Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Transkript

1 Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen af APV en skal foregå skriftligt, så der til sidst foreligger en dokumentation for de arbejdsmiljøproblemer/opgaver vi skal tage fat i. Omfanget af den skriftlige dokumentation varierer og er afhængig af de enkelte arbejdspladsers sammensætning. For at sikre at APV en forløber rimelig systematisk skal den indeholde følgende punkter: - Identifikation og kortlægning Hvilke problemer har vi? - Beskrivelse og vurdering - Hvad er årsagen til problemerne - Handlingsplan - Hvordan og hvornår skal vi løse problemerne. Hvad er det vigtigste? - Opfølgning - Hvad har vi nået og virker det? Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. - Hvordan kan vi forhindre, at der opstår problemer? - Hvad gør vi ved dem, som ikke kan forhindres? APV deles i Vurdering af de fysiske forhold og vurdering af de psykiske forhold, samt forhold der kan være medvirkende til stress. Det kan vise sig under udarbejdelsen af APV en, at der fremkommer problemstillinger, som den enkelte arbejdsplads ikke selv kan løse. Her kan man henvende sig til det lokale MED-udvalg eller, hvis der foreligger en opgave af generel interesse, til Marjattas MED-udvalg. Mere viden om APV kan hentes på At vejledninger/ D- Arbejdets udførelse/ Arbejdspladsvurderinger. Se herunder afsnit 9 om revision af arbejdspladsvurdering. Processen Forberedelsen til gennemførelsen af APV en foregår både individuelt og i fællesskab. Alle medarbejderne ser på eget arbejdsområde og generelt på deres arbejdsplads i forhold til de belastninger der findes og fremlægger dem til et aftalt møde. Her samles alle fremlagte problemstillinger, hvorefter problemerne bliver nærmere beskrevet og vurderet. Når alt er "kommet på bordet" er det en fordel at prioritere, hvad der er vigtigst, hvad der kan løses med det samme og udarbejde en handlingsplan for, hvordan man vil løse problemerne og hvornår problemerne forventes at blive løst. Inden det egentlige arbejde med APV en anbefales, at arbejdspladsen (området, personer, indhold) bliver kort beskrevet, for at være opmærksom på., om der er sket større ændringer i arbejdet mellem to arbejdspladsvurderinger. For at beholde overblikket over de forskellige problemstillinger kan de skrives ned i følgende skema: 1

2 Skema til kortlægning af fysiske, ergonomiske, kemiske, biologiske forhold og ulykkesrisici. Identifikation Hvilke problemer/ belastninger har vi Fysiske forhold: Beskrivelse og Vurdering Hvad er årsagen? Handlingsplan Hvordan løser vi problemet og hvornår forventer vi at få det løst? Ergonomiske forhold: Kemiske / biologiske forhold Risiko for ulykker: 2

3 Når alle forhold er kortlagt og beskrevet sammenfattes de i en prioriteret handlingsplan, hvor der fremgår, hvad der sættes i værk, hvem der tager sig konkret af de enkelte problemstillinger og hvornår der følges op på det. Prioriteringsliste 1) Handlingsplan for det fysiske arbejdsmiljø 2) 3) osv. 3

4 Det psykiske arbejdsmiljø Forløbet for gennemførelsen af vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø følger principperne i APV en for det fysiske arbejdsmiljø. Medarbejderne forbereder sig individuelt til et møde, og der afsættes god tid at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Her tages der ikke kun højde for de problemer der måtte findes, men vi ser lige så meget på de ting vi værdsætter. For at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø med fokus på stress, suppleres spørgsmålene til det psykiske arbejdsmiljø med nogle, som kan opklare forhold på arbejdspladsen, der er medvirkende til stress. Ved at diskutere spørgsmålene i fællesskab med sine kollegaer, kan der dannes grundlag for at identificere, håndtere og forebygge stress. Forberedelse - Alle medarbejdere er godt bekendt med spørgsmålene og mødets formål i god tid inden mødet afholdes. - Mødet aftales sådan, at alle kan deltage i mødet. - Der vælges en mødeleder Der lægges op til erfaringsudveksling og en konstruktiv, fremadrettet debat. Diskussioner om, hvem der har ret, stoppes. Man behøver ikke at blive enige. Det kan være en god ide at stille uddybende spørgsmål, så konkrete eksempler kommer frem. 1. Hvilke ting værdsætter I mest ved jeres psykiske arbejdsmiljø? I tager en runde, hvor hver fortæller, hvilke ting han/hun værdsætter mest i det psykiske arbejdsmiljø. Alle spørges ud fra følgende: - Giv nogle eksempler Hvad betyder det for dig at det er sådan? - Årsagen til at du værdsætter det? 2. Hvilke forhold øger nærværet og nedsætter sygefraværet? Hvad giver dig arbejdsglæde og trivsel og er med til at forebygge følelsen af stress? Der lægges ikke op til diskussion af, hvem der har ret, eller hvad der er bedst; alle ideer er lige gode og velkomne. Mødelederen spørger evt. resten af gruppen: Er der andre der har det på samme måde? Til sidst endes op med at prioritere, hvilke tre ting, der værdsættes mest (Undgå for lang diskussion I kan evt. prioritere gennem afstemning, hvor en person har tre stemmer). 4

5 3. Hvilke ting er vigtigst for jer at få forbedret? I tager en runde som før, men nu om hvad hver enkel syntes, er vigtigst at få forbedret i det psykiske arbejdsmiljø. Hver enkelt spørges udfra: - Beskriv hvad du gerne vil have ændret til det bedre - Giv et eksempel - Giv årsager til, at det med fordel kan være bedre - Hvad vil det betyde for dig, at det bliver forbedret? 4. Er der forhold på arbejdspladsen som du syntes kan være medvirkende til stress? - Giv nogle eksempler eller beskriv nogle situationer til illustration heraf. - Hvilke årsager kan der ligge til grunde for sådanne situationer/ eksempler. - Hvad betyder det for dig? Mødelederen spørger evt. om der er andre der har det på samme måde. Det der siges, skrives ned i overskriftsform og mødeleder spørger resten af gruppen : Er der andre der har det på samme måde? Der lægges ikke op til diskussion af, hvem der har ret, eller hvad der er bedst; alle bidrag er lige velkomne. 5. Hvilke forhold kan forbedres for at mindske eller forebygge stress? - Beskriv hvad der kan forbedres - Giv nogle eksempler - Hvad vil der ske hvis de ting bliver forbedret? - Hvad betyder det for dig? Også her er alle ideer velkomne og kan evt. deles op i dem, som kan sættes i værk med det samme, og dem som kan gennemføres på længere sigt Der kan opstilles en tidsplan for hvornår evt. forbedringer skal være gennemført. Til sidst endes op med at prioritere, hvilke forhold, der er vigtig at forbedre. ( med fokus på de 3 vigtigste) (Undgå for lang diskussion. I kan evt. prioritere gennem afstemning, hvor en person har tre stemmer) Når alle forhold,som kan forbedres er klarlagt, nedfælles de i en handlingsplan, som indeholder hvornår og hvordan problemet forventes at blive afhjulpet. Handlingsplanen tages jævnligt op for at følge op på forbedringsforslagene. 5

6 Skema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Identifikation Hvilke problemer/ belastninger har vi Psykiske forhold Beskrivelse og Vurdering Hvad er årsagen? Handlingsplan Hvordan løser vi problemet og hvornår forventer vi at få det løst? Forhold der kan være stressende 6

7 Når alle forhold er kortlagt og beskrevet sammenfattes de i en prioriteret handlingsplan, hvor der fremgår, hvad der sættes i værk, hvordan man vil konkret håndtere de enkelte problemstillinger og hvornår der følges op på det. Prioriteringsliste 1) Handlingsplan for det psykiske arbejdsmiljø 2) 3) osv. 7