Valg af virksomhedsform for rådgivervirksomheder

Transkript

1 Speciale: Cand.merc.aud. Valg af virksomhedsform for rådgivervirksomheder Forfatter: Annemette Dam Jensen Studienummer: December 2016 Vejleder: Aage Michelsen Aarhus Universitet

2 Indhold 1.0 Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Kildekritik Disposition Forkortelser Interessentskabet Historisk baggrund Selskabsretlige forhold Selvstændigt retssubjekt Stiftelse og aftaler Kapitalkrav Hæftelse Skatteretlige forhold Fordelingsbrøk vs. ejerbrøk Resultat tilpasset den enkelte interessent Periodisering af overskud i interessentskabet Partnerselskabet Historisk baggrund Selskabsretlige forhold Stiftelse, vedtægter, kapitalkrav og generalforsamling Kapitalkrav Komplementar Kommanditist Hæftelse Skatteretlige forhold Selvstændigt skattesubjekt Ideelle andele Beskatning af selskabsdeltager Ændringer Side 1 af 45

3 5.1 Ind- og udtræden af interessentskabet Indtræden i interessentskab Udtræden af interessentskab Ind- og udtræden af partnerselskabet Indtræden i partnerselskab Udtræden af partnerselskab Delkonklusion for ind- og udtræden Omdannelse fra interessentskab til partnerselskab Vurdering og Diskussion Fordele og ulemper ved interessentskaber Fordele ved interessentskaber Ulemper ved interessentskaber Fordele og ulemper ved partnerselskaber Fordele ved partnerselskaber Ulemper ved partnerselskaber Diskussion af fordele og ulemper Vurdering af forskelle på virksomhedsformerne Konklusion Kildeliste Bøger Publikationer Love Afgørelser Side 2 af 45

4 1.0 Summary The purpose of this master thesis is to prove the difference between the company-forms partnerships and limited partner companies - including the advantages and disadvantages of the different company-form and which should be considered when choosing a company-form. Eventually, it will be assessed which company form is the most beneficial for advisors. Both partnerships and limited partner companies are old company-forms. However, limited partner companies are barely used previously. In 1996, The Danish Business Authority made a reform of the company-form, limited partner companies in an attempt to make this company-form more attractive. However, accountants and lawyers were not allowed to run their companies as limited partner companies until January 1th 2000 and January 1th 2008, when the law was changed. When a company chooses a partnership as the company-form, all the business participants are stakeholders this being both legal entities and persons. When a company chooses a limited partner companies as a company-form, there are a general partner and two or more limited partners. These are either legal entities or persons. Historically, capital companies have been the most commonly used company-form. However, partnerships and limited partner companies are both tax-transparent, which means that the business participants have the tax liability. This allows the individual adviser to decide the breakdown of salaries, pensions and dividends, etc. This master thesis has demonstrated that there is a big difference between the legislation of the two company-forms. Partnerships are barely regulated by the law, which provides the companies with a great freedom, but also uncertainty in relation to the legal position. Limited partner Companies, on the other hand, are company legally regulated as capital companies - with the necessary adaptations. Another great difference between the two company-forms is the assume liability. In a limited partner company the liability to the limited partner company is limited. However, there is a general partner who has unlimited liability to the limited partner company. Conversely, the stakeholders in the partnership all have unlimited liability. This means that all interests are severally liable for the partnership's debts. In this thesis it is concluded, that the different assume liability is the most important difference between the two company-forms. An unlimited joint and several liability requires great trust between the partners. Therefore, this company-form will often be an advantage in cases where there are few partners with good knowledge of each other. The limited liability of the limited partner company makes sense when there are many partners without necessarily great knowledge and confidence in each other. In addition, this master thesis has demonstrated that there is no difference in taxation at entry and exit of companies. In both cases, there are tax profit and loss account. Also, it is possible to transform both types of business later on, but it will always be an advantage to choose the proper companyform from the start. Side 3 af 45

5 When choosing limited partner company as a company-form, it leads to the requirements for publication of financial statements, while it is not possible when choosing partnerships as a companyform. Auditing requirements are also included. The conclusion of this master thesis is that both company-forms are good alternatives to capital companies, because of the fact that the companies are tax transparent, which means that a form of Holding structure are automatically establish to the partners. When assessing the company-form, the advisors should therefore consider the following points: - The desire for limited or unlimited liability - The wish on legal forms or freedom of contract - The desire for capital requirements or not - The wish on disclosure of financial statements or not Finally, this master thesis concludes, that partnerships should be considered in situations where there are few partners, while limited partner companies should be used when there are multiple partners or a high turnover in the partner group. Side 4 af 45

6 2.0 Indledning I Danmark er der frit valg, når det kommer til valg af virksomhedsform. Men et kompliceret lovgrundlag både selskabsretligt og skatteretligt kan gøre det svært at gennemskue hvilken virksomhedsform, der vil være den mest fordelagtige. Der er ingen tvivl om, at kapitalselskaber som anpartsselskab og aktieselskab er de mest benyttede virksomhedsformer set over alle brancher. Men disse kapitalselskaber er ikke altid den bedste løsning, når der er tale om at drive rådgivervirksomhed under samme cvr-nummer. Der er ingen tvivl om, at valg af virksomhedsform er meget branchetraditionsbundet i Danmark. Det kan i høj grad skyldes organisationsformen, signalet til omverdenen eller virksomhedsejernes ønske om anonymitet. Der kan samtidig være en stor usikkerhed forbundet med uvante virksomhedsformer. Altså en udfordrende selskabsform, hvor selskabsretlige og skatteretlige forhold skal undersøges nærmere. Omverdenen vil nok aldrig stille spørgsmålstegn ved en rådgivervirksomhed som et kapitalselskab. Kapitalselskaber har en god historik og anses for at være en sikker virksomhedsform i Danmark. I Danmark har virksomhedsfællesskaber historisk set været interessentskaber, hvis ikke det skulle være et kapitalselskab. Muligheden for at danne partnerselskaber eller anpartskommanditselskaber, som det tidligere hed har været hvad? i mange år. Men først med relanceringen af partnerselskabsformen i 1996 er der sket noget på området. Selvom partnerselskaber har eksisteret i mange år tidligere under navnet kommanditaktieselskaber det det først pr. 1. januar 2000 at lovgivningen gav revisionsvirksomheder mulighed for at benytte partnerselskaber. Senere pr. 1. januar 2008 fik advokatvirksomheder ligeledes samme mulighed for at benytte partnerselskab som virksomhedsform. Opgavens omdrejningspunkt er netop valg af virksomhedsform for rådgivervirksomheder. I opgaven tages der stilling til større rådgivningsvirksomheder, hvor der indgår flere partnere i samme virksomhed. Selvom det senere i virksomhedens levetid vil være muligt at foretage ændring af virksomhedsformen, er det en fordel at tage de rigtige valg fra starten. Sådanne ændringer kan nemlig både være papirtunge og omkostningstunge. Det kræver derfor store indledende overvejelser inden etablering. Når man kigger på den nuværende fordeling af rådgivervirksomheder med over 50 ansatte i revisions- og advokatbranchen, ser fordelingen af virksomhedsform således ud: Side 5 af 45

