Esbjerg Kommunes Byfond

Transkript

1 2015 Esbjerg Kommunes Byfond

2 Bestyrelsen Esbjerg Kommunes Byfonds bestyrelse Bestyrelsen for Esbjerg Kommunes Byfond er udpeget for en periode på 4 år, svarende til byrådsperioden 1. januar 2014 til 31. december I henhold til fundatsen arbejder medlemmerne gratis i Esbjerg Kommunes Byfonds bestyrelse. Plan udfører den daglige sagsbehandling, herunder bogføring og udarbejdelse af årsberetning. Bestyrelsens medlemmer Udpeget af Esbjerg Byråd: John Snedker Eva Fisker Udpeget af Akademisk Arkitektforening: Helene Plet (Formand) Fra venstre: Helene Plet, Eva Fisker, John Snedker, Mette Slyngborg, Bent Krabbenhøft, Lene Wolff Larsen og Peter Slot. Udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling: Bent Krabbenhøft (Næstformand) Udpeget af Lokal- og landsbyrådene: Peter Slot Udpeget af Sydvestjyske Museer: Mette Slyngborg Udpeget i fællesskab af Udlejningsforeningen Esbjerg og Ribe Bykerne Beboerforening: Lene Wolff Larsen Esbjerg Kommunes Byfond 3

3 Se mere på Fundats og vedtægter Årsberetning 2015 Fondens formål er at virke for bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Fonden administreres af en bestyrelse, bestående af: 2 medlemmer, udpeget af Byrådet, heraf skal det ene enten være Borg mesteren eller formanden for Plan- & Miljøudvalget. 1 medlem, udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling. 1 medlem, udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening. 1 medlem, udpeget af Sydvestjyske Museer. 1 medlem, udpeget af Akademisk Arkitektforening. 1 medlem, udpeget i fællesskab af lokal- og landsbyrådene. Fondens økonomiske forpligtelser dækkes alene af fondens midler, der søges tilvejebragt ved bidrag og tilskud fra privat og offentlig side. Fondens midler kan anvendes til føl gende opgaver a. Præmiering Tildeling af særlige årlige præmier eksempelvis: 1. Særlige, fortjenstfulde restaure ringer af ældre ejendomme. 2. Nybyggeri, der æstetisk og på sær lig, hensynsfuld måde over for den omgivende bebyggelse er indpas set i det eksisterende bymiljø. 3. Godt og smukt nybyggeri i al mindelighed. 4. God og nænsom skiltning eller facadeudformning. 5. Kulturmiljøer. Der aflægges en gang årligt beretning og regnskab. Portioner af fondsmidlerne kan tildeles ejerne og brugere af faste ejendomme inden for fondens interesseområder. Fondsbestyrelsen tildeler midler i form af kontanttilskud eller lån, når arbejdet er udført og godkendt. Ansøgningsskemaet findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside eller kan rekvireres hos Esbjerg Kommunes Byfonds sekretariat, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf Fonden yder gratis konsulentbistand til istandsættelses - og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd eller vejledning måtte ønskes. Henvendelse kan ske til Byplan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf b. Tilskud eller lån Inden for Esbjerg Kommunes grænser kan der fra fonden ydes til skud eller lån til: 1. Restaurering eller om - og til bygninger, hvor udvendige, og i sammenhæng hermed undtagelsesvis indvendige, bygningsdetaljer udformet efter en traditionel byggeskik, kræver specielle udførelser. Indvendige bygningsdetaljer skal være tilgængelige for besigtigelse. F.eks. trapper, entreer og forhaller. 2. Fjernelse af skæmmende byg ningsdetaljer. 3. Almindelige eller specielle ved ligeholdelser samt miljøer og helheder i tilfælde, hvor om stændighederne taler derfor. 