Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.
|
|
- Mogens Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WORKSHOP: DE UDFØRENDES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 20. september 2011 Rev. dato 30. september 2011 Projekt nr Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens digitale behov som udgangspunkt for cunecos arbejde med digitale standarder. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. Fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver workshoppen med de udførende, som blev afholdt den i Ringsted med følgende dagsorden: 1. De udførendes digitale udfordringer 2. Diskussion af Dansk Byggeris projektforslag 3. Præsentation af cunecos arbejdsfelt 4. Ønsker til cuneco Deltagere Workshoppen havde følgende deltagere: Per Lauridsen, Kaj Bech Jørn Johansen, Jørn Johansen a/s Lars Kjærulf, YIT Anders Kudsk, NCC Peter Hauch, Arkidata Flemming Grangaard, Dansk Byggeri Torben Klitgaard, cuneco (mødeleder) Søren Spile, cuneco (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) 2 Hovedkonklusioner De udførende har ikke i særlig stor grad høstet frugterne af Det Digitale Byggeri endnu. De udførende er som sidste led i kæden i høj grad afhængig af, hvilke it-beslutninger der er taget tidligere i processen, og hvad deres samarbejdspartnere leverer. Særligt udbud/tilbudsfasen vurderes at kunne forbedres vha. redigerbare tilbudslister og udbud med mængder. Deltagerne har således følgende overordnede prioritering af Dansk Byggeris projektforslag vedr. optimering af de udførendes processer: 1. Standardiseret tilbudsliste med mængder samt ensartede udbud 2. Standarder for grænseflader 3. Standard for digital aflevering Workshoppens diskussioner er beskrevet mere indgående nedenfor. 3 De udførendes digitale udfordringer Flemming Grangaard fremlagde et oplæg til Dansk Byggeris kommende digitaliseringsstrategi, herunder hvilke digitale udfordringer og potentialer, Dansk Byggeri ser for de udførende. 1
2 Iflg. oplægget kan de mindre, nystartede virksomheder have behov for hjælp til digitalisering af deres administrative processer. For de øvrige virksomheder er det primært de projektrelaterede processer tilbudsberegning, produktionsplanlægning, produktion og aflevering som bør optimeres digitalt. Der er generelt en oplevelse af, at Det Digitale Byggeri især har fokuseret på de projekterende og ikke på de udførende og de lavthængende frugter, som hurtigt kunne skabe en produktivitetsgevinst blandt de udførende. De udførende er primært modtagere af data og dermed afhængige af, hvad deres samarbejdspartnere leverer og hvilke it-mæssige beslutninger, der er truffet tidligere i processen. De udførende modtager i større og større grad digitale data, men som oftest leveres data i et låst format, hvor de ikke kan genbruges. Dette gælder særligt i udbudssituationen, hvor de udførende modtager låste tilbudslister og pdf-tegninger, som ikke er målfaste. Der er således blandt mange udførende en oplevelse af, at de digitale metoder ikke anvendes til at optimere udbud-/tilbudsfasen, men blot til at sende materiale ud gratis. En anden problemstilling er, at når der laves udbud uden mængder, er alle de entreprenører og deres evt. underentreprenører, der byder på opgaven, nødt til at bruge meget tid på det redundante beregningsarbejde. Det ville således være mere hensigtsmæssigt, hvis de udførende modtog et standardiseret tilbudsmateriale, som var baseret på redigerbare data og indeholdt mængder, og som skulle afleveres igen ud fra en digital standard. Hyppige revisioner og genudsending af projektmateriale er en anden udfordring, de udførende tit oplever at rådgiverne reviderer projektmaterialet hyppigt og tæt op til deadlines og ukritisk sender alt materiale ud til alle. Denne tendens synes at tage til i takt med de nye muligheder for at arbejde i 3D og for at foretage en nem, digital distribution hvilket i kombination med det låste format skaber et øget pres på de udførende. Samlet set har de udførende behov for redigerbare data i alle faser af byggeriet både i form af tilbudslister og BIM-modeller, der kan anvendes til produktionsplanlægnings- og produktionsfasen, fx til logistik og leverancer. Deltagerne var overordnet enige i oplægget og havde følgende supplerende kommentarer: Udbud/tilbudsfasen foregår ikke optimalt Bygherrerne skal helst ikke arbejde med hver deres modeller. Der er en myte om, at lovgivningen blokerer for digitalt udbud/tilbud så det bruges ikke så ofte. Hvis der sker udbud med mængder, får entreprenøren frigjort energi til at være kreativ og tænke over smartere byggeløsninger, frem for som nu at bruge 90% af energien på at måle og beregne mængder. Det Digitale Byggeri har et bygherrekrav om digitalt udbud, men der findes flere niveauer af udbud, fx i hovedentrepriser, fagentrepriser, totalentrepriser og funktionsudbud, som ikke alle er omfattet af kravene. Bygherrekravene bør sive ned, og det skal ske ud fra en bevidsthed om de specifikke udbudsniveauer. Projektmaterialet revideres for sent i processen Rådgivernes kreativitet skal stoppe ved udbuddet herefter skal projektet ligge helt fast. De udførende skal inddrages tidligere i processen De udførende skal gå efter tidlig involvering i byggeprojekterne. Bygherrerne henvender sig i større grad direkte til de udførende og rollen tæt på bygherren er attraktiv for de udførende. De udførendes it-niveau er lavere end beskrevet De udførende er ikke kommet så langt digitalt. De færreste små og mellemstore virksomheder møder BIMmodeller til dagligt og er heller ikke modne til det. Side 2 af 8
3 De udførende er økonomisk pressede og ikke indstillet på at bruge tid og penge på at lære nye metoder. De udførende skal selv tage ansvar De udførende skal selv tage mere ansvar på sig og stille krav de udførende har forstand på produktion, det har rådgiverne ikke. De udførende virksomheder er nødt til selv at sætte sig frem i bussen og initiere en digital udvikling. 4 Diskussion af Dansk Byggeris projektforslag Flemming Grangaard præsenterede dernæst Dansk Byggeris 10 projektforslag. Deltagernes kommentarer til projekterne er beskrevet under de enkelte projektforslag. 1. Standard for tilbudsliste Projektet omfatter udviklingen af en standardiseret tilbudsliste med mængder (IDM), som kan danne grundlag for gennemførelse af digitalt udbud. Tilbudslisten skal have specificeret sin form, format og indhold, så den kan bruges som grundlag for tilpasning af eksisterende kalkulations- og udbudssystemer. Projektet er en meget lavthængende frugt, som kan sættes i gang hurtigt. Det er en simpel fællesnævner, den kan ikke være lavere (i positiv betydning). Standardiserede tilbudslister vil være en stor fordel, så fx de samme krav til tekniske anlæg ikke står forskellige steder i tilbuddene. Projektet er oplagt, men standarden skal gøres specifik i forhold til specifikke udbudsformer eller man skal gøre det klart, præcist hvilket udbud standarden handler om (jf. kommentar ovenfor om at der findes forskellige niveauer af udbud). IDM er ikke et alment kendt begreb og måske for avanceret lav hellere en light-udgave i Microsoft Excel. Der findes en engelsk tilbudsliste, man kunne hente inspiration fra. 2. Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion Projektet resulterer i en standard (IDM) for grænsefladen mellem de projekterendes projekt og de udførendes produktionsplanlægnings- og styringssystemer. Der opstilles regler for formater, egenskabsdata og objektstruktur, ligesom der formuleres krav til tegningsfordelingslister, produktionstegninger mm. Rådgivernes projekt skal m.a.o. rumme de nødvendige data og være kompatible med de udførendes systemer. Og vigtigst: Det skal være ensartet fra gang til gang. IDM er ikke et alment kendt begreb. Dette vil variere i forhold til samarbejdsformen, da der er stor forskel på hvilke informationer, der skal stilles til rådighed i et traditionelt udbud i forhold til fx et funktionsudbud. Det er også nødvendigt at definere et paradigme for hvilke modeller og dokumenter, der skal ligge til grund for de udvekslede data. 3. God digital samarbejdsskik De to foregående standard-projekter opstiller formelle regler for dataleverancer. Dette projekt formulerer mere uformelle rettesnore for, hvor ofte rådgiverne må sende reviderede projekter ud, samt hvor tæt op ad licitationen det må ske. På tilsvarende vis skal det sikres, at kontaktfladen mellem hoved- og underentreprenør er velsmurt og velfungerende. Det handler om at skabe en kultur, hvor man kun sender den nødvendige information videre og ikke på ukritisk vis lader den regne ned over modtageren. Projektet involverer også eksempler på best practise for brugen af projektweb. Deltagerne havde ingen kommentarer specifikt til dette projekt. Side 3 af 8
