BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
|
|
- Niels Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
2 Vil I være med i projekt Balanceakten? Vi har kaldt dette fællesnordiske projekt om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling for Balanceakten efter projektets symbol en række skulpturer, som er skabt af billedhuggeren Jens Galschiøt og som pryder dette hæfte, som et konkret og visuelt symbol på den balance bæredygtighed kræver. Vi inviterer og opfordrer hermed alle Nordens uddannelsesinstitutioner til at tilslutte sig Balanceakten og det vigtige arbejde, der ligger i projektet og dets proces for en bæredygtig udvikling. De institutioner, der tilslutter sig, forpligter sig til at arbejde for Balanceaktens 7 værdier og at nå dets 3 mål. De 3 mål er understøttet af en række ambitioner, der skal arbejdes med i processen. De 3 overordnede mål, er at: Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Institutionens drift er bæredygtig Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling Netværk og årsmøde Det ligger i projektets idé, at de tilsluttede institutioner danner et netværk, hvor de kan udveksle erfaringer og ideer og videreudvikle projektet. Det sker via projektets hjemmeside, hvor alle deltagende institutioner præsenteres, og hvor der etableres en idébank og et debatforum. Det er målet at der afholdes et årligt møde, hvor alle tilsluttede institutioner samles, dels for at gøre status over, hvor langt de enkelte institutioner er nået med at opfylde Balanceaktens overordnede mål, dels for at udveksle erfaringer og ideer vedr. arbejdet og endelig for at sætte nye, fælles mål og ambitioner for projektet. De uddannelsesinstitutioner, der tilslutter sig Balanceakten får ret til at bruge projektets symbol og navn i deres formidlingsmateriale, eksempelvis i brochurer, på hjemmeside og på brevpapir.
3 Hvorfor Uddannelse for Bæredygtig Udvikling På FN s Konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992 vedtog verdens lande Agenda 21 en dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Heri står der blandt andet, at uddannelse er afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers evne til at løse miljø- og udviklingsproblemer. Ti år efter, i 2002, blev der ved et nyt FN-verdenstopmøde i Sydafrika gjort status over landenes fremskridt i bæredygtig retning. Her blev det for alvor slået fast, at uddannelse er et af de vigtigste redskaber i arbejdet for en bæredygtig verden. Efterfølgende vedtog FN derfor, at der skal gennemføres et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i perioden for at sætte skub i udviklingen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. FN s organisation for uddannelse, forskning og kultur, UNESCO, er koordinator for tiåret. Nationalt har regeringerne og UNESCO s nationalkommission i de enkelte lande ansvaret for at gennemføre tiåret. UNESCO s vision for tiåret lyder: En verden, hvor alle har mulighed for at få udbytte af uddannelse og lære de værdier, adfærd og livsformer, der støtter op om en bæredygtig fremtid og positiv samfundsmæssig forandring. Norden kan spille en central rolle Men initiativer fra regeringer og en international organisation er slet ikke nok til at leve op til ånd og bogstav i Agenda 21. Et af de centrale temaer i Agenda 21 er netop, at en bæredygtig udvikling kun kan sikres med bred folkelig deltagelse og aktiviteter på græsrodsniveau. Det gælder også for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Norden er i den forbindelse unik på to områder: Vi har i de nordiske lande en historisk tradition for meget aktive folkelige organisationer, som såvel befolkninger som regeringer lytter til. Og vi har en historisk tradition for folkeoplysning og debat. Samtidig har vi sproget til fælles og kan derfor nemt kommunikere på tværs af grænser. Derfor tror de tre nordiske folkeoplysningsorganisationer: Øko-net (Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis) i Danmark, Stiftelsen Idébanken i Norge og Stiftelsen Ekocentrum i Sverige, at vi i Norden kan komme til at spille en central rolle i realiseringen af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ved at gå forrest, udvikle konceptet i fællesskab og med vore eksempler vise resten af verden, hvordan det kan gøres. Vi har derfor udviklet og fået støtte til dette projekt, som vi nu inviterer skoler og uddannelsesinstitutioner i hele Norden til at deltage i. De tre organisationer danner tillige projektets styregruppe.
4 Balanceaktens 7 værdier Projektet bygger på 7 værdier for bæredygtig udvikling og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som de deltagende institutioner tilslutter sig som grundlag for deres arbejde: Vi vil tage hensyn til kommende generationer, og vil derfor vurdere følgerne af vore handlinger i et langsigtet perspektiv. Vi erkender, at vi kun har én klode med begrænsede ressourcer og kapacitet, og vi vil derfor prioritere miljø- og ressourceansvar. Vi erkender, at vi lever i en verden med ulige fordeling, og at det derfor er vores moralske ansvar at arbejde for en mere ligelig global fordeling af klodens ressourcer og goder. Vi indser, at alle må deltage for at løse de globale udfordringer og vil derfor bidrage hertil samtidig med, at vi arbejder for at styrke demokratiet på alle niveauer. Vi vil søge ny problemløsende viden på tværs af faglige grænser og vil uddanne mennesker, der føler et globalt medborgerskab med bevidsthed om miljømæssige og sociale problematikker. Vi vil vise sammenhængen imellem ord og handling ved at arbejde efter bæredygtighedsprincipper i den daglige drift og praksis. Vi vil bidrage til en folkelig og politisk debat om bæredygtighed og være synlige og debatskabende i samfundet såvel omkring værdierne som omkring hvilke tiltag, der kan lette vejen til bæredygtig praksis.!bæredygtig udvikling handler om fremtiden, forvaltet nu! Om at tage højde for resultatet af nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og på et andet sted.
5 Balanceaktens 3 mål og ambitioner > De 7 værdier konkretiseres her i nogle konkrete mål og en række ambitioner for at nå de 3 mål og at udvikle Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Målet er, at eleverne/de studerende udover den uddannelse, institutionen varetager gives viden og kompetencer til at være ambassadører og forandringsagenter for bæredygtighed. Derfor må institutionen have som ambition, at: Undervise eleverne/de studerende i værdier, teori og praktiske løsninger om bæredygtighed og i formidling og kommunikation, så de kan formidle oplysninger og skabe debat om bæredygtighed både under og efter deres uddannelse. Undervise eleverne/de studerende i naturens kredsløb og samspil, i natur- og miljø-etik og fi losofi, i demokrati og menneskerettigheder og i globaliseringens konsekvenser, muligheder og risici. Inddrage eleverne/de studerende i gennemførelsen af de praktiske løsninger under mål 2 og 3. Undervise eleverne/de studerende i, og diskutere, livsstilsanalyse, -sammenligning og -kritik. Efteruddanne lærerne i bæredygtighed - i teori og i praksis. > Institutionens drift er bæredygtig Målet er, at institutionen viser bæredygtighed i praksis og dermed viser både eleverne og omverdenen sammenhængen mellem ord og handling. Derfor skal institutionen arbejde for og være i gang med en omstilling inden for følgende områder: Kildesortering af affald, recirkulering og genbrug af materialer. Grøn indkøbspolitik herunder økologiske fødevarer i køkkenet/kantinen. Bæredygtige transportløsninger til og fra institutionen for elever og lærere. Miljøledelsessystem, der omfatter bæredygtig drift mht. energi- og vandforbrug, rengøring mv. samt efteruddannelse af driftspersonalet i bæredygtig drift.
6 > Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling Målet er, at institutionen skal være det gode eksempel, som viser såvel andre institutioner som lokalsamfundet og hele landet, hvordan det er muligt at efterleve bæredygtighed i praksis og integrere det i undervisningen. Derfor er det en ambition, at institutionen i løbet af et år arrangerer mindst et offentligt arrangement af fx følgende art: Uddannelsesinstitutioner i nærheden inviteres til et oplysnings- og debatarrangement om projektet og FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling og dermed opfordre fl ere uddannelsesinstitutioner til at deltage. Foreninger, myndigheder og erhvervslivet i lokalområdet inviteres til oplysnings- og debatarrangement om projektet og FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling samt bæredygtig udvikling generelt. Der arrangeres et offentligt informations- og debatmøde eller anden opmærksomhedsskabende arrangement om projektet og FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling samt bæredygtig udvikling generelt. Få lokale og/eller nationale medier til at omtale institutionensarbejde og deltagelse i projektet for at skabe synlighed og opmærksomhed Inddragelse af lokalsamfundet i realisering af praktiske, bæredygtige løsninger/tiltag, eksempelvis de løsninger/tiltag, der er nævnt under mål 2. Status og videreudvikling på projektets årsmøde De deltagende institutioner har med Balanceakten et procesværktøj, der skal støtte op omkring processen for en bæredygtig udvikling og udvikling af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Hver institution foretager én gang årligt en selv-evaluering ved at gøre status over, hvor langt den er nået med at leve op til de tre mål. Denne redegørelse lægges dels ind på projektets hjemmeside, dels fremlægges den for de øvrige deltagende institutioner på projektets årsmøde. Institutionernes redegørelser bruges på årsmødet som udgangspunkt for status over projektet, erfaringsudveksling og udvikling af nye ideer og tiltag. Årsmødet er tillige det sted, hvor de deltagende institutioner i fællesskab sætter nye mål og ambitioner for projektet og diskuterer og fastlægger den videre udvikling, herunder samarbejde med andre lande.
7 Tilslutning til Balanceakten Hvis din uddannelsesinstitution vil være med i projekt Balanceakten, så send en tilmelding i et brev eller en mail til projektets sekretariat på adressen: Øko-net Svendborgvej 9, Ollerup DK-5762 Vester Skerninge Att.: Lars Myrthu-Nielsen (koordinator) eco-net@eco-net.dk Tilmeldingen skal foretages af institutionens ledelse, som skal udpege mindst én medarbejder som tovholder for projektet i institutionen. Tilmeldingen skal indeholde faktuelle oplysninger om institutionen, antal elever etc. Styregruppen/sekretariatet vil herefter sørge for, at institutionen anføres på hjemmesiden og får tilsendt yderligere materiale om projektet samt holdes løbende orienteret om projektets udvikling. Balanceaktens symbol Balanceakten, der pryder pjecens sider og som har givet projektet navn, består af en række skulpturer, der er skabt af den danske billedhugger Jens Galschiøt som et internationalt symbol for FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Balanceakten er skabt som et konkret og visuelt symbol på projektet og på den balance, som bæredygtighed kræver. Balanceakten er en række bronzeskikkelser, der balancerer på 14 meter høje, bøjelige kulfi berstænger. Ofte holder fi gurerne kun lige netop balancen, men kulfi berstængerne sørger for, at de hele tiden retter sig op som udtryk for, at vi kan fi nde en bæredygtig balance, hvis vi gør os umage. Skulpturerne vil som led i det nordiske projekt blive opsat i Norge, Sverige og Danmark som startskud til og symbol for projektet.!bæredygtig udvikling handler om en miljømæssig, økonomisk og social retfærdig fremtid din, vores og deres fremtid. Tager du stilling og handler, påvirker du udviklingen. Gør du ikke, påvirker du den også! Projektet har i samarbejde med Jens Galschiøt planlagt, at skulpturerne skal sættes op mange steder i verden. Visionen er, at der opsættes 10 skulpturer, én for hver af Balanceaktens 7 værdier og 3 mål. Målet er opsætninger af skulpturer i Europa, Grønland, Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Indien, Kina, Sibirien, Japan og Australien. Skulpturerne vil således både blive et lokalt udtryk for deltagelse i projektet i de nordiske lande og et symbol på, at man med projektet indgår i en større global sammenhæng.
8 Vær med i Balanceakten! Dette projekt inviterer og opfordrer alle Nordens uddannelsesinstitutioner m.v. til at tilslutte sig et nordisk samarbejde omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. De institutioner, der tilslutter sig, forpligter sig til at arbejde for 7 værdier og 3 konkrete mål. De 3 overordnede mål, er at: Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis Institutionens drift er bæredygtig Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling De tre organisationer bag projekt Balanceakten Stiftelsen Idébanken Akersgata 34 N-0180 Oslo Tlf Stiftelsen Ekocentrum Aschebergsgatan 44 SE Göteborg Tlf Øko-net Svendborgvej 9, Ollerup DK-5762 Vester Skerninge Tlf Projektets fælles nordiske hjemmeside fra Norge, Sverige og Danmark International hjemmeside Balanceakt-skulpturerne Skabt af billedhugger Jens Galschiøt, Art In Defence Of Humanism Layout Mand Over Bord og Courage Design Oplag Norsk udgave, 1. oplag: 3000 Svensk udgave, 1. oplag: 3000 Dansk udgave, 1. oplag: 6000 Tryk SvendborgTryk. Denne tryksag er Svanemærket og trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100% genbrugspapir med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler. ISBN Norsk udgave: (tryk) (web) Svensk udgave: (tryk) (web) Dansk udgave: (tryk) (web) Tryksag Februar 2006 Støtte af Dansk Folkeoplysnings Samråd
Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring
Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereInvitation Arts Education konference
professionelle kunstnere - professionelle lærere Invitation Arts Education konference 12. Juni 2013 i Dansehallerne København Arts Education: Kreativitet - Oplevelse - Læring UNESCO har med begrebet Arts
Læs mereDanmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi
Danmarks Biblioteksforening UDKAST Strategi 2011-2015 København, 18. maj 2009 Strategi for Danmarks Biblioteksforening 2011 Danmarks Biblioteksforening har udarbejdet første udkast til strategi gældende
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereLærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mere92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 328 Offentligt 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling FN s 10år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Danmarks forpligtelser 92-gruppen indgår
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereSLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE
SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE PRESS KIT 2018 OM OS Slow food er en global græsrodsorganisation, grundlagt I 1989 for at hindre lokale madkulturer og traditioners forsvinden og modarbejde
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereFredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling
Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Fredericia Byråd vedtog i 2015 Bæredygtighedsstrategi 2016-2019,
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs merePolitisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereBilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet
Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning
Læs mereHavnen som arbejdsplads
Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs merePolitik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber
Politik for fritid, frivillighed og sundhed Fællesskaber Politik for fritid, frivillighed og sundhed - fællesskab Politik for fritid, frivillighed og sundhed fællesskab er en af tre politikker for Lemvig
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereFokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereHvad er GeoPark Odsherred?
GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereHandleplan 2014 - Agenda Center Albertslund
Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,
Læs mereForslag om arbejdsgrupper. Generalforsamlingen 13. Marts 2014
Forslag om arbejdsgrupper Generalforsamlingen 13. Marts 2014 LUBU- netværkets mission Netværk for videnudveksling og udvikling på tværs af aktører som arbejder med UBU InternaHonal videnudveksling og udvikling
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mereStrategi for kommunikation om EPJ
Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010
Læs mereUdviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse
Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Læs mereVelkommen. Præsentation
Velkommen Præsentation Det skal vi tale om i dag Præsentation af organisationen Hvad er Geopark Festival? Hvordan gik GF 2018? Rammer for Geopark Festival 2019 FNs verdensmål & Geopark Odsherreds fokusmål
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereMuseumspolitik for Horsens Kommune
Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets
Læs mereDen Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland
Indledning Dette undervisningsmateriale er lavet på baggrund af bogen Kold Krig, der udkom i 2013 fra Kulturstyrelsen. Bogen giver et rimeligt dækkende indblik i de anlæg og installationer, der på grund
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereERHVERVSPOLITIK
ERHVERVSPOLITIK 2019 2022 Vision: I Svendborg skaber vi tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvad enten vi bor, arbejder eller besøger Svendborg. Svendborgs erhvervspolitik
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereKolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet
Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet Sammen om visionær velfærd Sammen går vi forrest i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Gennem en tidlig og forebyggende indsats arbejder vi
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereGLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND
GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND KORT OM TI OG TIG Transparency International er en global bevægelse med én vision: En verden hvor politik,
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereAffaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by
Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereEn leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse!
En leders ambition En stor forskel At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! At ville noget, at have et mål, en drøm, en vision og nogle
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereCASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015
CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereKIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE
KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE Soroptimist International Danmark Advocacy Verdens Bedste Nyheder Hvad Hvem er VBN??????? VBN start 2010. Selvstændig forening
Læs mereGeografi årsplan 2014/15
Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til
Læs mereDit bibliotek. sammen kan vi mere.
Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold
Læs mereGeneralforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014
Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereVedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs meresociale samfundsansvar
(B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereAgenda 21 plan
Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereLæseplaner og Verdensmålene
FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereFN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018
FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 Natalia Rogaczewska nro@bl.dk Gæt en tekst skal have nye visioner i 2019. På konferencen skal vi høre om, hvordan man kan tænke visionært og
Læs mereBiblioteket. På dagsordnen
Biblioteket På dagsordnen Biblioteket Bliver bibliotekerne ramt hårdt af konjunktursvingninger? stedet hvor du bliver et helt menneske Interesseorganisationens skal vise - resultater på lang sigt - og
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mere