4. Dækning af udgifter ved udarbej delse af skilte og butiksfacader, der harmonerer med miljøet, så fremt udgifterne overstiger god standardudførelse. Esbjerg Kommunes Byfond har i 2015 afholdt 10 bestyrelsesmøder, hvor der er behandlet 25 sager om vejledning og støtte. I de 15 tilfælde er der givet positivt tilsagn om økonomisk støtte, mens resten af forskellige årsager har måttet afvises. Fonden afviser dog aldrig forespørgsler om vejledning. Økonomisk støtte ydes kun såfremt bestyrelsen finder ansøgningen berettiget i henhold til fondens fundats og vedtægter. I 2015 har fonden eksisteret i 39 år først som Esbjerg Byfond oprettet i 1976 og som Esbjerg Kommunes Byfond (ved kommunesammenlægningen i 2007). Men allerede i 1946 kærede en flok borgere sig så meget om Esbjergs bygninger og byrum, at de oprettede»foreningen til Esbjergs Forskønnelse«. Nedenstående er udpluk fra foreningens folder:»ja, velkommen til Esbjerg. Den fremmede ser over Banegårdspladsen over mod en baggård, hvor vasketøjet smælder fra altanerne i den stride blæst. Ingen træer skjuler det, der helst skulle have været uset, og ingen udsmykning af nogen art virker forsonende i pladsens øde. Gaderne er trøstesløse. Enkelte pæne huse ligger indeklemt mellem grimme, grå gavle og små bungalows er naboer til 4. etagers kaserner. Det er dette, vi gerne vil medvirke til at rette. Vi ved, det ikke kan gøres på en gang, men vil vare længe, og det kan kun gøres med Deres hjælp. Det skal ikke være af hensyn til den fremmede alene, men først og fremmest af hensyn til Dem og os, for den fremmede rejser igen, men vi, Esbjergs borgere, må blive. Jeg må sige, at der er sket meget siden 1946, og det kan Esbjerg by takke Fonden for. Jeg er stolt af at være formand for en fond der har udrettet så meget for Esbjerg kommunes bygningsarv gennem de sidste 39 år. I den anledning vil jeg rette, nu afdøde, arkitekt maa Erik Flagstad Rasmussen en stor tak for hans engagerede virke, for bevaringsindsatsen i Esbjerg by, de første 21 af Fondens eksistens. I de glade halvfjerdsere var der ingen der interesserede sig for bevaring eller for den sags skyld om havudsigt det var andre værdier der herskede. I dag er der penge i bevaring. Bygningsarven er vores fælles skatkammer, og den er penge værd. Undersøgelsen viser, at bevaringsværdige enfamilieshuse i gennemsnit bliver solgt til priser, der ligger 18% højere pr. kvadratmeter end andre enfamilieshuse i de forskellige kommuner. Ser vi på boliger med høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-3), bliver de solgt for 30% højere kvadrat - meterpriser end gennemsnittet i samme kommune. Den højere kvadratmeterpris går igen ved salg af ejerlejligheder i bevaringsværdige bygninger. I gennemsnit bliver de bevaringsværdige ejerlejligheder solgt for fire procent højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet af lejligheder i kommunen. I Esbjerg midtby er det helt markant og synligt for enhver, at bevaringsindsatsen gennem 39 år er slået igennem. For byens bygningsejere er det helt naturligt at bevare og forskønne ved at tilbageføre til det rigtige tag, de rigtige vinduer eller værne om en særlig dekoration m.v. Det er netop detaljen, der gør den store forskel i oplevelsen af byens rum, og det er derfor vi i fonden har 4 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 5

4 Årsberetning 2015 vores fokus rettet mod netop detaljen. Vi kender alle til oplevelsen af at gå langs grå betonfacader uden nogen form for stoflighed uden noget der påvirker vores sanser. Den form for byrum stimulerer ikke vores sanser. Netop sanseligheden inden for arkitektur har i mange år været ude af fokus. Vi kender også alle til at gå i smukke byrum med smukke bygninger, træer, kunst, belægninger alt sammen stimulerer det vores sanser og giver os en dejlig følelse og beriger os. Esbjerg Kommunes Byfond gør en forskel, for de mennesker der bevæger sig i vores byrum, gennem bevaringsindsatsen!»synssansen dominerer over de andre sanser, når det kommer til vores relation til omverden. Synssansen søger at skabe et multisensorisk tilgang til arkitekturen«. Arkitekt/professor Juhani Pallasmaas Det ikke kun Esbjerg, vi retter blikket imod, men her vidner 39 års indsats om en stor effekt på fondens arbejde. I Ribe har der eksisteret en bevaringsdeklaration, som stadsingeniør A. Elmose fik oprettet i Netop denne deklaration kan vi takke for at Esbjerg Kommune har Danmarks ældste og bedst bevarede middelalderbykerne. I Ribe er det et krav, at man bevarer originalitet og dermed understøtter helheden, så Ribe fremstår som et unikt kulturarvsmiljø, som folk fra nær og fjern valfarter til for at opleve. I fonden har vi i disse år særlig fokus på at få os markedsført i Gørding, Bramming og i landsbyerne. Både gennem oplysning via plakater og via foredrag. Det er så vigtigt at understøtte bevaringen i vores stationsbyer, men også i vores kulturmiljøer både vadehavslandsbyerne og øvrige landsbyer i kommunen. Vi ved, at det kræver en stor indsats inden vi når så langt disse steder, som Esbjerg midtby er i dag, men vi vil rette vores fokus der i fremtiden i fondens arbejde. I 2016 har Esbjerg Kommunes Byfond 40 års jubilæum, hvilket vi kommer til at markere med ny grafisk identiet, udgivelse af plakat, en bog om fondens historie og en film til markedsføring. I den forbindelse vil jeg gerne takke Esbjerg Kommune for at have bevilget ekstra til at markere året og sikre at vi stadig kan markere os som et forbillede for indsatsen for bevaring af bygningskulturen og kulturmiljøer i Danmark. Fonden ser frem til denne markering! Sluttelig vil jeg rette en stor tak til de sponsorer der har bidraget med støtte til Fondens arbejde i 2015, det sætter vi stor pris på og håber på stadig støtte i På vegne af Esbjerg Kommunes Byfond Formand for bestyrelsen arkitekt maa Helene Plet Detaljefoto side 6 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 7

5 Principper for tilsagn om tilskud Med et ønske om øget fokus, har bestyrelsen præciseret og fastlagt en række retningslinjer for tilsagn om tilskud med udgangspunkt i de eksisterende vedtægter, der vedrører synlighed - for-og bagsider af en etageejendom og bygningselementer. Bygningselementer er underinddelt i en række bygningsdele som tag, kviste, vinduer og døre, og detaljer generelt. Bestyrelsen vil generelt gerne gøre opmærksom på, at det er vigtigt, når der skal tages stilling til en ansøgning om tilskud, at arbejdet ikke er påbegyndt, da bestyrelsen ellers ikke vil kunne få mulighed for at påvirke istandsættelsen i den rigtige retning i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur. Derfor kontakt byfonden i god tid, inden du går i gang, hvis du gerne vil søge byfonden om støtte. Med udgangspunkt i, en beslutning om at tilsagn om tilskud altid følges op af vilkår om, at arbejdet udføres efter traditionel byggeskik og oprindelige, originale håndværksmetoder, er ordlyden for retningslinjerne følgende, når der ydes tilskud: A. Synlighed for- og bagsider. Ved etagebyggeri er der besluttet følgende: a. Det er en helhed, men der er fokus på facaden mod gaden, når der ydes tilskud. b. Hvis facaden mod gårdsiden skal støttes af byfonden, skal facaden mod gaden være i god bevaringsmæssig stand/ godt vedligeholdt, eller der skal stilles krav om istandsættelse. B. Bygningselementer. Der er besluttet at give tilskud til følgende: 1. Tag. a. Fra ikke originalt materiale til originalt materiale. b. Når der vælges materialer, der er dyrere alternativer som f.eks. stråtag og naturskifer. c. Kun til tegltag, såfremt der er fordyrende detaljer og særlige krav til udførelsen som eksempelvis: rygning i mørtel gesims svaj særlig konstruktion, der fordyrer arbejdet. 2. Kviste. a. Når kvisten forskønner og forbedrer huset med en harmonisk placering. b. Der gives ikke tilskud til kviste mod gadesiden i Ribe. 3. Vinduer. (Døre) a. Der gives ikke tilskud til plastvinduer. b. Der gives tilskud til trævinduer. c. Der gives tilskud til træ/alu vinduer, men på følgende betingelser: afhængig af stedet i byen. detaljeringsgraden/profileringerne skal være i henhold til de oprindelige vinduer. materialet må ikke ligne plastik. 4. Detaljer generelt a. Det er vigtigt, at bygningsdetaljerne bevares/genskabes og indgår som en del af helheden. b. Der skal mures med det historisk, traditionelle korrekte forbandt. I forbindelse med restaurering og nyopførelse af murværk, er det vigtigt, at der vælges den rigtige mursten og mørtel, som relaterer sig til husets oprindelige arkitektur og den traditionelle byggeskik. Nyt murværk skal mures i det korrekte forbandt, også selv om murene efterfølgende skal vandskures/pudses (speciel opmærksomhed i Ribe, hvor der skal mures med krydsforbandt). c. Der skal rådgives om valg af rigtige materialer, eksempelvis maling. Det er vigtigt, at der vælges den rette maling med krav om en minimum diffusionsåbenhed. 8 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 9

6 Præmiering 2015 Fælles for de præmierede bygninger i 2015 er høj kvalitet i de arkitektoniske valg i forbindelse med renovering. I 2015 har Esbjerg Kommunes Byfond valgt at præmiere 3 bygninger. Missionshuset Bethania, Kirkegade 25, Esbjerg Præmieret 2015 for smuk renovering og god genanvendelse af ejendom Missionshuset, som ligger centralt i Esbjergs midtby, har haft en stor rolle i Esbjergs historie. Bygningerne er rigt dekoreret med formsten i tegl, granit og indvendigt med tømmer. En hyldest til de traditionelle danske materialer og detaljerigdom. Bygningernes historie og detaljer er bevaret både udvendigt og indvendigt. Bestyrelsen vurderer, at Missionshuset er smukt renoveret og godt genanvendt til glæde for både virksomheden og for byen. Vigtige bygningsdetaljer i en renovering Vindue og dør Det er altid muligt at få opmålt, produceret eller renoveret et vindue eller dør, så det passer med den oprindelige dimensionering af karm, sprosser og dørplade. De specielle sprosser, karme og fyldninger kan laves, så de stilmæssigt passer til forskellige hustyper. Stik Der er vigtigt at bevare et oprindeligt stik i stedet for at ændre husets karakter. Stikket er en overlukning af vinduesåbningen med lige symmetrisk afhuggede sten, hvor stenene flugter med de vandrette fuger i facadens skiftegang. Murværk Et smukt murværk afhænger af sten, fuge og forbandt. Murstenen er gået fra at være håndstrøgne til at være maskinfremstillede håndstrøgne, hvor kanterne er skarpere og præcise i forhold til tidligere. Det er vigtigt, at vælge en sten som passer til de eksisterende sten i facaden. Fuge En traditionel opmuring, med en udkrasning af fugen og derefter en efterfugning, har altid givet et holdbart murværk. Fugen holder sammen