4 4. Specifikation af software i projekt-dimensionen I samme ånd som ovenstående projekt formuleres her specifikationer til en række projektstyringsapplikationer, der bidrager til produktionsplanlægning, projektstyring, produktionsstyring, ressourcestyring og integration i byggevaredatabaser. I tillæg til det vil man her danne grundlaget for et stykke software, der kan knytte virksomheds-dimensionen tættere sammen med projekt-dimensionen. Det drejer sig fx om at koble det enkelte projekts ressourcestyring med virksomhedens centrale ressourcestyring. Det kan laves i dag, og det virker. Men det findes ikke i én pakke i dag. Det kræver en specialtilpasning af særskilte programmer, som de mindre virksomheder ikke har råd til. Alternativt opbygger de deres egne løsninger i Microsoft Excel. Det er mere hensigtsmæssigt at lave en standard, som kan få de enkelte systemer til at hænge sammen: Ethvert system har nogle funktioner, det er godt til at udføre hvis man laver et samlet system, vil det være godt til én funktion og dårligt til tre andre. Projektet skal specificere funktioner og ind- og uddata, så systemerne kan hænge bedre sammen. Ideen er at specificere over for softwareudviklerne hvilke funktionsområder, byggevirksomhederne gerne vil have dækket. Cuneco kan lave en IDM, som dækker koblingen til kalkulationssystemerne. 5. Standard for grænsefladen mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenør Projektet udmunder i en standard (IDM) for hoved-/totalentreprenørens samarbejde med underentreprenører. Hvem skal modtage hvilke data hvornår? Projektet formulerer retningslinjer for kommunikationen mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenører. Der skal være en standard for grænseflader, men det er ikke det entreprisejuridiske, der er interessant, så meget som det er en standard for, hvordan en bygningsdel skal udføres af de enkelte aktører. 6. Standard for digital aflevering Hvilke data skal den udførende aflevere? Og hvordan i hvilken digital form? Bygherreforeningen arbejder med at lave en standard, som Dansk Byggeri gerne vil sætte sit præg på. Der må meget gerne ligge en standard på nettet, som de udførende kan linke til, frem for at de skal aflevere de samme informationer 100 gange. Digital aflevering sker først ved byggeriets afslutning, men de største fejl sker tidligere i processen. Derfor er det bedre med en enkel, digital løbende kontrol af, at byggeriet er korrekt udført. Bygherreforeningens standard opererer med en successiv afleveringsproces, der definerer, hvad man skal aflevere hvornår og i hvilken stand. Dvs. der tages her netop højde for processen. 7. Tidlig involvering af den udførende i diskussionen om byggesagens it-niveau Med henvisning til nogle af de idealer, der ligger bag ideen om partnering, arbejder dette projekt på, at den udførende bliver inddraget tidligt i diskussionen af det enkelte byggeprojekts it-mæssige setup. Dansk Byggeri vil arbejde for, at bygherren træder i karakter og tidligt i forløbet involverer både rådgivere og udførende i spørgsmålet om projektets it-niveau. Det scenarie, der her arbejdes hen imod, udgør en kontrast til situationen i dag, hvor de udførende blot mødes af krav og ikke tildeles egentlig medbestemmelse. Det er problematisk, hvis bygherren beslutter en it-retning, som er i modstrid med den it-retning, den udførende selv har valgt. Netop derfor er en standard vigtig. Side 4 af 8
