Dagplejerens arbejdsmiljø

Transkript

1 Branchevejledning for dagplejere 37 TEMA Branchevejledning Dagplejerens arbejdsmiljø Branchevejledning for dagplejere

2 Branchevejledning for dagplejere Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K sekretariat@3bar.dk August 2008 Tekst: Lise Bache, Arbejdsmiljø København Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Produktion: Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Foto: Thomas Søndergaard Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Fihl Jensen Grafisk Produktion ISBN: Styregruppe: Charlotte Bredal, FOA Fag og Arbejde Preben Meier Pedersen, KL Projektleder: Morten W. Andersen T: E: mwa@3bar.dk

3 Branchevejledning for dagplejere Indhold Dagplejerens arbejdsmiljø 4 Dit arbejdsmiljø kort fortalt 4 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? 4 Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? 7 Dit psykiske arbejdsmiljø 10 Arbejde i eget hjem 10 Hvis det er svært at leve op til kravene 11 Udbrændthed 13 Traumatiserende hændelser 13 Alenearbejde 14 Andre forhold 28 Arbejdsskader 28 Seniorpolitik 29 Få hjælp til et bedre arbejdsmiljø 30 Sikkerhedsorganisation 30 Netværk 31 Tavshedspligt 33 Supervision 33 Genveje til viden om arbejdsmiljø 34 Dit fysiske arbejdsmiljø 16 Ergonomi brug kroppen rigtigt 16 Indretning af hjemmet 18 Hygiejne 23 Indeklima 25 Støj 26

4 Branchevejledning for dagplejere Dagplejerens arbejdsmiljø Dit arbejdsmiljø kort fortalt Dit arbejdsmiljø er alt det, du bliver påvirket af, når du arbejder. Det er både de gode påvirkninger og det, som kan belaste dig fysisk eller psykisk. Det kan fx være tunge løft og belastende arbejdsstillinger, at arbejde uden faglig sparring i hverdagen eller samarbejdsproblemer med kolleger, dagplejepædagog eller forældre. Denne vejledning giver dig en ide om, hvad du skal være opmærksom på, og hvilke muligheder du har for at bevare de gode påvirkninger og undgå det, der belaster dig. Endvidere finder du nogle bud på, hvor du kan søge viden og hjælp. Som dagplejer er dit arbejdsmiljø anderledes end mange andre faggruppers, fordi dit private hjem er rammen om arbejdet. Alligevel gælder arbejdsmiljøloven, selvom der er enkelte undtagelser bl.a. skal indretningen af hjemmet ikke leve op til lovens bestemmelser om indretning af arbejdspladsen. Men du skal kunne udføre arbejdet forsvarligt. Inden du starter som dagplejer bliver dit hjem godkendt af kommunen, men det er primært med sigte på børnenes forhold. Dog vil du i den forbindelse få en række hjælpemidler stillet til rådighed som fx barnevogn og puslebord. Når arbejdet foregår i dit eget hjem, har du gode muligheder for at give børnene en god hverdag i hjemlige omgivelser. Samtidig har du stor frihed og mulighed for at planlægge din egen dag. Men arbejde i eget hjem skaber også en række udfordringer og dilemmaer ikke mindst i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være svært at finde grænserne mellem arbejde og privatliv. Samtidig har du ingen kolleger i din umiddelbare nærhed til at rådføre dig med. Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Kommunen er din arbejdsgiver, og derfor har den ansvar for: At arbejdsmiljøet i det enkelte hjem vurderes, og at der træffes de nødvendige foranstaltninger, inden hjemmet skal fungere som dagpleje. At arbejdsforholdene er i orden, så arbejdet kan udføres fysisk og psykisk fuldt forsvarligt. At der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt. At du som dagplejer får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der kan være forbundet med arbejdet.

5 Branchevejledning for dagplejere Det er en god ide at sætte sig ind i, hvilke rammer loven og kommunen sætter for arbejdsmiljøet. Hvad kan du forvente af dit arbejdsmiljø? Hvad skal dit hjem leve op til, og hvad skal du rette dig efter? Hvilken rådgivning kan du forvente? Det kan du læse mere om i denne vejledning. At du som dagplejer får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet forsvarligt. Det gælder fx korrekt brug af hjælpemidler, mulighed for faglig udvikling, erfaringsudveksling m.v. At du som dagplejer er informeret om, hvor du kan henvende dig om arbejdsmiljøforhold. At arbejdsskader bliver anmeldt.

6 Branchevejledning for dagplejere Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Som dagplejer skal du: Efterleve de krav, kommunen stiller for at sikre et godt arbejdsmiljø. Medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige, fx ved at anvende de hjælpemidler, kommunen stiller til rådighed. Samarbejde med kommunen om arbejdsmiljøet. Desuden aftaler du med kommunen: Hvilke hjælpemidler kommunen stiller til rådighed. Hvilke bygningsmæssige ændringer der evt. skal iværksættes. Muligheden for faglig supervision og psykologisk krisehjælp.

