Regulering af Brændholm Bæk (kommunevandløb Lun 7.3) og Grøngrøft (kommunevandløb Lun 7.3.1) med henblik på etablering af vådområde ved Grøngrøft

Transkript

1 Regulering af Brændholm Bæk (kommunevandløb Lun 7.3) og Grøngrøft (kommunevandløb Lun 7.3.1) med henblik på etablering af vådområde ved Grøngrøft Aabenraa Kommune 2012 Teknik & Miljø Juni 2012 Miljø & Natur Journal nr.: 11/39435

2 Forord Projekt til regulering af Brændholm Bæk (kommunevandløb Lun 7.3) og Grøngrøft (kommunevandløb Lun 7.3.1) er udarbejdet i henhold til lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb samt flg. bekendtgørelser: Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om lov om vandløb, Bek. nr af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bek. nr af 11. december 2007 om regulativer for offentlige vandløb Gennemførelsen af projektet forudsætter en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 18 (beskyttet natur og fortidsmindebeskyttelseslinjen). Jf. bekendtgørelse nr. 1436, 19 kan vandløbsmyndigheden først meddele tilladelse til projektet, når der foreligger endelig tilladelse i henhold til anden lovgivning. Reguleringsforslaget har været i 4 ugers offentlig høring fra d. 15. februar til d. 16. marts Der er indkommet høringssvar fra DOF-Sønderjylland, der forventer, at området vil udvikle sig til et værdifuldt naturområde med et alsidigt fugleliv. DOF foreslår, at der etableres bedre mulighed for at iagttage fuglelivet i området. Afgørelsen efter vandløbsloven kan påklages senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Eventuel klage skal fremsendes skriftligt til Aabenraa Kommune, Miljø & Natur, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller mail adresse: post@aabenraa.dk Kommunen videresender herefter klagen til Natur & Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed i disse sager. Det skal oplyses, at klagenævnet opkræver et gebyr for behandling af klager på 500 kr. for privatpersoner og kr. for andre klagere herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Forside foto: Projektområdet i en vintersituation Miljø & Natur Juni 2012 J.nr.: 11/

3 Indhold: 1. Indledning Formål Projektafgrænsning Nuværende forhold Områdets topografi, terrænmodel og hydrologi Geologi og jordbundsforhold Plangrundlag Gældende regulativer for de kommunale vandløb Ejerforhold og arealanvendelse Arealanvendelse Tekniske anlæg i området Drænings- og afvandingstilstand Planlagte foranstaltninger Genskabelse af naturlig hydrologi Anlægsarbejder herunder afværgeforanstaltninger Resultater og konsekvenser Konsekvensvurdering og påvirkningskort Fremtidige regulativmæssige forhold Kvælstoffjernelse Fosforbelastning Okkerbelastning Biologisk vurdering og konsekvenser for fauna og flora Andre forhold Inddragelse af andre hensyn i projektet Nødvendige tilladelser Tidsplan Økonomi Bilag: 1. Biologisk vurdering 2. Orbicons skitseprojekt 3. Lodsejerkort 4. Tillæg til regulativet for Brændholm Bæk 5. Tillæg til regulativet for Grøngrøft 3

4 1. Indledning Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i efteråret 2009 en ny aftale om Grøn Vækst, hvoraf det fremgår, at der skal etableres op til ha nye vådområder i Danmark frem til år Tiltaget er et af mange tiltag, som skal være med til at opfylde EU s Vandrammedirektiv. Vådområdeprojekterne har primært til formål at reducere udvaskningen af kvælstof til kystområderne med t, men samtidig vil der ofte være store naturmæssige gevinster forbundet med at gennemføre projekterne. 1.1 Formål Projektets primære formål er at reducere kvælstofudledningen til Nybøl Nor, som er en del af den statslige vandoplandsplan, 1.11 Lillebælt Jylland. Samtidig vil projektet forbedre de naturmæssige forhold i området og bidrage til at forøge den biologiske mangfoldighed. 1.2 Projektafgrænsning Projektet er beliggende nordvest for Gråsten umiddelbart syd for Grøngrøft Slot (se kort). Figur 1. Oversigtskort. 2. Nuværende forhold 2.1 Områdets topografi, terrænmodel og hydrologi Projektområdet ligger i en terrænlavning i et kuperet morænelandskab (se figur 2). Efter sidste istid udviklede lavningen sig til mose. 4

5 To kommunale, ikke-målsatte vandløb ( Brændholm Bæk og Grøngrøft ) samt flere private dræn afvander i dag området til Nybøl Nor. Den årlige afstrømning til projektområdet er beregnet til 728,000 m3 svarende til en middelvandføring på 23 l/sek. Oplandet til projektområdet udgør 224 ha, hvoraf over 90 % er opdyrket. Figur 2. Terrænmodel med 1 m højdekurver. 2.2 Geologi og jordbundsforhold Jordbunden i oplandet er moræneler. Selve projektområdet er meget humusholdigt og består overvejende af ferskvandstørv. 2.3 Plangrundlag Projektområdet er i henhold til kommuneplan 2009 udpeget som VMPII lavbundsareal til genopretning af vådområder og indgår som nævnt i vandoplandsplan, 1.11 Lillebælt Jylland. Endvidere er området i kommuneplanen udpeget som: Biologisk korridor Områder med biologisk mangfoldighed Kulturhistorisk areal (del af bevaringsværdig husmandskoloni) Særligt værdifulde landbrugsområder Værdifulde landskaber 5

6 I henhold til Naturbeskyttelsesloven er der i projektområdet beskyttet eng og mose samt beskyttet vandløb. Den nordligste del af projektområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinien omkring voldgraven ved Grøngrøft Slot. Figur 3. Beskyttet natur og fortidsminder. 2.4 Gældende regulativer for de kommunale vandløb Den øvre del af Brændholm Bæk (kommunevandløb lun 7.3) er rørlagt fra st. 0 m til st. 598 (vest for projektgrænsen). Bunden af rørlægningen i st. 598 er fastsat til kote m DVR (41.29 m DNN). Brændholm Bæk har herefter et åbent løb frem til krydsningen af Grøngrøftvej i st med bundkote 39,55 m DVR (39.67 m DNN). Grøngrøft (kommunevandløb lun 7.3.1) har et åbent løb fra st. 0 i kote m DVR (41.55 m DNN) til st Herefter er vandløbet rørlagt 76 m frem til st. 340 for igen at være åbent frem til udløbet i Brændholm Bæk i st De nuværende regulativmæssige forhold (DVR) er vist i figur 4. 6

7 Figur 4. Nuværende regulativmæssige forhold (bundkoter i DVR) 2.5 Ejerforhold og arealanvendelse Projektområdet ejes af 5 lodsejere (se bilag 3). 2.6 Arealanvendelse Den nuværende arealanvendelse fordeler sig med 3,4 ha agerjord, 11,7 ha vedvarende græs med afgræsning samt 10,3 ha ikke-udnyttet eng. 2.7 Tekniske anlæg i området Parallelt med Grøngrøftvej ligger der TDC-kabler nedgravet. Derudover har kommunen ikke kendskab til tekniske anlæg indenfor projektområdet. Dog skal man være opmærksom på, at Grøngrøftvej forløber helt op til projektområdet og ligger relativt lavt i forhold til det fremtidige vandspejl. 2.8 Drænings- og afvandingstilstand Projektområdet er gennemgrøftet (se figur 5), men dræningstilstanden er ikke optimal. Tørvejorden har sat sig gennem mange års afvanding, og grøfterne er svagt vedligeholdt. Drænoplysninger er hentet dels i Orbicons drænarkiv og dels hos berørte lodsejere. 7

8 Figur 5. Dræningstilstand (vandløb vist med blåt og dræn/grøfter vist med gult). 3. Planlagte foranstaltninger 3.1 Genskabelse af naturlig hydrologi Orbicon har udarbejdet forslag til skitseprojekt med vandstandsberegning og konsekvensvurderinger for projektet (se bilag 2). Projektet kan gennemføres ved, at hæve vandløbsbunden gennem etablering af et 46 m langt stryg i Brændholm Bæk ved Grøngrøftvej. Strygindløbet etableres i kote m (DVR), hvorved vandstanden i projektområdet forventes stabiliseret omkring kote m i mosen. En ca. 60 m rørlagt strækning af Grøngrøft åbnes. Samtidig afbrydes alle grøfter og dræn indenfor projektområdet. Dræn fra højere liggende arealer bringes til udløb ved projektgrænsen evt. via stigerør med kuppelrist. Herved genskabes den naturlige hydrologi, hvor halvdelen af projektområdet vil være sumpet eller vanddækket, og hvor alle tilløb overrisler dele af projektområdet. Vandstandsberegningerne har vist, at der bør etableres afværgeforanstaltninger i forhold til Grøngrøftvej, som nogle steder ligger under 50 cm over det fremtidige vandspejl. Nærmere herom i afsnittet: Anlægsarbejder og afværgeforanstaltninger. 8

9 3.2 Anlægsarbejder herunder afværgeforanstaltninger Projektet kan som nævnt gennemføres ved etablering af stryg samt fritlægning af dræn og afbrydning af grøfter. Af hensyn til Grøngrøftvej etableres der afværgeforanstaltninger to steder: 1. Den eksisterende grøft på østsiden af projektområdet (løber parallelt med Grøngrøftvej) forlænges med ca. 230 m på sydsiden af projektområdet som afværgegrøft. Denne grøft får udløb i Brændholm Bæk nedstrøm det planlagte stryg, hvorfor arealerne sydøst for projektet inkl. Grøngrøftvej ikke påvirkes. 2. Den eksisterende grøft nordøst for projektområdet uddybes langs Grøngrøftvej. Fra denne grøft etableres der en ny rørledning (ø 315 mm) med udløb i Brændholm Bæk ca. 90 m nedstrøms stryget, så afstrømningsvand fra Kølingbjerg ledes uden om projektområdet. Herved friholdes arealerne mod Kølingbjerg for påvirkning. Der kan evt. samtidig gennemføres en lokal hævning af Grøngrøftvej over ca. 40 m. De planlagte tiltag er illustreret på figur 6. Figur 6. Planlagte tiltag for realisering af projektet. 4. Resultater og konsekvenser 4.1 Konsekvensvurdering og påvirkningskort Orbicon har vurderet de fremtidige afvandingsforhold med baggrund i et vandspejl i projektområdet på omkring kote m (DVR). Med baggrund i de planlagte afværgeforanstaltninger er konsekvenskortet fra Orbicons forundersøgelse revideret, og fordelingen af påvirkningszoner fremgår herefter af tabel 1 og figur 7. 9

10 Det er samtidig fastslået, at arealerne nord og vest for Grøngrøft Slot omkring vandløbet Grøngrøft ikke bliver yderligere påvirket af projektet. Arealerne har allerede i dag en afvandingsdybde på under 1 m, men de ligger kotemæssigt noget højere end det fremtidige vandspejl. Påvirkningen vurderes derfor så marginal, at arealerne ikke behøver at blive inddraget i projektet. Tabel 1. Arealmæssig fordeling af påvirkningszoner. Kommende arealtype Afvandingsdybde Areal (ha) Areal (%) Tør eng cm 3,5 16 Fugtig eng cm 3,4 16 Våd eng cm 3,8 18 Sump 0-25 cm 7,4 34 Sø Under kote m 3,5 16 Det fremgår tydeligt af figur 7, at der pga. af de terrænmæssige forhold er øer, der ikke påvirkes afvandingsmæssigt, men som naturligt bør inddrages projektet i forbindelse med en evt. realisering af projektet. Det samme vil gælde den meget bugtede og uhensigtsmæssige afgræsning i forhold til de højere liggende agerjordsarealer mod vest. Det samlede projektområde bliver derfor 25,4 ha. 10

11 Figur 7. Konsekvenskort med fremtidig afvandingsdybde. Det skal bemærkes, at der under de nuværende forhold optræder vandstande i projektområdet, som periodisk overstiger kote m ved store afstrømninger. Det skyldes stuvninger i den nedstrøms del af Brændholm Bæk. Eksempelvis har kommunen d. 17. august 2011 målt en vandstand på m. Disse stuvningsafledte vandstande vil stadig kunne optræde ved store afstrømninger efter projektets gennemførelse. 4.2 Fremtidige regulativmæssige forhold Bunden af Brændholm Bæk (kommunevandløb lun 7.3) hæves fra st m til st m ved etablering af stryg. Vandløbet vedligeholdes som udgangspunkt ikke fra st. 598 m og til st m. Tillæg til regulativet for Brændholm Bæk fremgår endvidere af bilag 4. Den rørlagte del af Grøngrøft (kommunevandløb lun 7.3.1) mellem st. 279 m og st. 340 m åbnes. Rørlægning mellem st. 264 m og st. 279 m bevares som mulig kreaturovergang i projektområdet. Vandløbet vedligeholdes ikke fra st. 170 m og til st. 654 m (udløb i Brændholm Bæk). Tillæg til regulativet for Grøngrøft fremgår af bilag 5. Figur 8. Fremtidige regulativmæssige forhold (bundkoter i DVR) 11

12 4.3 Kvælstoffjernelse Til beregning af kvælstofomsætningen er anvendt DMU s model for kvælstofomsætning fra det direkte opland. Baggrunden for dette er, at projektet er beliggende øverst i vandløbssystemet med mange tilløb via mindre vandløb og dræn. Samtidig giver projektområdets udformning rigtig gode muligheder for overrisling med dræn og vandløbsvand året rundt. Omsætningsgraden af kvælstof på det tilstrømmende vand er sat til 40 % (kvælstofberegningen fremgår af bilag 1). Beregningen har vist, at der kan omsættes 179 kg N/ha eller i alt 3,9 ton N/år. 4.4 Fosforbelastning Størstedelen af projektområdet har været meget ekstensivt drevet gennem en årrække og kun en mindre del gødskes svagt. Jordens fosforpulje vurderes derfor at være lav. Med projektets gennemførelse vil der skabes meget gunstige betingelser for aflejring af partikulært fosfor fra vandløb, dræn og tilstødende arealer i projektområdet. Omvendt vil ilt-frie forhold på det vanddækkede areal på kort sigt kunne resultere i en frigivelse af fosfor fra jordbunden. Fosfordynamikken i området vil med andre ord bevæge sig i begge retninger, men det er kommunens vurdering, at der på lang sigt vil være en reduceret fosforudvaskning ved reetablering af vådområdet. 4.5 Okkerbelastning Projektområdet er lavbundsareal, der ikke er omfattet af okkerklasse. Det forventes ikke, at projektet giver anledning til okkerudvaskning. 4.6 Biologisk vurdering og konsekvenser for fauna og flora Aabenraa Kommune har gennemført en biologisk vurdering af naturindholdet og konsekvenser for flora og fauna (se bilag 2). Konklusionen er, at engarealerne i dag har en vis biologisk værdi, men at projektet samlet set vil øge områdets naturværdi og forbedre den biologiske variation. 4.7 Andre forhold Ejerforholdene ændres efter projektets gennemførelse, idet to lodsejere under den ejendomsmæssige forundersøgelse har ytret ønske om at sælge projektjorden. Afløb fra Grøngrøft Slot (renset spildevand mv.) har udløb ved projektgrænsen i kote m. Med et forventet vandspejl i projektområdet omkring kote m, vil der således ikke ske påvirkning af dette afløb. 4.8 Inddragelse af andre hensyn i projektet I lyset af, at projektområdet er omkranset af offentlig vej, så er der ikke tænkt rekreative tiltag ind i projektet. Museum Sønderjylland har oplyst, at der ikke vurderes at være risiko for at støde i fortidsminder under det planlagte arbejde. 5. Nødvendige tilladelser Projektets gennemførelse kræver følgende forudgående godkendelser: Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) 12

13 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 18 (fortidsmindebeskyttelselinie) Godkendelse efter vandløbsloven. 6. Tidsplan Projektet forventes at kunne følge nedenstående tidsplan: Tabel 4. Tidsplan. 4 ugers offentlig høring efter vandløbsloven Februar/marts ugers klageperiode Juli 2012 Anlæg September Økonomi Projektet finansieres af statslige midler under vådområdeindsatsen som nævnt i indledningen. Lodsejerne kompenseres med salg af projektjord og tilbud om erstatningsjord eller med 20-årige aftaler om tilskud til fastholdelse af vådområder. 13

14 Bilag 1. Biologisk vurdering Teknik og Miljø Miljø & natur Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Dato: Sagsnr.: 10/27217 Kontakt: Niels O. Julsgaard Direkte tlf.nr.: noj@aabenraa.dk Biologisk vurdering af naturområde ved Grøngrøft hvor vandstanden hæves. Miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24/09/2009) har bl. a. til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand. Der skal udarbejdes indsatsplan og handleplan og gennemføres tiltag så overfladevandet har en god økologisk tilstand senest den 22. december For at opnå god tilstand i fjordene er det nødvendigt at reducere udledningen af næringsstoffer, og der er igangsat en vådområdeindsats hvor der ved etablering af søer, oversvømmede enge o. a. bliver fjernet kvælstof fra forurenet vand, før det via vandløbene har udløb i fjordene. Det er intensionen, at der i Danmark inden 2015 skal etableres op til ha vådområder og 3000 ha våde ådale. Aabenraa Kommune har til opgave at etablere et vådområde i oplandet til Nybøl Nor, og der er igangsat undersøgelser af mulighederne for etablering på matrikel nr. 54, 81 m. fl. Grøngrøft, Felsted. Projektområdet dækker ca. 21,5 ha. Projektet indebærer, at der ved hævning af et afløb sker oversvømmelse af et lavbunds areal. Området er vist på kort og fotos nedenfor. Der er krav om vurdering af projektområdets nuværende og kommende biologiske tilstand samt påvirkning af arter - hvilket sker i dette notat. Projektområdets nuværende naturindhold. Området blev besigtiget den Langt hovedparten af området kan betegnes som fersk eng. Visse randarealer opdyrkes intensivt. Vurderet ud fra en naturmæssig vinkel kan områdets natur groft opdeles som angivet med Areal A-G på kort 2 og 3 og beskrevet nedenfor. Areal A og Areal B er naturmæssigt sammenlignelige. De ligger hovedsagelig udenfor projektområdet. Areal A ses på foto 1 og Areal B på foto 2. Arealerne kan betegnes som kulturpåvirket fersk eng der afgræsses. Hovedparten af arealerne ligger relativt højt. Jorden er humusholdig og fugtig i de laveste dele. Vegetationen fremgår af tabel 1. Arealernes biologiske værdier vurderes at være begrænsede. Vandløbet Grøngrøft Lun er tilløb til projektområdet og går gennem arealerne (se kort 3). Areal C og Areal G ligger i projektområdet og er sammenlignelige. Areal C ses på foto 3-7 og Areal G på foto 14 og 15. Arealerne kan betegnes som fersk eng der afgræsses (kreaturer). Der forekommer flere grøfter. Jorden er humusholdig og fugtig stedvis sumpet og tuet/optrådt. Vegetationen indeholder planter som indikerer forholdsvis næringsrig jordbund med ekstensiv afgræsning (se tabel 1). Arealernes biologiske værdier vurderes at være betydelige. I den nordlige del af Areal C forekommer et vandhul, som er tilvokset i bredbladet dunhammer og andre sumpplanter (se foto 4). Et tilløb til projektområdet (Brændholm Bæk, Lun se kort 3) ligger i f. m. Areal C. Tilløbet ses på foto 8. Der er temmelig ringe fald på vandløbet, og strømmen er derfor ringe og bunden mudret. Areal D ligger i projektområdet og ses på foto 9, 10 og 15. Arealet kan betegnes som fersk eng under tilgroning i høje urter. Afgræsning/slet er således ophørt. Der forekommer flere 14

15 grøfter som ved besigtigelsen var væsentlig tilgroet i vand- og sumpplanter. Vandløbet Brændholm Bæk var dog åbent. Jorden er humusholdig og fugtig i f. m. visse grøfter sumpet. Overfladen er tuet og der opbygges førne. Vegetationen indeholder planter som indikerer næringsrig jordbund (se tabel 1). Arealet har visse biologiske værdier størst hvor jorden er sumpet. Areal E og Areal F ligger hhv. i og udenfor projektområdet. Arealerne der ses på foto 11 og 12 (E) og 13 (F) er sammenlignelige og kan betegnes som fersk eng der er betydelig tilgroet i høje urter. Afgræsning/slet er ophørt. Der forekommer flere tilgroede grøfter. Jorden er humusholdig og fugtig i f. m. visse grøfter sumpet. Overfladen er tuet og der opbygges førne. Vegetationen indeholder planter som indikerer næringsrig jordbund (se tabel 1). Arealerne har begrænsede biologiske værdier størst hvor jorden er sumpet. Der blev ved besigtigelsen set en række almindeligt forekommende småfugle, padder (bl. a. spidssnudet frø) og insekter (svirrefluer, biller m. fl.) i området. Det vurderes, at også andre dyr er tilknyttet området fx visse dagsommerfugle og køllesværmere. Der blev ikke set egentlig sjældne eller truede arter. Engene har været uden omlægning igennem en del år, og er derfor beskyttet mod tilstandsændringer jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Også Brændholm Bæk er beskyttet. Der ses okkerudfældninger i nogle af grøfterne. Projektområdets fremtidige naturindhold. Ved gennemførelse af vådområdeprojektet vil området blive mere eller mindre oversvømmet af tilløbsvandet. På kort 4 er vist de beregnede vandstande og deraf afledte naturtyper. Den arealmæssige fordeling er vist herunder. Type Afvandingsdybde Areal (ha) Areal (%) Tør eng cm 3,5 16 Fugtig eng cm 3,4 16 Våd eng cm 3,8 18 Sump 0-25 cm 7,4 34 Sø Under kote m 3,5 16 Det ses, at naturtypen sump vil udgøre hovedparten, medens sø, våd eng, fugtig eng og tør eng vil udgøre omtrent lige store dele. Det bemærkes, at naturtypen sø har en maksimal vanddybde på 30 cm. Tilløbsvandets indhold af næringsstoffer, organisk stof, sand m. m. vil lagres i projektområdet. En del kvælstof vil blive bakterielt omsat til luftbåren kvælstof via denitrifikation, og en del næringsstoffer og partikulære stoffer vil blive lagret i jord og vegetationen. Udskylning af næringsstoffer via afløbet vil forventelig være begrænset. Det medfører i kombination med jordbundens naturligt høje næringsstofindhold, at vand og jord bliver næringsrigt. Fritstående vand vil i sommerhalvåret være uklart pga. algevækst. Det vil forventelig være muligt at afgræsse våd og fugtig eng i sommerhalvåret, medens sump og sø ikke kan afgræsses. Arealer med sump og sø vil over tid derfor gro til i sumpplanter som tagrør, rørgræs, høj sødgræs, store arter af star, dunhammer, pindsvineknop, gul iris m. fl. Disse planter vokser i dag i området, og vil hurtigt brede sig. Formentlig vil pil og andre vedplanter brede sig over tid særlig hvor der ikke forekommer fritstående vand hele året. Den naturmæssige effekt af projektet vil afhænge af, om der fremover sker afgræsning. Dette er pt. ikke afklaret. Såfremt arealer med våd og fugtig eng afgræsses, vil der kunne opstå biologisk værdifulde enge med kær. Sker der ingen afgræsning vil vegetationen også her domineres af sumpplanter og over tid pil og andre vedplanter, hvilket kan reducere den biologiske mangfoldighed. 15

16 Følgende kan konkluderes om arealerne; Areal A og F påvirkes ikke af projektet og vil derfor være uændrede. Areal B påvirkes kun i yderst begrænset omfang, idet en mindre del bliver lidt mere fugtig. Arealet vil derfor fortsat kunne betegnes som tør eng. De biologiske parametre forventes ikke at ændres. Areal C og G påvirkes, idet arealerne bliver væsentlig mere fugtige/våde. De vil således primært ændres fra fugtig eng til våd eng/sump. Jf. ovenfor er det af betydning for de biologiske værdier, at der også fremover sker afgræsning af de mest tørre arealer, idet sumpplanter ellers vil dominere. Areal D påvirkes, og vil ændres fra fugtig tilgroet eng til sump/lavvandet sø, som ikke kan afgræsses. Arealet er i dag delvis tilgroet i sumpplanter, og disse vil brede sig. Areal E påvirkes, og vil ændres fra fugtig tilgroet eng til sump/lavvandet sø, som ikke kan afgræsses. Arealet er i dag betydelig tilgroet i sumpplanter og disse vil hurtigt brede sig. Ved projektets gennemførelse hæves grundvandsstanden, hvilket vil reducere udfældninger af okker. Det vurderes, at der ikke vil ske øget udvaskning af fosfor. Der forekommer ikke mange vådområder i området, og den nyetablerede lavvandede sø vil være en vigtig trædesten for fugle tilknyttet vådområder. Også en del padder vil kunne drage nyttet af projektet. Projektområdet er i kommuneplanen udpeget som Naturområde, Biologisk korridor og Vådområde. Projektet er i overensstemmelse med planens retningslinjer og tilkendegivelser. Projektområdet og Brændholm Bæk er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og må derfor ikke ændres uden kommunens dispensation. Der må kun dispenseres til naturfornedrende ændringer. De nuværende naturværdier er forringede (omtrent halvdelen af engene er tilgroet i høje sumpplanter, Brændholm Bæk har ringe fald, stillestående vand og mudret bund, der forekommer okkerudfældninger i vandløb og grøfter m. m.) og projektet vil forbedre visse forhold (begrænset tilgroning af enge i vedplanter, mindsket kvælstofbelastning af vandmiljøet m. m.). Det skal sikres, at projekter ikke forringer forholdene i Natura 2000 områder. Det nærmeste Natura 2000 område er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov der ligger i en mindste afstand af 1 km øst for projektområdet. Natura 2000 området er habitatområde for at beskytte/fremme stor vandsalamander, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, hængesæk og andre kærsamfund, rigkær, bøgeskove m. fl. (udpegningsgrundlag) og EFfuglebeskyttelsesområde for at beskytte/fremme hvepsevåge, rørhøg og isfugl (udpegningsgrundlag). Idet der er væsentlig afstand mellem områderne og de ikke er hydrologisk forbundne, vurderes at projektet ikke vil påvirke naturtyperne i Natura 2000 området. Fuglene og særlig rørhøg vil kunne drage fordel af vådområde projektet (fødesøgning, formering m. m.). Det skal ligeledes sikres, at projektet ikke medfører negativ påvirkning af arter omfattet af Naturbeskyttelseslovens bilag 3 og 5 (habitatdirektivets bilag IV). Bilagene og arterne kan ses via linket Det vurderes, at der i projektområdet kun lever spidssnudet frø omfattet af bilagene. Spidssnudet frø er en ret lille brun frø med mørke tegninger og en mørk maske bag øjnene. Den findes overalt i Danmark undtagen på Bornholm og nogle mindre øer. Den yngler i mange forskellige slags vandhuller. Udenfor yngletiden lever den i enge og moser forholdsvis tæt på ynglevand-hullerne. Haletudserne spises af forskellige vand-insekter og hundestejler. De voksne frøer er bytte for mange forskellige dyr. Der lever spidssnudet frø i engene i projektområdet. Det vurderes, at idet der stadig vil forekomme enge i området, og der vil opstå vandhuller hist og pist, vil bestanden af spidssnudet frø blive fremmet af projektet. 16

17 Aabenraa Kommune vurderer, at gennemførelse af projektet samlet set vil forbedre områdets naturværdier og skabe større biologisk variation end i dag. Konklusion. Projektområdet er fersk eng hvoraf omtrent halvdelen er under tilgroning i sumpplanter. Visse afgræssede arealer har biologiske værdier. Ved gennemførelse af projektet vil hovedparten af området ændres til sump og lavvandet sø som over tid vil gro til med sumpplanter. Projektet vurderes samlet set at forbedre naturværdierne. Natura 2000 områder og arter omfattet af Naturbeskyttelseslovens bilag 3 og 5 påvirkes ikke negativt. Kort 1. Oversigtskort. Projektområdet ligger indenfor den røde cirkel. 17

18 Kort 2. Luftfoto fra Med bogstaverne A-G er markeret beliggenheden af Areal A-G omtalt i teksten. Matrikelgrænser og numre er vist. Kort 3 visende terrænmodel over projektområdet. Offentlige vandløb er markeret med blå streger (Grøngrøft, Lun og Brændholm Bæk, Lun 07.3). Med bogstaverne A-G er markeret beliggenheden af Areal A-G omtalt i teksten. Matrikelgrænser og numre er vist. Figur 4. Konsekvenskort med fremtidig afvandingsdybde. 18

19 Plante/Delområde Areal A og B Areal C og G Areal D Areal E og F Fløjlsgræs f f s s Hundegræs f f f Knæbøjet rævehale f f f s Krybhvene f s s s Hvene sp. s s s Mosebunke f s s s Rød svingel s s s f Svingel sp. f f f Sødgræs sp. s s Høj sødgræs s s Tagrør f s s Vejbred-skeblad f f f Bredb. dunhammer f f s Pindsvineknop sp. s s Star sp. f s s s Butblomstret siv f s Tudsesiv s Lysesiv f s u u Siv sp. s s s Skov-kogleaks f Alm. sumpstrå f f f Agertidsel s f s Horse tidsel f f f Kærtidsel s f f Kåltidsel f s Alm. brunelle f f Alm. fuglegræs s f Alm. mjødurt f s Alm. lungeurt f Alm. rejnfan f f f Alm. gråbynke f f f Brandbæger sp. f f f f Eng-forglemmigej s f f Brøndsel sp. f Alm. syre s f f f Engkarse s f Bittersød natskygge f Eng-nellikerod f Gråpil f f Pil sp. f f Gåsefod sp. f f Hanekro sp. s f Kløver sp. f f Kruset skræppe s f f f Butbladet skræppe s f f Lodden dueurt s f s Kær dueurt f f Lav ranunkel f s s s Bidende ranunkel s f s f Eng-kabbeleje f f Kær ranunkel s f Tigger ranunkel f f Mælkebøtte sp. f Rødel f f f Stor nælde s f s s Tormentil f f s 19

20 Trævlekrone s s Tusindfryd f s f Tykbladet ærenpris f f f Ærenpris sp. f f Vandstjerne sp. f f Tabel 1. Registrerede planter med vurderet forekomst (u; udbredt, s; spredt eller f; fåtallig). Foto 1. Areal A jf. kort 2 og 3 ses som et afgræsset engareal i f. m. Grøngrøft (Lun ). Fotoet er taget den og sigter mod syd. Foto 2. Areal B jf. kort 2 og 3 ses som et afgræsset engareal. Fotoet er taget den og sigter mod sydøst. 20

21 Foto 3. Projektområdets Areal C jf. kort 2 og 3 ses i baggrunden som et lavtliggende engareal. Fotoet er taget den og sigter mod sydvest. Foto 4. Vandhul i f. m. projektområdets Areal C jf. kort 2 og 3. Fotoet er taget den og sigter mod syd. 21

22 Foto 5. Projektområdets Areal C jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende, afgræsset engareal. Fotoet er taget den og sigter mod sydvest. Foto 6. Projektområdets Areal C jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende, afgræsset engareal. Fotoet er taget den og sigter mod nord. Grøngrøft Slot skimtes i baggrunden. 22

23 Foto 7. Projektområdets Areal C jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende, afgræsset engareal. Tilløbet Brændholm Bæk (Lun 07.3) ses i baggrunden. Fotoet er taget den og sigter mod vest. Foto 8. Tilløbet Brændholm Bæk (Lun 07.3) vest for Areal C jf. kort 3. Fotoet er taget den og sigter mod vest. 23

24 Foto 9. Projektområdets Areal D jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende engareal under tilgroning. Fotoet er taget den og sigter mod øst. Foto 10. Del af projektområdets Areal D jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende engareal under tilgroning. Tilgroet grøft ses forrest. Fotoet er taget den og sigter mod sydøst. 24

25 Foto 11. Projektområdets Areal E jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende engareal under tilgroning. Fotoet er taget den og sigter mod øst. Foto 12. Projektområdets Areal E jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende engareal under tilgroning. Fotoet er taget den og sigter mod vest. 25

26 Foto 13. Areal F jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende engareal under tilgroning. Fotoet er taget den og sigter mod nord. Foto 14. Projektområdets Areal G jf. kort 2 og 3 ses som et lavtliggende afgræsset engareal. Vandløbet Grøngrøft (Lun ) ses centralt. Fotoet er taget den og sigter mod vest. 26

27 Foto 15. Overgangen mellem projektområdets Areal D og G jf. kort 2 og 3. Tilgroet grøft ses centralt. Fotoet er taget den og sigter mod vest. 27

28 Bilag 2. Orbicons skitseprojekt 28

29 29

30 Bilag 4. Tillæg til regulativ for Brændholm Bæk (kommunevandløb 7.3) samt Fællesregulativ for kommunevandløb af 24. september 1996 B. Vandløbets skikkelse Tabelteksten ændres med nedenstående tilføjelse: I. Afmærkning og dimensioner. Vandløbet har skikkelse som anført i nedenstående skema, der angiver vandløbet dimensioner, bundkoter m.v.: Station m 598 Bundkote m (DVR) Bundbredde Rørstørrelse m x Anlæg x Fald 0 / 00 x 0,5 x Anmærkning Stryg start x x Stryg slut Grøngrøftvej ,5 1,5 0, x x Skråningsanlægget skal være af en sådan størrelse, at siderne kan holde. Bunden skal svare til de fast punkter i vandløbet (bund af rørudløb, bund i røroverkørsler o. lign.). II. Broer, overkørsler, stemmeværker, styrt og andre bygværker Af sådanne bygværker findes følgende i vandløbet: Nr. Beliggenhed Bygværketsart og dimension Bygværkets ejer 1 St Stryg Aabenraa Kommune 2 St Overkørsel 60 cm (Grøngrøftvej) Aabenraa Kommune 3 St Overkørsel 80 cm Privat C. Vandløbets vedligeholdelse Der tilføjes: Vandløbet vedligeholdes ikke fra st. 598 m til st m. Lundtoft Kommune ændres til Aabenraa Kommune. D. Administrative bestemmelser Lundtoft Kommune ændres til Aabenraa Kommune. 30

31 Bilag 5. Tillæg til regulativ for Grøngrøft (kommunevandløb 7.3.1) samt Fællesregulativ for kommunevandløb af 24. september 1996 A. Vandløbets beskrivelse Teksten i afsnittet ændres til: Heraf 633 m åbent vandløb og 21 m rørledning. I alt 654 m. B. Vandløbets skikkelse Teksten ændres til: I. Dimensioner. Station m Bundkote m (DVR) Bundbredde Rørstørrelse cm Anlæg Fald 0 / 00 Anmærkning x x x 30 cm rørudløb , x Ø 40 Privat rørbro x x x x Indløbsrist Ø 30 Rørlagt 279 x x x , x x x Udløb i Brændholm Bæk Lundtoft kommunes regning ændres til Aabenraa Kommunes regning. D.N.N. ændres til DVR Bund i 30 cm rørudløb ved st. 0 kote 4201 ændres til Bund i 30 cm rørudløb ved st. 0 kote C. Vandløbets vedligeholdelse Der tilføjes: Vandløbet vedligeholdes ikke fra st. 170 m til st. 654 m. Lundtoft kommunalbestyrelse ændres til Aabenraa Kommune. Lundtoft Kommune ændres til Aabenraa Kommune. D. Administrative bestemmelser Lundtoft Kommune ændres til Aabenraa Kommune. 31