5 8. Ensartet udbud Det ene udbud adskiller sig i for høj grad fra det andet, og der går hurtigt tid med at få hold på lange følgebeskrivelser. Dette projekt søger at standardisere udbuddene, så få, men væsentlige forhold ændres fra gang til gang. På den måde vil det tage kortere tid at sætte sig ind i det enkelte udbud, fordi formen er kendt. Man ser hurtigt og enkelt, hvad der kendetegner netop denne sag. Den første del af projektets arbejde består i at specificere, hvor detaljeret udbudsmaterialet skal være, og den anden del består i at finde en standardiseret form. Projektet ligger tæt op ad flere af de andre projekter. Kan projektet dække alle udbudsformer? I funktionsudbud er vinderen ofte den, der har glemt at læse det hele. Hvis der var en standard, kunne man komme ud over dette og ikke skulle konkurrere på, hvem der har glemt noget. 9. Totalentreprenørers rådgiverstyring Når man som totalentreprenør styrer rådgiveren, er det godt at have guidelines, der specificerer, hvad rådgiveren skal levere. I dette projekt vil Dansk Byggeri netop udvikle et sådant sæt af guidelines. Resultatet vil minde om Dansk Byggeris arbejde med tolerancer selvom stofområdet selvfølgelig er et andet. Fjern rollerne og fokuser på organiseringen. Oplægsholder præciserer: Det handler om at styre projekteringen hvad skal der leveres, når en totalentreprenør køber rådgiverydelser? À la it-rettede ydelsesbeskrivelser. Gå i dialog med PAR og FRI, som netop arbejder med nye ydelsesbeskrivelser. Lav det som et en afklaring mellem fagene. 10. Forenkling af kontakt til myndigheder Dette projekt har som målsætning at forenkle og standardisere ansøgnings- og indrapporteringssystemer. Det kan fx dreje sig om serviceattester eller prækvalifikationsinformationer, som bygherren selv kan gå ind og hente på en portal. Her angriber man firmaets egne processer det har 90% af virksomhederne styr på. Det er ligesom Byggeriets karakterbog, hvor brugerne selv kan hente information, i stedet for at de udførende skal sende en masse. Disse ting er en timekiller i dagligdagen og simple at lave en samlet løsning for, da informationerne findes i forvejen det skal bare laves som en portal. Generelle kommentarer til Dansk Byggeris strategi Ud over kommentarerne til de konkrete projektforslag, havde deltagerne følgende kommentarer til Dansk Byggeris strategi: Det handler blot om, at ledelsen i de udførende virksomheder skal tage en beslutning om at digitalisere. Dansk Byggeris strategi er tænkt top-down ud fra akademikernes perspektiv. Den skal gentænkes ud fra håndværkerne på byggepladsens perspektiv, dvs. baseres på en bottom-up-strategi. Fx bør information distribueres ud fra håndværkernes perspektiv helt konkret i forhold til, hvad man kan modtage på en pda. Håndværkernes pda eller papirtegning i baglommen kan ikke stå alene, men skal suppleres med bygningsmodellen, som findes hjemme på kontoret. Bottom-up-tankegangen er vigtig, men den skal suppleres med en top-down strategi. Side 5 af 8
6 5 Præsentation af cunecos arbejdsfelt Søren Spile redegjorde for cunecos indsatsområder og arbejdsmetoder. Der blev i den forbindelse taget udgangspunkt i to fremtidsscenarier for, hvordan webservices på Byggeriets Digitale Stamdata vil kunne inddrages i byggeriets processer. Disse illustrerede dels en proces, hvor der bliver afleveret driftsdata til driftsherren og dels en proces, hvor der afleveres data fra en model til en leverandør, der skal bruge det som grundlag for tilbudsgivning og produktion. Derefter blev der redegjort for sammenhængen mellem cunecos fire indsatsområder og den behovsanalyse, som den her beskrevne workshop er en del af. cuneco vil på baggrund af behovsanalysen definere en række processer, som cunecos arbejde skal facilitere. For disse processer skal man fastlægge hvilke informationer, der skal overføres mellem de involverede aktører. Dette vil ske inden for indsatsområdet: Informationsniveauer. For at informationerne kan overføres digitalt, skal der fastlægges en struktur for, hvad egenskaberne skal hedde, samt hvordan de skal struktureres, for at man kan finde frem til dem. Dette arbejde vil blive udført inden for Indsatsområdet: Egenskabsdata. I nogle sammenhænge vil der være behov for at kunne udpege objekter både overordnet på type-niveau og mere specifikt som forekomster og instanser i specifikke sammenhænge. Dette vil blive gjort gennem udviklingen af en fælles klassifikation, der baserer sig på de egenskabsdata, der er blevet defineret. Hvad angår cunecos fjerde indsatsområde Opmålingsregler er der langt hen ad vejen tale om et informationsniveau, der helt konkret handler om, hvilke egenskabsdata, der skal være til rådighed i en udbuds-/tilbuds-situation, samt hvordan disse skal struktureres og klassificeres, for at de kan udveksles digitalt mellem parterne uden informationstab. Deltagerne havde følgende kommentarer til præsentationen: Hvordan kan man beskrive materialernes egenskaber specifikt nok? I udbud bruges ofte formuleringen: som xxx-produkt, hvilket sikrer både fleksibilitet og ensartethed. Producenterne laver mange forskellige produkter hvordan kan man fx lave standarder for et vindue uden at begrænse konkurrencen? Mængden af information bliver for stor, hvis hvert enkelt produkt skal beskrives så nøje. Man kunne beskrive egenskaber og it-løsninger ud fra tre almindelige praksisser i byggebranchen, som har brug for vidt forskellige egenskaber: 1. Funktionsudbud Side 6 af 8