7 Rådgivervirksomheder fordelt på virksomhedsform 27% 56% Aktieselskab Interessentskab Partnerselskab 17% Kilde: egen tilblivelse på baggrund af data fra NN Markedsdata, virksomheder med branchekode (advokater) og (revisorer), antal ansatte >50, i alt 52 virksomheder. Partnerselskaberne er i klart overtal med over 50%, mens interessentskaberne ligger i bunden med 17%. Aktieselskaber benyttes dog stadig af mere end hver fjerde rådgivervirksomhed med over 50 ansatte. Hvorfor er fordelingen således? Er der selskabsretlige og skatteretlige fordele og ulemper, der forklarer netop denne tendens? I valg af virksomhedsform, skal ejerne se på en lang række parametre for at afgøre, hvilken virksomhedsform der passer sammensætningen bedst. Eksempelvis virksomhedens formål, behovet for kapital, antallet af ejere samt ejernes beskatningsforhold. Men ikke mindst er det også vigtigt at kigge på ejernes interne retssikkerhed over for hinanden. Det kan gælde ønsket risikoprofil, hæftelsesrisikoen og retssikkerheden. Derudover deltagernes behov for aftalefrihed og ønske om anonymitet. Større sammenslutninger af rådgivere giver ofte løbende udskiftninger i partnerkredsen. Det kan skabe usikkerhed i forhold til hæftelser og anonymitet. Samtidig har forskellige partnere forskellige ønsker til, hvordan de skal drive deres virksomhed. Det kan enten være i personligt regi eller som et selskab. Interessentskaber og partnerselskaber giver mulighed for at drive virksomhed under samme cvrnummer og navn, men samtidig med en vis adskillelse. Men hvor er forskellen på de to virksomhedsformer? Side 6 af 45

8 2.1 Problemformulering Opgavens problemformulering skal undersøge den retslige regulering af partnerselskaber og interessentskaber ved rådgiverens valg af virksomhedsform. Opgavens problemformulering belyses med nedenstående spørgsmål: - Hvilke selskabsretlige og skattemæssige forhold bør overvejes ved valg af virksomhedsform? - Hvilke fordele og ulemper medfører det at drive rådgivervirksomhed i helholdsvis P/S eller I/S regi? - Hvilken af ovenstående virksomhedsformer er mest hensigtsmæssig for en rådgivervirksomhed? 2.2 Afgrænsning Opgavens rådgivervirksomheder afgrænses til advokatvirksomheder og revisionsvirksomheder. Opgaven beskriver kun virksomhedsformerne partnerselskaber og interessentskaber. Opgaven tager således ikke højde for kommanditselskaber med videre. Flere steder i opgaven benævnes kapitalselskaber. Opgaven beskriver ikke retlige reguleringer for disse kapitalselskaber. Specialets selskabsdeltagere eller interessenter kan både bestå af juridiske personer og fysiske personer. Forskellen på disse forhold beskrives ikke i dybden. I afsnittet om ændringer til virksomhedsform beskrives muligheden for at ændre virksomhedsformen fra interessentskab til partnerselskab. Der kommenteres ikke på øvrige omdannelsesmuligheder. 2.3 Metode Specialet er en skatteretlig og selskabsretlig opgave, hvor juridisk metode vil blive anvendt. Formålet med opgaven er at beskrive, fortolke og vurdere gældende lovgivning for henholdsvis partnerselskaber og interessentskaber. I specialet benyttes den retsdogmatiske metode, som det kaldes med gammeldags udtryk. I nyere tid bruges udtrykket, den retsvidenskabelige metode, som er en kombination af juridisk metode og alment anerkendte metodiske principper som induktion, deduktion, syntese, logik og konsekvensbetragtninger. 1 Metoden anvendes til at fastslå gældende ret gennem beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende dansk ret. Dansk ret er bygget op omkring grundlovens princip om de tre magt instanser. Den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Disse tre magter er skabende for vores retskilder. Lovgivende magt er 1 Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2016, side 13. Side 7 af 45

9 vores love, bekendtgørelser med videre, den udøvende magt er administrativ praksis og den dømmende magt er retspraksis. 2 Analysen foretages ud fra den juridiske metodes retsfølge: 1. Lovregulering love og vejledninger. 2. Retspraksis domsafgørelser. 3. Administrativ praksis Landsskatteretten og Skatterådets praksis. 4. Forholdets natur. Denne rækkefølge understreger, at retspraksis går forud for administrativ praksis. Retspraksis er landsrettens kendelser, mens administrativ praksis eksempelvis er skatterådets afgørelser. I specialet kan der forekomme retspolitik, hvor der vil være en kritisk tilgang til gældende lov. Heriblandt en stillingtagen til, hvor hensigtsmæssig lovreguleringen på området er. 2.4 Kildekritik Specialet er teoretisk og er primært bygget på dansk lov. Dette gælder retskilder, lovregulering, bemærkninger til loven, retspraksis samt administrativ praksis. Retspraksis og administrativ praksis bygger på afgørelser, domme og bindende svar. Specialet er på den baggrund primært bygget på pålidelige og troværdige kilder. Som supplerende kilder til retskilder, benyttes juridisk litteratur og publikationer på området. Disse kilder er benyttet med en kritisk udvælgelse. Der er altså kun benyttet kilder fra pålidelige forfattere med et professionelt kendskab til indholdet. Den skatteretlige regulering af personselskab, som er gældende for både interessentskaber og partnerselskaber, er et område med mangel på retskilder. 3 Derfor er kilderne til dette i høj grad baseret på retspraksis og administrativ praksis. Gældende lovregulering vil altid prioriteres højest, jævnfør afsnit 2.3 om den juridiske metodes retsfølge. 2.5 Disposition Opgaven er bygget op således, at interessentskaber og partnerselskaber beskrives og fortolkes særskilt. Først gennemgår opgaven interessentskabet og dernæst partnerselskabet. Begge gennemgange indeholder samme disposition. 2 Jens Evald, Juridisk teori, metode og videnskab, 2016, side Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, side 17. Side 8 af 45

