ved årets udløb vil den endelige resultatfordeling blive opgjort i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. 17 Carsten Fode & Noe Munck, Valg af selskabsform, 2016, side 101 Side 17 af 45

19 Det vil sige, at eksempelvis indtægter i 2016 først vil blive endeligt afregnet til interessenten i foråret Derfor kan man fristes til at tro, at indtægten først skal medtages i den skattepligtige indkomst i Højesteret har dog lavet en afgørelse, jævnfør TfS H, som resulterede i, at pligten til beskatning er i samme indkomstår som indtægten, selvom disse skal fordeles. Det afgørende er, at interessentskabet er skattemæssigt transparent, og indtægten på faktureringstidspunktet ses som værende indgået til interessenten. Derfor skal al fakturering i 2016 medtages i skattepligtig indkomst for Det betyder, at den enkelte interessant beskattes af deres andel af indkomsten på det tidspunkt, hvor interessentskabet erhverver sig ret til denne og ikke først på tidspunktet for udlodning af indkomsten til interesserne. Side 18 af 45

20 4.0 Partnerselskabet Partnerselskabet er i nyere tid blevet en populær virksomhedsform for rådgivervirksomheder. Nedenfor beskrives partnerselskabets historiske baggrund. Derefter redegøres og analyseres der for de selskabsretlige forhold og endelig vil der være en redegørelse og fortolkning af de skattemæssige forhold for partnerselskaber. 4.1 Historisk baggrund Partnerselskabet har sine danske rødder tilbage i 1889, hvor Firmaloven af 1889 for første gang nævner kommanditaktieselskab. Selskabsformen er dog tidligere blevet udviklet i Frankrig og kan spores tilbage til 1700-tallet i Europa. I 1917 defineres selskabsformen i Aktieselskabsloven, således at selskabsformen var reguleret efter Aktieselskabsloven i stedet for særskilt lov. Kommanditaktieselskab blev i første omgang defineret som følger: Ved et Kommandit-aktieselskab forstaaes et erhvervsdrivende Kommandit-Selskab, i hvilket et Aktierselskab er Kommanditist 18 Senere i 1930 opdateres præciseringen i Aktieselskabsloven i forbindelse med reformering af loven som: Ved et kommandit-aktieselskab forstås i denne lov et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist. 19 Ændringen i definitionen med ordlyden med hele sin kapital, skyldes, at der tidligere var opstået tvivl om hvorvidt aktieselskaber, der deltog som kommanditister i et almindeligt kommanditselskab, ville medføre, at der så var tale om et kommanditaktieselskab. I så fald ville det betyde, at selskabet blev omfattet af Aktieselskabsloven. I forbindelse med selskabsreformen i 1973 blev reglerne om kommanditaktieselskaber igen ændret til: Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab 20 Lovændringen skyldtes formentlig Danmarks medlemskab af EF, og den indebar desværre en uhensigtsmæssig formulering, hvor den danske definition blev bibeholdt, samtidig med at den EF-retlige definition blev indsat. Det betød, at der fra 1973 eksisterede to definitioner på et kommanditaktieselskab. Udfaldet blev, at der blev uklarhed om lovgrundlaget, og derfor blev selskabsformen stort set ikke benyttet de efterfølgende år. 18 ASL ASL ASL 173 Side 19 af 45

21 Fra politisk side så man grund til at relancere selskabsformen. I midten af halvfemserne foretog folketinget en ændring af regelsættet. Relanceringen af selskabsformen betød blandt andet, at kommanditaktieselskabet blev omdøbt til partnerselskab med forkortelsen P/S. I 2009 blev der vedtaget en ny lov for aktie- og anpartsselskaber. Lovene havde hidtil været opdelt, men blev herefter samlet under én med betegnelsen Selskabsloven. Igen blev der foretaget en ændring af ordlyden i definitionen af loven: Partnerselskab: Et kommanditselskab jævnfør 2 stk. 2, i Lov om visse erhvervsdrivende selskaber, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jævnfør kapitel Politisk set har selskabsformen været tænkt som et iværksætterselskab med komplementaren som iværksætteren og kommanditisterne som investorerne. Praksis har dog vist en anden virkelighed. Selskabsformen er de senere år blevet populær i virksomhedssammenslutninger. Specielt lovændringerne pr. 1. januar 2000 og 1. januar 2008, der har givet henholdsvis revisorerne og advokaterne ret til at drive virksomhed i partnerselskaber, har haft betydning for brugen af partnerselskaber. Erhvervsstyrelsens vejledning for partnerselskaber fra 1996 lægger vægt på partnerselskaber som iværksættervirksomheder, men praksis har vist en anden tendens. Her er der samlet fire punkter, der danner et billede af hvem, der anvender partnerselskaber som virksomhedsform 22 - Partnerselskaber benyttes af mange forskellige erhvervsområder. Det strækker sig fra mindre virksomheder til meget store og veletablerede virksomheder. - Der er stor forskel på egenkapitalerne i partnerselskaber. - Den gennemsnitlige egenkapital er meget høj, hvilket tyder på, at selskabsformen er særlig fordelagtig for større virksomheder. - I de fleste tilfælde er komplementaren et aktie- eller anpartsselskab, hvilket indebærer fravær af reel personlig hæftelse jævnfør senere. Historien har vist, at selvom partnerselskabet har eksisteret i mange år tidligere under navne kommanditaktieselskab har selskabsformen først vundet indpas på det danske selskabsmarked efter Erhvervsstyrelsens re-markedsføring i 1996 under nyt navn. Dog tog det stadig nogle år. Noget tyder på at tilladelsen til at benytte selskabsformen for rådgivervirksomheder, har sat gang i brugen af selskabsformen jævnfør min indledende undersøgelse. Men selskabsformen er altså mindre brugt som iværksætterselskab, som Erhvervsstyrelsen ellers havde tiltænkt relanceringen. 4.2 Selskabsretlige forhold Som udgangspunkt er partnerselskabet reguleret efter de selskabsretlige lovreguleringer for anpartsog aktieselskaber efter Selskabslovens 5 nr. 23. Selskabsloven regulerer partnerselskaber i SL 5, nr Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 381 Side 20 af 45

22 360. Herunder er den vigtigste paragraf 358, hvor det fremgår at partnerselskaber skal følge lovens regler om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger. Dog er partnerselskaber på samme tid opbygget som kommanditselskaber, der er kendetegnet ved de to forskellige typer af virksomhedsdeltagere. Kommanditselskaber tilhører følgende definition i LEV: Ved virksomheder forstås i denne lov enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af Selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde 23 Kommanditselskaber kræver, at selskabsdeltagerne består af mindst to fysiske eller juridiske personer. Heri er det gældende, at komplementaren har den fuldstændige hæftelse, mens kommanditisten hæfter begrænset for eget indskud i virksomheden. Forskellen mellem et partnerselskab og et kommanditselskab kan listes op i følgende hovedpunkter: 24 - Partnerselskabet skal have en fast kapital. - Selskabskapitalen skal følge reglerne om indbetaling af selskabskapitalen svarende til, hvad der gælder for anparts- og aktieselskaber. - Partnerselskabet skal have en struktur svarende til et aktieselskabs. Kommanditaktionærerne har indflydelse på selskabets anliggender i forhold til deres indflydelse på selskabets generalforsamling. Dette understreges på trods af komplementarens rettigheder jævnfør afsnit nedenfor Stiftelse, vedtægter, kapitalkrav og generalforsamling Stiftelse af partnerselskaber følger reglerne for stiftelse af kapitalselskaber jævnfør SL Samtidig skal kravet til stifterne være opfyldt efter SL 24. Udover de almindelige regler for kapitalselskaber skal partnerselskabernes stiftelses dokumenter indeholde: Den eller de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer. 2. Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er forpligtede til at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget. 3. Vedtægternes regler om den eller de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender og andel i overskud og tab. Dernæst skal partnerselskabers vedtægter indeholde specifikke regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere. 26 Dette krav gælder ud over kapitalselskabernes regler i SL 28 og LEV 2 24 Erhvervsstyrelsen Vejledning om partnerselskaber 25 SL 360, stk. 1 Side 21 af 45