7 2. Udbud ud fra en blød skitsemæssig fremstilling af det produkt, man gerne vil have, hvor man går i dialog med sine samarbejdspartnere om ideer til produktet. 3. Udbuddet beskriver præcist det ønskede produkt. Cuneco kan tage udgangspunkt i standarderne i Dansk Byggeris Tolerance-projekt og bare sætte dimensioner og mængder på. Det ville være rart med en national portal med alle de eksisterende tegninger af bygninger frem for situationen nu, hvor man skal søge information i de enkelte kommunale forvaltninger. 6 Prioritering af projektforslag På baggrund af præsentationen af Dansk Byggeris projektforslag og cunecos arbejdsfelt blev deltagerne bedt om at prioritere de 10 projektforslag, både set i forhold til egne behov og i forhold til, hvad der falder inden for cunecos område. Deltagerne lavede overordnet følgende prioritering: 1. Udbud/tilbud (= projekt 1: Standard for tilbudsliste + projekt 8: Ensartet udbud) 2. Standarder for grænseflader generelt (= projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion, projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør samt projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring) 3. Digital aflevering (= projekt 6) De enkelte deltageres prioritering fremgår af bilag 1. Det blev af Peter Hauch præciseret, at digital implementering omfatter både teknik & standarder, samarbejdsformer og kompetenceudvikling, men cunecos fokus er teknik & standarder. De øvrige opgaver må derfor løses i et andet regi eller af cuneco i samarbejde med andre, bl.a. organisationerne. Følgende projektforslag falder således i nogen grad uden for cunecos område iflg. deltagerne: o Projekt 3: God digital samarbejdsskik o Projekt 4: Specifikation af software i projektdimensionen o Projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder cuneco og Dansk Byggeri aftalte internt at diskutere projektforslagene i en fortsat proces. 7 Gode råd til cuneco Deltagerne havde afslutningsvist følgende gode råd til cuneco: Lav gerne webbaserede løsninger. Det vil være formålstjenligt med en afgrænsning af cunecos arbejdsfelt. Brug det nye uddannelsesnetværk få dem til at lave kompetenceudvikling sammen med organisationerne. Få organisationerne til at gå sammen med EBST om at ændre den digitale samarbejdskultur. Hvis cuneco skal have succes med sine standarder/værktøjer, skal de bruges af de almindelige håndværksvirksomheder ikke kun af frontløberne. cuneco skal afprøve sine ideer og produkter hos virksomhederne. cuneco skal kommunikere bredt og komme ud over den lukkede kreds af folk, der har deltaget i udviklingsprocessen. Side 7 af 8
8 Bilag 1: Deltagernes prioritering af projektforslag Prioritering Projekt Deltager 1 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste + projekt 8: Ensartet udbud 2 En standard for grænseflader generelt - mellem projekt og produktion, bygningsdele, rådgivning = en sammenlægning af projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion, projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør, og projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring 3 Projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder en portal Deltager 2 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste, projekt 8: Ensartet udbud og projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør 4 Projekt 6: Standard for digital aflevering 5 Projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion 6 Projekt 7: Tidlig involvering af den udførende i diskussionen om byggesagens it-niveau 7 Projekt 4: Specifikation af software i projektdimensionen 8 Projekt 3: God digital samarbejdsskik 9 Projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring 10 Projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder Deltager 3 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste + projekt 8: Ensartet udbud 2 Projekt 6: Standard for digital aflevering 3 Projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion + projekt 5: Standard for grænseflade mellem hoved- og underentreprenør 4 Projekt 3: God digital samarbejdsskik + projekt 7: Tidlig involvering af den udførende i diskussionen om byggesagens it-niveau + projekt 10: Forenkling af kontakt til myndigheder - Projekt 4: Specifikation af software i projektdimensionen ligger uden for cunecos område - Projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring ligger uden for cunecos område Deltager 4 1 Projekt 1: Standard for tilbudsliste + Projekt 6: Standard for digital aflevering 2 Projekt 8: Ensartet udbud 3 Projekt 2: Standard for grænsefladen mellem projekt og produktion, projekt 5: Standard for grænsefladen mellem hoved- og underentreprenør, og projekt 9: Totalentreprenørens rådgiverstyring Side 8 af 8
Behovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mere»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Læs mereWorkshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.
WORKSHOP: ARKITEKTERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 26. august 2011 Rev. dato 24.oktober 2011 Projekt nr. 11011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs mereHvilke standarder efterspørger byggebranchen?
Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af
Læs mereReferat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011
Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 1.11. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt
Læs mere3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it
3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært
Læs mereAfprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.
CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER
PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og
Læs mereSEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs mereDigital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015
Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereDigitalisering har overhalet byggeprocessen
Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om
Læs mereIntroduktion til egenskabsdata
Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs mereSammenfatning opmålingsprojekter
22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG
Læs mereWORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT
WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 30. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse
Læs mereWorkshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.
WORKSHOP: BYGGEMATERIALE- INDUSTRIENS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDS- FELT Dato 5. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse
Læs mereHvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereIKT - Ydelsesspecifikation
1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereTotalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling
Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT
PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereOpkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereIKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Læs merebehovsanalyse bilag 29. februar 2012
behovsanalyse bilag 29. februar 2012 Oversigt over bilag: Bilag 1: Behovsområder og input til løsninger s. 1 Bilag 2: Procesmodeller s. 17 Bilag 3: Brugerscenarier s. 19 BILAG 1: BEHOVSOMRÅDER OG INPUT
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen
Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereKOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings
Læs mereCCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips
CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og
Læs mereKaren Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse
Læs mereHvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereIKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne
1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker
Læs mereAnalyse af problemstillingerne
Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...