10 Første del udgør den historiske baggrund samt det selskabsretlige forhold for virksomhedsformerne. Herunder analyseres også selskabsretlige problemstillinger ved virksomhedsformerne. Dernæst beskrives og analyseres de skattemæssige forhold for virksomhedsformen. Herefter redegøres der for muligheden for ændringer i partnerkredsen og for ændring af virksomhedsformen. Dette indebærer virksomhedsdeltagernes stilling ved ind- og udtræden af fællesskabet, og partnernes mulighed for at omdanne fællesvirksomheden fra interessentskab til partnerselskab. Efter overstående opsummeres redegørelserne og analyserne med en vurdering og diskussion af de to virksomhedsformer. Her vil der tillægges særskilt fokus på fordele og ulemper ved de to virksomhedsformer. Til sidst konkluderes hele opgaven samlet. Redegørelse og analyse af interessentskabet - historisk - selskabsretlig - skatteretlig Redegørelse og analyse af partnerselskabet - historisk - selskabsretlig - skatteretlig Mulighed for ændringer - ind- og udtræden - I/S P/S Vurdering og diskussion af virksomhedsformerne I/S vs. P/S Konklusion Kilde: egen tilblivelse 2.6 Forkortelser SL = Selskabsloven LEV = Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder Side 9 af 45

11 SEL = Selskabsskatteloven SSL = Statsskatteloven ASL = Aktieselskabsloven (ophørte 1. april 2010) PSL = Personskatteloven VSL = Virksomhedsskatteloven FBL = Fondsbeskatningsloven Side 10 af 45

12 3.0 Interessentskabet Et interessentskab opstår, når en lille gruppe eller få personer ønsker et længerevarende og omfattende erhvervsmæssigt samarbejde. Interessentskaber opstår ofte mellem personer med samme profession, fx advokater eller revisorer. Der er en række fordele ved at drive en virksomhed som et interessentskab. Disse fordele synes dog ikke at være anerkendte af selskabsstiftere, der i høj grad stifter kapitalselskaber. Der er mange fordele ved et interessentskab, herunder flere skattemæssige fordele. 4 Nedenfor beskrives interessentskabets historie, hvorefter der redegøres og fortolkes for de gældende selskabsretlige og skatteretlige forhold for interessentskaber. 3.1 Historisk baggrund Interessentskabet er en gammel virksomhedsform. Første gang det blev omtalt i lov var i Firmaloven fra Senere i 1889 blev Firmaloven opdateret. Formuleringen i denne lov fortsatte med at være gældende i mere end 100 år. Selvom virksomhedsformen som sådan ikke har været direkte omtalt i lovene, er det den virksomhedsform, der er blevet anvendt i de første selskabsdannelser i historien. 5 Virksomhedsformen er opstået under ideen om, at to eller flere personer driver virksomhed i et samarbejde. Først i 1994 kom der en lovændring, hvor Lov om erhvervsdrivende virksomheder blev dannet. Loven blev opdateret i 2001 og fik den ordlyd vi kender i dag som Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Interessentskaber er benyttet meget til de liberale erhverv, herunder advokater og revisorer Selskabsretlige forhold Et interessentskab er et virksomhedsfællesskab, som ikke er reguleret af en egentlig lovgivning. Det betyder, at virksomhedsformen er en residualform, som er gældende, når konstruktionen ikke kan henføres til en af de øvrige selskabsformer. Interessentskabet er som tidligere nævnt omfattet af Lov om visse erhvervsmæssige virksomheder. Men denne lovgivning tæller ikke mange specifikke regler, hvorfor de deklaratoriske regler hersker. Mere om disse senere. For at opfylde regler om interessentskaber er der dog tre hovedpunkter, der skal være opfyldt 7 : 1. Der skal være tale om erhvervsmæssig virksomhed. 4 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 72 5 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 72 6 Carsten Fode og Noe Munck, Valg af selskabsform, 2016, side 87 7 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 72 Side 11 af 45

13 2. Interessenterne hæfter personligt, solidarisk og principalt overfor virksomhedens kreditorer. 3. Interessentskabet skal have til formål at fremme interessenternes økonomiske interesse. Hvis ovenstående tre punkter er opfyldt, er dr grundlag for at benytte interessentskab som virksomhedsform Selvstændigt retssubjekt På grund af det manglende lovgrundlag for interessentskaber, er det i litteraturen omdiskuteret, om interessentskabet kan anses for at være et selvstændigt retssubjekt. Altså kan et interessentskab anses for at være en juridisk person med rettigheder og forpligtelser over for omverdenen? Spørgsmålet om interessentskabets retssubjektivitet bør besvares i forhold til det enkelte retsområde. Det gælder formueretten (tinglysningsretten, panteretten og navneretten), procesretten, konkurs- og fogedretten, strafferetten, forvaltningsretten (adgangen til at udøve erhverv) og skatte- og afgiftsretten. 8 Litteraturens konklusion er, at interessentskabet kan være et selvstændigt retssubjekt på nær skatteretligt Stiftelse og aftaler Stiftelse af et interessentskab er i princippet formløs uden en egentlig lovgivning. Der er ikke de samme krav, som der eksempelvis er ved kapitalselskaber, herunder ingen krav til kontrakter. Når der ikke er mange retskilder for interessentskaber, er det vigtigt, at interessenterne er omhyggelige med deres indbyrdes aftaler, således at ikke-regulerede områder i kontrakten bliver omfattet af deklaratoriske regler. En stiftelse af et interessentskab kræver som udgangspunkt kun en aftale mellem to interessenter. Aftalen kan i princippet også være mundtlig idet der startes drift af erhvervsmæssig virksomhed. Hovedreglen er dog, at stiftelse sker ved indgåelse af interessentskabskontrakten. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder trådte i kraft pr. 1. januar Loven anvendes i forhold til virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jævnfør LEV 1, stk. 1. Loven vedrører virksomhedstyper, der ikke er reguleret af Selskabslovene jævnfør LEV 1, stk. 2, men som anses som erhvervsdrivende efter LEV 1, stk. 3. Interessentskaber falder ind under denne lov. Hvis der ikke udarbejdes en detaljeret kontrakt eller aftaler, vil de deklaratoriske regler spille ind og give en forventning om, at alle interessenterne deltager i interessentskabets drift. Samtidig vil resultatfordelingen også være 50/50 ved to interessenter. Det kræver altså en udførlig kontrakt, hvis for- 8 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 77 Side 12 af 45