23 Ved stiftelse af et partnerselskab er der krav om, at P/S eller partnerselskab indgår i selskabets navn. Derudover er der krav om offentliggørelse af årsrapporten, som vi kender det fra kapitalselskaber, uanset ejerfordelingen mellem kapitalselskaber og personligt ejede virksomheder Kapitalkrav Partnerselskaber er underlagt Selskabslovens kapitalregime. Det betyder blandt andet, at der er krav om en selskabskapital på minimum Dertil kommer kravene om udbytte, kapitalændringer, egne kapitalandele og kapitalejerlån med videre jævnfør SL 5 nr. 18. Netop på området for kapitalkrav er der stor forskel mellem partnerselskaber og kommanditselskaber. I kommanditselskaber er der nemlig ingen krav til minimumskapital og derfor heller ingen regler om beskyttelse af denne. 27 Efter Selskabslovens reviderede udgave fra 2009 har det været muligt at nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen jævnfør SL 33. Det betyder, at et partnerselskab kan stiftes med en indbetaling på Samtidig indebærer det, at partnerselskabets egenkapital skal opspares til af overskud, inden aktionærerne kan foretage udbytte. Selskabskapitalen tegnes af aktionærerne, altså kommanditisterne. Komplementaren kan også tegne aktier, men der er intet krav herom. 28 Som udgangspunkt er alle kapitalandele lige jævnfør lighedsgrundsætningen i SL 45. Hos partnerselskaber er det dog også muligt at oprette forskellige kapitalklasser med differentierede rettigheder jævnfør SL 45, 2. led Komplementar Alle såvel fysiske som juridiske personer kan være komplementar i et partnerselskab. Både i partnerselskaber og kommanditselskaber, der stiftes efter den 1. juli 1996, skal komplementarer have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser jævnfør LEV 2, stk. 2. Eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser: 29 - Komplementaren er repræsenteret i selskabets ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt. formanden. - Komplementaren indgår i selskabets tegningsregel. - Komplementaren har vetoret overfor større og væsentlige beslutninger i selskabet. - Komplementaren har vetoret over for ændring af selskabets vedtægter en ændring kan kun foretages med komplementarens godkendelse. Eksempler på økonomiske beføjelser: SL 360, stk Jan Børjesson m.fl, Partnerselskaber, 2012, side Jan Børjesson m.fl, Partnerselskaber, 2012, side Erhvervsstyrelsen Vejledning om partnerselskaber Side 22 af 45

24 - Komplementaren er tillagt en rimelig andel i partnerselskabets overskud eller af bruttoindtægter. - Komplementaren er tillagt en rimelig andel i partnerselskabets likvidationsprovenu eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver - Komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i partnerselskabet - Komplementaren modtager forrentning af komplementarens egenkapital som kompensation for den personlige og ubegrænsede hæftelse - Komplementaren har foretaget kommanditistindskud af en rimelig størrelse Ovenstående lister kan ikke anses for at være udtømmende. Der vil være tale om en konkret vurdering af det enkelte partnerselskabs tilfælde. Kort sagt skal komplementaren have nogle forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser på baggrund af den ubegrænsede hæftelse, der ydes over for partnerselskabet. Kravene til beføjelserne skal fremgå af selskabets vedtægter eller af en anden juridisk bindende aftale Kommanditist Kommanditisten kan som komplementaren både være en fysisk person eller en juridisk person. Kommanditisten hæfter kun for sit eget indskud eller egenkapital i partnerselskabet. Det vil sige at det er en begrænset hæftelse af egen del jævnfør afsnit om hæftelse. Kommanditisten kan deltage aktivt i partnerselskabets ledelse, men har selvsagt ikke de samme beføjelser, som komplementaren har. Kommanditistens samtykke skal kun gives ved beslutninger ud over vedtægter og aftalers ordlyd. Det betyder derfor, at komplementaren kan handle på partnerselskabets vegne inden for vedtægternes og øvrige aftalers ordlyd Hæftelse Hos et partnerselskab hæfter komplementaren for hele partnerselskabets gæld. Dvs. personlig hæftelse jævnfør afsnit ovenfor om interessentskabers hæftelse. Samtidig har kommanditisterne kun begrænset hæftelse svarende til deres indskud og/eller kapitalværdi i partnerselskabet. Dette er altså en begrænset hæftelse som vi kender det fra kapitalselskaber. Samtidig er det accepteret, at komplementaren består af et anpartsselskab med minimum indskudskapital. Det bevirker, at den personlige hæftelse kun vedrører selskabets indskudskapital. Dermed er der ingen personlig hæftelse for fysiske personer. Konstruktionen for et rådgiverpartnerselskab ser ofte ud som illustreret nedenfor: 30 Erhvervsstyrelsen Vejledning om partnerselskaber 31 Jesper Veiby, Partnerselskabet, 2013, side 19 Side 23 af 45

25 Heri består partnerselskabet af tre rådgivere. Disse er alle kommanditister i partnerselskabet. To via et selskab og den tredje som enkeltmandsvirksomhed. Derudover har de alle en del i komplementar selskabet, hvor ingen af partnerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Dermed er den personlige hæftelse begrænset til anpartskapitalen i komplementarselskabet. Denne kan minimum være jævnfør SL 4, stk. 2. De enkelte kommanditister hæfter kun for eget indskud i partnerselskabet. 4.3 Skatteretlige forhold Partnerselskaber er en sammenblanding mellem kapitalselskab og personligt ejede selskaber. Det bedste fra to verdener, som Erhvervsstyrelsen har markedsført selskabsformen med. Men hvor står selskabsformen så i de skatteretlige forhold? Selvstændigt skattesubjekt Partnerselskaber skal følge de selskabsretlige regler med de nødvendige tilpasninger jævnfør SL 358 som tidligere nævnt. Men betyder dette også, at partnerselskabet er et selvstændigt skattesubjekt, der skal følge reglerne i Selskabsskatteloven? Eller skal partnerselskaber følge reglerne for kommanditselskaberne? Hvis partnerselskaber skatteretligt følger kapitalselskaber, skal partnerselskaber følge Selskabsskatteloven jævnfør SEL 1, stk. 1. Kapitalselskaber skal følge SEL 1, stk. 1 nr. 1, men partnerselskaber kan følge SEL 1, stk. 1 nr. 2, der har denne ordlyd: Side 24 af 45

26 andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital 32 Den faglige litterære diskussion tager udgangspunkt i, at komplementaren er den eneste, der hæfter personligt for partnerselskabets forpligtelser. I tilfælde, hvor komplementaren ikke har en ejendomsret over partnerselskabet, vil der altså ikke være en aktionær, der hæfter for partnerselskabets forpligtelser. Derfor kan man fristes til at tro, at et partnerselskab er et selvstændigt skattesubjekt som følge af opfyldelse af SEL 1, stk. 1 nr. 2. Hvorvidt medejendomsretten spiller en rolle i forbindelse med den skatteretlige vurdering, er der dog imidlertid uenighed om. På trods af debatten er partnerselskaber ifølge den juridiske vejledning ikke et selvstændigt skattesubjekt. Derimod ligger skattepligten hos de enkelte selskabsdeltagere. 33 Dette kendes fra kommanditselskaberne fra den bindende forhåndsbesked TfS Dermed får partnerselskabet betegnelsen skattemæssig transparent. Det medfører altså, at overskuddet fra partnerselskabet skal beskattes hos selskabsdeltagerne og ikke hos partnerselskabet selv. Denne beskatningsform kendes fra de øvrige personselskaber. Her kan dog opstå en ny problemstilling omkring rette indkomstmodtager jævnfør afsnit Ideelle andele Konklusionen på analysen ovenfor er, at et partnerselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det medfører som nævnt, at overskuddet fra partnerselskabet skal beskattes hos selskabsdeltagerne. I den forbindelse er det vigtigt at se på begrebet ideelle andele. Som følge af at partnerselskaber er skattemæssigt transparente, skal indtægter og udgifter beskattes hos selskabsdeltagerne. Beskatningsreglerne herom følger de almindelige regler i Statsskatteloven, afskrivningsloven med videre, som det kendes fra de øvrige personselskaber. 34 De ideelle andele er selskabsretligt et udtryk for selskabsdeltagernes indbyrdes ejerforhold. Skatteretligt har ideelle andele betydning for fordelingen af de skattemæssige afskrivninger samt avancebeskatningsreglerne ved stiftelse, udtræden og opløsning af partnerselskabet. Bemærk dog at partnerselskabet stadig anses for at være et selvstændigt retssubjekt jævnfør de i afsnit 4.2 belyste selskabsretlige forhold. Det betyder altså, at aktiverne stadig ejes af partnerselskabet, men beskattes hos de enkelte kommanditister eller hos komplementaren. De ideelle andele har ikke nødvendigvis betydning for beskatningen af partnerselskabets resultat. Beskatningen af et overskud eller underskud kan ske ud fra en særskilt fordeling i selskabsaftalen jævnfør afsnit Selskabsaftalen kan dog beslutte, at fordelingen skal ske efter ideelle andele. I tilfæl- 32 SEL 1, stk. 1 nr Den juridiske vejledning , C.C Partnerselskaber (P/S 34 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 2015, side 1085 Side 25 af 45