på stenene, samtidig med at den forhindrer vand i at løbe ind mellem stenene. Fugens styrke skal passe til stenene. Tegltag Det er vigtigt at tagstenene passer til huset, og ikke er for store. Farvevalg og brænding af teglsten skal svare til det oprindelige tag. Tagstenene skal lægges, så de understreger tagets form og detaljer. Et specielt svaj skal bevares og tagstenene skal lægges, så eventuelle små forskelligheder og uligheder i tagstenenes facon giver en flot tagflade. Skifertag Skifertage lægges som enkeltdækning og dobbeltdækning. Der oplægges dobbeltdækning, hvor pladerne går halvt ind over hinanden, og enkeltdækning, hvor pladerne lægges i skel delvist ind over hinanden. Endrupholm hovedgård, Hovedvej A1 1, Bramming Præmieret 2015 for smuk bevaring af hovedgård og park Endrupholm har spillet en betydelig rolle som folkeligt mødested. Bygningerne har fungeret som afholdsrestaurant, hotel og samlingssted for grundlovsmøder, Sct. Hans aftener og dilletantforestillinger. Hovedgården har igennem mange år gennemgået en restaurering i respekt for bygningerne og parkanlægget. Bestyrelsen vurderer, at Endrupholm hovedgård og parkanlæg er smukt bevaret til glæde for både for ejeren, men også for fremtiden. Arbejdernes Boligforening, Afdeling 1, Østergade, Esbjerg Præmieret 2015 for god bevaring af karrébebyggelse i samspil med gårdmiljøet Esbjergs første boligforening blev opført med tanken om sunde og billige arbejderboliger omkring et fælles gårdmiljø, tæt på indkøb og arbejde. Bygningerne er løbende vedligeholdt og det fælles gårdmiljø har gennemgået en forvandling hvor eksisterende tørrestativer, træer og bunkersanlæg nu er en del af gårdmiljøet. Gårdmiljøet er blevet et fin sted af opholde sig, og bestyrelsen vurderer, at der er opnået et meget fint gårdmiljø til glæde for ejendommens beboere. Præmieringsbilleder: Poul Madsen, Profoto 10 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 11

7 Missionshuset Bethania, Kirkegade 25, Esbjerg Præmieret 2015 for smuk renovering og god genanvendelse af ejendom Kort efter jernbanens åbning i 1874, kom de første missionærer til byen og de missionske bevægelser blev en stor del af Esbjergs historie. Med et behov for socialt fællesskab for de mange tilflyttere, fik Indre Mission en stor betydning for den nye by. I 1879 begyndte indsamlingen til det første missionshus, der dog i allerede i 1906 blev erstattet af et større missionshus»bethania«, som er tegnet af C. H. Clausen. Missionshuset består af to bygninger. En gavlbygning mod Skolegade, som er den ældste af de to bygninger, og vinkelret på den, endnu en gavlbygning, der ligger med langsiden ude mod Skolegade og gavlen ud mod Kirkegade. Mod Kirkegade er gavlbygningen bygget sammen med den tidligere missionærbolig mod nord og på gårdsiden er den ældste gavlbygning bygget sammen med en lav halvtagsbygning. De to bygninger vidner om, at der måtte bygges hurtigt for at kunne huse den store menighed. Missionshuset blev brugt til ugentlige møder og søndagsskole for børn og unge. Både missionshuset og missionærboligen indgår som en del af LIC Engineering i dag. Disse bygninger er et flot eksempel på den særlige nordiske nationalromantik, som skulle underbygge de traditionelle danske materialer med blankt murværk, tømmer og granit. C. H. Clausen lod sig inspirere af tidligere arkitektoniske udtryk med rundbuet indgangsparti, to hjørnetårne, to sideskibe samt den rige anvendelse af murværksdetaljer. Gavlen mod Kirkegade minder dermed om en 1400-tals kirke i Sydeuropa. Det vidner