Læs mereSådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten
Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det
Læs mereB E H O V S A N A L Y S E N S P E R S P E K T I V E R I F O R H O L D T I L C U N E C O
B E H O V S A N A L Y S E N S P E R S P E K T I V E R I F O R H O L D T I L C U N E C O cuneco en del af bips Dato: 2. marts 2012 Projektnr. 10 011 Sign. MET/SSP Indhold 1 Resumé... 1 2 Indledning... 2
Læs mereReferat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10.
Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10. cuneco en del af bips Dato 27. 10. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Bent Feddersen fra Rambøll og Søren Spile fra
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Bent Feddersen fra Rambøll og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen indeholder dels en redegørelse for
Læs mereFor den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på
8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til
Læs mereDigital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS
Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereDet Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen
Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl
Læs mereAlmenHæfte IKT. Rådgivning for almene boligorganisationer. IKT-processen og nye regler for byggeri
AlmenHæfte IKT Rådgivning for almene boligorganisationer IKT-processen og nye regler for byggeri 1 IKT Rådgivning for almene boligorganisationer om IKT-processen IKT-aftaler og specifikationer, der tager
Læs mereÅrsmøde i Lean Construction - DK
Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte
Læs mereJanuar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer
Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08
Læs mereIKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart
IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013
Læs mereDet Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard
Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige
Læs mereNedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.
1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.
Læs mereInformationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus
Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding
Læs mereGuldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform
Guldborgsund Kommune Ny folkeskole Vurdering af udbuds- og samarbejdsform Baggrund Nærværende notat vil søge at afklare forhold omkring udbuds- og samarbejdsformer i forbindelse med det forestående skolebyggeri.
Læs mereEnergibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
Læs mereVejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT
Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5
Læs mereOpgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:
IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.
Læs mereDigital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
Læs mereTema 1 IT, de digitale løsninger skal understøtte byggeprocessen til fordel for bygherrerne
Tema 1 IT, de digitale løsninger skal understøtte byggeprocessen til fordel for bygherrerne Byggestyring, kvalitetssikring og dokumenthåndtering kommer alt sammen til at foregå digitalt. For at leve op
Læs mereDigital aflevering i praksis
Digital aflevering i praksis Læringsaktivitet i Med deltagelse af Digitaliseringsudvalget Gennemført i regi af Implementeringsnetværket Konfiguratoren udviklet af KORTERMANN-IT Med økonomisk støtte fra
Læs mere»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder
»BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om
Læs mereFotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri
Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,
Læs mereRetningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune
Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver
Læs mereKaren Dilling Helsingør Kommune
sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud
Læs mereIKT Ydelsesspecifikationer
Bilag nr: IKT Ydelsesspecifikationer Byggesag: Navn: Adresse: SCA Solcelle anlæg Det Ny Universitetshospital i Århus (DNU) Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Bygherre: Navn: Adresse: Kontakt
Læs mereENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION
ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereCuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem
Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mereWorkshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.
WORKSHOP: BYG- OG DRIFTSHERRERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 11. juli 2011 Rev. dato 25. august 2011 Projekt nr. 11011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereReferat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011
Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 24. 10. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt
Læs mereVidencenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet
Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Kick-Off Torsdag den 24. marts 2011 Dansk Design Center Hvordan arbejder videncentret? Udgangspunktet Indsatsområderne Byggeriets Digitale
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereSpecialist: IKT specifikationer/aftaler og samarbejdsrelationer
Specialist: IKT specifikationer/aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. maj 2019-08. maj 2019-6. sæson 1. Dag: Aftaleforhold Overblik og svar på udarbejdelse af IKT specifikationer og IKT aftaler
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres
Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-
Læs mereCCS Formål Mangelregistrering
CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05
Læs mereAftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012
Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand
Læs mereKlokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!
1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning
Til parterne på høringslisten 9. november 2010 Sag nr.: 09/03777-24 /mos-ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om
Læs mereSpecialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer
Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler
Læs mereEn digital fremtid? 1 Mattias Straub
En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord
Læs mereEndvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.
Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk
Læs mereNiels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
Læs mere