27 de, hvor der ikke er taget særskilt stilling til resultatets fordeling, må det ligeledes være fordeling efter ejerandele og dermed ideelle andele. I forhold til fordelingen af resultatet og de ideelle andele har komplementaren en særlig rolle. Ved fordelingen af kommanditisternes ideelle andele ud fra ejerandele kan komplementaren også have en ideel andel. Denne er opgjort på baggrund af indskud i partnerselskabet. I afsnit om partnerselskabers skattemæssige transparens havde medejendomsretten en betydning i diskussionen. Medejendomsretten har ligeledes en betydning, når det kommer til de skattemæssige beføjelser. Selskabsdeltageren skal have medejendomsret for at kunne foretage skattemæssige afskrivninger. 35 Det betyder altså, at komplementaren ikke nødvendigvis skal eje aktier i partnerselskabet, for at være deltagende i partnerselskabet. Fra et skatteretligt synspunkt vil det ikke være at foretrække, at komplementaren har ideelle andele i partnerselskabet. Selskabsdeltagerne vil i stedet foretrække at give komplementaren en fast overskudsandel fra partnerselskabet svarende til udbytteniveauet for komplementarens ejer. Eksempelvis kan en komplementar med en enkelt ugift ejer modtage DKK i udbytte pr. år til en beskatning på 27 % Beskatning af selskabsdeltager Som følge af at partnerselskabet er skattemæssigt transparent, skal overskuddet beskattes hos de enkelte selskabsdeltagere. Resultatet i år 1 fordeles først til selskabsdeltagerne i år 2, da regnskabet skal opgøres. Dette betyder dog ikke, at selskabsdeltagerne først skal beskattes i år 2. Da partnerselskabet er skattemæssigt transparent, ses resultatet som værende indgået skattemæssigt til selskabsdeltagerene allerede i år 1, hvor det er resultatført i partnerselskabet. Altså skal selskabsdeltagerene beskattes af det endelige overskud i år 1 jævnfør SKM HR. 37 Det bevirker samtidig, at løbende udbetalinger samt acontooverførsler til selskabsdeltagerne i år 1 ikke har betydning for resultatbeskatningen i år 1. Kort sagt har udbetalingstidspunktet ikke betydning for beskatningstidspunktet. Dette kaldes retserhvervelsesprincippet. Retserhvervelsesprincippets hovedregel er, at indtægter skal medregnes på indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet sig ret til denne. Reglen er en fortolkning af Statsskatteloven 4, stk Højesteret har træffet afgørelse i en sag om retserhvervelsesprincippet for en rådgiver. Højesterets udtalelse i sagen og dermed begrundelsen for dommen var således: Pligten til at betale skat af et interessentskabs overskud påhviler interessenterne direkte, og interessenterne er derfor som udgangspunkt skattepligtige af deres andele i 35 Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, side Gældende skattesatser Børjesson m.fl., Partnerselskaber, 2012, side Den juridiske vejledning C.C Retserhvervelsesprincippet Side 26 af 45

28 interessentskabets overskud i det år, interessentskabet erhverver endelig ret til de indtægter, der er grundlag for overskuddet. Beskatningen hos interessenterne udskydes ikke, selv om overskuddet som led i en sædvanlig regnskabsprocedure først bliver opgjort, fordelt og udbetalt til interessenterne efter udgangen af indkomståret. 39 Derved er det fastlagt med retspraksis at selskabsdeltagerene skal beskattes af resultatet i erhvervelsesåret uanset, hvornår resultatet fordeles eller betales fra partnerselskabet til selskabsdeltagerne. Nu er tidspunktet for beskatningen afgjort, men hvordan forholder skatteretten sig til fordelingen af årets resultat? Der kan være forskel på, hvordan skatteretten og selskabsretten fordeler resultatet. SKAT har dog givet følgende bindende svar i SKM SR: Selskabsloven regulerer betingelser for og procedurer vedrørende udbetaling af ordinært og ekstraordinært udbytte. Skatteministeriet kan ikke tage stilling til, om en sådan skæv fordeling af overskuddet er i overensstemmelse med de selskabsretlige regler. Kun selskabsmyndighederne har kompetencen til at tage stilling hertil. Skatteministeriet må derfor henvise til selskabsmyndighederne herom. I et P/S som i et K/S fordeles overskud som deklaratorisk regel mellem partnerne efter størrelsen af deres indskud. Da reglen er deklaratorisk, kan den fraviges ved aftale, dvs. hvis der er aftalt en anden fordelingsnøgle mellem partnerne, må denne lægges til grund - også ved den skattemæssige fordeling. Såfremt der således mellem partnerne er aftalt en fordeling af overskuddet, som afviger fra fordeling efter ejerandel, vil denne anden fordeling skulle lægges til grund ved beskatning af de enkelte selskabsdeltagere, forudsat at de selskabsretlige regler er overholdt, jævnfør ovenfor. 40 Ud fra ovenstående afgørelse kan det konkluderes, at SKAT anerkender, at fordelingen af resultatet i partnerselskaber, kan ske efter partneraftalen, selvom denne afviger fra ejerandelene. Dermed følger fordelingen ikke de deklaratoriske regler i forhold til ejerandele, eller ideelle andele. Beskatningen af partnerselskabets overskud er dermed uafhængig af ejerbrøken. Modsætningsvis påvirker partneraftalen ikke selskabsdeltagernes ret til skattemæssige afskrivninger. Retten til de skattemæssige afskrivninger vil nemlig altid beregnes på baggrund af ejerbrøken jævnfør afsnit om ideelle andele. På baggrund af denne præcisering, er den juridiske vejledning opdateret med følgende ordlyd: Deltagerne i partnerselskabet beskattes i overensstemmelse med den for selskabet gældende fordelingsaftale vedrørende over-/underskud. Er der ingen særskilt regulering, fordeles resultatet forholdsmæssigt efter ejerandele. Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i overensstemmelse med hver enkelt deltagers skattemæssige stilling SKM HR 40 RR Overskudsdeling og á conto overskud i partnerselskaber 41 Den juridiske vejledning C.C Side 27 af 45

29 Tidligere har denne formulering henvist til resultatfordeling jævnfør ejerandele i partnerselskabet. 42 Med denne præcisering i vejledningen er det endnu tydeligere, at ejerbrøken og fordelingsbrøken kan afvige fra hinanden. En anden problemstilling i forbindelse med beskatning af partnerselskaber, er problemstillingen omkring rette indkomstmodtager. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager tager udgangspunkt i fordelingen af indtægten mellem forskellige skattesubjekter. Hovedreglen for skattepligtig indkomst er nævnt i Statsskattelovens 4 med ordlyden: Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter. 43 Men hvem skal reelt set beskattes af indtægten? Altså hvem er rette indkomstmodtager? Det kan som metafor beskrives som et æbletræ, hvor indkomsten er æblerne og træet er indkomstgrundlaget. Det vil med andre ord sige, at indtægten og dermed beskatningen skal ligge hos skattesubjektet med indkomstgrundlaget. Hos et partnerselskab vil forretningen drives fra partnerselskabets cvr-nummer. Dermed vil partnerselskabet være formodet at være indkomstgrundlaget, altså træet. Men som det tidligere er fastlagt i opgaven, er partnerselskabet skattemæssigt transparent, og dermed ikke et skattesubjekt. Derfor vil indkomstgrundlaget ligge hos den enkelte partner. I tilfælde med rådgivervirksomheder inden for det liberale erhverv, som specialet vedrører, kræver de beskyttede titler, at partneren er uddannet henholdsvis revisor eller advokat. Derfor vil en indkomst til partnerselskabet både kunne tolkes som en indkomst til selskabsdeltageren, men også en direkte løn til den enkelte rådgiver. Hermed opstår problemstillingen om rette indkomst modtager. Problemstillingen omkring rette indkomstmodtager er nærmere illustreret i nedenstående figur: 42 Børjesson m. fl, Partnerselskaber, 2012, side SSL 4, stk. 1 Side 28 af 45