om, at Indre Mission ønskede en bygning, hvor forkyndelsen af budskabet var vigtigt, og derfor bærer bygningerne også bræg af mange træk fra den traditionelle kirkesal. Restaureringen af både det ydre og det indre, vidner om en stor forståelse for at beholde de arkitektoniske detaljer og historie, så bygningen, selvom den har fået en ny funktion, stadig giver en fornemmelse af Esbjergs historie. De mange indvendige detaljer er bevaret, som skriften, der er malet på væggen;»for således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv«. Og kirkeskibet Rio hænger på sin plads, så det altid»må holde sin kurs imod livets land og aldrig at fejle bestikket«. Det er små detaljer, som er bevaret i en ny funktion, som giver en stemning af ro og fordybelse, samtidig med at det vidner om bygningens historie og giver den en ny historie for fremtiden. Bestyrelsen vurderer, at Missionshuset er smukt renoveret og godt genanvendt til glæde for både virksomheden og for byen. Arkitekt MAA Steffen Søndergaards Tegnestue har været arkitekt på opgaven. 12 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 13

8 Endrupholm Hovedgård, Hovedvej A1 1, Bramming Præmieret 2015 for smuk bevaring af hovedgård og park Endrupholm Hovedgård ligger syd for landsbyen Endrup skjult bag tæt bevoksning og høje træer. Hovedbygningen kan ikke ses fra hovedvejen, men landevejen mellem Hjerting og Kolding gik tidligere forbi Endrupholm Hovedgård, så bygningen må have været meget synlig. Der blev allerede i 1620 opført en hovedbygning på stedet, men den blev erstattet af den nuværende bygning, som blev opført i 1770 til 1804 af Tøger de Teilmann. Hovedbygningens avlsbygninger gik til i en brand d. 20 december 1913, hvor kreaturstaldene brændte ned, men de blev genopført to år senere. Den daværende ejer måtte opgive at drive gården videre, hvorefter jorden blev udstykket og besætningen nedlagt. Indtil da bidrog kreaturerne til produktionen på Endrup Adelsmejeri. Endrupholm Hovedgård har været ejet af mange forskellige personer gennem tiden, og har også fungeret som afholdsrestaurant, hotel og i mange år samlingssted for grundlovsmøder, gymna- stikstævner, Sct. Hans aftener, udendørs dilletantforestillinger og baller. Stedet har således spillet en betydelig rolle som et folkeligt mødested. Det er derfor ofte, at der høres historier om besøg på Endrupholm Hovedgård enten i hovedbygningen eller i parken, som et udflugtsmål. I 1963 blev landbruget nedlagt og derefter gik bygningerne i stærkt forfald, indtil de i 1990 erne blev gennemrestaureret og står som de smukke bygninger de er i dag. En simpel allé med store træer fører til Endrupholm Hovedgård og dens avlsbygninger. Den asymmetriske ankomst og de store lindetræer foran hovedbygningen gør, at gårdspladsen lukkes mellem de trefagede bygninger. Hovedbygningen er i to etager i nyklassicistisk stil med refendfuger og småsprossede vinduer. De to karakteristiske krumme mellembygninger forbindende sidelængerne, som afsluttes af Sneum å's snoede forløb og de lave enge. Hovedbygningen, forbindelsesmuren til broen, gårdsplads med belægning og belægning foran hovedbygningens haveside er fredet. Bygningerne fungerer nu som privatbolig. Bestyrelsen vurderer, at Endrupholm Hovedgård og parkanlæg er smukt bevaret til glæde for både for ejeren, men også for fremtiden. Arkitekt MAA Steffen Søndergaards Tegnestue har været arkitekt på opgaven. 14 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 15

9 Arbejdernes Boligforening, Afdeling 1, Østergade, Esbjerg Præmieret 2015 for god bevaring af karrébebyggelse i samspil med gårdmiljøet Karréerne er opført mellem 1917 og 1922 og ligger mellem Østergade, Knudsgade, Nørrebrogade, Valdemarsgade og Haraldsgade. Det er Esbjergs første boligforening, og er et af de fineste eksempler på arbejderboliger, hvor boliger samles omkring et fælles gårdmiljø. Gårdmiljøet er blevet renoveret, og er i sammenhæng med en meget fin bevaringen af bebyggelsen, et godt eksempel på hvordan denne ændring af et gårdmiljø kan inspirere til et fælleskab. Boligforeningen var oprindeligt opført med boliger og detailhandel som en del af bebyggelsen. Detailhandlen er senere ændret til boliger, men bebyggelsen blev opført med tanken om sunde og billige boliger med kort afstand mellem bolig, indkøb og arbejde. Karréen er opført i rødt murværk med mansardetage, hvor bygningerne har en fin facade mod gade-og gårdsiden. På gadesiden med indgangspartier og på gårdsiden med altaner med forskellige udformninger, så der kommer et varieret udtryk. Det, som er skabt i Boligforeningens Afdeling 1 i Østergade, er gårdrummet som et frirum. Der er et slynget stisystem, som forbinder bygningerne og giver en naturoplevelse mellem græsplæner og blomsterenge. Gamle udgåede træer er kunstnerisk udformet som fugle og drager og gamle bunkersanlæg er nu en del af anlægget. Udtjente tørrestativer har fået nyt liv med wirer til planter, omdannet til fodboldmål, hængende bænke og nogle steder udstyret med sol- og vindsejl, som forlænger foråret og sommerens ophold i gården. Fællesskabet kan dyrkes ved grillområderne og tæt på bagtrapperne. Der dyrkes også i små krukker og dette vidner dermed om, at beboerne har taget det nye gårdmiljø til sig, og har skabt egne små projekter. Bestyrelsen vurderer, at der er opnået et meget flot gårdmiljø til glæde for ejendommens beboere. Arkitektfirmaet MOVE Arkitekter har været arkitekter på opgaven. 16 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 17

10 Regnskab Bidragsydere 2015 Resultatopgørelse for året 2014 Regnskab 2014 kr. Regnskab 2013 kr. Indtægter: Bidrag Diverse - 50 Renter I alt Udgifter: Tilsagn om tilskud Øvrige udgifter I alt Resultat før ekstraord. poster Ekstraordinære indtægter: Tilbageførte tilsagn Indfriede pantebreve Årets resultat Balance pr. 31. december 2014 Regnskab 2014 kr. Regnskab 2007 kr. Aktiver: Pantebreve Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver: Egenkapital Kortfristet gæld Forudbetalt tilgodehavende - - Passiver i alt Arkitektfirmaet Hallen & Nordby A/S Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S Bramming Apotek v/kurt Høj Claus Sørensen Ejendomme A/S Dan-El A/S Danrevi, Bramming Dansk Scanning A/S Deres Blikkenslager A/S E. Bank Lauridsen Holding A/S Esbjerg Kommune Esvagt A/S FMK Presse og Tekst ApS Guldsmedien v/henrik Nielsen Hjerting Badehotel A/S Hotel Dagmar Høgholm A/S Jens Chr. Ehmsen Bygnings- og Inventarsnedkeri Jysk Landbrugsrådgivning I/S Landsyd I/S Lida og Oskar Nielsens Fond Malerfirmaet Kjøgx ApS Murermester Frands Jensen Nybolig Erhverv, Esbjerg Pedersen Group A/S Paarup Arkitekter Revisionscentret 5R, Esbjerg Steelcon Chimney Esbjerg A/S Studio 77 v/christina Simonia Straarup Villemoes Holding ApS 18 Esbjerg Kommunes Byfond

11 Esbjerg Kommunes Byfond Formand: Helene Plet, Arkitekt M.A.A, tlf Sekretariat: Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf Foto: Alle præmieringsbilleder: Poul Madsen, Profoto. Øvrige billeder: Esbjerg Kommune. Layout: Kommunikation, Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls