BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling"

Transkript

1 BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

2 Vil I være med i projekt Balanceakten? Vi har kaldt dette fællesnordiske projekt om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling for Balanceakten efter projektets symbol en række skulpturer, som er skabt af billedhuggeren Jens Galschiøt og som pryder dette hæfte, som et konkret og visuelt symbol på den balance bæredygtighed kræver. Vi inviterer og opfordrer hermed alle Nordens uddannelsesinstitutioner til at tilslutte sig Balanceakten og det vigtige arbejde, der ligger i projektet og dets proces for en bæredygtig udvikling. De institutioner, der tilslutter sig, forpligter sig til at arbejde for Balanceaktens 7 værdier og at nå dets 3 mål. De 3 mål er understøttet af en række ambitioner, der skal arbejdes med i processen. De 3 overordnede mål, er at: Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Institutionens drift er bæredygtig Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling Netværk og årsmøde Det ligger i projektets idé, at de tilsluttede institutioner danner et netværk, hvor de kan udveksle erfaringer og ideer og videreudvikle projektet. Det sker via projektets hjemmeside, hvor alle deltagende institutioner præsenteres, og hvor der etableres en idébank og et debatforum. Det er målet at der afholdes et årligt møde, hvor alle tilsluttede institutioner samles, dels for at gøre status over, hvor langt de enkelte institutioner er nået med at opfylde Balanceaktens overordnede mål, dels for at udveksle erfaringer og ideer vedr. arbejdet og endelig for at sætte nye, fælles mål og ambitioner for projektet. De uddannelsesinstitutioner, der tilslutter sig Balanceakten får ret til at bruge projektets symbol og navn i deres formidlingsmateriale, eksempelvis i brochurer, på hjemmeside og på brevpapir.

3 Hvorfor Uddannelse for Bæredygtig Udvikling På FN s Konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992 vedtog verdens lande Agenda 21 en dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Heri står der blandt andet, at uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer. Ti år efter, i 2002, blev der ved et nyt FN-verdenstopmøde i Sydafrika gjort status over landenes fremskridt i bæredygtig retning. Her blev det for alvor slået fast, at uddannelse er et af de vigtigste redskaber i arbejdet for en bæredygtig verden. Efterfølgende vedtog FN derfor, at der skal gennemføres et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i perioden for at sætte skub i udviklingen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. FN s organisation for uddannelse, forskning og kultur, UNESCO, er koordinator for tiåret. Nationalt har regeringerne og UNESCO s nationalkommission i de enkelte lande ansvaret for at gennemføre tiåret. UNESCO s vision for tiåret lyder: En verden, hvor alle har mulighed for at få udbytte af uddannelse og lære de værdier, adfærd og livsformer, der støtter op om en bæredygtig fremtid og positiv samfundsmæssig forandring. Norden kan spille en central rolle Men initiativer fra regeringer og en international organisation er slet ikke nok til at leve op til ånd og bogstav i Agenda 21. Et af de centrale temaer i Agenda 21 er netop, at en bæredygtig udvikling kun kan sikres med bred folkelig deltagelse og aktiviteter på græsrodsniveau. Det gælder også for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Norden er i den forbindelse unik på to områder: Vi har i de nordiske lande en historisk tradition for meget aktive folkelige organisationer, som såvel befolkninger som regeringer lytter til. Og vi har en historisk tradition for folkeoplysning og debat. Samtidig har vi sproget til fælles og kan derfor nemt kommunikere på tværs af grænser. Derfor tror de tre nordiske folkeoplysningsorganisationer: Øko-net (Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis) i Danmark, Stiftelsen Idébanken i Norge og Stiftelsen Ekocentrum i Sverige, at vi i Norden kan komme til at spille en central rolle i realiseringen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ved at gå forrest, udvikle konceptet i fællesskab og med vore eksempler vise resten af verden, hvordan det kan gøres. Vi har derfor udviklet og fået støtte til dette projekt, som vi nu inviterer skoler og uddannelsesinstitutioner i hele Norden til at deltage i. De tre organisationer danner tillige projektets styregruppe.

4 Balanceaktens 7 værdier Projektet bygger på 7 værdier for bæredygtig udvikling og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som de deltagende institutioner tilslutter sig som grundlag for deres arbejde: Vi vil tage hensyn til kommende generationer, og vil derfor vurdere følgerne af vore handlinger i et langsigtet perspektiv. Vi erkender, at vi kun har én klode med begrænsede ressourcer og kapacitet, og vi vil derfor prioritere miljø- og ressourceansvar. Vi erkender, at vi lever i en verden med ulige fordeling, og at det derfor er vores moralske ansvar at arbejde for en mere ligelig global fordeling af klodens ressourcer og goder. Vi indser, at alle må deltage for at løse de globale udfordringer og vil derfor bidrage hertil samtidig med, at vi arbejder for at styrke demokratiet på alle niveauer. Vi vil søge ny problemløsende viden på tværs af faglige grænser og vil uddanne mennesker, der føler et globalt medborgerskab med bevidsthed om miljømæssige og sociale problematikker. Vi vil vise sammenhængen imellem ord og handling ved at arbejde efter bæredygtighedsprincipper i den daglige drift og praksis. Vi vil bidrage til en folkelig og politisk debat om bæredygtighed og være synlige og debatskabende i samfundet såvel omkring værdierne som omkring hvilke tiltag, der kan lette vejen til bæredygtig praksis.!bæredygtig udvikling handler om fremtiden, forvaltet nu! Om at tage højde for resultatet af nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og på et andet sted.

5 Balanceaktens 3 mål og ambitioner > De 7 værdier konkretiseres her i nogle konkrete mål og en række ambitioner for at nå de 3 mål og at udvikle Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Målet er, at eleverne/de studerende udover den uddannelse, institutionen varetager gives viden og kompetencer til at være ambassadører og forandringsagenter for bæredygtighed. Derfor må institutionen have som ambition, at: Undervise eleverne/de studerende i værdier, teori og praktiske løsninger om bæredygtighed og i formidling og kommunikation, så de kan formidle oplysninger og skabe debat om bæredygtighed både under og efter deres uddannelse. Undervise eleverne/de studerende i naturens kredsløb og samspil, i natur- og miljø-etik og fi losofi, i demokrati og menneskerettigheder og i globaliseringens konsekvenser, muligheder og risici. Inddrage eleverne/de studerende i gennemførelsen af de praktiske løsninger under mål 2 og 3. Undervise eleverne/de studerende i, og diskutere, livsstilsanalyse, -sammenligning og -kritik. Efteruddanne lærerne i bæredygtighed - i teori og i praksis. > Institutionens drift er bæredygtig Målet er, at institutionen viser bæredygtighed i praksis og dermed viser både eleverne og omverdenen sammenhængen mellem ord og handling. Derfor skal institutionen arbejde for og være i gang med en omstilling inden for følgende områder: Kildesortering af affald, recirkulering og genbrug af materialer. Grøn indkøbspolitik herunder økologiske fødevarer i køkkenet/kantinen. Bæredygtige transportløsninger til og fra institutionen for elever og lærere. Miljøledelsessystem, der omfatter bæredygtig drift mht. energi- og vandforbrug, rengøring mv. samt efteruddannelse af driftspersonalet i bæredygtig drift.

6 > Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling Målet er, at institutionen skal være det gode eksempel, som viser såvel andre institutioner som lokalsamfundet og hele landet, hvordan det er muligt at efterleve bæredygtighed i praksis og integrere det i undervisningen. Derfor er det en ambition, at institutionen i løbet af et år arrangerer mindst et offentligt arrangement af fx følgende art: Uddannelsesinstitutioner i nærheden inviteres til et oplysnings- og debatarrangement om projektet og FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og dermed opfordre fl ere uddannelsesinstitutioner til at deltage. Foreninger, myndigheder og erhvervslivet i lokalområdet inviteres til oplysnings- og debatarrangement om projektet og FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling samt bæredygtig udvikling generelt. Der arrangeres et offentligt informations- og debatmøde eller anden opmærksomhedsskabende arrangement om projektet og FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling samt bæredygtig udvikling generelt. Få lokale og/eller nationale medier til at omtale institutionensarbejde og deltagelse i projektet for at skabe synlighed og opmærksomhed Inddragelse af lokalsamfundet i realisering af praktiske, bæredygtige løsninger/tiltag, eksempelvis de løsninger/tiltag, der er nævnt under mål 2. Status og videreudvikling på projektets årsmøde De deltagende institutioner har med Balanceakten et procesværktøj, der skal støtte op omkring processen for en bæredygtig udvikling og udvikling af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Hver institution foretager én gang årligt en selv-evaluering ved at gøre status over, hvor langt den er nået med at leve op til de tre mål. Denne redegørelse lægges dels ind på projektets hjemmeside, dels fremlægges den for de øvrige deltagende institutioner på projektets årsmøde. Institutionernes redegørelser bruges på årsmødet som udgangspunkt for status over projektet, erfaringsudveksling og udvikling af nye ideer og tiltag. Årsmødet er tillige det sted, hvor de deltagende institutioner i fællesskab sætter nye mål og ambitioner for projektet og diskuterer og fastlægger den videre udvikling, herunder samarbejde med andre lande.

7 Tilslutning til Balanceakten Hvis din uddannelsesinstitution vil være med i projekt Balanceakten, så send en tilmelding i et brev eller en mail til projektets sekretariat på adressen: Øko-net Svendborgvej 9, Ollerup DK-5762 Vester Skerninge Att.: Lars Myrthu-Nielsen (koordinator) eco-net@eco-net.dk Tilmeldingen skal foretages af institutionens ledelse, som skal udpege mindst én medarbejder som tovholder for projektet i institutionen. Tilmeldingen skal indeholde faktuelle oplysninger om institutionen, antal elever etc. Styregruppen/sekretariatet vil herefter sørge for, at institutionen anføres på hjemmesiden og får tilsendt yderligere materiale om projektet samt holdes løbende orienteret om projektets udvikling. Balanceaktens symbol Balanceakten, der pryder pjecens sider og som har givet projektet navn, består af en række skulpturer, der er skabt af den danske billedhugger Jens Galschiøt som et internationalt symbol for FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Balanceakten er skabt som et konkret og visuelt symbol på projektet og på den balance, som bæredygtighed kræver. Balanceakten er en række bronzeskikkelser, der balancerer på 14 meter høje, bøjelige kulfi berstænger. Ofte holder fi gurerne kun lige netop balancen, men kulfi berstængerne sørger for, at de hele tiden retter sig op som udtryk for, at vi kan fi nde en bæredygtig balance, hvis vi gør os umage. Skulpturerne vil som led i det nordiske projekt blive opsat i Norge, Sverige og Danmark som startskud til og symbol for projektet.!bæredygtig udvikling handler om en miljømæssig, økonomisk og social retfærdig fremtid din, vores og deres fremtid. Tager du stilling og handler, påvirker du udviklingen. Gør du ikke, påvirker du den også! Projektet har i samarbejde med Jens Galschiøt planlagt, at skulpturerne skal sættes op mange steder i verden. Visionen er, at der opsættes 10 skulpturer, én for hver af Balanceaktens 7 værdier og 3 mål. Målet er opsætninger af skulpturer i Europa, Grønland, Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Indien, Kina, Sibirien, Japan og Australien. Skulpturerne vil således både blive et lokalt udtryk for deltagelse i projektet i de nordiske lande og et symbol på, at man med projektet indgår i en større global sammenhæng.

8 Vær med i Balanceakten! Dette projekt inviterer og opfordrer alle Nordens uddannelsesinstitutioner m.v. til at tilslutte sig et nordisk samarbejde omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. De institutioner, der tilslutter sig, forpligter sig til at arbejde for 7 værdier og 3 konkrete mål. De 3 overordnede mål, er at: Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Institutionens drift er bæredygtig Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling De tre organisationer bag projekt Balanceakten Stiftelsen Idébanken Akersgata 34 N-0180 Oslo Tlf Stiftelsen Ekocentrum Aschebergsgatan 44 SE Göteborg Tlf Øko-net Svendborgvej 9, Ollerup DK-5762 Vester Skerninge Tlf Projektets fælles nordiske hjemmeside fra Norge, Sverige og Danmark International hjemmeside Balanceakt-skulpturerne Skabt af billedhugger Jens Galschiøt, Art In Defence Of Humanism Layout Mand Over Bord og Courage Design Oplag Norsk udgave, 1. oplag: 3000 Svensk udgave, 1. oplag: 3000 Dansk udgave, 1. oplag: 6000 Tryk SvendborgTryk. Denne tryksag er Svanemærket og trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100% genbrugspapir med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler. ISBN Norsk udgave: (tryk) (web) Svensk udgave: (tryk) (web) Dansk udgave: (tryk) (web) Tryksag Februar 2006 Støtte af Dansk Folkeoplysnings Samråd