30 Skal indkomst og dermed overskudsandel tilgå rådgiveren direkte som løn, hvilket er illustreret med den blå linje, eller skal indtægten tilfalde rådgiverens kapitalselskab, som er medejer af partnerselskabet jævnfør lilla linje. Problemstillingen opstår i tilfælde, hvor anpartshaver eller aktionær arbejder i partnerselskabet. Når der udbetales løn fra partnerselskabet, er det så direkte til den fysiske person, eller er det til den juridiske person? Skatterådet har i et bindende svar 44 lagt fast, at erhvervsindkomst i partnerselskabet med rette både kan beskattes som lønindkomst direkte til partneren, men også som overskudsandel til partnerens virksomhed eller selskab. I det bindende svar SKM SR har interessentskabet tidligere overført fast acontoresultat som lønindkomst til ejerne. På grund af en større udskiftning i partnerkredsen og dermed forskellige afskrivningsniveauer og resultater ønsker de at omdanne til partnerselskabet og samtidig droppe den løbende lønafregning direkte til partnerne. Derfor skal hele overskudsandelen fremover være til partnerens egen virksomhed eller selskab. Skatterådets bindende svar indebærer, at hele overskudsandelen kan overføres til interessenterne, uanset om det er en juridisk person eller en fysisk person. Dermed kan der både ske en delvis lønudbetaling og overskudsdeling eller en fuldstændig overskudsdeling til interessenterne. På den måde undgås risikoen for skatteretlig dobbelt beskatning. Når skatterådet giver dette bindende svar, er det samtidig et udtryk for, at de ikke ser en risiko for indkomstfiksering. I tilfælde, hvor partnerne ikke modtager lønudbetaling fra partnerselskabet, vil de i stedet få det fra eget selskab alternativt som virksomhedsoverskud. Dermed er der ingen omgåelse af loven, når overskudsandelen flyttes direkte til interessenterne inden lønudbetalingen. 44 SKM SR Side 29 af 45

31 5.0 Ændringer I dette kapitel vil muligheden for, at partnerne kan indtræde og udtræde af både interessentskaber og partnerselskaber blive gennemgået. Og derefter vil muligheden for at omdanne virksomhedsformen fra interessentskab til partnerselskab blive diskuteret. 5.1 Ind- og udtræden af interessentskabet Ved ind- og udtræden af et interessentskab sker der ændringer i kredsen af interessenter. Nedenfor gennemgås først muligheder og konsekvenser for indtræden og efterfølgende muligheder og konsekvenser ved udtræden af interessentskabet Indtræden i interessentskab Når der indtræder en ny interessent i et eksisterende interessentskab, kan det ske på flere måder. Enten udvides partnerkredsen fra eksempelvis to til tre, eller også udtræder en partner i forbindelse med en ny indtræder. Fælles for begge muligheder er, at indtræden af nye interessenter kun kan ske med samtykke fra samtlige andre interessenter. Det er altså ikke nok med stemmeflertal. Det kræver samtykke fra samtlige interessenter, fordi interessenterne vil afstå ideelle andele til en ny interessent ved udvidelse af partnerkredsen. Når der ikke sker udvidelse af partnerkredsen, men derimod en overdragelse mellem to partnere i forbindelse med ud- og indtræden, vil de tilbageværende gamle interessenter stadig skulle give deres samtykke. I interessentskaber hæfter alle interessenter personligt, solidarisk og principalt jævnfør afsnit Dermed skal de tilbageværende interessenter acceptere hinanden som samarbejdspartnere i forbindelse med indtræden af ny interessent. Afregning til de øvrige interessenter ved indtræden kan ske på én af følgende tre måder: 1. Indtræden med penge til interessentskabet, som dermed giver en andel af kapitalkontoen. 2. Indtræden uden penge til interessentskabet, men med modregning i fremtidig indtjening. Det vil sige, at den nye interessent betaler med sin fremtidige andel af overskuddet. 3. Indtræden, hvor der afregnes penge direkte til de øvrige interessenter eller eventuelt udtrædende interessent. Fælles for alle mulighederne er, at der er tale om en skattemæssig afståelse fra de tidligere interessenter og en skattemæssige erhvervelse til den nye interessent. Denne skattemæssige anskaffelsessum bruges til senere opgørelse af skattemæssige avancer ved afståelse. I forbindelse med ændringer i partnerkredsen er det også vigtigt at lave et tillæg til den eksisterende interessentskabskontrakt, eller alternativt en ny. Heri bør det afgøres hvilke rettigheder og forpligtelser, den nye interessent får i interessentskabet. Opstår forpligtelserne først fra indtrædelsesdatoen, eller skal interessenten også hæfte for tidligere forpligtelser? Side 30 af 45

32 5.1.2 Udtræden af interessentskab Når en interessent udtræder fra et interessentskab, kan det ske med tre begrundelser: 1. Interessenten er tvangsmæssigt blevet udelukket af de øvrige interessenter. 2. Interessenten er frivilligt udtrådt af interessentskabet. 3. Interessenten udtræder på grund af opløsning af interessentskabet. Når der sker en tvangsmæssig udelukkelse af interessentskabet, kan det opstå som følge af samarbejdsvanskeligheder mellem interessenterne. Som tidligere nævnt i afsnit 3.2.2, er et interessentskab meget afhængigt af interessenternes evne til at samarbejde. Derfor er samarbejdsvanskeligheder ofte årsag til tvangsmæssig udelukkelse. Når en interessent frivilligt udtræder af et interessentskab, kan det være som led i et generationsskifte eller et andet ønske om at stoppe aktivt i branchen. En frivillig udtræden kan selvfølgelig også være interessentens egen fornemmelse for manglende samarbejdsevne i interessentskabet. Den sidste mulighed er interessentens udtræden på grund af opløsning af interessentskabet. Begrundelsen for at opløse et selskab kan være mange. En likvidation kan begrundes på baggrund af manglende marked, manglende likviditet, manglende salgsmuligheder og så videre. Altså er det i dette tilfælde ikke muligt at sælge andele til tredje part eller skaffe midler til fortsat drift. For advokater og revisorer vil dette scenarie ofte være manglende generationsskiftemulighed og dermed fravær af muligheder for salg til tredje part. Uanset hvilken udtrædelsesårsag, der ligger til grund, vil der i alle tre tilfælde være tale om en skattemæssig afståelse. Der skal derfor opgøres en skattemæssig avance for de udtrædende interessenter eller alle interessenter i tilfælde, hvor alles ejerbrøk ændres. Sidstnævnte sker eksempelvis ved udvidelse af ejerkredsen. 5.2 Ind- og udtræden af partnerselskabet Ved ind- og udtræden af et partnerselskab sker der ændringer i kredsen af selskabsdeltagere. Nedenfor gennemgås komplementarens og kommanditisternes (aktionærernes) muligheder og konsekvenser for indtræden og efterfølgende muligheder og konsekvenser ved udtræden af partnerselskabet. Da der kan være skattemæssige konsekvenser ved disse ændringer, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt at regulere sådanne scenarier i vedtægterne Indtræden i partnerselskab Når en kommanditist skal indtræde i et partnerselskab, kan det ske på en af tre følgende måder 46 : 1. Ved en kapitalforhøjelse 2. Ved køb af partnerselskabets egne aktier 45 Jesper Veiby, Partnerselskabet, 2013, side Børjesson m. fl, Partnerselskaber, 2012, side 76 Side 31 af 45