7 Branchevejledning for dagplejere Hvordan vurderer man arbejdsmiljøet? Skal man forbedre arbejdsmiljøet, må man have et udgangspunkt. Man skal skaffe et overblik over de forhold, som belaster, og derefter skal man beslutte sig for, hvilke forbedringer man vil prøve at lave. Det er det, man kalder en arbejdspladsvurdering eller APV. Ved hjælp af en APV bliver arbejdsmiljøet systematisk vurderet, og man får lavet en plan for forbedringer, der kan mindske og forebygge de forhold, som belaster og slider. APV skal dække alle forhold ved dit arbejde dvs. både forholdene i dit hjem og forholdene uden for, fx i kommunens legestue, og når du bevæger dig rundt med børnene. Det er kommunen, der skal sørge for, at der bliver lavet en APV. I praksis bliver APV en udarbejdet af sikkerhedsgruppen dvs. en lokal sikkerhedsrepræsentant og en leder fra kommunen. Du skal være med til at foretage vurderingen. Det kan fx foregå ved, at du udfylder et spørgeskema, eller I holder et møde om eventuelle problemer. Måske kan det være lidt grænseoverskridende, at andre på den måde skal forholde sig til forhold i dele af dit hjem. Men se det som en mulighed for at snakke med nogen dvs. sikkerhedsgruppen om, hvordan dit arbejde fungerer i dagligdagen, og for at fortælle, om der er nogle forhold, du gerne vil have hjælp til at ændre eller forbedre. APV forløber i 4 faser: 1) Kortlægning af arbejdsmiljøforhold: Arbejdsmiljøforholdene beskrives og vurderes. 2) Vurdering af, om sygefravær kan skyldes arbejdsmiljøforhold. 3) Der opstilles handlingsplan, og handlingerne udføres. 4) Der følges op på, om handlingerne er udført og virker efter hensigten. APV skal omfatte alle væsentlige forhold i dit arbejde fx løft, arbejdsstillinger, forhold omkring børnene samt samarbejde med forældrene, dine dagplejekolleger, dagplejepædagogen og dagplejelederen. Sikkerhedsgruppen og organisering af arbejdsmiljøarbejdet Enhver virksomhed skal have en organisation, der tager sig af arbejdsmiljøet. Organisationen er opbygget af en række lokale sikkerhedsgrupper, der består af en sikkerhedsrepræsentant, som er valgt af medarbejderne, og en repræsentant for lederne. For dagplejerne vil medarbejderen være en af de lokale dagplejere. Ledelsesrepræsentanten vil typisk være dagplejepædagogen eller dagplejelederen. Sikkerhedsgruppernes arbejde koordineres typisk af MED-udvalget, som har ansvaret for både arbejdsmiljøarbejde og samarbejdsforhold for et større område. Har kommunen ikke en MED-organisation, er der i stedet et sikkerhedsudvalg. Læs mere om sikkerhedsorganisationen på side 30.

8 Branchevejledning for dagplejere Der skal laves en ny APV hvert tredje år. Men sker der væsentlige ændringer i dit arbejde, skal der også laves en APV for disse ændringer. Se eksempler på væsentlige ændringer nedenfor. Sikkerhedsgruppen sørger for at skrive tingene ned, da arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig. Måden at gøre det på kan I selv vælge. I kan fx bruge tjeklister og skemaer eller metoder, hvor dialogen om arbejdsmiljø er det centrale. Både hos Arbejdstilsynet og de faglige organisationer kan du få mere viden om forskellige metoder. Hvis kommunen har mulighed for at trække på en arbejdsmiljørådgiver, er der også hjælp og inspiration at hente her. Når I har lavet en handleplan, kan der være nogle ting, I kan ændre med det samme. Andre koster måske penge, og så skal sikkerhedsgruppen sørge for at bringe handleplanen videre til forvaltningens sikkerhedsudvalg eller MED-udvalg. I dette udvalg sidder repræsentanter for ansatte og ledelse og beslutter, hvilke arbejdsmiljøforbedringer der skal prioriteres. Det er en god ide at sætte dig ind i, hvordan arbejdsmiljøarbejdet er organiseret i din kommune, så du ved, hvem der er din sikkerhedsrepræsentant. Spørg evt. dagplejepædagogen. Det er sikkerhedsgruppens ansvar at følge op på, hvad der sker med handleplanen, og om den virker efter hensigten. Yderligere information På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde de såkaldte arbejdsmiljøvejvisere, som beskriver, hvad Arbejdstilsynet betragter som væsentlige forhold i forskellige brancher. Den mest relevante vejviser for dig er nr. 31 Daginstitutioner. Væsentlige ændringer Mange forskellige ændringer i hverdagen kan få så stor betydning for dit arbejdsmiljø, at det skal vurderes i en APV. Det kan fx være: Du har fået væsentligt flere børn. Du har fået mere pasningskrævende børn. Alderssammensætningen i børnegruppen har ændret sig. Du er begyndt i selvstyrende legestue, eller organiseringen af arbejdet har ændret sig på anden måde. Ny indretning. Nye redskaber. En helt ny type legetøj.

9 Branchevejledning for dagplejere

10 10 Branchevejledning for dagplejere Dit psykiske arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø indebærer, at arbejdet er organiseret, så man trives i det og føler, at man udvikler sig fagligt og personligt i kraft af arbejdet. Desuden er det vigtigt at indgå i sociale og faglige relationer, der kan støtte én, når man har brug for det. De fleste dagplejere trives i deres arbejde. Det er et meningsfuldt arbejde, og man har gode muligheder for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag. Og samværet med børnene giver ofte livsbekræftende oplevelser. Alligevel kan dagplejere godt løbe ind i forhold, der kan være psykisk belastende. Synes du, at det kunne være bedre, så kontakt din sikkerhedsgruppe, og drøft dit arbejdsmiljø med dem. Arbejde i eget hjem At arbejde i eget hjem skaber en række udfordringer og dilemmaer ikke mindst i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være svært at trække grænsen mellem, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri og kan være privat. Fx kan det være en belastning, hvis der ikke er klare retningslinjer for, hvornår og hvordan forældre afleverer eller henter deres børn.

11 Branchevejledning for dagplejere 11 Forvaltningen kan i samarbejde med dagplejen sørge for at informere forældrene om: At dagplejen skal betragtes som en arbejdsplads. Klare retningslinjer for, hvornår og hvordan man henter og afleverer børn. At dagplejeren ikke er forpligtiget til at modtage syge børn. Det er vigtigt, at du selv ved, præcis hvornår du har ret til at sige fra og hvornår du skal gøre det. Du bør også vide, hvornår du selv kan træffe beslutninger, og hvornår du skal inddrage dagplejepædagogerne eller dagplejeadministrationen. Hvis det er svært at leve op til kravene I et godt psykisk arbejdsmiljø er arbejdet organiseret, så man kan håndtere de krav, som arbejdet stiller fx at tackle hverdagens situationer med børnene og at komme godt ud af det med forældrene. Nogle børn kan imidlertid have det særligt svært, og der kan være perioder med mange konflikter mellem børnene, som er svære at håndtere. Du kan også blive uenig med forældrene om forskellige ting, fx aktiviteter i dagplejen, og hvad børnene må og ikke må. Det kan også handle om pressede forældre, som bliver sure, hvis du ringer og beder dem om at hente et sygt barn. Det er psykisk belastende at udsættes for krav, man føler, at man ikke magter. Forekommer det ofte og over længere tid, kan det give stress og være skadeligt for helbredet. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne grænser. Det er en god ide på forhånd at forestille dig, hvilke situationer der kan opstå, og overveje, hvor din grænse går i disse situationer både i forhold til børn og forældre. Det kan også være belastende, hvis der er samarbejdsproblemer eller konflikter med dagplejekolleger eller med dagplejepædagogen. Det kan være en uenighed om, hvordan man som dagplejer skal omgås børnene. Uenigheder kan føre til konflikter, og konflikter kan føre til samarbejdsproblemer og måske sladder, hvis de ikke bliver løst. Derfor er det en god ide at tage fat i eventuelle konflikter så hurtigt som muligt og få inddraget en uvildig part, der kan hjælpe jer videre. Spørg sikkerhedsgruppen, om de har nogle gode råd til, hvordan I kan gribe det an. Det er også vigtigt at slappe af indimellem. Din krop har brug for at opbygge ny energi. Blot 10 minutters pause nogle gange om dagen, hvor man tænker på noget andet og slapper af, er med til at begrænse stress betydeligt. Prøv derfor, om du kan udnytte børnenes middagslur til en pause for dig selv. Hvis du oplever stress-symptomer, er det vigtigt, at du får drøftet med nogen, hvad der kan være årsager til stressen, og hvad man kan gøre ved den. Det kan enten være med sikkerhedsgruppen eller med dagplejelederen. BAR SoSu har udviklet en række stress-værktøjer. Især to af dem kan være relevante for dig og dine kolleger:

12 12 Branchevejledning for dagplejere Visioner og ressourcer er beregnet til at fungere i en gruppe. Sammen stiller I skarpt på, hvad der er det vigtigste i arbejdet hvad er det for opgaver, I skal udføre, og hvilke kan I udføre? Det kan skabe lidt ro at skaffe sig dette overblik, fordi man bliver mere sikker på, at man har fokus det rigtige sted. Personlige strategier mod stress kan bruges i en gruppe, men der er også en række afklarende spørgsmål, som du kan have glæde af at overveje med dig selv. Begge værktøjer kan du finde på Stress en reaktion på belastninger Symptomer på stress kan være nervøsitet, angst, anspændthed, hovedpine, uro, rastløshed, irritation og søvnproblemer. En stresstilstand påvirker måden, man arbejder på. Det kan fx føre til, at man arbejder mindre hensigtsmæssigt og derfor bruger mere energi end nødvendigt. Man kan også føle øget trang til at spise, drikke, ryge e.l. Er man stresset i en meget lang periode, kan det påvirke helbredet og øge risikoen for fx udbrændthed, depressioner og hjerte-kar-lidelser. Se mere om udbrændthed nedenfor.

13 Branchevejledning for dagplejere 13 Udbrændthed Man kan risikere at blive udbrændt, hvis man gennem længere tid oplever et misforhold mellem det, man kan gøre, og det man vil og synes man bør gøre. Eller at man gentagne gange gør noget, der strider mod ens egen overbevisning. Det kan være forældre, som vedvarende stiller spørgsmålstegn ved din pasning af børnene, eller som stiller krav, som du har svært ved at leve op til eller er uenig i. Udbrændthed viser sig bl.a. ved følelsesmæssig udmattelse, lavt engagement og interesse i arbejdet, desillusion og nedtrykthed. Udbrændthed er en sygdom og kan i værste fald udvikle sig til depressioner og angsttilstande. For at forebygge udbrændthed er det vigtigt, at du har mulighed for at få støtte og kollegial feedback fx gennem netværk eller supervision. Her vil du fx kunne vende eventuelle følelsesmæssige belastninger. Traumatiserende hændelser Det sker heldigvis sjældent, men du kan være uheldig at komme ud for en traumatiserende hændelse. Du lærer som dagplejer mange familier at kende, og sker der en ulykke, eller opstår der alvorlig sygdom i en af familierne, kan det ikke undgå at påvirke dig. Der kan også ske noget med et barn, mens det er hos dig. Er du ude for en voldsom begivenhed, er det vigtigt, at du ikke spiller stærk og forsøger at bagatellisere eller ignorere oplevelsen. Det er vigtigt, at du hurtigt sørger for at få støtte og omsorg og fx ikke er alene umiddelbart efter. Det er helt normalt at opleve både fysiske og psykiske eftervirkninger af en voldsom begivenhed. Det kan fx være: Kropslige reaktioner: utilpashed, rysten på hænder, vanskeligheder ved at styre sine bevægelser, varme- eller kuldefornemmelser, hjertebanken, svimmelhed. Symptomer på udbrændthed: som du selv oplever dem: pessimisme følelse af fiasko manglende lyst til handling søvnforstyrrelser psykosomatiske lidelser, fx hovedpine mindre selvværd. som dine omgivelser oplever dem: ændret adfærd manglende menneskelig interesse sproglig distance mistænksomhed vrede og irritabilitet modstand mod forandringer øget brug af alkohol og medicin.

14 14 Branchevejledning for dagplejere Følelsesmæssige reaktioner: vrede, skyldfølelse, angst, nedtrykthed, panikreaktioner, følelse af magtesløshed. Ændret opmærksomhedsmønster: ændret afstandsbedømmelse, forvrænget tidsfornemmelse, hvor egne eller andres bevægelser opfattes unaturligt langsomme. Adfærdsmæssige reaktioner: overdreven eller formålsløs aktivitet, passivitet, overdreven pjattet adfærd eller sort humor. I de følgende dage eller uger kan man opleve forskellige eftervirkninger af oplevelsen, fx gråd, søvnbesvær, angst eller ensomhed. Varer tilstanden ved, kan det være nødvendigt med professionel hjælp, fx fra en psykolog. Kontakt din sikkerhedsrepræsentant eller dagplejelederen om, hvilke muligheder du har for at få krisehjælp. Alenearbejde Som dagplejer arbejder du ofte alene uden mulighed for lige at vende din arbejdssituation eller dagligdagens problemer med en kollega. Du har heller ikke daglig kontakt med en leder, der fx kan hjælpe med at prioritere i arbejdsopgaverne. Det betyder, at du har et stort ansvar for de beslutninger og valg, du træffer i arbejdet. Det kan være udviklende og udfordrende, men det kan også skabe usikkerhed i hverdagen. Alenearbejde kan forstærke andre psykiske belastninger og føre til, at den samlede psykiske belastning bliver større. Hvis du fx skal tage beslutninger, der er konfliktfyldte, hvis du skal håndtere kritik, eller du skal forholde dig til andre menneskers følelsesliv, så kan det opleves værre, når du er alene. Omvendt vil belastningen synes mindre, hvis du har faglig eller social støtte fra nogen. Derfor er kollegiale netværk en god ide. Her får du mulighed for at diskutere store og små udfordringer og erfaringer i arbejdet som dagplejer. Det kan fx foregå gennem legestueordningerne. Læs afsnittet om legestuegrupper og andre netværk på side 31. Undgå ulykker i hjemmet FOA Fag og Arbejde har udgivet vejledningen Tænk dig om så der ikke sker ulykker. Her kan du finde en tjekliste, der gennemgår de mest almindelige ulykkesfarer.