14 hold for interessentskabets deltagere og resultatfordelingen med videre skal afvige fra standarden. Der henvises til LEV 6 og 7. De deklaratoriske regler betyder, at det er retspraksis og den simpel lovgivning, der er gældende, såfremt der ikke er aftalt andet mellem parterne. På grund af fraværet af selskabsretlig lovning, bliver retspraksis, simpel lovgivning og administrativ praksis de deklaratoriske regler. En af de få lovmæssige reguleringer for interessentskabet er: Ved interessentskab forstås i denne lov en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser jævnfør LEV 2, stk. 1. Ud over ovenstående lovtekst består reglerne for interessentskaber som tidligere nævnt af retspraksis og administrativ praksis. Derfor spiller de deklaratoriske regler ind altså i tilfælde, hvor interessenterne ikke har aftalt andet. For at undgå at være omfattet af deklaratoriske regler skal interessenterne udarbejde en kontrakt eller anden aftale, der giver aftalegrundlag om overskudsdeling med videre. Ejeraftaler og/eller kontrakter i interessentskaber er ikke offentlige tilgængelige. En interessentskabskontrakt bør som regel indeholde: 9 1. Formål, navn og hjemsted 2. Indskud, ejerandele, over- og underskudsdeling og kapitalkonti 3. Interessenternes interne forhold 4. Interessenternes eksterne forhold 5. Interessentskabsandeles overdragelighed ved ud- og indtræden samt opløsning Interessentskabets formål beskrives i interessentskabskontrakten. For rådgivervirksomheder, der er specialets fokusområde, er formålet givet at drive revisionsvirksomhed eller advokatvirksomhed. Interessentskabets navn og hjemsted bør ligeledes fremgå af aftalen. Opgavens liberale erhverv er beskyttede titler, hvorfor navnet vil have retmæssighed. Samtidig vil der kunne opnås goodwill for navnet, således det betragtes som værende beskyttet. Dermed opnås den lovmæssige regulering for virksomhedsnavne jævnfør LEV 6, der understreger at virksomhedsnavnet skal give sandhed, have særpræg og retmæssighed. 10 Punkt to er en vigtig faktor i forhold til de deklaratoriske regler. Denne gælder interessenternes indskud, ejerandel og ikke mindst retten til over- og underskudsandel. Specifikt for revisions- og advokatvirksomheder hersker der typisk særskilt resultatfordeling. Dette er specifikt for brancherne, fordi kundemængden, arbejdsmængden og overskuddet kan være meget forskelligt blandt partnerne eller interessenterne. 9 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 88 Side 13 af 45

15 I forhold til ejerandele og resultatfordeling er det specifikt i dette tilfælde vigtigt med en særskilt regulerende ejeraftale, således at de deklaratoriske regler ikke spiller ind og giver en fordeling efter antallet af interessenter. Der henvises til afsnit om ejerbrøk vs. fordelingsbrøk. De interne forhold gælder i høj grad interessenternes investering i virksomheden og forpligtelser over for hinanden og virksomheden. Her er det vigtigt, at en interessentskabskontrakt regulerer, hvor stor en arbejdskraft, der skal lægges i virksomheden. Typisk er der et stort incitament fra starten i forbindelse med stiftelsen, men senere falder arbejdslysten måske hos nogle interessenter, hvorfor der kan opstå uenigheder om arbejdsindsatsen. I rådgiverbranchen er der også ofte stor aldersforskel på partnerne. Aldersforskelle og dermed forskelle i livsstadier indebærer ofte forskelle i arbejdsindsats. En intern arbejdspligt er ikke kun en pligt over for kunder, men også en pligt til at deltage i virksomhedens ledelse. Derudover at forpligter interessenterne sig til at foretage kapitalindskud ved stiftelse og kapitalindskud ved udvidelse og/eller underskud. Ud over forpligtelserne skal kontrakten også regulere interessenternes ret til løn eller honorering eksempelvis acontoudbetalinger. I forhold til interessentskabets eksterne relationer er det vigtigt at kigge på interessenternes stilling i forhold til kontraktforhold til andre virksomheder, kreditinstitutter med flere. Ydermere relationerne til ansættelsesforhold og offentlige myndigheder kan have betydning for interessenterne. Det er vigtigt at afgøre, hvilke rettigheder den enkelte interessent har. Fuldmagtsformen for interessentskaber er som hovedregel prokura, jævnfør LEV 7. Det betyder, at alle interessenter kan handle for virksomheden i alle forhold. Men skal andre end interessenterne have adgang til at forpligte selskabet? Det er muligt at lave en prokurafuldmagt, hvor virksomhedsledelsen giver prokuristen adgang til at handle på virksomhedens vegne. Prokurafuldmagt er præceptiv og kan ikke fraviges. 11 Det sidste punkt er overdrageligheden i interessentskabet. Et interessentskab bygger i høj grad på interessenternes samarbejdsformåen. Derfor er det vigtigt at regulere muligheden for ind- og udtræden. Som led i mulig generationsskifte er det desuden vigtigt at se på nye interessenters mulighed for at indtræde. I tilfælde af at samarbejdet går dårligt, bør interessentskabskontrakten desuden regulere muligheden for at udelukke en af interessenterne fra virksomhedsfællesskabet. Og i tilfælde af at virksomhedens drift ikke formår at være lønsom, bør kontrakten regulere ophørsgrund eller opløsning ved likvidation. Ovenstående gennemgang af, hvad en interessentskabskontrakt bør indeholde, er blot hovedreglen for, hvad kontrakten bør indeholde. Et interessentskab er nemt at stifte faktisk kræver det kun en mundtlig enighed. Men det er altså vigtigt at gennemarbejde en samarbejdskontrakt, som regulerer virksomhedens formål såvel internt som eksternt. Interessenterne er netop ikke beskyttet mod uenigheder, med mindre de aktivt har taget stilling i en interessentskabskontrakt eller lignende samarbejdsaftale. 11 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 135 Side 14 af 45