33 3. Ved køb af aktier fra øvrige aktionærer I tilfælde af punkt 1 sker der ikke en afståelse og dermed ingen avancebeskatning hos de øvrige aktionerer eller kommanditister. Det samme er gældende for punkt 2. Køb fra øvrige aktionærer kan ske som direkte salg mellem indtrædende og udtrædende partnere. Dette kaldes en direkte udskiftning. Alternativt kan det ske ved, at den udtrædende partner sælger sin andel til partnerselskabet, hvorefter den indtrædende partner køber sin andel fra partnerselskabet. Dette kaldes en indirekte udskiftning. Når der er tale om en indirekte udskiftning, kan det også være flere partnere, der sælger en del af deres ejerbrøk til en ny indtrædende partner. Uanset om der er tale om en direkte eller indirekte udskiftning af partnerkredsen, skal der ske skattemæssige avanceopgørelser. For en indtrædende partner er anskaffelsessessummen afgørende for senere avanceopgørelse. Da der kun kan være én komplementar i et partnerselskab, vil der kun ved udtrædelse af komplementaren ske indtrædelse af en ny komplementar. Denne situation er derfor beskrevet i næste afsnit om udtræden af partnerselskab Udtræden af partnerselskab Det er i praksis sjældent, at en komplementar ønsker at udtræde af et partnerselskab. Selvom komplementaren ofte har vetoret over partnerselskabet jævnfør vedtægterne, skal en udskiftning af komplementaren dog godkendes af de øvrige selskabsdeltagere. En udskiftning af komplementaren vil nemlig kræve vedtægtsændringer, og vedtægtsændringer kræver flertal på mindst 2/3 af selskabsdeltagerne. 47 Det er derfor ikke muligt for komplementaren at sælge sin andel af virksomheden på samme måde, som det er for aktionærerne. Efter administrativ praksis har komplementaren dog ret til at udtræde af partnerselskabet og opsige samarbejdet med rimelig varsel. Denne praksis kendes fra kommanditselskaber og interessentskaber. Dette gælder altså på trods af ovenstående regler. Hvis komplementaren ønsker at opsige samarbejdet, vil det ikke være muligt at drive virksomheden videre som partnerselskab, medmindre aktionærerne finder en ny komplementar inden for en vis frist (fire uger). 48 Hvis der ikke findes en ny komplementar, kan partnerselskabet omdannes til et aktieselskab. Kommanditisternes ret til omsætning af aktier i partnerselskabet er derimod ikke begrænset, med mindre der er foreskrevet andet i vedtægterne. Som hovedregel er alle fuldt indbetalte selskabsandele frit omsættelige jævnfør SL 48, stk. 1. Det vil sige, at en kommanditist til hver en tid har ret til at sælge sine aktier, med mindre der fremgår begrænsninger ifølge vedtægterne efter SL 48, stk SL 106, stk Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), Erhvervsstyrelsen Side 32 af 45

34 I praksis vil der grundet rådgiverbranchen dog ofte være indført omsættelighedsbegrænsninger i vedtægterne. For det første fordi der er krav til partnernes professionelle titel i virksomheder med liberale erhverv. For det andet fordi det er fælles drift af virksomhed, hvor samarbejdsviljen spiller ind. Det vil derfor ofte betyde, at salg af andele kræver de øvrige selskabsdeltageres godkendelse. Problemstillingen herved kan være, at en aktionær bliver bundet med sin kapital, hvis vedtægterne ikke giver andre muligheder for udtræden. Vedtægterne bør derfor regulere, hvordan en partner kan udtræde som aktionær. Det kunne eksempelvis være ved at forpligte de resterende partnere til at købe den udtrædende partners andel. 5.3 Delkonklusion for ind- og udtræden Ovenstående har vist, at uanset om virksomheden drives som interessentskab eller partnerselskab, vil der være beskatning af skattemæssig afståelse, når der sker ændringer i ejerbrøken. Det påvirker som udgangspunkt alle partnere, med mindre der er tale om et direkte salg mellem indtrædende og udtrædende partner. Analysen har desuden vist, at partnernes samarbejdsevne har stor betydning. Det er derfor vigtigt, at henholdsvis vedtægter og interessentskabskontrakt regulerer mulighederne for indtræden af nye partnere eller eksisterende partneres ønske om at udtræde fra virksomhedsfællesskabet. Det kan derudover konkluderes, at interessentskabet er mere påvirkeligt over for ændringer. Ændringer kræver som udgangspunkt et tillæg til den eksisterende kontrakt eller alternativt en opdateret interessentskabskontrakt. Partnerselskaber er mindre påvirkelige på grund af vedtægterne, som det kendes fra kapitalselskaber. 5.4 Omdannelse fra interessentskab til partnerselskab I forbindelse med valg af virksomhedsform har omdannelsesmuligheden også betydning. Selvom t indledningsvist i specialet blev tydeliggjort, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige virksomhedsform fra starten, således der ikke senere kommer store administrative og økonomiske omkostninger ved ændringen, kan muligheden stadigvæk have en påvirkning for valg af virksomhed. Der findes flere virksomhedsformer og derfor flere omdannelsesmuligheder. I dette speciale er fokus dog på omdannelsesmulighederne fra interessentskab til partnerselskab, og det er et realistisk eksempel. Eksemplet bygger på to nyuddannede rådgivere, der ønsker at starte et interessentskab sammen uden ønske om kapitalbinding og større selskabsretlige forpligtelser. Senere kan deres fælles rådgivervirksomhed være vokset, og der er kommet flere partnere til. I den forbindelse vil det ofte give et ønske om begrænset hæftelse under samme skatteretlige forhold. Der vil til hver en tid kunne ske omdannelse mellem et interessentskab og et partnerselskab, så længe der hverken sker civilretlig eller skatteretlig succession. Det betyder samtidig, at en sådan omdannelse kræver kreditorsamtykke og omdannelsen medfører ophørsbeskatning. Interessentskaber og Side 33 af 45

35 partnerselskaber er begge skattemæssigt transparente, og derfor afhænger beskatningen ved omdannelse af civilretten, og dermed om der skatteretligt sker ejerskifte helt eller delvist. 49 Denne omdannelsesmulighed er dog ikke så interessant på grund af risikoen for stor ophørsbeskatning. For at undgå en ophørsbeskatning, kan det i nogle tilfælde være muligt at omdanne et interessentskab til et partnerselskab med en skatteretlig succession. Dermed overdrages alle ejerandelene i interessentskabet til partnerselskabet. Denne succession kan ske, fordi både interessentskabet og partnerselskabet er skattemæssigt transparent. Det kræver dog, at alle interessenterne er fysiske personer, og at der i omdannelsen ikke sker forskydning af ejerbrøken. 50 Som tidligere nævnt kan skatterådets afgørelse SKM SR, give godkendelse til omdannelse fra interessentskab til partnerselskab ved apportindskud, uden der sker skattemæssig afståelsesbeskatning. Dette er betinget af, at der ikke sker ændringer i ejerandele. Den eneste skattemæssige konsekvens for interessenterne er, at de ved omdannelsen bliver underlagt skattemæssig fradragsbegrænsning. Dermed kan aktionærerne maksimalt fradrage underskud tilsvarende deres hæftelse over for partnerselskabet. 51 Ud over den nævnte omdannelsesmulighed er det eksempelvis muligt at omdanne fra både interessentskab og partnerselskab til et kapitalselskab. Da specialet ikke berører kapitalselskaberne som virksomhedsform, er der ikke yderligere analyse heraf. 49 Børjesson m.fl., Partnerselskaber, 2012, side Virksomhedsomdannelsesloven Børjesson m.fl., Partnerselskaber, 2012, side 140 Side 34 af 45