15 Branchevejledning for dagplejere 15

16 16 Branchevejledning for dagplejere Dit fysiske arbejdsmiljø Ergonomi brug kroppen rigtigt Gode ergonomiske forhold skal sikre, at du ikke overbelaster dine led og muskler, når du arbejder som dagplejer. Generelt er det en god ide at tænke over, at børnene kan mere, end man umiddelbart går og tænker på. Inddrag børnene og sæt dem i gang så slår du to fluer med ét smæk: Du styrker børnenes udvikling og passer bedre på dig selv. Ud og ind Lad de større børn så vidt muligt selv klæde sig af og på. Måltider Lad de større børn være med til at dække bord. Brug service, som børnene selv kan hælde af og tage fra. Lad børnene selv kravle op på stolene. Puslebordet Hvis muligt og sikkert så lad barnet selv kravle op på puslebordet. Lær barnet at løfte numsen, når bleen skal af og på. Middagssøvn Lad børnene selv kravle op i sengene. Brug ergonomipyramiden dvs. gør mest af det i bunden og mindst af det i toppen. Yderligere information: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed har udgivet pjecen Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Den kan hentes på

17 Branchevejledning for dagplejere 17 Løft rigtigt God løfteteknik Brug den rigtige teknik, hvis du ikke kan undgå at løfte: Kom tæt til barnet, hold ryggen lige og så oprejst som muligt og undgå at vride ryggen, mens du løfter og prøv at få barnet til at hjælpe med. Find alternativer til at løfte Alternativer til løft og dårlige arbejdsstillinger Find alternativer til løft og dårlige arbejdsstillinger, hvis børnene ikke kan selv uden din hjælp. Det kan være taburetter i garderoben og på badeværelset, så du ikke skal bøje dig for at hjælpe børnene. Lad børnene bruge deres egne ressourcer Børnenes ressourcer Lad børnene selv bære tasken, dække bordet og kravle op på gyngen. Gør det lettere for dem med fx en stige til krybben og mindre kander til mælk og saft. På den måde støtter du børnenes motoriske udvikling, samtidig med at du passer på dig selv.

18 18 Branchevejledning for dagplejere Indretning af hjemmet Som dagplejer skal du vænne dig til at betragte dit hjem med nye øjne: som en arbejdsplads og et arbejdsmiljø. Der skal være plads nok til at udføre arbejdet, og dit hjem skal indrettes, så du kan undgå belastende løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Sammen med kommunen skal du finde ud af, hvilke ændringer og anskaffelser der er brug for i dit hjem. Det er kommunen, der skal anskaffe og betale for barnevogne, pusleborde o.l. Når du løfter børn, skal du være særlig opmærksom på løft op og ned fra: puslebord senge høje stole barnevogn eller klapvogn.

19 Branchevejledning for dagplejere 19 Også andre situationer kræver, at du er ekstra opmærksom på dine arbejdsstillinger. Det gælder blandt andet: hjælp med overtøj og sko måltider toiletbesøg improviserede bleskift, fx på ture skub og træk af barnevogn og klapvogn aktivering og leg. Sammen med sikkerhedsgruppen kan du sætte fokus på, hvordan indretning, inventar og hjælpemidler kan være med til at sikre dig det bedst mulige arbejdsmiljø i hjemmet. Det kan dreje sig om at have egnede pusleborde, senge, stole og borde, men også om at indrette og udnytte lokalerne, så det bliver let at bruge gode arbejdsrutiner og -teknikker. Puslebord, bleskift og toiletbesøg Sørg så vidt muligt for: At puslebordet indstilles, så bordpladen er ca. 15 cm lavere end din albuehøjde. At puslebordet er dybt nok (typisk cm) til, at barnet kan ligge lige ud for dig, og du kan undgå at bøje eller vride i ryggen. At du kan nå vandfad eller vask, uden at du vrider ryggen. At børnenes tøj, bleer osv. ligger inden for rækkevidde. At puslebord, der ikke har indstillelig højde, er forsynet med en stige, så de større børn selv kan kravle op og ned. At stellet under puslebordet ikke forhindrer dig i at komme tæt på barnet. Bleskift bør foregå på puslebord, når det er muligt. Men nogle gange kan det være nødvendigt at skifte et barn, der står op. I så fald kan du sidde på en lav skammel. Så kan du komme helt tæt på barnet og behøver ikke at bukke dig. Du kan evt. have en skammel eller taburet ved vasken, så børnene selv kan vaske hænder i håndvasken, og en ved toilettet, så de større børn selv kan komme op og ned af toilettet. Aktiviteter ved bordet Når børnene spiser eller leger ved et bord, er det en god ide at bruge et voksenbord og lade børnene sidde på høje stole. Det kan fx være høje taburetter med fodpinde i forskellig højde, så de kan anvendes af børn i flere aldre. De mindste har brug for rygstøtte og bøjle. Kravlebørn kan selv komme op og ned, hvis der bruges trip-trap-stole eller lignende. Vurdér også dine egne stole og siddestillinger: Er sædet lige eller fremadhældet, så din ryg har en god stilling? Kan sædet drejes, så du undgår vrid i ryggen? Har du en saddelstol, så du har mulighed for at skifte stilling ofte? Har stolen hjul, så du let kan komme omkring? Når du mader barnet, kan det med fordel foregå omkring et bordhjørne, så barnet er tæt på og du undgår vrid.

20 20 Branchevejledning for dagplejere Aktiviteter på gulvet Når du arbejder på gulvet, er det bedst at skifte mellem forskellige siddestillinger: Skrædderstilling er velegnet, når børn fx skal have flaske. Modificeret skrædderstilling, hvor det ene ben placeres foran kroppen og det andet let strakt, er en god aktiv siddestilling. Når det gælder om at skåne ryggen, er det godt at ligge ned fx på maven. Undgå at knæle eller sidde på hug i længere tid ad gangen. Du kan fx bruge en knæpudestol, når du arbejder på gulvet eller sidder ved siden af børnemøbler. Når børnene skal sove Et sovende eller meget træt barn er tungt at løfte. Hvis du har sådanne løft, er det godt at overveje: Om børnenes senge har hævet bund, så de store belastninger ved løft op og ned kan begrænses. Om børnene selv kan komme op i og ned fra sengene. Der findes fx weekendsenge med en åbning i den ene ende. Om børnene i stedet kan sove på madrasser på gulvet. Om kravlegården har en hævet bund og en side, der kan åbnes. Garderobe Når du skal hjælpe børnene med at få udetøj og sko af og på, er det en god ide at lade dem kravle op på en solid skammel eller et trappetrin. Så undgår du at bøje ryggen. Du kan evt. sidde på en lav taburet med hjul under. Så kan du nå børnene uden at bøje fremad i ryggen. Overvej altid, hvor meget barnet selv kan hjælpe til. Barnevogn og klapvogn Egnede barne- og klapvogne er vigtige arbejdsredskaber i hverdagen. Som regel er det kommunen, der sørger for indkøbet af vognene. Normalt er det sikkerhedsgruppens opgave at være med til at vælge, hvilke barne- og klapvogne der skal indkøbes, så kontakt dem, hvis du har nogle ønsker. Vil du selv sætte dig lidt ind i det, kan du finde information i Forbrugerrådets blad Tænk og i Forbrugerstyrelsens blad Råd & Resultater. Begge har testet mange vogne og andre hjælpemidler. Gode råd om løft: Tænk, FØR du løfter Forbered dit løft: Er de ting du skal bruge i nærheden? Er de døre, du skal igennem, åbne? Er der god plads? Undgå at løfte og bære børn, der selv kan gå eller stå. Sæt dig ned og trøst barnet i stedet for at løfte det. Undgå løft, når du er træt i ryggen eller har ondt.

21 Branchevejledning for dagplejere 21 En række generelle råd kan give dig en fornemmelse af, om du har de rigtige vogne, og om du bruger dem ergonomisk korrekt: Ønsker til vognene Store hjul og hårde dæk gør vognene lettere at køre med. Regn med, at hjulene på klapvogne skal være mindst cm og på barnevogne ca cm. Skal du køre med mange børn, er det en lettelse af have en barnevogn med servostyring. Skal du tilmed køre i skrånende terræn, kan der være behov for en vogn med motor. Når styret er ca. 13 cm lavere end din albuehøjde, har du en god arbejdshøjde, når du skal køre med vognen. En god arbejdsstilling får du, når øverste kant på barnevognskassen er ca. 13 cm under albuehøjde. Brug af vognene Slå kalechen ned, hvis ikke du kan undgå at løfte. Det er mindst belastende at køre med tvillingevogne, hvor børnene sidder ved siden af hinanden i stedet for over for hinanden. Yderligere information: Tænk, NÅR du løfter Få barnet til at hjælpe til. Brug bæresele. Hold barnet tæt til kroppen, når du løfter. Hold ryggen ret ingen vrid. Brug benene gå ned i knæ. Bøj i hoften ikke i ryggen Spænd i bækkenbunden under løftet. På kan du finde mere materiale om arbejdsstillinger, indretning mv. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde vejledningen D.3.3: Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer. Her er en udmærket illustration af, hvad man skal passe på, når man løfter.

22 22 Branchevejledning for dagplejere Tjek, om styret på barne- eller klapvognen kan indstilles, så det passer til din højde. Sørg for, at vognene bliver vedligeholdt. Det er kommunens ansvar, men mindre ting er det ofte let at klare selv. Fx skal hjulene smøres en gang imellem, så de kører let og ikke piber. Indretning af legestue Den kommunale legestue skal betragtes som en fast arbejdsplads. Derfor skal indretningen følge Arbejdstilsynets regler for faste arbejdspladser og bygningsreglementet. Det betyder blandt andet, at der skal være toilet og spiseplads til jer, som er ansatte. Legestuen skal være indrettet med højdeindstillelige pusleborde. Der skal også være børnemøbler, voksenmøbler og hjælpemidler. Arbejdsrutiner og løfteteknik Når du arbejder med småbørn, kan løft aldrig helt undgås. Men planlægger du arbejdet godt og sørger for at få nogle gode pædagogiske rutiner, kan du nedsætte belastningen og antallet af løft betydeligt. Du kan fx overveje: Om barnet er for tungt at løfte. Om der er et godt alternativ til at løfte barnet. Om barnet kan deltage aktivt ved selv at kravle op. Om du kan trække tunge møbler og legeredskaber i stedet for at løfte dem. Når du arbejder ved pusleborde, krybber og barnevogne, kommer du ofte til at læne dig frem. Det belaster din ryg. Hvis ikke du kan undgå en foroverbøjet arbejdsstilling, så bøj hellere i hofteleddet end i ryggen. På den måde holder du stadig ryggen i dens naturlige let svajede stilling. Instruktion i løfte- og arbejdsteknik Kommunen skal sørge for, at du bliver instrueret i arbejdet som dagplejer herunder i løfteteknik og indretning af arbejdspladsen. Det skal helst ske, inden du begynder i jobbet, og ellers umiddelbart efter. Kommunen er også forpligtet til at give dig instruktion i, hvordan du bedst bruger inventar og eventuelle tekniske hjælpemidler. Nogle kommuner har tilknyttet en ergo- eller fysioterapeut, der kan vejlede i løfte- og arbejdsteknik.

23 Branchevejledning for dagplejere 23 Hygiejne Hav fokus på god hygiejne, og snak så vidt muligt med dagplejebørnene om det som en del af jeres fælles hverdag. God hygiejne er først og fremmest god håndhygiejne. Det vil sige håndvask med sæbe inden tilberedning af madvarer, spisning og hjælp til spisning og efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg, bleskift og sortering af vasketøj. Det er selvfølgelig også vigtigt, at der er en rimelig rengøringsstandard i hjemmet. Tip om hygiejne Brug engangsting: vaskeklude, lommetørklæder mv. Brug service (kopper, bestik, tallerkener mv.), som kan tåle opvaskemaskine (min. 60 grader). Brug handsker ved rengøring eller andet vådt arbejde. Håndsprit (ethanol med glycerol) kan bruges som alternativ til håndvask for at forebygge allergiske reaktioner, medmindre hænderne er synligt beskidte. Har du fået tørre hænder, kan du bruge en fed creme 1-2 gange dagligt (fx efter håndvask og før sengetid). Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. uden farve og parfume. Du kan læse mere om, hvordan du holder din hud sund på Bleskift mv. Pusleplads skal ikke placeres i køkkenet. Pusleplads skal jævnligt rengøres med vand og sæbe. Desinfektionsmidler er under normale forhold ikke nødvendige. Man kan lejlighedsvis spritte af med ethanol. Engangsvaskeklude anbefales. Hvert barn skal have sit eget håndklæde. Brugte bleer og vaskeklude mv. skal i særskilt spand med vippelåg. Brug fx engangsforklæde af plastik, når du bader mindre børn. Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. uden farve og parfume. Sygdomme Hvis du er gravid, skal du være særlig opmærksom på smitsomme sygdomme. For en sikkerheds skyld bør du, inden du starter, vaccineres mod fx røde hunde, hvis du ikke har haft sygdommen tidligere. Hvis der er udbrudt lussingesyge blandt børnene, kan den gravide dagplejer sygemeldes, hvis hun ikke har haft sygdommen (dét kan undersøges med en blodprøve). Se i øvrigt Arbejdstilsynets vejledning Gravides og ammendes arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsen har udgivet flere vejledninger om børn og hygiejne og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Læs fx Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Din kommune skal informere dig om reglerne for at modtage syge børn. Generelt må børn med smitsom sygdom ikke modtages i dagpleje i den periode, hvor de kan smitte.

24 24 Branchevejledning for dagplejere Beskæftigelsesmaterialer Når du køber beskæftigelsesmaterialer, fx lim, maling, tusser, perler og modellervoks, vil du nok hovedsageligt tænke på børnenes sikkerhed og sundhed. Og når du gør det, kommer det jo også din sundhed til gode. Vælg derfor produkter, som ikke er sundhedsfarlige ved at købe ind efter nedenstående anbefalinger: Køb ikke et produkt, som har et orange faremærke. Køb ikke et produkt med duft/parfume. Vælg et A-mærket eller evt. et CE-mærket produkt. Vælg gerne produkter, der har Fællesrådet for Formnings- og Hobbymaterialers mærkning.

25 Branchevejledning for dagplejere 25 Desuden er det en god ide at få en brugsanvisning (sikkerhedsdatablad) fra leverandøren og læse den igennem, inden I bruger produktet. Find mere information om hobby- og beskæftigelsesmaterialer på og hos Miljøstyrelsen, Her kan man også finde mere information om A-mærket, CE-mærket, faresymboler og brugsanvisninger. Indeklima Man kan selv gøre en del for at få et godt indeklima, ved at tænke over, hvordan man bruger rummene. Tænk fx over, om der er plads og udluftning nok i det rum, som du og børnene opholder jer mest i. Vær opmærksom på, at rengøring og udluftning har stor betydning for indeklimaet. Jo flere mennesker, jo mere behov for rengøring. Men der kan være flere årsager til eventuelle problemer, og man må kombinere flere løsninger for at opnå en effektiv forebyggelse. Blandt de spørgsmål, du bør være opmærksom på, er: Hvordan er temperaturen i rummene? (Høj? Lav? Varierende over dagen?) Er der træk og kulde fra vinduer eller dårligt isolerede vægge? Er der dårlig lugt? Eller er luften indelukket og fugtig? Sørger du for at få luftet ud? Er der et godt behageligt lys i rummene? Er der særligt lys (fx arbejdslampe) dér, hvor du har brug for det, fx til højtlæsning og ved puslebordet? Er indretningen rengøringsvenlig? Får du ryddet ordentlig op inden rengøring, så du kan komme til over det hele? Rygning Rygning er sundhedsskadeligt og belaster indeklimaet. Små børn må under ingen omstændigheder udsættes for tobaksrøg. Rygeloven fra 15. august 2007 siger, at der ikke må ryges nogen steder i dagplejens åbningstid. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet. Yderligere information: Du kan finde flere råd på og Du kan læse mere om rygeloven på Arbejdstilsynets hjemmeside

26 26 Branchevejledning for dagplejere Støj Støj kan knytte sig til maskiner, lege- og arbejdsprocesser, fx opvaskemaskinen, støjende legetøj, gråd, råb og højrøstet leg. Du skal aldrig udsætte dig for støj, der skader hørelsen. Men også støj, der blot generer, er værd at gøre noget ved. Typisk gælder det, at jo mere støj der er fra maskiner, radio og andre børns leg, jo mere vil børnene selv larme. Overvej derfor gerne sammen med din sikkerhedsgruppe: Er der er behov for støjdæmpning i form af lydabsorberende materialer og inventar, fx gardiner? Bør støjende aktiviteter, fx brug af vaske- eller opvaskemaskine, foregå på bestemte tidspunkter? Er noget af legetøjet særligt støjende, fx elektriske biler? Nogle støjkilder kan undgås, andre kan reduceres eller fx flyttes til tidspunkter, hvor de er mindre generende. Vær opmærksom på støjkilderne både i hjemmet og i legestuen. Tænk fx over, om der er støjkilder, som børnene prøver at overdøve fx en tændt radio eller fjernsyn. Og vis med din egen adfærd, hvordan man kan undgå at støje. Lær fx børnene at komme til dig, i stedet for at de råber til dig. En vigtig generel forudsætning for at begrænse støjgener er en god akustik i de rum, der arbejdes i. En forbedring af støjmiljøet giver blandt andet lavere stressniveau og færre spændinger i kroppen. Yderligere information: Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser Daginstitutioner (nr. 31). Man kan også søge viden på Begge steder findes inspiration til løsninger, hvis man har problemer med indeklima og støj.

27 Branchevejledning for dagplejere 27

28 28 Branchevejledning for dagplejere Andre forhold Arbejdsskader Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsulykker Ved en arbejdsulykke forstås en fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der skete pludseligt eller inden for 5 dage i forbindelse med arbejdet. Erhvervssygdomme En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen er opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er kendt i den medicinske forskning. Yderligere information: Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside Anmeldelse Anmeldelse af en arbejdsulykke skal ske senest 9 dage efter ulykken. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis der er fravær på mindst én dag ud over den dag, man er kommet til skade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, og du har ret til at anmelde arbejdsulykker. Skaden kan anmeldes på Arbejdstilsynets hjemmeside (EASY) eller på særlige blanketter fra Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadesstyrelsen. Når det gælder erhvervssygdomme, har alle ret til at anmelde, mens læger og tandlæger har pligt til at anmelde det, hvis de bliver opmærksomme på en lidelse, som kan have sammenhæng med arbejdet. Det er en god ide at undersøge, om din kommune har sine egne retningslinjer for anmeldelse af arbejdsskader. I praksis vil det være sikkerhedsgruppen, der sørger for at anmelde det vil sige, du skal kontakte dem, hvis der skal anmeldes en arbejdsskade. Hvis der kan blive tale om erstatning Er skaden sket, kan der evt. blive tale om erstatning. Men reglerne er komplicerede, så det er bedst at kontakte eksperter på området, fx i din fagforening. Hvis man skal have erstatning, skal en ulykke anmeldes til arbejdsgiverens forsikringsselskab senest 9 dage efter ulykken. Men har du været syg i over 5 uger pga. skaden, skal anmeldelsen til forsikringsselskabet ske senest 9 dage efter 5-ugers-dagen.

29 Branchevejledning for dagplejere 29 Vær opmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen ikke behandler erstatningssager, hvis ulykken bliver anmeldt mere end 1 år efter ulykken. Så det er vigtigt at sikre sig, at ulykken er anmeldt. Seniorpolitik Arbejdet som dagplejer kan godt være hårdt. Men selvom man kommer lidt op i årene, kan man jo godt have lyst til at fortsætte. Derfor er det værd at forsøge at få en seniorordning med kommunen. Det kan fx være aftaler om, at man kan få 3 dagplejebørn i stedet for 4, at man ikke skal tage imod gæstebørn, eller at man får stillet nogle særlige hjælpemidler til rådighed. Det kan måske også handle om begrænset åbningstid. Det er vigtigt, at sådanne aftaler laves i samarbejde med a-kasse og den lokale fagforening, så aftalen bliver koordineret med overenskomstregler samt regler om a-kasse og efterløn. Fra 1. januar 2009 gælder følgende for dagplejere: I det år, man fylder 58 år, har man ret til 2 dages fravær med sædvanlig løn. I det år, man fylder 59 år, har man ret til 3 dages fravær med sædvanlig løn. I det år, man fylder 60 år, (og derefter), har man ret til 4 dages fravær med sædvanlig løn. KTO-forliget af 1. april 2008 / Protokollat om udmøntning af trepartsmidlerne til seniorpolitiske initiativer. Yderligere information: FOA Fag og Arbejde har udgivet pjecerne Dagplejer også efter de 50 og 15 gulerødder til seniorerne. Begge kan hentes på under publikationer/seniorpolitik.

30 30 Branchevejledning for dagplejere Få hjælp til et bedre arbejdsmiljø Som dagplejer må du ofte håndtere hverdagens udfordringer på egen hånd også når det gælder arbejdsmiljøet. I nogle tilfælde kan der imidlertid opstå problemer, usikkerhed eller tvivl. Her vil det ofte være godt at få råd og støtte fra nogen, der kender og forstår din arbejdssituation fx andre dagplejere. Sikkerhedsorganisationen Du kan altid kontakte din sikkerhedsrepræsentant, hvis du har nogle spørgsmål om dit arbejdsmiljø. Kommunen har ansvaret for, at der opbygges en sikkerhedsorganisation i samarbejde med de ansatte, dvs. dagplejerne/dagplejepædagogerne eller deres repræsentanter. Det er vigtigt at opbygge en sikkerhedsorganisation, hvor ledelsens rolle er tydelig, da det er ledelsen, der er ansvarlig for det daglige sikkerhedsarbejde. Som hovedregel oprettes der en sikkerhedsorganisation for hvert forvaltningsområde i kommunen og en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdsområde i dagplejen. Hvis dagplejen i en kommune er opdelt i fx geografiske områder, og der inden for det geografiske område er en leder, skal der oprettes en sikkerhedsgruppe for dette område. Lederen indgår i områdets sikkerhedsgruppe, og dagplejerne i området vælger deres sikkerhedsrepræsentant til sikkerhedsgruppen. Er der mere end 50 ansatte, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper. Det er fastslået i AT-vejledning F.2.5 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Er dagplejen ikke opdelt geografisk eller på flere arbejdslederområder, bør der laves en anden opdeling både af ledelsen og dagplejerne/dagplejepædagogerne. Der bør således også oprettes flere sikkerhedsgrupper.

31 Branchevejledning for dagplejere 31 Hvis der er indgået en MED aftale, skal der sidde en sikkerhedsrepræsentant i MED udvalget. Det skal sikres, at dagplejens sikkerhedsrepræsentanter kan vælges til MED-udvalget, og at de deltager i udvælgelsen af sikkerhedsrepræsentanter til udvalget. Netværk Netværk med andre dagplejere kan give mulighed for at udvikle kompetencer og kvalifikationer og give hinanden gensidig støtte. Et netværk kan støtte deltagerne på flere måder: Praktisk hjælp: At dele ressourcer og faglige redskaber generelt eller i konkrete situationer. Følelsesmæssig støtte: At dele frustrationer eller glæde ved arbejdet. Nyttige informationer: At dele vigtig information, gode råd og nye ideer. Hjælp til bedømmelse: At få og give feedback og diskutere hinandens pædagogik og adfærd. Følelse af fællesskab: At skabe et sammenhold og en støttende atmosfære. Selvstyrende legestuegrupper En oplagt netværksmulighed for dagplejere er de selvstyrende legestuegrupper. Sådanne grupper tilbyder flere kommuner i dag. Ideen er, at dagplejerne får bedre information og udveksler erfaringer om arbejdet og får social og faglig kontakt til kolleger. Samtidig kommer man i tættere dialog med forvaltningen, da det er forvaltningen, der organiserer legestuegrupperne. På den måde kan man mindske nogle af ulemperne ved at arbejde alene. Gruppernes størrelse kan variere. Der bør være en fast mødestruktur, og det er en god ide, at legestuegruppen opstiller enkle og realistiske mål for, hvad der skal ske i gruppen. Legestuegrupperne skal have tæt kontakt til kommunens dagplejepædagog. I hver gruppe bør der desuden vælges en kontaktperson for at sikre en god kontakt mellem gruppen og forvaltningen. Den enkelte dagplejer skal dog også have mulighed for selv at kontakte en af de ansvarlige i forvaltningen i hele dagplejens åbningstid. Det kan give dagplejerne større medindflydelse på deres arbejdssituation, hvis de gruppevis tilrettelægger ferie og fridage i samarbejde med dagplejeadministrationen. Derimod skal sygemeldinger ikke gå via gruppen, men direkte til forvaltningen. Skal legestuegruppen fungere som støtte og ressource for dagplejeren, er det sociale klima i gruppen vigtigt. Er der problemer med samarbejdet i legestuegruppen, kan der evt. hentes bistand fra professionelle arbejdsmiljørådgivere fx arbejdspsykologer. Elektronisk netværk Et netværk kan også være elektronisk via internettet. Det har den fordel, at du selv kan vælge, hvornår og hvor ofte du vil netværke. BAR SoSu har etableret et internetsted, dk, hvor du kan etablere netværk med andre dagplejere.

32 32 Branchevejledning for dagplejere

33 Branchevejledning for dagplejere 33 Tavshedspligt I din ansættelseskontrakt står der formentlig, at du har tavshedspligt. Men du må gerne snakke om dine arbejdsforhold, herunder også forhold, der handler om børn og forældre, hvis det har en betydning for dit arbejde og arbejdsmiljø. Du skal selvfølgelig have omtanke og respekt for børnene og deres familiers privatliv. Dvs. du ikke skal snakke om deres forhold som underholdning. Er der tale om et elektronisk netværk, som i princippet er åbent for alle, skal du selvfølgelig have en særlig omtanke for, at ingen kan genkendes. Men er du til møde i en professionel sammenhæng, kan du tale mere frit, fordi de andre mødedeltagere er kolleger eller ledere, som også har tavshedspligt. Og det er vigtigt at få talt med nogen, hvis arbejdsforholdene er belastende på den ene eller anden måde. Supervision Supervision er en struktureret samtale, der er rettet mod at støtte op omkring en personlig og faglig udviklingsproces. Det kan handle om faglige problemstillinger eller om dine egne personlige og følelsesmæssige dilemmaer og handlemåder. Supervision kan hjælpe dig med at: Udvikle nye perspektiver på det daglige arbejde. Få nye handlemuligheder i forhold til et problem. Blive klogere på egen adfærd. Styrke faglighed og faglig identitet. Udvikle nye redskaber og metoder i arbejdet. Skabe mere arbejdsglæde og energi. Forebygge stress og udbrændthed. En ekstern supervisor er en udefrakommende person, der kan forholde sig neutralt til fremlagte problemstillinger. Supervisoren er trænet i metoder til konfliktløsning og har som regel også en specifik faglig indsigt i området. Hvis der indgås aftale med en ekstern supervisor, bør det ske efter forudgående aftale med kommunen. Kollegial supervision betyder, at dagplejere superviserer hinanden. Det har den fordel, at andre familieplejere har et godt kendskab til det daglige arbejde. Det kræver dog, at der er en person, der er lidt trænet i metoden. Supervision kan fx foregå i en legestuegruppe eller anden netværksgruppe enten som kollegial supervision eller med en ekstern supervisor. Supervision kan også foregå individuelt.

34 34 Branchevejledning for dagplejere Genveje til viden om arbejdsmiljø Netværk Mit netværk BAR Social & Sundheds elektroniske netværk for henholdsvis dagplejere, handicaphjælpere og familieplejere, hvor du også kan læse mere om arbejdsmiljø for dagplejere. Social- og sundhedsområdet BAR Social & Sundhed Her finder du mere viden om arbejdsmiljø inden for social- og sundhedsområdet. FOA Fag og Arbejde Her vil du bl.a. kunne finde de lokale afdelinger i forbundet FOA Fag og Arbejde. Kommunernes Landsforening Oplysninger om en bred vifte af forhold på social- og sundhedsområdet i kommunerne. Arbejdsmiljø generelt Arbejdstilsynet Her kan du finde love og regler om arbejdsmiljø. Her finder du også EASY hvor du kan anmelde arbejdsskader elektronisk. Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse mere om arbejdsskader og hvordan de behandles. Videncenter for Arbejdsmiljø Generel viden om arbejdsmiljø. En hjemmeside med viden og gode råd om indeklima. En hjemmeside fra Miljøministeriet med gode råd til, hvordan man skaber et godt indeklima i hjemmet.

35 Branchevejledning for dagplejere 35 Sundhed generelt Embedslægerne Her kan du bl.a. finde den lokale embedslæge. Den nationale portal om sundhedsvæsenet Her kan man læse om forskellige sygdomme. BAR Social & Sundheds særlige hjemmeside med gode råd til, hvordan man plejer og passer på sin hud. Andet Hjemmeside for Informationscenter for Miljø & Sundhed. Her bliver test af forskellige produkter refereret fx test af, hvilken fastelavnssminke der ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Miljøstyrelsens hjemmeside.

36 36 Branchevejledning for dagplejere Denne vejledning er skrevet til dig, der arbejder som dagplejer. Den handler om dit arbejdsmiljø i bred forstand. Dvs. alt det, du bliver påvirket af, når du arbejder. Både gode oplevelser og belastninger. Både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Vejledningen gennemgår de vigtigste punkter i arbejdsmiljøet og opfordrer til en grundig dialog om et godt arbejdsmiljø. Dialogen kan bl.a. være med kommunens dagplejeledere, dagplejepædagoger og med sikkerhedsorganisationen. Disse grupper kan derfor også have glæde af at læse vejledningen. Køb vejledningen i Varenummer: Prisen er 25 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Du kan finde yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem. Det sker blandt andet ved at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, holde temamøder samt udvikle arbejdsmiljøkurser. Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for administrationsområdet i stat, amter og kommuner samarbejder om initiativer, der kan skabe et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA Fag og Arbejde og Socialpædagogerne.