Rundskrivelse nr. 57/07

Transkript

1 Rundskrivelse nr. 57/ november 2007 Denne rundskrivelse er præciseret ved rundskrivelse nr. 02/2009, idet ordlyden af pkt. 1) nedenfor har givet anledning til misforståelser om, hvorvidt det konkrete skøn over, hvorvidt en person ansat i bureauer m.v. var begrænset ved en forhåndsformodning om, at den pågældende er selvstændig. Dette er ikke tilfældet. Rundskrivelsen skal forstås sådan, at det forhold at en person er ansat i et bureau m.v. ikke betyder, at der er en forhåndsformodning for, at den pågældende er lønmodtager. Der skal altid foretages et konkret skøn. Arbejdsdirektoratet henviser til rundskrivelse nr. 02/2009. Stormgade 10 Postboks København K Tlf Fax [email protected] Vores sag ACH Kontor Y4 Præcisering af reglerne om definition af selvstændig virksomhed (som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse med eller uden dagpengeret) og lønarbejde (med kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid) 1) Indledning På baggrund af tilsyn samt opfølgende drøftelser med en række a-kasser er det direktoratets opfattelse, at der er behov for en præcisering af ovennævnte regler. Direktoratet har konstateret, at nogle bureauer/sammenslutninger, fx Teknik & Design ApS, Sprout ApS, Kunstnernes Kooperative ApS, Art2Business m.fl., tilsyneladende ansætter personer med det formål, at de pågældende kan få lønmodtagerstatus under og efter udførelsen af en opgave. Efter direktoratets opfattelse skal sådanne personer imidlertid ofte anses for selvstændige erhvervsdrivende i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. På denne baggrund vil direktoratet uddybe de gældende regler.

2 2) Selvstændig virksomhed a) Definition af selvstændig virksomhed Når en a-kasse skal vurdere, om et medlem er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, tages der udgangspunkt i definitionen af selvstændig virksomhed, som findes i 2 og 3 i bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed (driftsbekendtgørelsen). I vejledningen til driftsbekendtgørelsen er der til brug for denne vurdering nævnt en række elementer, der taler for status som henholdsvis selvstændig og som lønmodtager. Ingen af de opremsede elementer er i sig selv afgørende eller kan vægtes særskilt. Det vil altid afhænge af den konkrete situation. I tilfælde, hvor ledige medlemmer er tilknyttet sammenslutninger i form af selskaber, skal a-kassen derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere sagen grundigt og konkret, og ikke alene ud fra foreliggende lønsedler og en eventuel ansættelseskontrakt. Ved en grundig og konkret vurdering kan det fx også være hjælpsomt at indhente oplysninger om: - Hvor udføres arbejdet? - Har medlemmerne eget kontor/værksted? - Hvordan kommer medlemmet i kontakt med sine kunder (egne kontakter/annoncer)? - Optræder hvervgiver som mellemmand (agent), fx i forbindelse med afsætningen af medlemmets kunstneriske værker? - Har medlemmet en eller flere hjemmesider, hvor pågældende annoncerer og udstiller, fx sine kunstneriske værker? - Fører hvervgiver tilsyn med arbejdet? Hvor ofte og hvordan? - Hvordan udfører hvervgiver sin instruktionsbeføjelse? - Hvortil rettes eventuelle reklamationer? - Kan hvervgiver sende en anden ansat, hvis der sker misligholdelse eller lignende? - Har medlemmet tidligere drevet selvstændig virksomhed inden for tilsvarende eller samme branche? Såfremt kunden via hvervgiver fx har bestilt et unika, som kun kan leveres af dette medlem (fx et kunstværk, udsmykning eller lignende) taler det for selvstændig virksomhed. 2/5

3 b) Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse Hvis medlemmet efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler er selvstændig, skal a-kassen vurdere, om medlemmet driver virksomheden som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse. Denne vurdering sker efter 5 i driftsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning. Hvis medlemmet driver virksomheden som hovedbeskæftigelse, kan pågældende ikke modtage ydelser fra a-kassen, før virksomheden er endeligt ophørt. Hvis medlemmet ikke driver virksomheden som hovedbeskæftigelse, vil beskæftigelsen blive anset for bibeskæftigelse. Beskæftigelsen kan også anses for bibeskæftigelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at have omdannet sin hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse ved hjælp af lønarbejde. Det fremgår af driftsbekendtgørelsens 6, stk. 1 og 2. Hvis et medlem efter ovennævnte vurdering ikke kan anses for at være selvstændig, har medlemmet status som lønmodtager - medmindre der er tale om hobby-/fritidsaktiviteter eller formueforvaltning, som er arbejdsløshedsforsikringsloven uvedkommende. c) Bibeskæftigelse med eller uden dagpengeret Når a-kassen har konstateret, at medlemmets virksomhed er selvstændig bibeskæftigelse, skal a-kassen i forbindelse med ledighed undersøge, om bibeskæftigelsen er med eller uden dagpengeret. For at opnå dagpengeret skal medlemmet kunne sandsynliggøre, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. Det fremgår af driftsbekendtgørelsens 8 og vejledningen hertil. Hvis medlemmet opfylder betingelserne for at kunne modtage dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, er dagpengeretten begrænset til 78 uger med mulighed for genoptjening af nye 78 uger. Det fremgår af driftsbekendtgørelsens 9. Hvis medlemmet derimod ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge samtidig med bibeskæftigelsen, kan medlemmet vælge at ophøre med bibeskæftigelsen og blive omfattet af de almindelige regler om dagpengeret eller fortsætte med virksomheden uden at modtage dagpenge. Det vil således ikke være muligt at undgå at blive omfattet af reglerne om selvstændig virksomhed ved at indgå aftale med et administrationsselskab og på den måde konvertere sin selvstændige bibeskæftigelse til lønarbejde med det formål at modtage dagpenge. 3/5

4 Det forhold, at et medlem kanaliserer sine arbejdsopgaver (fx et kunstværk) for en hvervgiver via et selskab/en forening for derved at blive anset for lønmodtager i skattemæssig forstand, er efter direktoratets opfattelse ikke ensbetydende med, at pågældende også skal anses for lønmodtager i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Direktoratet anser det således ikke for afgørende for vurderingen af, om medlemmet er selvstændig eller lønmodtager i arbejdsløshedslovens forstand, at det er selskabet/foreningen, der som leverandør indgår aftaler med kunder om at være ansvarlig for en konkret opgave, som skal udføres af en bestemt kunstner, og derefter afregner direkte til kunden. 3) Lønarbejde kontrollabel og ukontrollabel arbejdstid Direktoratet har indtryk af, at det undertiden forekommer, at a-kasserne vurderer reglerne om kontrollabel/ukontrollabel beskæftigelse som lønmodtager forskelligt. I disse sager viser det sig ofte, at a-kassen ikke fra begyndelsen af sagsbehandlingen har gjort sig klart, om der er tale om selvstændig virksomhed, eventuelt som bibeskæftigelse, eller om der er tale om lønmodtagerarbejde, jf. gennemgangen ovenfor. Først når denne vurdering er foretaget, kan det afgøres, om arbejdsforholdet kan anses som lønarbejde. a) Kontrollabel eller ukontrollabel arbejdstid Når a-kassen har vurderet, at der er tale om lønarbejde, skal det vurderes, om arbejdstiden er kontrollabel eller ukontrollabel, jf. 3 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge. Efter reglerne er arbejdstiden kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, jf. bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, 3, stk. 1. Heri ligger en vurdering af, om arbejdet har en sådan karakter, at det indgår som et naturligt led i ansættelsesforholdet, at arbejdsgiveren eller en af ham bemyndiget reelt har mulighed for at kontrollere arbejdets udførelse og omfang. Arbejde, der ikke udføres på en bestemt arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant i et vist omfang er til stede, vil derfor som udgangspunkt ikke blive anset for kontrollabelt, jf. dog reglerne i bekendtgørelsens 3, stk. 2-4, Direktoratet er bekendt med, at der anvendes særlige blanketter ved administrationen af reglerne. Arbejdsgiverne bliver bedt om at attestere arbejdstid og -omfang på disse blanketter. Herefter lægger a-kasserne de underskrevne 4/5

5 blanketter til grund uden i øvrigt i tilstrækkeligt omfang at påse, om arbejdsgiver reelt har haft mulighed for at kontrollere arbejdets udførelse og omfang som forudsat i 3 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Direktoratet skal på den baggrund understrege, at a-kasserne altid skal vurdere konkret, om bekendtgørelsens 3 er opfyldt, før arbejdstiden kan anses for kontrollabel. Denne vurdering kan ikke alene ske ved anvendelse af en blanket som ovennævnte. Hvis direktoratet på noget tidspunkt eventuelt i forhold til tidligere gældende regler - måtte have godkendt eller accepteret (anvendelsen af) en sådan særlig blanket som led i dokumentation af, at et medlems arbejdstid er kontrollabel, skal det hermed meddeles, at a-kasserne ikke (længere) vil kunne påberåbe sig sådanne godkendelser. Med venlig hilsen Annette Christiansen specialkonsulent direkte tlf /5