36 6.0 Vurdering og Diskussion Specialets omdrejningspunkt er virksomhedsformerne interessentskab og partnerselskab. Begge virksomhedsformer har nogle generelle fordele i forhold til de gængse kapitalselskaber. På trods af at en del af fordelene ved at benytte disse virksomhedsformer er lig hinanden, bør de nævnes som en del af vurderingen af begge virksomhedsformer. Generelt for begge virksomhedsformer er det gældende, at parterne kan planlægge deres egen økonomi. Det vil altså sige, at der automatisk sker en form for holdingstruktur, hvor interessentskabet eller partnerselskabet er det såkaldte driftsselskab, og interessenten eller kommanditisten fungerer som holdingselskabet. Partneren kan på den måde selv planlægge sin økonomi fra sin egen virksomhed eller selskab. Det bevirker eksempelvis, at det er muligt for partneren at benytte virksomhedsskatteordningen, hvor indkomsten automatisk sambeskattes med personens øvrige indtægter. Herunder er der mulighed for underskudsmodregning. Her er der en lille forskel mellem interessentskaber og partnerselskaber i forhold til fradragsretten jævnfør afsnit og om fordele og ulemper ved virksomhedsformerne. Derudover er det muligt at opspare overskud i virksomhedsskatteordningen, således den personlige indkomst ikke overstiger partnerens private likviditetsbehov. På samme måde giver et holdingselskab den enkelte partner mulighed for at påvirke egen løn, pension og udbytte. Det giver en større frihed og i høj grad færre punkter, hvor partnerne kan blive uenige om omkostninger. En anden fælles fordel er partnernes aftalefrihed mellem ejerbrøken og fordelingsbrøken. Friheden medfører specifik resultatfordeling, som kan afhænge af mange andre parametre end ejerandele og såkaldte kapitalklasser, som det kendes fra kapitalselskaber. Kort sagt er den enkelte rådgiver herre i eget hus selvom virksomheden drives under fælles cvr-nummer. Det var eksempler på fælles fordele ved at drive fælles virksomhed i interessentskab- eller partnerselskabregi. Nedenfor fremhæves fordele og ulemper særskilt for de to virksomhedsformer. 6.1 Fordele og ulemper ved interessentskaber Nedenfor listes fordele og ulemper i punktform, hvorefter de enkelte punkter forklares nærmere. Fordele og ulemper er opgjort efter rådgivernes synspunkt. Der er således ikke taget højde for fordele eller ulemper over for udefrakommende såsom kreditorer Fordele ved interessentskaber - Interessenterne har aftalefrihed - Kan stiftes uden overholdelse af formalia og indberetningspligter - Ingen kapitalkrav - Ingen fradragsbegrænsning - Ingen offentliggørelse af regnskab, hvis mindst én interessent er en fysisk person Side 35 af 45

37 - Ingen revisionspligt, hvis mindst én interessent er en fysisk person I et interessentskab er der aftalefrihed mellem partnerne. Det indebærer, at der ikke er selskabsretlig lovgivning, som bestemmer, hvad en interessentskabskontrakt skal indeholde. Derfor er der ingen krav til overholdelse af formalia, og dermed er der ikke krav til udarbejdelse af en interessentskabskontrakt. Hvis der udarbejdes en kontrakt, er der ikke krav om indberetning af denne til Erhvervsstyrelsen, som vi kender det fra kapitalselskabernes vedtægter. En anden fordel for interessentskaber er, at der ikke er noget kapitalkrav ved stiftelsen. Set i forhold til at der hverken er formelle selskabsretlige krav eller kapitalkrav, kan interessentskaber stiftes uden omkostninger. Ved underskud er der ikke en fradragsbegrænsning til interessentens indskud. Det skyldes, at interessenterne hæfter personligt og solidarisk. På grund af den fuldstændige hæftelse er der altså modsætningsvis ikke begrænsning i fradrag ved tab. Dermed får interessenten maksimal fradrag for underskud, som kan modregnes i den øvrige indkomst, jævnfør forklaring om automatisk sambeskatning i afsnit 6.0. De sidste fordele ved interessentskaber er kun gældende, hvis mindst en af interessenterne er en fysisk person. I disse tilfælde skal årsrapporten ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen, ligesom der ikke er krav om revisionspligt. Omvendt er der krav om indsendelse af årsrapporten, og grænsen for revisionspligt efter ÅRL 10a, stk. 1 er gældende, hvis samtlige interessenter er kapitalselskaber Ulemper ved interessentskaber - Alle interessenter hæfter personligt over for interessentskabets forpligtelser. - Ikke samme sikkerhed for retsstilling, som der opnås ved lovregulerede selskabsformer - Ændring af I/S kontrakt ved ændring af interessentkredsen En af de store ulemper ved interessentskaber er, at interessenterne hæfter solidarisk over for interessentskabet og hinanden. Det er hos interessentskaber ikke muligt at differentiere hæftelsen mellem de enkelte selskabsdeltagere, som det kendes fra partnerselskaber eller kommanditselskaber. Det kræver derfor stor tillid mellem partnerne, når virksomheden drives som interessentskab. I interessentskaber er der ingen selskabsretlige formalia og dermed ikke samme sikkerhed for retsstilling. Således kan det frie aftalegrundlag også være en ulempe. En sidste ulempe er behovet for kontraktmæssige ændringer ved ind- og udtrædelse af interessenter. Kontrakten skal underskrives af interessenterne og kan derfor ikke blot være gældende som vedtægter uanset hvilke fysiske eller juridiske personer, der har ejerandele heri. Side 36 af 45

38 6.2 Fordele og ulemper ved partnerselskaber Nedenfor gennemgås ligeledes fordele og ulemper for partnerselskaber set fra selskabsdeltagernes synspunkt. Både fordele og ulemper præsenteres i punktform med en efterfølgende uddybning, diskussion og vurdering Fordele ved partnerselskaber - Ingen personlig hæftelse - Der etableres en selskabsretligt reguleret struktur, og ledelsen får således klarere rammer at arbejde i. - Faste vedtægter uanset ændringer i ejerkredsen Ud over de førstnævnte fælles fordele for partnerselskaber og interessentskaber har partnerselskaber den fordel, at der ikke er personlig hæftelse. Det vil sige, at kun komplementaren hæfter personligt, og dennes hæftelse kan begrænses til anpartskapitalen i et anpartsselskab. Det medfører, at partnerne ikke skal have den samme tillid til hinanden. En anden særskilt fordel er den selskabsretlige regulering, som er lig reguleringen af kapitalselskaber. Det selskabsretlige krav til struktur gør, at aftaler og vedtægter er i faste rammer, og at der derfor ikke kan være tvivl om aftalegrundlaget. Dermed sikres partnernes retsstilling over for hinanden og eksterne parter. Den sidste fordel er vedtægternes gældende ret uanset ændringer i ejerkredsen. Det medfører, at det administrativt og økonomisk er lettere at foretage ændringer i ejerkredsen hos et partnerselskab Ulemper ved partnerselskaber - Fradragsbegrænsning - Stiftelsesomkostninger - Kapitalkrav - Offentliggørelse af årsregnskab - Revisionspligt Partnerselskabsaktionærerne vil personligt have fradrag for deres forholdsmæssige andel af selskabets underskud tilsvarende interessenterne i interessentskaber. I visse tilfælde kan der dog være tale om fradragsbegrænsning svarende til K/S'er. Det betyder, at fradraget for underskuddet er begrænset til den enkelte aktionærs indskud i partnerselskabet og dermed hæftelse. Derudover er der omkostninger ved stiftelse af et partnerselskab. Dette gælder både indskudskapital i form af kapitalkravet, men også udarbejdelse af lovpligtige dokumenter såsom vedtægter og omfattende registreringer til Erhvervsstyrelsen. Side 37 af 45

39 De sidste ulemper vedrører offentliggørelse af årsregnskabet samt revisionspligten heri. Der er flere virksomhedsejere, der ikke ønsker offentliggjorte regnskaber. Revisionspligten kan være en stor omkostning, men er selvfølgelig også et kvalitetsstempel. 6.3 Diskussion af fordele og ulemper Ovenstående gennemgang af fordele og ulemper viser, at den enes fordel kan være den andens ulempe. Der er dog også tilfælde, hvor noget både kan argumenteres for at være en fordel og en ulempe for samme virksomhedstype. Eksempelvis kan de selskabsretlige krav i partnerselskabet både være en fordel og en ulempe. Det har omkostninger ved udarbejdelsen, men sikrer samtidig partnerne mod hinanden og omverdenen. Omvendt har både revisorer og advokater stort kendskab til sådanne vedtægter og kontrakter, der vil gøre det muligt for dem at lave en tilsvarende interessentskabskontrakt ved brugen af interessentskab. Indbetaling af kapitalkravet ved stiftelse er i dag kun en fjerdedel af kapitalkravet. Det vil sige for partnerselskaber jævnfør afsnit Hvis aktionærerne hver især er kapitalselskaber, har de i forvejen brug for kapitalindskud til egne selskaber. Herfra videreføres denne kapital til stiftelse af partnerselskabet. Kapitalkravet burde ikke være afgørende for rådgivervirksomheder, der i forvejen har behov for likviditet idet arbejdet oftest først faktureres efter udarbejdelse. Den store forskel mellem de to virksomhedsformer må siges at være hæftelsen. Ved løbende generationsskifte og dermed udskiftning i partnerkredsen vil det være en fordel at have begrænset hæftelse over for hinanden. Som et eksempel vil to studiekammerater med et længere venskab kunne starte et interessentskab og uden at tøve hæfte solidarisk for hinanden. Men i et eksisterende interessentskab kan det være en udfordring at få en ny partner ind, som måske ikke alle eksisterende partnere kender og dermed kan være tvivlende over for at skulle hæfte solidarisk for. Dermed må det vurderes, at der ikke i alle situationer er behov for begrænset hæftelse. Men ved udvidelse eller udskiftning i partnerkredsen vil mange foretrække en begrænset hæftelse og dermed sikkerhed over for hinanden. Henholdsvis fordelen og ulempen med fradragsbegrænsningen er som udgangspunkt mest henvendt til risikofyldte brancher. Der vil som forventeligt maksimalt være underskud i stiftelsesåret. Aktionærernes fradragsret af partnerselskabets underskud er begrænset til aktionærernes eget indskud og dermed hæftelse. Eksempel: Hvis en aktionær har indskudt , men andelen af underskuddet udgør , vil fradragsretten kun være indtil indskuddet hæves. Derimod vil fradragsretten være i interessentskabsregi, da det modsvarer den ubegrænsede hæftelse. Ud fra ovenstående må det vurderes, at den begrænsede hæftelse ikke vil have påvirkning på rådgivernes valg af virksomhedsform. Fraværet af fradragsbegrænsning vurderes ikke at være vigtigere end ubegrænset hæftelse mellem partnerne. Offentliggørelse af årsregnskabet og den samtidige revisionspligt kan i visse tilfælde spille ind i valget af virksomhedsform. Offentliggørelse kan som udgangspunkt kun undgås i interessentskaber, hvor Side 38 af 45

40 mindst en af interessenterne er en fysisk person. Der gælder dog visse undtagelseserklæringer efter ÅRL 5, hvor interessentskaber med ene juridiske personer som interessenters, kan undlade at offentliggøre årsregnskabet. Det vil dog blive offentliggjort på anden vis gennem en interessents regnskab, moderselskab eller koncernregnskab. Derfor ikke yderligere om denne mulighed. Derimod giver partnerselskaber ikke mulighed for at undlade offentliggørelse. Ulempen for mange virksomhedsejere er, at de ikke ønsker at offentliggøre resultatet eller anden økonomisk stilling. Derimod kan offentliggørelsen også have en positiv effekt over for kreditorer og andre eksterne parter. Dette punkt er derfor en subjektiv holdning for de enkelte rådgivere. Det er svært at give en endegyldig vurdering heraf. Revisionspligten spiller på samme måde ind over for regnskaber, der skal offentliggøres. For revisorer vil der ikke være behov for en revisors gennemgang til at kontrollere korrekt overskudsfordeling. Da alle virksomhedsdeltagere er revisorer, må det formodes, at alle har kontrolleret og givet samtykke hertil. Uden offentlighedens kvalitetsstempel i form af en revisorpåtegning, vil ingen dog kunne stå inde for resultatets korrekthed. Omvendt har advokater i de fleste tilfælde brug for økonomisk assistance ikke mindst til opgørelse af resultatfordelingen. Der vil for advokatvirksomheder derfor ikke være den store fordel i at undgå revisionspligten. For begge typer rådgivervirksomheder kan det dog betyde, at banken kræver en revisionspåtegning af årsrapporten for at tilbyde kreditrammen. Den sidste diskussion af fordele og ulemper er den administrative byrde ved udskiftning i partnerkredsen. Interessentskabet kræver en opdateret kontrakt eller alternativt et tillæg hertil. Partnerselskabets vedtægter er derimod gældende uanset om der sker ændringer i partnerkredsen. Det kan diskuteres, om sådanne ændringer sker ofte nok i forhold til, at det kunne være en reel ulempe. Omvendt har vedtægterne en anderledes gyldighed, således at indholdet ikke nødvendigvis er oppe til diskussion. Når interessentskabet kræver en kontraktsændring, hvis der vel at mærke er udarbejdet en interessentskabskontrakt, giver indholdet automatisk anledning til drøftelser ved udskiftning i partnerkredsen. Omvendt kan der for rådgivervirksomheder igen henvises til, at både revisorer og advokater har stort kendskab til kontraktsudarbejdelse og derfor ikke nødvendigvis vil se ændringer som en ulempe. 6.4 Vurdering af forskelle på virksomhedsformerne Nedenfor er forskellene på virksomhedsformerne vist i en tabel. Under denne tabel er der en vurdering af forskellene. Side 39 af 45

41 Registrering Interessentskab Kun hos SKAT. Dog hos Erhvervsstyrelsen, hvis interessenterne udelukkende består af kapitalselskaber. Partnerselskab Registrering hos Erhvervsstyrelsen. Lovregulering Ikke lovreguleret. Dog bestemmelser i Lov om visse erhvervsmæssige virksomheder. Lovreguleret i Selskabsloven - med fornødne tilpasninger. Minimumskapital Ingen kapitalkrav. Krav om selskabskapital på minimum kr Dog skal indbetalingen kun udgøre minimum en fjerdedel. Virksomhedsdeltagere Fysiske eller juridiske personer. Minimum to. To typer selskabsdeltagere: en komplementar og én eller flere kommanditister. Alle fysiske eller juridiske personer. Hæftelse Alle ubegrænset. Komplementar ubegrænset. Kommanditister begrænset. Beskatning af virksomhedsdeltagere Omdannelsesmuligheder Årsregnskab og offentliggørelse Kilde: egen tilblivelse Hos interessenterne. Ingen fradragsbegrænsning. Skattemæssig succession ved fysiske personer. Kræver tillæg eller ændring i I/S kontrakt. Ej offentliggørelse eller revisionspligt ved mindst én fysisk person som interessent. Hos selskabsdeltagerne. Begrænsning i fradragsretten til hæftelsen. Skattemæssig succession ved fysiske personer. Ingen vedtægtsændringer. Offentliggørelse af årsregnskab og revisionspligt. Hos interessentskaber sker registrering kun hos SKAT, hvis mindst én af interessenterne er en fysisk person. Registreringen af partnerselskaber er derimod hos Erhvervsstyrelsen, ligesom det gælder for kapitalselskaber. Denne forskel har også betydning for offentliggørelse af årsregnskabet. Derfor er der krav til offentliggørelse af partnerselskaber, mens interessentskaber kan slippe. Med offentliggørelse følger revisionspligten, som derfor også er gældende for partnerselskaber. Partnerselskaber er lovregulerede i Selskabsloven. Det giver den meget skemalagte lovgivning, som mindsker tvivlsspørgsmål om den retslige stilling både internt mellem selskabsdeltagerene og til eksterne parter. Interessentskaber er derimod stort set ikke lovregulerede. Det kan give store tvivlsspørgsmål og risiko for manglende reguleringer i kontrakter og aftaler. Det må siges at udgøre en stor usikkerhed for interessenterne, med mindre der er foretaget et stort kontraktarbejde. Side 40 af 45

42 Interessenterne i et interessentskab skal udgøre mindst to eller flere fysiske eller juridiske personer. I partnerselskabet er der både en komplementar og to eller flere kommanditister. Disse kan også både være fysiske og juridiske personer. I partnerselskabet hæfter kommanditisten ubegrænset og solidarisk for de øvrige kommanditister. De enkelte kommanditister, eller aktionærer, hæfter derimod kun med deres eget indskud. Det medfører samtidig begrænsningen i fradragsretten ved underskud til kommanditistens egen hæftelse. Modsætningsvis hæfter alle interessenter i interessentskabet ubegrænset og solidarisk. Den ubegrænsede hæftelse medfører, at der heller ikke er fradragsbegrænsning. For interessentskabet gælder der ikke et kapitalkrav. Samtidig med de manglende selskabsretlige krav betyder det, at en stiftelse kan være omkostningsfri. Partnerselskaber har derimod et kapitalkrav på , hvoraf mindst skal indbetales ved opstart. Ud fra ovenstående skemalagte forskelle kan det konkluderes, at interessentskaber generelt har færre rammer at drive virksomhed ud fra. Der er ikke meget lovregulering, ingen kapitalkrav, ingen krav til kontrakter, ingen krav til offentliggørelse af årsregnskab, men derimod fuld solidarisk hæftelse. Modsætningsvis har partnerselskabet selskabsretlige rammer ud fra Selskabsloven, kapitalkrav, lovpligtige vedtægter, krav til offentliggørelse af årsregnskab, men dertil begrænset hæftelse for kommanditisterne. Som udgangspunkt lyder interessentskabet fristende, fordi det stiller færre krav til kapital, dokumenter og ikke mindst offentliggørelse af årsregnskabet. Men omvendt kan det skabe problemstillinger i forhold til den retslige stilling og interessenternes interne hæftelse. Partnerselskaber er derimod lovregulerede og giver en klarhed over den retslige stilling. Ikke mindst partnernes hæftelse over for hinanden. Derfor vil partnerselskabet i mange tilfælde være at foretrække, når der er tale om flere partnere. Side 41 af 45

43 7.0 Konklusion Historisk set er der i høj grad benyttet kapitalselskaber, når virksomheder skulle stiftes. Men når der er tale om fælles driftsvirksomhed, er både interessentskab og partnerskab et godt alternativ. Interessentskabet er en af de ældste virksomhedsformer vi har i Danmark, men der er stadig ikke den store lovregulering herom. Partnerselskabet er også gammelt dog under det tidligere navn kommanditaktieselskaber men har først vundet indpas efter Erhvervsstyrelsens relancering i Relanceringen var et forsøg på at få iværksættere til at vælge denne virksomhedsform, således at iværksætterne kunne hæfte for hele indskuddet, mens investorerne kun hæftede for egen investering. Realiteten er blevet en anden, og efter at der er givet tilladelse til at benytte virksomhedsformen hos rådgivervirksomhederne, er partnerselskabet blevet en stor andel af disse virksomheder jævnfør undersøgelsen i indledningen. Når det skal vurderes, hvilke forhold rådgiverne bør overveje inden valg af virksomhedsform, kan de både se på skatteretlige og selskabsretlige forhold. Det er i specialet påvist, at partnerne skatteretligt har samme position, uanset om de benytter partnerselskabet eller interessentskabet. Der er dog en enkelt skatteretlig forskel i forhold til begrænsning af fradragsretten ved underskud. Rådgivere i liberale erhverv har typisk ikke underskud, så denne forskel vil formentlig ikke have den store betydning for rådgiverne. Selskabsretligt er der derimod flere forskelle. Der findes ikke meget lovtekst til interessentskaber, hvorfor der heller ikke findes krav til stiftelsesdokumenter, kapital eller kontrakter. Modsætningsvis er der for partnerselskaber krav til alle dele, som det kendes fra kapitalselskaber. Rådgiverne bør derfor overveje, om de ønsker den frie virksomhedsform uden sikkerhed for retsstilling, hvis der ikke er udarbejdet en detaljeret kontakt, eller om de ønsker faste rammer hos partnerselskabet dog på bekostning af kapitalkravet og offentliggørelse af årsregnskabet. For begge virksomhedsformer gælder det, at fordelingsbrøken og ejerbrøken ikke behøves at være lig hinanden. Det er dog vigtigt at regulere denne aftale i interessentskabskontrakten eller i partnerselskabets vedtægter. Ved ud- og indtræden af partnerkredsen gælder der de samme skattemæssige avanceopgørelser. Partnerselskabets vedtægter består på trods af ændringer i ejerkredsen, mens det hos interessentskabet kræver et tillæg til kontrakten eller en opdateret udgave. Sidstnævnte er under forudsætning af, at der foreligger en interessentskabskontrakt, da dette ikke er et lovkrav. I interessentskabet er der kun én slags interessenter. De er alle lige og har ubegrænset, solidarisk hæftelse over for interessentskabet. I partnerselskabet er det kun den ene komplementar, der er underlagt ubegrænset hæftelse. Komplementaren har derfor også vetoret ved afgørende beslutninger. De øvrige kommanditister er underlagt begrænset hæftelse. Det ses derfor ofte, at kommanditisternes ejere ejer komplementarselskabet i fællesskab. Det kan dermed konkluderes at rådgiverne bør overveje forskellene i de selskabsretlige reguleringer. - Ønsker de begrænset eller ubegrænset hæftelse? - Ønsker de selskabsretlige former eller aftalefrihed? - Ønsker de kapitalkrav eller ej? Side 42 af 45

44 - Ønsker de offentliggørelse af årsregnskab eller ej? Afsnittet om fordele og ulemper viste at den enes fordel kan være den andens ulempe, men fordelene og ulemperne kan i nogle tilfælde også modsvare hinanden. Eksempelvis kan det være fint for advokater og revisorer, at der ikke er lovmæssige reguleringer, der bestemmer ejeraftaler med videre. På den anden side giver det ikke anledning til diskussion ved nye partnere, når vedtægterne består. Ønsket om at undlade kapitalkrav kan også være tiltalende, men opstart af virksomhed kræver som oftest en form for startkapital. Derimod giver ubegrænset hæftelse stor krav til tilliden blandt partnere. Og det kan derfor bremse virksomheden i udvikling, hvis der ikke er ønske om a optage nye partnere. Det kan konkluderes, at virksomhedsformerne er hensigtsmæssige på hver sin måde. Det vil derfor ikke være muligt at anbefale den ene fremfor den anden. Men som udgangspunkt er interessentskabet en fin løsning for få partnere med et godt kendskab til hinanden, hvor der ikke er store udvidelsesdrømme eller sandsynlighed for udskiftninger i partnerkredsen. Er der derimod tale om mere end en håndfuld partnere, vil anbefalingen være et partnerselskab. Den begrænset hæftelse har stor betydning for mange og vil give en væsentlig større tryghed. Hvis der er mange partnere, er kapitalkravet heller ikke så stort for den enkelte. I større virksomheder kan der også være anledning til flere udskiftninger i partnerkredsen, og det er partnerselskabet bedre rustet til. Endeligt giver specialet en anbefaling til begge virksomhedsformer. De er begge gode alternativer til kapitalselskaber, da de giver de enkelte partnere mere økonomisk frihed. Specielt i rådgiverbranchen, hvor der ofte er yngre og ældre generationer sammen med forskellige økonomiske interesser. Side 43 af 45

45 8.0 Kildeliste 8.1 Bøger Jan Børjesson m.fl., Partnerselskaber, 2012 Jesper Veiby, Partnerselskabet, 2013 Carsten Fode og Noe Munk, Valg af selskabsform, 2016 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014 Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2016/17, 2016 Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011 Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 3, Interessentskaber, 2011 Claus Molbech Bendtsen, Interessentskabsretlige problemer, 2003 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 2015 Paul Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, 2013 Jens Ewald, Juridisk teori, Metode og videnskab, Publikationer Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), Erhvervsstyrelsen df RR Martin Chr. Kruhl: Overskudsdeling og aconto overskud i partnerselskaber RR.SM Aage Michelsen: Kommentarer til udvalgte afgørelser (Partnerselskaber og skatteretlig transparens) RevisorGruppen Danmark Partnerselskaber Omdannelse af I/S til P/S afgrænsning af ejernes risici Martinsen Partnerselskaber det bedste fra to verdener Side 44 af 45

46 8.3 Love Selskabsloven (Lovbekendtgørelse nr om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)) Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (Lovbekendtgørelse nr om visse erhvervsdrivende virksomheder) Selskabsskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 1164) Statsskatteloven (Lov nr. 149 om indkomstskat til staten) CVR-loven (Lovbekendtgørelse nr. 653) Årsregnskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1580) Den juridiske vejledning C.C Partnerselskaber (P/S) Den juridiske vejledning G.A De enkelte virksomhedsformers hæftelsesforhold Den juridiske vejledning C.C Retserhvervelsesprincippet 8.4 Afgørelser Erhvervsankenævnet - Kendelse af 3. december SKM SR Beskatning af partnere i P/S-advokatfirma SKM HR Periodisering interessent overskudsandel TfS Selskaber, Bindende forhåndsbesked Kommanditaktieselskab Subjektiv skattepligt TfS H Periodisering af overskud i interessentskab TfS LSR Overskud efter arbejdstid SKM SR Rette indkomstmodtager TfS Omdannelse fra I/S til P/S Side 45 af 45