16 Selvom interessenterne har valgt at navngive virksomheden Interessentskabet XX, kan konstruktionen afvige så meget fra reel lovgivning, så både Erhvervsstyrelsen og skattemyndighederne kan træffe afgørelse om, at der ikke er tale om et interessentskab. 12 Ved stiftelse af interessentskaber er der ikke krav om betegnelsen interessentskab eller I/S. Dog skal alle interessentskaber stiftes og dermed registreres hos Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Registreringen giver ikke selskabsretlige virkninger. Det betyder blandt andet, at interessentskabet ikke bliver en juridisk person. Registreringen er derfor kun informativ. 13 Interessentskaber, hvis interessenter udelukkende består af kapitalselskaber, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for særlige erhvervsdrivende virksomheder jævnfør LEV 2, stk. 3, 2. pkt. og LEV 10-15e. Der bruges udtrykket kapitalinteressentskab om denne type interessentskaber. Det fungerer dog stadig ikke som en juridisk person jævnfør LEV Imens registreres interessentskaber med personligt ejede virksomheder kun hos SKAT. Samtidig giver en registrering af interessentskaber med kun kapitalselskaber som ejere krav om indsendelse af årsrapport til offentliggørelse jævnfør ÅRL 3, stk. 1, 2. pkt Kapitalkrav Der er ingen selskabsretlige krav om indskud af kapital i et interessentskab, som der modsætningsvis er i mange andre virksomhedsformer. Når der ikke er et krav om indskudskapital, kan dette netop være interessant for iværksættere. Dog vil der ofte internt være aftale om et startindskud, således at virksomheden har opstartslikviditet. Samtidig kan det diskuteres, om kapitalkravet til partnerselskaber, jævnfør afsnit 4.2.2, er af en sådan størrelse, at det vil have en påvirkning for netop advokater og revisorer i deres valg af virksomhedsform Hæftelse For et interessentskab er der ikke selskabsretligt noget krav om indskudskapital fra interessenternes side. I stedet hæfter alle interessenter personligt, solidarisk og principalt for de kapitalforpligtelser, interessentskabet måtte påtage sig. Ved personlig hæftelse hæfter interessenten med hele sin formue. For interessenter, der er fysiske personer, bevirker dette, at personen hæfter med hele sin formue over for interessentskabet. Hvis interessenten er en juridisk person, hæfter selskabet bag interessenten med hele sin formue. Men den bagvedstående kapitalejer hæfter ikke, medmindre denne har stillet personlig kaution over for selskabet. Dernæst hæfter interessenterne solidarisk. Solidarisk hæftelse betyder, at alle interessenterne hæfter for den fulde gæld. Det indebærer, at en kreditor kan anmode om hele interessentskabets gæld hos blot én af interessenterne. Modsætningsvis kendes det fra kapitalselskaber, at selskabsdeltage- 12 Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side CVR-loven 11, stk. 1 Side 15 af 45

17 rene ikke hæfter over for selskabets kreditorer. Dette kaldes pro rata hæftelse eller begrænset hæftelse. Endelig er hæftelsen principal. Principal hæftelse medfører, at alle krav, der er forfaldet, straks kan rettes mod en enkelt af interessenterne. Altså kan en kreditor stille krav til alle interessenter i det øjeblik en fordring forfalder. Modsætningsvis er subsidiær hæftelse, hvor interessenter først hæfter, når det er sikkert, at den enkelte interessent ikke kan betale. Principal hæftelse kaldes også selvskyldner kaution. Selvom det er muligt at lave et interessentskab alene med juridiske personer som interessenter, hæfter de enkelte juridiske personer stadig personligt, solidarisk og principalt over for hinanden og interessentskabet. 3.3 Skatteretlige forhold Interessentskaber beskattes selskabsretligt uden for SEL og FBL, men derimod efter reglerne om personselskaber. Interessentskaber er skattemæssigt transparente, hvilket betyder, at de ikke selv er genstand for beskatning. Derimod er de enkelte interessenter skattesubjekt for resultatbeskatningen. 14 Beskatningen af interessenterne sker efter reglerne om personlig indkomst eller selskabsindkomst, alt efter om interessenten er en fysisk person eller en juridisk person. 15 Hvis interessenten er en fysisk person, skal den skattepligtige indkomst opgøres efter de almindelige regler i PSL 1 og VSL 6. Hvis interessenten er en juridisk person, opgøres den skattepligtige indkomst efter reglerne i SEL 1, nr Fordelingsbrøk vs. ejerbrøk I personselskaber skal der sondres mellem fordelingsbrøk og ejerbrøk. En fordelingsbrøk tilsvarer, hvordan størrelsen på interessentskabets overskud eller underskud skal fordeles mellem interessenterne. Ejerbrøken er derimod et udtryk for interessentens ideelle andele i interessentskabet. Denne brøk er medbestemmende i interessentens ret til andel af skattemæssige afskrivninger og regulerer avanceopgørelser i forbindelse med stiftelse, udtræden eller opløsning af interessentskabet. Når resultatet fra interessentskabet skal fordeles foretages det efter en fordelingsbrøk. Denne fordeling skal være særskilt bestemt i interessentskabskontrakten og afhænger ikke nødvendigvis af ejerbrøken Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2016/17, 2016, side Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2016/17, 2016, side Liselotte Madsen, Den skatteretlige behandling af personselskaber, 2011, side 132 Side 16 af 45

18 Fordelingsbrøken kan være opgjort på baggrund af forskellige ting og er i vid udstrækning op til interessenterne at afgøre. Landsskatteretten har eksempelvis tidligere godkendt en fordeling efter arbejdstimer jævnfør TfS LSR. Hvis interessenterne ikke har behandlet overskudsfordelingen i en interessentskabskontrakt, må det formodes, at resultatet skal fordeles efter ejerbrøken, jævnfør de deklaratoriske regler Resultat tilpasset den enkelte interessent En del af fordelene ved at drive fælles virksomhed i et interessentskab er, at det øger muligheden for at tilpasse den enkelte interessents økonomi til dennes behov. 17 Fordelingen af overskuddet til de enkelte interessenter giver blandt andet interessenterne mulighed for at regulere anvendelsen af skattemæssige afskrivninger. Hvis interessenten ikke har behov for at benytte afskrivningerne, kan de udelades. Dette kan være en fordel i opstartsår med mange skattemæssige afskrivninger og et mindre resultat. Brugen af skattemæssige afskrivninger kan da bevirke et underskud. Den individuelle fordeling af beskatning giver også interessenten mulighed for at fradrage eventuelt underskud i egne eller ægtefællens øvrige indtægter. Eksempelvis lægges resultaterne fra flere virksomheder sammen før der sker beskatning hos interessenten, hvis interessenten beskattes efter reglerne i virksomhedsskatteordningen. Dermed undgår interessenten beskatning et sted og underskud et andet sted. I virksomhedsordningen bestemmer interessenten også selv, om resultatet skal beskattes som personlig indkomst eller som virksomhedsindkomst, jævnfør reglerne i Virksomhedsskatteloven. Størrelsen på personlig indkomst afhænger i høj grad af interessentens behov for likviditet i privaten og dermed størrelsen på private hævninger. Det betyder altså, at to rådgivere kan fordele deres resultat efter behov og lave tilpasninger til privatøkonomien uden hensyntagen til hinanden. Derudover giver den tidligere omtalte fordelingsbrøk mulighed for at deltage i forskellig grad i virksomhedens drift. Som tidligere nævnt er der ofte stor aldersforskel på partnerne i rådgivervirksomheder. Denne mulighed for særskilt resultatdisponering giver derfor parterne frihed under samme tag Periodisering af overskud i interessentskabet Som følge af at interessentskabet er skattemæssigt transparent, skal indtægter og udgifter knyttes til de enkelte interessenter. I løbet af året vil interessenterne typisk modtage et acontoresultat fra interessentskabet. Ved årets udløb vil den endelige resultatfordeling blive opgjort i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. 17 Carsten Fode & Noe Munck, Valg af selskabsform, 2016, side 101 Side 17 af 45

19 Det vil sige, at eksempelvis indtægter i 2016 først vil blive endeligt afregnet til interessenten i foråret Derfor kan man fristes til at tro, at indtægten først skal medtages i den skattepligtige indkomst i Højesteret har dog lavet en afgørelse, jævnfør TfS H, som resulterede i, at pligten til beskatning er i samme indkomstår som indtægten, selvom disse skal fordeles. Det afgørende er, at interessentskabet er skattemæssigt transparent, og indtægten på faktureringstidspunktet ses som værende indgået til interessenten. Derfor skal al fakturering i 2016 medtages i skattepligtig indkomst for Det betyder, at den enkelte interessant beskattes af deres andel af indkomsten på det tidspunkt, hvor interessentskabet erhverver sig ret til denne og ikke først på tidspunktet for udlodning af indkomsten til interesserne. Side 18 af 45

20 4.0 Partnerselskabet Partnerselskabet er i nyere tid blevet en populær virksomhedsform for rådgivervirksomheder. Nedenfor beskrives partnerselskabets historiske baggrund. Derefter redegøres og analyseres der for de selskabsretlige forhold og endelig vil der være en redegørelse og fortolkning af de skattemæssige forhold for partnerselskaber. 4.1 Historisk baggrund Partnerselskabet har sine danske rødder tilbage i 1889, hvor Firmaloven af 1889 for første gang nævner kommanditaktieselskab. Selskabsformen er dog tidligere blevet udviklet i Frankrig og kan spores tilbage til 1700-tallet i Europa. I 1917 defineres selskabsformen i Aktieselskabsloven, således at selskabsformen var reguleret efter Aktieselskabsloven i stedet for særskilt lov. Kommanditaktieselskab blev i første omgang defineret som følger: Ved et Kommandit-aktieselskab forstaaes et erhvervsdrivende Kommandit-Selskab, i hvilket et Aktierselskab er Kommanditist 18 Senere i 1930 opdateres præciseringen i Aktieselskabsloven i forbindelse med reformering af loven som: Ved et kommandit-aktieselskab forstås i denne lov et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist. 19 Ændringen i definitionen med ordlyden med hele sin kapital, skyldes, at der tidligere var opstået tvivl om hvorvidt aktieselskaber, der deltog som kommanditister i et almindeligt kommanditselskab, ville medføre, at der så var tale om et kommanditaktieselskab. I så fald ville det betyde, at selskabet blev omfattet af Aktieselskabsloven. I forbindelse med selskabsreformen i 1973 blev reglerne om kommanditaktieselskaber igen ændret til: Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab 20 Lovændringen skyldtes formentlig Danmarks medlemskab af EF, og den indebar desværre en uhensigtsmæssig formulering, hvor den danske definition blev bibeholdt, samtidig med at den EF-retlige definition blev indsat. Det betød, at der fra 1973 eksisterede to definitioner på et kommanditaktieselskab. Udfaldet blev, at der blev uklarhed om lovgrundlaget, og derfor blev selskabsformen stort set ikke benyttet de efterfølgende år. 18 ASL ASL ASL 173 Side 19 af 45

21 Fra politisk side så man grund til at relancere selskabsformen. I midten af halvfemserne foretog folketinget en ændring af regelsættet. Relanceringen af selskabsformen betød blandt andet, at kommanditaktieselskabet blev omdøbt til partnerselskab med forkortelsen P/S. I 2009 blev der vedtaget en ny lov for aktie- og anpartsselskaber. Lovene havde hidtil været opdelt, men blev herefter samlet under én med betegnelsen Selskabsloven. Igen blev der foretaget en ændring af ordlyden i definitionen af loven: Partnerselskab: Et kommanditselskab jævnfør 2 stk. 2, i Lov om visse erhvervsdrivende selskaber, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jævnfør kapitel Politisk set har selskabsformen været tænkt som et iværksætterselskab med komplementaren som iværksætteren og kommanditisterne som investorerne. Praksis har dog vist en anden virkelighed. Selskabsformen er de senere år blevet populær i virksomhedssammenslutninger. Specielt lovændringerne pr. 1. januar 2000 og 1. januar 2008, der har givet henholdsvis revisorerne og advokaterne ret til at drive virksomhed i partnerselskaber, har haft betydning for brugen af partnerselskaber. Erhvervsstyrelsens vejledning for partnerselskaber fra 1996 lægger vægt på partnerselskaber som iværksættervirksomheder, men praksis har vist en anden tendens. Her er der samlet fire punkter, der danner et billede af hvem, der anvender partnerselskaber som virksomhedsform 22 - Partnerselskaber benyttes af mange forskellige erhvervsområder. Det strækker sig fra mindre virksomheder til meget store og veletablerede virksomheder. - Der er stor forskel på egenkapitalerne i partnerselskaber. - Den gennemsnitlige egenkapital er meget høj, hvilket tyder på, at selskabsformen er særlig fordelagtig for større virksomheder. - I de fleste tilfælde er komplementaren et aktie- eller anpartsselskab, hvilket indebærer fravær af reel personlig hæftelse jævnfør senere. Historien har vist, at selvom partnerselskabet har eksisteret i mange år tidligere under navne kommanditaktieselskab har selskabsformen først vundet indpas på det danske selskabsmarked efter Erhvervsstyrelsens re-markedsføring i 1996 under nyt navn. Dog tog det stadig nogle år. Noget tyder på at tilladelsen til at benytte selskabsformen for rådgivervirksomheder, har sat gang i brugen af selskabsformen jævnfør min indledende undersøgelse. Men selskabsformen er altså mindre brugt som iværksætterselskab, som Erhvervsstyrelsen ellers havde tiltænkt relanceringen. 4.2 Selskabsretlige forhold Som udgangspunkt er partnerselskabet reguleret efter de selskabsretlige lovreguleringer for anpartsog aktieselskaber efter Selskabslovens 5 nr. 23. Selskabsloven regulerer partnerselskaber i SL 5, nr Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, Selskabsformerne, 2014, side 381 Side 20 af 45