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Invitation Arts Education konference

Invitation Arts Education konference professionelle kunstnere - professionelle lærere Invitation Arts Education konference 12. Juni 2013 i Dansehallerne København Arts Education: Kreativitet - Oplevelse - Læring UNESCO har med begrebet Arts

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi Danmarks Biblioteksforening UDKAST Strategi 2011-2015 København, 18. maj 2009 Strategi for Danmarks Biblioteksforening 2011 Danmarks Biblioteksforening har udarbejdet første udkast til strategi gældende

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Sund By Netværkets strategi

Sund By Netværkets strategi s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling

92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 328 Offentligt 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling FN s 10år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Danmarks forpligtelser 92-gruppen indgår

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE

SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE PRESS KIT 2018 OM OS Slow food er en global græsrodsorganisation, grundlagt I 1989 for at hindre lokale madkulturer og traditioners forsvinden og modarbejde

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030 NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Fredericia Byråd vedtog i 2015 Bæredygtighedsstrategi 2016-2019,

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Havnen som arbejdsplads

Havnen som arbejdsplads Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

IMCC s Grundholdninger

IMCC s Grundholdninger IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed

Læs mere

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020 Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Forslag om arbejdsgrupper. Generalforsamlingen 13. Marts 2014

Forslag om arbejdsgrupper. Generalforsamlingen 13. Marts 2014 Forslag om arbejdsgrupper Generalforsamlingen 13. Marts 2014 LUBU- netværkets mission Netværk for videnudveksling og udvikling på tværs af aktører som arbejder med UBU InternaHonal videnudveksling og udvikling

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Årsplan i geografi klasse

Årsplan i geografi klasse 33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Velkommen. Præsentation

Velkommen. Præsentation Velkommen Præsentation Det skal vi tale om i dag Præsentation af organisationen Hvad er Geopark Festival? Hvordan gik GF 2018? Rammer for Geopark Festival 2019 FNs verdensmål & Geopark Odsherreds fokusmål

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Den Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland

Den Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland Indledning Dette undervisningsmateriale er lavet på baggrund af bogen Kold Krig, der udkom i 2013 fra Kulturstyrelsen. Bogen giver et rimeligt dækkende indblik i de anlæg og installationer, der på grund

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK

ERHVERVSPOLITIK ERHVERVSPOLITIK 2019 2022 Vision: I Svendborg skaber vi tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten vi bor, arbejder eller besøger Svendborg. Svendborgs erhvervspolitik

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist. Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER

Læs mere

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Sammen om visionær velfærd Sammen går vi forrest i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND

GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND KORT OM TI OG TIG Transparency International er en global bevægelse med én vision: En verden hvor politik,

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke

Læs mere

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse!

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! En leders ambition En stor forskel At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! At ville noget, at have et mål, en drøm, en vision og nogle

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE

KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE Soroptimist International Danmark Advocacy Verdens Bedste Nyheder Hvad Hvem er VBN??????? VBN start 2010. Selvstændig forening

Læs mere

Geografi årsplan 2014/15

Geografi årsplan 2014/15 Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Læseplaner og Verdensmålene

Læseplaner og Verdensmålene FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018

FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 Natalia Rogaczewska nro@bl.dk Gæt en tekst skal have nye visioner i 2019. På konferencen skal vi høre om, hvordan man kan tænke visionært og

Læs mere

Biblioteket. På dagsordnen

Biblioteket. På dagsordnen Biblioteket På dagsordnen Biblioteket Bliver bibliotekerne ramt hårdt af konjunktursvingninger? stedet hvor du bliver et helt menneske Interesseorganisationens skal vise - resultater på lang sigt - og

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere