Holbæk Museum Klosterstræde Holbæk Tlf.nr Mail:

Transkript

1 Holbæk Museum Klosterstræde Holbæk Tlf.nr Mail: MHO1087 Vipperødvej KUAS journal nr.: /mho Tølløse sogn Middelalderligt hegnsforløb af en mulig forløber for Nyby samt produktionsanlæg fra middelalderen. Kulturhistorisk redegørelse for arkæologisk undersøgelse. Sagsarealet ligger nord for Skovvejen (rute 23) og øst for Vipperødvej ved Holbæk. Undersøgelsen fandt sted i juli og december Felt 1 under muldafrømning. Fotograf Gerd Bindesbøl Ravnholt. Rapporten er udarbejdet af: Brit Andresen Hau

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og begrundelse for udgravningen Fortidsmindelandskabet Udgravningens metode og resultater Undersøgelsens perspektiver Dataliste Litteratur Bilag

3 1. Indledning Undersøgelsen er foretaget af Holbæk Museum og udført for bygherres regning jf. museumsloven. Vi befinder os tæt ved Holbæk, nærmere betegnet i krydset mellem Skovvejen (rute 23) og Vipperødvej. Her skal rute 23 udbygges til Motorvej Forundersøgelsen startede sidst i juni 2011 og strakte sig frem til slutningen af august, hvor budgettet for en egentlig udgravning skulle godkendes. Omprioritering af undersøgelsesarealerne på rute 23 gjorde, at udgravningen på Vipperødvej først blev afsluttet i december På forundersøgelsen blev et ca m² stort felt, felt 1, afrømmet for muld. Her blev der fundet mange anlæg, blandt andet et hav af stolpehuller, der blev tolket som mulige hegnsforløb. Desuden blev der på forundersøgelsen fundet to produktionsanlæg og et muligt treskibet hus. Endvidere blev området gennemgået med metaldetektor, hvorved der blev fundet 10 jernnagler. På baggrund af keramik fundet i affaldsgruber og de 10 jernnagler, blev området dateret til middelalder. Der blev udtaget jordprøver fra stolpehuller og de to produktionsanlæg med henblik på makrofossilanalyser og datering. I Danmark kalder vi perioden e.kr for middelalder. Betegnelsen stammer fra renæssancen, der er perioden efter middelalderen. Den romerskkatolske kirke havde indflydelse på næsten alle sider af samfundslivet og menneskenes tankeverden. Her adskiller perioden sig markant fra den forudgående vikingetid med de nordiske guder og den efterfølgende renæssance med den lutheranske kristendom. Selvom mange af de købstæder, vi kender i dag opstod i middelalderen, så var Danmark gennem hele middelalderen et landbrugssamfund, hvor 90 % af befolkningen boede på landet, og landbruget var rygraden i samfundet

4 Oversigtskort over forundersøgelsesområdet Kort og Matrikelstyrelsen

5 2. Baggrund og begrundelse for udgravningen I forbindelse med ombygningen af Skovvejen (rute 23) til motorvej, blev der foretaget en arkæologisk forundersøgelse på arealer nord og syd for Skovvejen ved Vipperødvej. Området blev forundersøgt, da der er registreret flere fortidsminder på arealet og i umiddelbar nærhed. De kendte fortidsminder viser, at der har været aktivitet i området i forhistorien, og der kunne forventes at være bopladsspor eller andet fra perioden på det berørte areal. Forundersøgelsen viste et middelalderligt hegnsforløb, der skulle undersøges i en egentlig udgravning. Desuden blev der ved forundersøgelsen erkendt to mulige produktionsanlæg og et muligt treskibet hus. Disse anlæg skulle ligeledes undersøges. I følge beboerne i området har der ca. 300 meter. øst for udgravningsområdet været en middelalderlandsby som brændte, og senere blev genopført syd for udgravningsområdet som Nyby. Fund af Jernnagler og keramik fra middelalderen kunne indikere, at undersøgelsesområdet var udkanten af forløberen for Nyby. 3. Fortidsmindelandskabet Området er et kuperet morænelandskab beliggende i kote over DNN. Store dele af arealet virker kraftigt nedpløjet, hvilket kan forklare den ringe fundforekomst på store dele af arealet, hvor der tidligere er registreret fortidsminder. Muldlaget veksler meget i tykkelse, og især syd for Skovvejen har der været mange mindre vådområder. Udover anlæggene på felt 1, er der øst for området med metaldetektor fundet to tenvægte dateret til mellem e.kr. Udover disse fund er der ikke registreret andre genstande fundet på området, som kan dateres til middelalder. På fund og fortidsminder, det nationale register over fortidsminder og steder, hvor museerne har gjort arkæologiske fund, er der i området registreret mange fortidsminder. De fleste er dateret til stenalderen, blandt andet en del runddysser. 4. Udgravningens metode og resultater Der blev trukket søgegrøfter med gravemaskine med en 2 meter bred skovl med ca. 15 meters mellemrum på hele forundersøgelsesarealet

6 I de områder hvor der blev fundet anlægsspor udvidedes søgegrøfterne for at afklare omfanget af anlæg. Et enkelt sted, på den nordøstlige del af arealet, blev der afrømmet et egentligt udgravningsfelt (felt 1), da der fremkom en større koncentration af anlægsspor. Så vidt tiden rakte i forundersøgelsen blev anlæg snittet med håndskovl, tegnet og fotograferet. Fra de egentlige stolpehuller i felt 1 blev der ligeledes udtaget jordprøver til flotering, med henblik på makrofossilanalyse Der blev udlagt i alt 21 søgegrøfter, 6 mindre udvidelser og 1 stor på det ca m² store forundersøgelsesareal. I alt blev der forundersøgt ca m², hvilket svarer til ca % af arealet. Undersøgelsesområdet, felt 1, var på i alt ca m². Felt 1 er afgrænset mod vest af Vipperødvej. Mod øst forsætter anlægssporene formodentlig udenfor det afdækkede areal, men da tracegrænsen blev nået var det ikke muligt at afgrænse feltet mod øst. I alt blev der ved forundersøgelsen og den egentlige udgravning, undersøgt 120 stolpehuller, 2 produktionsanlæg, 19 gruber deriblandt også kogestensgruber, 1 dræn, 1 grøft. 49 anlæg blev sløjfet eller kunne ikke genfindes ved den arkæologiske undersøgelse, der først blev gennemført ½ år efter forundersøgelsen. Der blev udtaget jordprøver fra stolpehuller og produktionsanlæggene med henblik på makrofossilanalyser og datering. Med metaldetektor er der på feltet i forundersøgelsen fundet 10 jernnagler og i en grube er der fundet keramik, som kan dateres til tidlig middelalder. Da feltet blev afgrænset af tracegrænsen mod øst, og det er her den største koncentration af stolpehuller forefindes, var det ikke muligt at udskille egentlige forløb af det formodede middelalderhegn, der tolkes som flere forløb af et hegn, der med stor sandsynlighed har hørt til en landsby, der eftersigende skulle være placeret en 300 meter øst fra udgravningen og nedbrændt engang i middelalderen. Denne landsby er senere genopført som Nyby syd for felt 1. De to produktionsanlæg blev begge undersøgt med forsigtighed. Anlæggene indeholdt en del ildpåvirket ler og lerklining, men var meget forskellige i snittet. Den ene havde decideret lerkappe

7 liggende, hvorimod den anden nærmere var opfyldt med ødelagt lerkappe og lerklining. De to produktionsanlæg kan være samtidige, men den ene er blevet fyldt op med affald, hvorimod den anden står mere ren. Det formodede treskibet hus, kunne desværre ikke erkendes ved den endelige undersøgelse, men kun i overfladen. Det viste sig, at halvdelen af de formodede tagbærende stolpehuller ikke var erkendbare i snitningen, men kun i overfalden. De andre tagbærende stolpehuller tilhørende huset, var derimod fine. Måske har disse stolehuller hørt til hegnsforløbet, eller eventuelt en form for læskur. Billede af formodet produktionsanlæg. Sammenfattende må området tolkes som udkanten af den landsby, som lå ca. 300 meter øst for området, og som eftersigende nedbrændte i middelalderen. De mange stolpehuller kan indikere flere hegnsforløb, reparationer og udskiftninger, muligvis som indhegning af landsbyen. Udenfor landsbyens indhegning kan der have været arbejdsområde i form af de to produktionsanlæg og det mulige læskur

8 5. Undersøgelsens perspektiver Spørgsmålet der må stilles er, hvordan lokaliteten ved Vipperødvej passer ind i en kulturhistorisk sammenhæng? Der er kun foretaget få totaludgravninger af middelalderlige landsbyer, som for eksempel Ulkerup i Odsherred. De fleste danske købstæder her i blandt også Holbæk er grundlagt i middelalderen. Dog har der ofte været tidligere bebyggelse på stedet. De fleste oplysninger om dagliglivet i middelalderen stammer fra arkæologiske udgravninger i byerne. Der findes ikke mange genstande fra dagliglivet på landet, selvom 90 % af befolkningen levede her. De fleste har været mere eller mindre selvforsynende, og levede af at dyrke marker og holde dyr. Dog er det meget sandsynligt, at mange bønder er draget til de større byer, for at sælge deres overskud af fødevarer. En bybo i middelalderen måtte bruge op til 70 % af sin løn til at købe tilstrækkeligt med mad til at opretholde en rimelig ernæringstilstand. Derfor var der en konstant efterspørgsel på fødevarer. De fleste byhusholdninger havde ikke mulighed for at opbevare større mængder forråd af mad, så der skulle være fødevarer til salg i byerne hver dag. Man kan derfor tænke sig, at der fra oplandet omkring Holbæk, hver dag har vandret bønder ind fra de små landsbyer med varer til befolkningen i byen. Ca. 4 km fra udgravningsfeltet findes Sønder Asmindrup kirke, som er opført omkring 1150 e.kr.. Selvom beviserne er små, må vi gå ud fra, at der ca.300 meter øst for udgravningsfeltet har ligget en middelalderlandsby. Byens størrelse har nok ikke været på mere end en snes huse, og byens borgere har med stor sandsynlighed haft deres gang i Sønder Asmindrup kirke. Kirken havde på det tidspunkt stor magt og indflydelse på næsten alle sider af samfundslivet og menneskenes tankeverden, og har spillet en vigtig rolle i det lille samfund. Udgravningslokaliteten kan med det nuværende kendskab ikke sættes ind i en egentlig rolle, som området kan have spillet i datidens middelalder. Området er ganske enkelt ikke undersøgt nok, og en egentlig kulturhistorisk sammenhæng ud fra de få iagttagelser og fund der er gjort på felt 1, er ikke fyldestgørende nok til at kunne drage nogen konklusion. 6. Dataliste. Undersøgelsen er gennemført af Holbæk Museum, hvor originaldokumentation, beretning og genstandsmateriale er arkiveret. Dette gælder dog ikke faunamateriale, der deponeres på Zoologisk Museum og antropologisk materiale, der deponeres på Antropologisk Laboratorium

9 7. Litteratur. Ingesman Per, Kjær Ulla m.fl. (red) Middelalderens Danmark. Gads forlag København

10 8. Bilag. Oversigtskort over felt

11 Oversigtskort over felt 1. Det formodede hus/læskur, middelalderlige hegnsforløb og produktionsanlæg er farvelagt

12 1087E E E E E E E E E E E E065

13 1087E E E E E E056 ) 1087E E E E E E075

14 1087E E E E E E081 ) 1087E E E E E E087

15 1087E E E E E E E E095 ) 1087E E E E096

16 1087E E E E E E105 ) 1087E E E E E E111

17 1087E E E E E E E E E E E E012

18 1087E E E E E E E E E E E E024

19 1087E E E E E E E E E E E E036

20 1087E E E E E E E E E E E E048

21 1087E E E E E E114 ) 1087E E E E E E160

22 1087E E E E E165