22 360. Herunder er den vigtigste paragraf 358, hvor det fremgår at partnerselskaber skal følge lovens regler om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger. Dog er partnerselskaber på samme tid opbygget som kommanditselskaber, der er kendetegnet ved de to forskellige typer af virksomhedsdeltagere. Kommanditselskaber tilhører følgende definition i LEV: Ved virksomheder forstås i denne lov enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber (andelsforeninger) samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar, som ikke er omfattet af Selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde 23 Kommanditselskaber kræver, at selskabsdeltagerne består af mindst to fysiske eller juridiske personer. Heri er det gældende, at komplementaren har den fuldstændige hæftelse, mens kommanditisten hæfter begrænset for eget indskud i virksomheden. Forskellen mellem et partnerselskab og et kommanditselskab kan listes op i følgende hovedpunkter: 24 - Partnerselskabet skal have en fast kapital. - Selskabskapitalen skal følge reglerne om indbetaling af selskabskapitalen svarende til, hvad der gælder for anparts- og aktieselskaber. - Partnerselskabet skal have en struktur svarende til et aktieselskabs. Kommanditaktionærerne har indflydelse på selskabets anliggender i forhold til deres indflydelse på selskabets generalforsamling. Dette understreges på trods af komplementarens rettigheder jævnfør afsnit nedenfor Stiftelse, vedtægter, kapitalkrav og generalforsamling Stiftelse af partnerselskaber følger reglerne for stiftelse af kapitalselskaber jævnfør SL Samtidig skal kravet til stifterne være opfyldt efter SL 24. Udover de almindelige regler for kapitalselskaber skal partnerselskabernes stiftelses dokumenter indeholde: Den eller de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer. 2. Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er forpligtede til at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget. 3. Vedtægternes regler om den eller de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender og andel i overskud og tab. Dernæst skal partnerselskabers vedtægter indeholde specifikke regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere. 26 Dette krav gælder ud over kapitalselskabernes regler i SL 28 og LEV 2 24 Erhvervsstyrelsen Vejledning om partnerselskaber 25 SL 360, stk. 1 Side 21 af 45

23 Ved stiftelse af et partnerselskab er der krav om, at P/S eller partnerselskab indgår i selskabets navn. Derudover er der krav om offentliggørelse af årsrapporten, som vi kender det fra kapitalselskaber, uanset ejerfordelingen mellem kapitalselskaber og personligt ejede virksomheder Kapitalkrav Partnerselskaber er underlagt Selskabslovens kapitalregime. Det betyder blandt andet, at der er krav om en selskabskapital på minimum Dertil kommer kravene om udbytte, kapitalændringer, egne kapitalandele og kapitalejerlån med videre jævnfør SL 5 nr. 18. Netop på området for kapitalkrav er der stor forskel mellem partnerselskaber og kommanditselskaber. I kommanditselskaber er der nemlig ingen krav til minimumskapital og derfor heller ingen regler om beskyttelse af denne. 27 Efter Selskabslovens reviderede udgave fra 2009 har det været muligt at nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen jævnfør SL 33. Det betyder, at et partnerselskab kan stiftes med en indbetaling på Samtidig indebærer det, at partnerselskabets egenkapital skal opspares til af overskud, inden aktionærerne kan foretage udbytte. Selskabskapitalen tegnes af aktionærerne, altså kommanditisterne. Komplementaren kan også tegne aktier, men der er intet krav herom. 28 Som udgangspunkt er alle kapitalandele lige jævnfør lighedsgrundsætningen i SL 45. Hos partnerselskaber er det dog også muligt at oprette forskellige kapitalklasser med differentierede rettigheder jævnfør SL 45, 2. led Komplementar Alle såvel fysiske som juridiske personer kan være komplementar i et partnerselskab. Både i partnerselskaber og kommanditselskaber, der stiftes efter den 1. juli 1996, skal komplementarer have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser jævnfør LEV 2, stk. 2. Eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser: 29 - Komplementaren er repræsenteret i selskabets ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt. formanden. - Komplementaren indgår i selskabets tegningsregel. - Komplementaren har vetoret overfor større og væsentlige beslutninger i selskabet. - Komplementaren har vetoret over for ændring af selskabets vedtægter en ændring kan kun foretages med komplementarens godkendelse. Eksempler på økonomiske beføjelser: SL 360, stk Jan Børjesson m.fl, Partnerselskaber, 2012, side Jan Børjesson m.fl, Partnerselskaber, 2012, side Erhvervsstyrelsen Vejledning om partnerselskaber Side 22 af 45

24 - Komplementaren er tillagt en rimelig andel i partnerselskabets overskud eller af bruttoindtægter. - Komplementaren er tillagt en rimelig andel i partnerselskabets likvidationsprovenu eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver - Komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i partnerselskabet - Komplementaren modtager forrentning af komplementarens egenkapital som kompensation for den personlige og ubegrænsede hæftelse - Komplementaren har foretaget kommanditistindskud af en rimelig størrelse Ovenstående lister kan ikke anses for at være udtømmende. Der vil være tale om en konkret vurdering af det enkelte partnerselskabs tilfælde. Kort sagt skal komplementaren have nogle forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser på baggrund af den ubegrænsede hæftelse, der ydes over for partnerselskabet. Kravene til beføjelserne skal fremgå af selskabets vedtægter eller af en anden juridisk bindende aftale Kommanditist Kommanditisten kan som komplementaren både være en fysisk person eller en juridisk person. Kommanditisten hæfter kun for sit eget indskud eller egenkapital i partnerselskabet. Det vil sige at det er en begrænset hæftelse af egen del jævnfør afsnit om hæftelse. Kommanditisten kan deltage aktivt i partnerselskabets ledelse, men har selvsagt ikke de samme beføjelser, som komplementaren har. Kommanditistens samtykke skal kun gives ved beslutninger ud over vedtægter og aftalers ordlyd. Det betyder derfor, at komplementaren kan handle på partnerselskabets vegne inden for vedtægternes og øvrige aftalers ordlyd Hæftelse Hos et partnerselskab hæfter komplementaren for hele partnerselskabets gæld. Dvs. personlig hæftelse jævnfør afsnit ovenfor om interessentskabers hæftelse. Samtidig har kommanditisterne kun begrænset hæftelse svarende til deres indskud og/eller kapitalværdi i partnerselskabet. Dette er altså en begrænset hæftelse som vi kender det fra kapitalselskaber. Samtidig er det accepteret, at komplementaren består af et anpartsselskab med minimum indskudskapital. Det bevirker, at den personlige hæftelse kun vedrører selskabets indskudskapital. Dermed er der ingen personlig hæftelse for fysiske personer. Konstruktionen for et rådgiverpartnerselskab ser ofte ud som illustreret nedenfor: 30 Erhvervsstyrelsen Vejledning om partnerselskaber 31 Jesper Veiby, Partnerselskabet, 2013, side 19 Side 23 af 45

25 Heri består partnerselskabet af tre rådgivere. Disse er alle kommanditister i partnerselskabet. To via et selskab og den tredje som enkeltmandsvirksomhed. Derudover har de alle en del i komplementar selskabet, hvor ingen af partnerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Dermed er den personlige hæftelse begrænset til anpartskapitalen i komplementarselskabet. Denne kan minimum være jævnfør SL 4, stk. 2. De enkelte kommanditister hæfter kun for eget indskud i partnerselskabet. 4.3 Skatteretlige forhold Partnerselskaber er en sammenblanding mellem kapitalselskab og personligt ejede selskaber. Det bedste fra to verdener, som Erhvervsstyrelsen har markedsført selskabsformen med. Men hvor står selskabsformen så i de skatteretlige forhold? Selvstændigt skattesubjekt Partnerselskaber skal følge de selskabsretlige regler med de nødvendige tilpasninger jævnfør SL 358 som tidligere nævnt. Men betyder dette også, at partnerselskabet er et selvstændigt skattesubjekt, der skal følge reglerne i Selskabsskatteloven? Eller skal partnerselskaber følge reglerne for kommanditselskaberne? Hvis partnerselskaber skatteretligt følger kapitalselskaber, skal partnerselskaber følge Selskabsskatteloven jævnfør SEL 1, stk. 1. Kapitalselskaber skal følge SEL 1, stk. 1 nr. 1, men partnerselskaber kan følge SEL 1, stk. 1 nr. 2, der har denne ordlyd: Side 24 af 45

26 andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital 32 Den faglige litterære diskussion tager udgangspunkt i, at komplementaren er den eneste, der hæfter personligt for partnerselskabets forpligtelser. I tilfælde, hvor komplementaren ikke har en ejendomsret over partnerselskabet, vil der altså ikke være en aktionær, der hæfter for partnerselskabets forpligtelser. Derfor kan man fristes til at tro, at et partnerselskab er et selvstændigt skattesubjekt som følge af opfyldelse af SEL 1, stk. 1 nr. 2. Hvorvidt medejendomsretten spiller en rolle i forbindelse med den skatteretlige vurdering, er der dog imidlertid uenighed om. På trods af debatten er partnerselskaber ifølge den juridiske vejledning ikke et selvstændigt skattesubjekt. Derimod ligger skattepligten hos de enkelte selskabsdeltagere. 33 Dette kendes fra kommanditselskaberne fra den bindende forhåndsbesked TfS Dermed får partnerselskabet betegnelsen skattemæssig transparent. Det medfører altså, at overskuddet fra partnerselskabet skal beskattes hos selskabsdeltagerne og ikke hos partnerselskabet selv. Denne beskatningsform kendes fra de øvrige personselskaber. Her kan dog opstå en ny problemstilling omkring rette indkomstmodtager jævnfør afsnit Ideelle andele Konklusionen på analysen ovenfor er, at et partnerselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det medfører som nævnt, at overskuddet fra partnerselskabet skal beskattes hos selskabsdeltagerne. I den forbindelse er det vigtigt at se på begrebet ideelle andele. Som følge af at partnerselskaber er skattemæssigt transparente, skal indtægter og udgifter beskattes hos selskabsdeltagerne. Beskatningsreglerne herom følger de almindelige regler i Statsskatteloven, afskrivningsloven med videre, som det kendes fra de øvrige personselskaber. 34 De ideelle andele er selskabsretligt et udtryk for selskabsdeltagernes indbyrdes ejerforhold. Skatteretligt har ideelle andele betydning for fordelingen af de skattemæssige afskrivninger samt avancebeskatningsreglerne ved stiftelse, udtræden og opløsning af partnerselskabet. Bemærk dog at partnerselskabet stadig anses for at være et selvstændigt retssubjekt jævnfør de i afsnit 4.2 belyste selskabsretlige forhold. Det betyder altså, at aktiverne stadig ejes af partnerselskabet, men beskattes hos de enkelte kommanditister eller hos komplementaren. De ideelle andele har ikke nødvendigvis betydning for beskatningen af partnerselskabets resultat. Beskatningen af et overskud eller underskud kan ske ud fra en særskilt fordeling i selskabsaftalen jævnfør afsnit Selskabsaftalen kan dog beslutte, at fordelingen skal ske efter ideelle andele. I tilfæl- 32 SEL 1, stk. 1 nr Den juridiske vejledning , C.C Partnerselskaber (P/S 34 Aage Michelsen m.fl., Lærebog om indkomstskat, 2015, side 1085 Side 25 af 45