Esbjerg Kommunes Byfond

Transkript

1 2013 Esbjerg Kommunes Byfond

2 Bestyrelsen Esbjerg Kommunes Byfonds bestyrelse Bestyrelsen for Esbjerg Kommunes Byfond er udpeget for en periode på 4 år, svarende til byrådsperioden 1. januar 2010 til 31. december I henhold til fundatsen arbejder medlemmerne gratis i Esbjerg Kommunes Byfond bestyrelse. Plan udfører den daglige sagsbehandling, herunder bogføring og udarbejdelse af årsberetning. Bestyrelsens medlemmer Udpeget af Esbjerg Byråd: John Snedker Eva Fisker Bagest fra venstre: John Snedker og Sigvald Urup Forrest fra venstre: Bent Krabbenhøft, Peter Slot, Helene Plet, Eva Fisker og Mette Slyngborg Udpeget af Akademisk Arkitektforening: Helene Plet (Formand) Udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling: Bent Krabbenhøft (Næstformand) Udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening: Peter Slot Udpeget af Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Sydvestjyske Museer og Bramming Egnsmuseum: Mette Slyngborg Udpeget af Lokal- og landsbyrådene: Sigvald Urup Esbjerg Kommunes Byfond 3

3 Se mere på Fundats og vedtægter Årsberetning 2013 Fondens formål er at virke for bevarelse af arkitektonisk og kulturhi storisk værdifulde huse og miljøer in den for Esbjerg Kommunes område. Fonden administreres af en bestyrelse, bestående af: 2 medlemmer, udpeget af Byrådet, heraf skal det ene enten være Borg mesteren eller formanden for Plan- & Miljøudvalget. 1 medlem, udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling. 1 medlem, udpeget i fællesskab af Esbjerg Grundejerforening og Ribe Bykernes Beboerforening. 1 medlem, udpeget af Sydvestjyske Museer. 1 medlem, udpeget af Akademisk Arkitektforening. 1 medlem, udpeget i fællesskab af lokal- og landsbyrådene. Fondens økonomiske forpligtelser dækkes alene af fondens midler, der søges tilvejebragt ved bidrag og til skud fra privat og offentlig side. Der aflægges en gang årligt beret ning og regnskab. Portioner af fondsmidlerne kan til deles ejerne og brugere af faste ejen domme inden for Fondens interesse områder. Fondsbestyrelsen tildeler midler i form af kontanttilskud eller lån, når arbejdet er udført eller godkendt. Ansøgningsskemaet findes på Esbjerg Kommunes hjemmeside eller kan rekvireres hos Esbjerg Kommunes Byfonds sekretariat, Torve gade 74, 6700 Esbjerg, tlf Fonden yder gratis konsulentbistand til istandsættelses - og vedligeholdel sesarbejder, hvor råd eller vejledning måtte ønskes. Henvendelse kan ske til Byplan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf eller Året 2013 har været et meget aktivt år for Esbjerg Kommunes Byfonds bestyrelse med mange spændende ansøgninger, gode diskussioner om bevaringsarbejdet og idéer og forslag til nye tiltag. Bestyrelsens arbejde favner bredt lige fra ansøgning til udskiftning af en dør i et bevaringsværdigt hus til store renoveringsprojekter i etageejendomme, som løber op i meget høje beløb, og videre til infomøder om Esbjerg Kommunes Byfonds arbejde og forslag til bevarende lokalplaner. En fast del af bestyrelsens arbejde hvert år er, udover møderne, udarbejdelsen af årsberetningen for det forgangne år, planlægning af en tematur og den årlige præmiering. I 2013 har der været afholdt 10 bestyrelsesmøder samt den traditionsrige præmiering i starten af december måned, som runder året af. Esbjerg Kommunes Byfond har modtaget 34 ansøgninger, hvoraf der er givet tilsagn til 20 ansøgninger med tilskud på i alt kr. Tilskuddene har ligget på mellem kr. og kr., hvor over halvdelen af tilskuddene har ligget på mellem kr. og op til kr. De fleste tilsagn er givet i Esbjerg og Ribe, men der er også givet tilsagn om tilskud i Bramming, Tjæreborg og Gredstedbro. til at række så langt som muligt, at det mindste tilskud, Esbjerg Kommunes Byfond giver, er kr., da administrationsomkostningerne bliver for store i forhold til tilskud under kr. Bestyrelsen har også besluttet, at Esbjerg Kommunes Byfond i 2014 skal have fokus på, hvordan tilskudspuljen kan øges, da der med den øgede information om byfondens arbejde også kommer flere ansøgninger om tilskud til istandsættelser af værdifulde bevaringsværdige ejendomme, både fine store etageejendomme, villaer og små beskedne huse, som alle har en betydning for vores fælles historie og kulturarv. a. Præmiering Tildeling af særlige årlige præmier eksempelvis: 1. Særlige, fortjenstfulde restaure ringer af ældre ejendomme. 2. Nybyggeri, der æstetisk og på sær lig, hensynsfuld måde over for den omgivende bebyggelse er indpas set i det eksisterende bymiljø. 3. Godt og smukt nybyggeri i al mindelighed. 4. God og nænsom skiltning eller facadeudformning. b. Tilskud eller lån Inden for Esbjerg Kommunes grænser kan der fra fonden ydes til skud eller lån til: 1. Restaurering eller om - og til bygninger, hvor udvendige, og i sammenhæng hermed undtagelsesvis indvendige, bygningsdetaljer udformet efter en traditionel byggeskik, kræver specielle udførelser. Indvendige bygningsdetaljer skal være tilgængelige for besigtigelse. F.eks. trapper, entreer og forhaller. 2. Fjernelse af skæmmende byg ningsdetaljer. 3. Almindelige eller specielle ved ligeholdelser samt miljøer og helheder i tilfælde, hvor om stændighederne taler derfor. 4. Dækning af udgifter ved udarbej delse af skilte og butiksfacader, der harmonerer med miljøet, så fremt udgifterne overstiger god standardudførelse. I 2013 modtog Esbjerg Kommunes Byfond tilskud fra Esbjerg Kommune på kr. og bidrag fra private personer, firmaer og fonde på kr., alt i alt kr. Det er bestyrelsen meget taknemmelig for, da ethvert bidrag, stort som småt, er med til at gøre en forskel for den enkelte ansøger og for bestyrelsens bevaringsarbejde i Esbjerg Kommune. Bestyrelsen vil gerne takke alle for de økonomiske bidrag. Både oversigten over bidragsyderne for 2013 og regnskabet for 2012 kan ses bagerst i denne her årsberetning. Regnskabet for 2013 vil blive fremlagt i Årsberetningen for Da Esbjerg Kommunes Byfond i flere år har modtaget en del ansøgninger, hvor der søges om tilskud til meget omkostningstunge istandsættelser, har bestyrelsen besluttet, for at få pengene Bredeslippe i Ribe. 4 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 5

4 Årsberetning 2013 SE i Esbjerg Bestyrelsen håber derfor, at der fortsat vil være bidragsydere og gerne også nye bidragsydere, som vil støtte Esbjerg Kommunes Byfonds arbejde. Formanden for bestyrelsen, arkitekt maa Helene Plet og medlem af bestyrelsen, museumsinspektør Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer har på Esbjerg Kommunes Byfonds vegne deltaget i arrangementer både i foråret og i efteråret, hvor de har fortalt om byfondens arbejde. Helene Plet deltog i et arrangement i Ribe i foråret, arrangeret af Ribe Bykernes Beboerforening. Foreningen havde søgt Esbjerg Kommunes Byfond om tilskud til projektet Pas på dit Ribehus, som handler om informationer om og metoder til vedligeholdelse af de gamle huse i Ribe bykerne, som gennemføres i Bestyrelsen gav tilsagn om tilskud på kr. til afholdelse af faglige arrangementer med kvalificerede eksterne oplægsholdere med viden om bevaringsarbejdet. Beslutningen om dette særlige tilskud blev taget med baggrund i Esbjerg Kommunes Byfonds formål og ønsket om at komme så bredt ud som muligt med oplysninger om vedligehold, ikke bare i Ribe bykerne, men også i andre dele af Esbjerg Kommune, til glæde og gavn for ejere af bevaringsværdige bygninger. Informationerne fra arrangementerne vil blive lagt ud på Ribe Bykernes Beboerforenings hjemmeside og Esbjerg Kommunes Byfonds hjemmeside, når projektforløbet slutter i I efteråret løb således det næste arrangement af stablen, hvor en rådgiver fra Center for Bygningsbevaring ved Raadvad, sammen med forskellige håndværkere og firmaer, fortalte om vedligehold efter gamle håndværksmetoder og produkter som linolie, kalkning og kalkmørtel, teglsten og mursten m.v. Interessen og deltagelsen var stor, og arrangementet sluttede af med en byvandring, hvor der blev set på forskellige huse og fortalt om vedligeholdelsesmetoder. Både Helene Plet og Mette Slyngborg deltog også i et infomøde i november 2013 i Gørding Forsamlingshus med overskriften Dit hus vores by. Mødet blev arrangeret i samarbejde med Lokalrådet i Gørding og Esbjerg Kommune. På mødet, som var velbesøgt, og hvor der var et stort engagement og spørgelyst fra deltagernes side, fortalte Helene Plet og Mette Slyngborg om Kvaliteter og potentialer i Gørding. På baggrund af infomøderne både i Ribe og i Gørding har Esbjerg Kommunes Byfond fået et øget antal ansøgninger om tilskud til istandsættelser af bevaringsværdige huse i de to byer. Da Esbjerg Kommunes Byfond udfører et vigtigt arbejde med støtte til og rådgivning og information om bevaringsarbejdet i Esbjerg Kommune, har der været ønsker om fra Sydvestjyske Museer, Byhistorisk Arkiv i Esbjerg, Bramming Egnsmuseum, Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Grundejerforening om at udvide antallet af bestyrelsespladser, så alle kunne blive repræsenteret i stedet for, at de skiftes efter hver byrådsperiode. I fundatsen og vedtægterne står der, at der skal udpeges 1 medlem i fællesskab af Sydvestjyske Museer, Byhistorisk Arkiv og Bramming Egnsmuseum. Det samme gælder for Ribe Bykernes Beboerforening og Esbjerg Grundejerforening. Bestyrelsen besluttede at indstille til byrådet at skærpe fundatsen og vedtægterne, således at Sydvestjyske Museer fremover tildeles en fast plads i bestyrelsen og således også repræsenterer Byhistorisk Arkiv og Bramming Egnsmuseum med baggrund i deres fælles samarbejder. Sydvestjyske Museer prioriterer arbejdet omkring bevaringsværdige bygningsarv, kulturmiljøer og antikvarisk kontrol (undersøgelser, forskning og formidling) meget højt og afsætter mange ressourcer til dette, hvorfor museets arbejde i Esbjerg Kommunes Byfond er en vigtig og væsentlig del af museets samlede arbejde jf. museumslovens kapitel 8. Museet indgår i forvejen i flere samarbejder med Esbjerg Kommune, øvrige museer, som Byhistorisk Arkiv i Esbjerg og Bramming Egnsmuseum og kommuner langs Vadehavet samt med Nationalpark Vadehavet om bygningskulturarv. Bestyrelsen besluttede endvidere at fastholde, at 1 medlem udpeges i fællesskab af Ribe Bykerne Beboerforening og Esbjerg Grundejerforening. Byrådet tiltrådte på et byrådsmøde i slutningen af 2013, bestyrelsens indstilling. Det betyder, at bestyrelsen ikke er blevet udvidet, men fortsat omfatter 7 bestyrelsesmedlemmer, hvilket har været vigtig for bestyrelsen, så dynamikken og effektiviteten i arbejdet kan fastholdes og fortsætte. Den nye beslutning træder i kraft fra årsskiftet 2014, da bestyrelsens funktionsperiode følger valgperioden for Esbjerg Byråd. Bestyrelsen har også i løbet af året diskuteret bevarende lokalplaner eller mangel på samme. På baggrund af en opfordring fra en ejer i Tangekvarteret i Ribe, har bestyrelsen opfordret Plan & Miljøudvalget til at igangsætte arbejdet med en bevarende lokalplan og dermed fremtidssikre kvarteret, så originaliteten og helheden for hele kvarteret bliver bevaret. Ejeren begrundede sin henvendelse med, at uoriginale istandsættelser og ombygninger ikke vil bidrage til kulturmiljøet og helhedsopfattelsen af Tangekvarteret. Den årlige præmiering i Esbjerg Kommunes Byfond har altid fundet sted den første tirsdag i december måned. Bestyrelsen har besluttet med virkning fra 2015, hvor Esbjerg Kommunes Byfond har 40 års jubilæum, at præmieringen fremover skal foregå den 1. oktober på Arkitekturens Dag. Arkitekturens Dag bliver i forvejen markeret rundt om i Danmark med byvandringer, foredrag, udstillinger og uddeling af bevaringspriser. Arkitektforeningen er den overordnede tovholder og har skrevet følgende om formålet: formålet med Arkitekturens Dag er at vise omverdenen, hvad arkitektur handler om, hvad arkitekter laver, og hvad arkitekters kompetencer kan bruges til. Danske arkitekter har en unik forståelse for brugerinddragelse, helhedstænkning og funktionalitet og en evne til at kombinere innovative og menneskeligt værdiskabende løsninger. Arkitekturens Dag er for alle. Og apropos præmiering, så blev byfondens bestyrelse inviteret til at holde det sidste bestyrelsesmøde før præmieringen i december på SydEnergis nye ejendom med adressen Edison Park 1 i Esbjerg. Bestyrelsen fik en rundvisning inden selve bestyrelsesmødet og kunne glæde sig over, at en tidligere beslutning om at præmiere SE for nyskabende domicilejendom var rigtig valgt. 6 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 7

5 Principper for tilsagn om tilskud. Årsberetning TEMA 2013 Esbjerg Kommunes Byfonds bestyrelse besluttede, at den årlige tematur i 2013 skulle erstattes af et temamøde i stedet, da bestyrelsen ønskede at sætte fokus på principper for tilsagn om tilskud. Baggrunden for temamødet var et ønske om at få præciseret og fastlagt en række retningslinier for tilsagn om tilskud med udgangspunkt i de eksisterende vedtægter, når en ejer søger om tilskud til udskiftning af eksempelvis et rødt tegltag til et rødt tegltag igen. Resultatet af temamødet blev, at der blev opsat en række retningslinier for tilskud til ansøgninger A. Synlighed for- og bagsider: Ved etagebyggeri blev der besluttet følgende: a. Det er en helhed, men der er fokus på facaden mod gaden, når der ydes tilskud. b. Hvis facaden mod gårdsiden skal støttes af byfonden, skal facaden mod gaden være i god bevaringsmæssig stand/ godt vedligeholdt, eller der skal stilles krav om istandsættelse. B. Bygningselementer. Der er besluttet at give tilskud til følgende: 1. Tag. a. Fra ikke originalt materiale til originalt materiale. b. Når der vælges materialer, der er dyrere alternativer, som f.eks. stråtag og naturskifer. c. Kun til tegltag, såfremt der er fordyrende detaljer og særlige krav til udførelsen som eksempelvis: rygning i mørtel. gesims. svaj. særlig konstruktion, der fordyrer arbejdet. 2. Kviste. a. Når kvisten forskønner og forbedrer huset med en harmonisk placering. b. Der gives ikke tilskud til kviste mod gadesiden i Ribe. vedrørende synlighed- for- og bagsider af en etageejendom og bygningselementer. Bygningselementer blev underinddelt i en række bygningsdele som tag, kviste, vinduer og døre, og detaljer generelt. Med udgangspunkt i, at beslutning om tilsagn om tilskud altid følges op af vilkår om, at arbejdet udføres efter traditionel byggeskik og oprindelige, originale håndværksmetoder, blev ordlyden for retningslinierne følgende, når der ydes tilskud: 3. Vinduer. (Døre) a. Der skal udarbejdes en lille database/fotosamling med eksempler på vinduer samt detailtegninger. b. Der gives ikke tilskud til plastvinduer. c. Der gives tilskud til trævinduer. d. Der gives tilskud til træ/alu vinduer, men på følgende betingelser: afhængig af stedet i byen. detaljeringsgraden/profileringerne skal være i henhold til de oprindelige vinduer. materialet må ikke ligne plastik. 4. Detaljer generelt. a. Det er vigtigt, at bygningsdetaljerne bevares/genskabes og indgår som en del af helheden. b. Der skal mures med det historisk, traditionelle korrekte forbandt. I forbindelse med restaurering og nyopførelse af murværk, er det vigtigt, at der vælges den rigtige mursten og mørtel, som relaterer sig til husets oprindelige arkitektur og den traditionelle byggeskik. Nyt murværk skal mures i det korrekte forbandt, også selv om murene efterfølgende skal vandskures/pudses (speciel opmærksomhed i Ribe, hvor der skal mures med krydsforbandt). c. Der skal rådgives om valg af rigtige materialer, eksempelvis maling. Det er vigtigt, at der vælges den rette maling med krav om en minimum diffusionsåbenhed. I løbet af 2013 har der været et stigende antal ansøgninger om udskiftning af tag i naturskifer til tag i naturskifer igen. Det samme har også gjort sig gældende for udskiftning af stråtage til stråtage igen. Da naturskifer og stråtage er dyre løsninger, har bestyrelsen besluttet at støtte den type ansøgninger for at sikre, at husets originalitet bevares med anvendelse af et materiale, som huset oprindeligt er bygget med. Eksempler på den type ansøgninger kan ses i Ribe i Grønnegade 2 ud mod Domkirkepladsen og missionærboligen i tilknytning til Missionshuset Betania i Kirkegade i Esbjerg, som begge har udskiftet eller i gang med at udskifte det gamle naturskifertag til naturskifertag igen. Også den gamle strandgård, Sjelborggård, fra 1870 i Sjelborg har fået udskiftet det eksisterende stråtag til stråtag igen tilsvarende tilskud er givet til Østerbyvej 28 i Tjæreborg og Jedsted Klostervej 9, Gredstedbro. Til den sidstnævnte ejendom stillede bestyrelsen også krav om en mere passende kvist med en anden udformning end den eksisterende, hvis de skulle give tilskud til stråtaget. I dialog med ejeren lykkedes det at skabt et rigtig fint resultat. Fælles for alle istandsættelserne har været, at de er udført efter traditionel byggeskik og håndværksmetoder med et meget smukt resultat til følge og stor tilfredshed hos ejerne. Jedsted Klostervej 9, Gredstedbro før renovering Jedsted Klostervej 9, Gredstedbro efter renovering Grønnegade 2, Ribe. Sjelborggård, Sjelborggårdsvej 30, Esbjerg. Skjoldsgade 53, Esbjerg. 8 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 9

6 Årsberetning TEMA 2013 Præmiering 2013 Især i Esbjerg og i Ribe får Esbjerg Kommunes Byfond også ansøgninger om udskiftning af vinduer og døre. Da der er en tendens til i Esbjerg, at eksisterende gamle og nyere trævinduer ønskes udskiftet til enten vinduer i træ/alu eller i plastik, har bestyrelsen vedtaget, at der ikke gives tilskud til plastvinduer og kun til træ/ alu vinduer alt afhængig af stedet, detaljeringsgraden og profileringerne af vinduerne. De skal svare til de oprindelige og eventuelt eksisterende vinduers detaljeringsgrad og profilering. Endelig må materialerne og udførelsen af vinduerne ikke ligne plastik. Indenfor bevaringsområdet i Ribe Bykerne stilles der altid krav om vinduer i træ med en udformning og udførelse, som svarer til husets oprindelige arkitektur jf. Bevaringsdeklarationen. Både i Esbjerg og Ribe er der mange fine eksempler på, hvor stor en betydning det har for etageejendommens eller villaens eller rækkehusets udtryk, at husets øjne, det vil sige vinduer, udføres i de rigtige materialer og udformes som oprindeligt. Skjoldsgade 53 i Esbjerg, et Bedre Byggeskik hus tegnet i 1921 af Harald Peters, og Sønderportsgade 10 i Ribe viser tydeligt, hvilken betydning og forskel det gør, at vinduerne er udført i træ med koblede rammer, ægte gennemgående sprosser og kitfals. Derudover er der flere ansøgninger, hvor detaljeringsgraden for forskellige bygningsdetaljer har stor betydning, f.eks. ved de mange historicistiske etageejendomme i Esbjerg. Men også valg af det rigtige forbandt ved opførelse af nyt murværk har afgørende betydning for husets fremtræden med dets detaljeringsgrad og stoflighed, uanset om det ligger i Gørding, Bramming, Ribe, Esbjerg eller andre steder i kommunen. Da bestyrelsen i 2013 tog en beslutning om at få lavet endnu en plakat, denne gang uden tekst, udover de 3 nuværende infoplakater, men med billeder af forskellige detaljer rundt om i Esbjerg Kommune, vil det være helt oplagt at tage principper for tilsagn om tilskud med i hånden. Endelig vil bestyrelsen generelt gerne gøre opmærksom på, at det er vigtigt, når de skal tage stilling til en ansøgning om tilskud, at arbejdet ikke er påbegyndt, da bestyrelsen ikke vil kunne få mulighed for at påvirke istandsættelsen i den rigtige retning i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur. Derfor kontakt Byfonden i god tid, inden du går i gang, hvis du gerne vil søge Byfonden om støtte. Ting- og Arresthuset i Esbjerg er én af de ejendomme, som bestyrelsen har valgt at præmiere i H. C. Amberg var arkitekten bag huset, som blev opført i 1892 ved Torvet i Esbjerg. I den periode hed arkitekturstrømningen i Danmark historicisme en stilperiode, som er karakteriseret ved, at der blev importeret stilretninger fra Europa, som nygotik, nybarok og nyromansk. Bygningselementer fra de forskellige retninger blev anvendt med rund hånd iblandet traditionelle danske materialer, og både Ting- og Arresthuset og andre bygninger i Esbjerg, som var en meget ung by på det tidspunkt, er fine eksempler på denne stilretning. H. C. Amberg var en dygtig arkitekt, men han gjorde sig mest bemærket med sin indsats indenfor bevaringsarbejdet, hvor han søgte at genskabe bygværkernes oprindelige udtryk og karakter. Denne arv og opmærksomhed omkring den bevarende indsats ønsker bestyrelsen i Esbjerg Kommunes Byfond at videreføre med præmieringerne af bevaringsværdige bygninger, vigtige kulturmiljøer og byrum og betydningsfulde nybyggeri i hele Esbjerg Kommune. Årets præmieringer viser, hvor vidt, det flotte og omhyggelige bevaringsarbejde, arbejdet med fornyelse i respekt for omgivelserne og nybyggerier med høj arkitektonisk kvalitet, spænder i Esbjerg Kommune. De præmierede ejendomme er: Tvedgade 4A og 4B, Ribe. Det nye dobbelthus i Tvedgade i Ribe i én etage med udnyttet tagetage med tilhørende gårdhaver og fælles gårdrum er et fint infill byggeri opført i Haveanlægget og dobbelthuset hænger smukt sammen i forhold til det eksisterende bymiljø og den gamle arkitektur i Ribe Bykerne. Dobbelthuset har anvendt proportioneringen, materialevalget og de arkitektoniske virkemidler og elementer, som byggeskikken i de forskellige stilperioder i Ribe oprindelig brugte, på en meget vellykket og harmonisk måde. Materialerne og detaljerne er med til at skabe den arkitektoniske helhed, og det er lykkedes med nybyggeriet i Tvedgade i Ribe. Ølufvad Kro. Den gamle studedriver kro, Ølufvad Kro, blev oprindelig opført i Den ligger på drivvejen og var et fast holdepunkt for driverne på deres vej ned igennem Jylland til markederne i det nordlige Tyskland. Drivvejen lå på havesiden af kroen, men blev flyttet om på den anden side i forbindelse med anlæggelsen af hovedlandevejen A11 i starten af 1940 erne. Kroen blev fredet i 1979, og det grundmurede hus i én etage med stråtag, som er typisk i Vestjylland, er et fint eksempel på netop den lokale byggeskik. Både kroen og den gamle rejsestald er igennem tiden blevet vedligeholdt på nænsom vis med traditionelle materialer og efter gamle håndværksmetoder. Kroen og den smukke have, som fremstår parkagtig med grøn plæne og store træer, skaber en fin samlet helhed. Sønderportsgade 10, Ribe. Mandø. Mandø og Mandø by er et væsentligt kulturmiljø i Nationalpark Vadehavet. I 1532 blev byen flyttet efter den voldsomme stormflod og placeret i den sydlige ende af øen, på kanten mellem de naturlige klitter og det opdyrkede marsklandskab. Der udfolder det markante bevaringsværdige kulturmiljø sig med landsbyen placeret på et klippet græstæppe uden hække og hvide stakitter og med den karakteristiske visuelle kontakt til det omgivende landskab, og med en arkitektur, der har rødder i den oprindelige byggeskik. Kulturmiljøet rummer en særlig kvalitet, som gør Mandø unik. Kirkegade og I. C. Møllerparken, Esbjerg. Med renoveringen og fornyelsen af Vor Frelser Kirkegård er der blevet skabt en ny grøn oase, I.C. Møllerparken, i hjertet af Esbjerg. Parken ligger op til Kirkegade, som er prydet af smukke, palæagtige, nationalromantiske villaer fra omkring år Både flere af villaerne på Kirkegade og I.C. Møllerparken er blevet renoveret med respekt for det oprindelige og originale. Også den gamle kirkegårds historie er blevet respekteret med bevaringen af gravstenene. Villaerne, de store træer, der omkranser parken og I.C. Møllerparken danner en fin indbyrdes sammenhæng og skaber et smukt, fornyet bymiljø i Esbjerg. 10 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 11

7 Mandø. Præmieret for et unikt kulturmiljø. SE, Esbjerg. Med SE s nye domicil i Esbjerg, som blev indviet i 2013, er der skabt et markant og interessant bygningsværk, både arkitektonisk og energimæssigt. Bygningen er et lavenergibyggeri og filosofien omkring åbenhed og fællesskab afspejler sig tydeligt i arkitekturen både udvendigt og indvendigt. Allerede ved mødet med den runde bygningsform signaleres der imødekommenhed, som fortsætter indvendigt med det store, åbne og gennemgående runde atrium. Bygningen er smukt placeret ved Lyshøjen og er nyskabende indenfor domicilbyggeri. I Vadehavet ligger der en unik perle af den helt specielle slags. Det er Mandø den grønne ø og Danmarks svar på Italiens San Gimignano. Mandø er så speciel, at et hold udenlandske turiststuderende på et tidspunkt opfordrede til at bevare øen som en hemmelighed. I det store landskab med åbne vidder og højt til himlen ligger Mandø - et meget væsentligt naturområde, smukt præsenteret på en stor sandbanke i Vadehavet, som i dag er Nationalpark - omgivet af vader, der ligger tørre ved lavvande. landsbymiljøet og de stedbundne potentialer. Denne ydmyghed findes også i forhold til haverne, som ikke er hegnet ind med hække eller hvide stakitter, hvilket er med til at gøre det bevaringsværdige kulturmiljø i Mandø by til noget helt særligt og enestående. Landsbyplanen for Mandø rummer et idékatalog, som kan danne baggrund for en videre udvikling og styrkelse af landsbykvaliteten både fysisk og æstetisk og på Mandøs præmisser, som det unikke kulturmiljø, det er. Esbjerg Kommunes Byfond vil gerne opfordre til, at de særlige kvaliteter og den sjæl, det meget sårbare kulturmiljø på Mandø rummer, -den visuelle kontakt til landskabet, -den særlige kvalitet, at landsbyen er placeret på et klippet græstæppe uden hække og hvide stakitter, -de arkitektoniske kvaliteter i den oprindelige byggeskik, værnes der om og styrkes i fremtiden. Mandø er en perle, og derfor bliver Mandø præmieret i 2013 for et unikt kulturmiljø. Nørregade 65-67, Esbjerg. Etagehuset Nørregade 65-67, opført i 1912, er meget karakteristisk i Esbjerg og er en smuk repræsentant for den historicistiske stilperiode. Ejendommen har en rigt dekoreret facade med gesimser, smukke buestik og fine fyldingsdøre og vinduer med farvet glas over indgangsdørene. Underetagen fremstår næsten original, selv om hjørnet har rummet forskellige typer anvendelser igennem tiden med dertil hørende ændringer af vinduerne. Esbjerg bymidtes historicistiske etageejendomme er, sammen med andre store bygningsværker, med til at skabe en unik helhed, og den vedvarende og gode bevaring af Nørregade er med til at bidrage til og fastholde det indtryk. Ting- og Arresthuset, Esbjerg. På hjørnet af Torvet i Esbjerg ligger Ting- og Arresthuset, som et markant historicistisk bygningsværk i byens centrum, opført i Som navnet antyder, består huset af 2 bygninger, som begge er fredede. Ting- og Arresthuset har gennemgået en omfattende og gennemført restaurering, så huset i dag, med stolthed, kan vise, hvor smukt, det er. Huset rummer masser af smukke detaljer, som sammen med skifertaget og det flotte murværk, er genskabt efter oprindelige håndværksmetoder, og som er med til at bevare det originale og traditionelle udtryk. Ting- og Arresthuset er stadig et hus for offentligheden, - ikke som et fængsel, men til vielser og turister. Det unikke og helt særlige ved Mandø og Mandø by er den måde, byen ligger på i landskabet. Landsbyen blev efter den voldsomme stormflod i 1532 flyttet og placeret ved den krumme klitrække i den sydlige ende af øen, nede i en landskabsskål og på kanten mellem de naturlige klitter mod vest og det opdyrkede marsklandskab mod øst. Mødet mellem landsbyen og landskabet fortsætter som en sammenhængende klippet græsflade ind i byen og er synligt overalt. Mod syd afgrænses og markeres den langstrakte landsby af kirken fra 1639 og mod nord af Mandø Mølle. Begge bygninger er med til at skabe en karakteristisk profil af landsbyen sammen med det fint bevarede gamle skipperhus, Mandøhuset, som i dag fungerer som museum. Imellem de to aksepunkter udfolder det bevaringsværdige kulturmiljø sig med den særlige karakter, som det klippede græstæppe giver og som afbrydes af de ydmyge én etages længehuse med stråtag eller eternittag, veje uden fortove, møddingsmure, åbne grøfter, beplantningsgrupper og træer. Uanset, hvor man befinder sig, er der fine kig ud i landskabet og på tværs i landsbyen. Selv om de bevaringsværdige øst-vest vendte længehuse er ydmyge og ikke har stråtag alle steder, så er bygningerne repræsentanter for de forskellige tiders byggeskik og vigtige for opfattelsen af hele 12 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 13

8 Dobbelthuset Tvedgade 4 A og 4 B i Ribe. Præmieriet for vellykket nybygning med haveanlæg i historisk bymiljø. Tvedgade er en del af det ældste kvarter i Ribe Sankt Nicolaj Gade-kvarteret, som kan dateres tilbage til Vikingetiden omkring år 700. Omkring 1300-tallet blev der skabt en ny hovedfærdselsåre fra Nørreport til overgangsstedet ved Tved Å over dammene og rundt om et nyt vandoverdækket lavtliggende areal, - Paypyt hvorved Tvedgade blev en realitet. Tvedgade indgik i den tids særlige bymæssige karakter med den middelalderlige bykerne og gadenet med tætsluttet lav bebyggelse. Under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet begyndte Sankt Nicolaj Gade at blive udbygget med pragt villaer med store haver og store institutionsbygninger. En af dem var det gamle dommerkontor med tilhørende have ned mod Tvedgade. Med udstykning af arealet fra det gamle dommerkontor, så det fine dobbelthus i Tvedgade med tilhørende gårdhaver og fælles gårdrum dagens lys i Dobbelthuset i én etage med udnyttet tagetage er et infill byggeri med en bymæssig karakter, som har skabt en fin overgang fra den tættere bykerne til Bedre Byggeskik husene med haver længere hen ad Tvedgade. Hvilken synsvinkel skal man antage, når man bygger nyt i Ribe og er omfattet af den tinglyste Bevaringsdeklaration fra 1963; - skal det være moderne, eller skal det tage udgangspunkt i den gamle arkitektur, men skrive en ny historie med de arkitektoniske virkemidler og elementer, som byggeskikken i de forskellige stilperioder i Ribe oprindelig brugte. Dobbelthuset i Tvedgade er et vellykket eksempel på det sidste, hvor anvendelsen, proportioneringen, materialevalget og udformningen af de forskellige arkitektoniske bygningselementer har skabt et fint og harmonisk udtryk og passer fint ind i billedet og opfattelsen af Ribe Bykerne. Kvistenes og vinduernes antal og placering på taget og facaderne skaber en harmoni. Kvistenes udførelse som pultkviste og med placering i lodret flugt over vinduerne skaber en harmoni. Taget er med kvartvalm, udført med røde blødstrøgne tagsten i tegl med rygning og grater nedlagt i mørtel. Vinduerne og havedørene er udført i træ med koblede rammer, ægte gennemgående sprosser og kitfals. Hoveddørene er ægte fyldningsdøre i træ. Facaden er opført i blødstrøgne teglsten i krydsforbandt, pudset og malet med en gul farve og med en hvidmalet gesims. Den sorte sokkel med fremspring er lav og passer fint med facadehøjden. Taget over vognporten er hævet en anelse som en pultkvist. Detaljerne og materialerne er vigtige for opfattelsen af og er med til at skabe den arkitektoniske helhed. Sammenspillet mellem dobbelthuset og haveanlægget med de små gårdhaver omkranset af en lav hæk og med opstammede træer; de 2 sortmalede carporte i træ med sadeltag med sort tagpap og lodret bræddebeklædning med listedækning; det fælles gårdrum med parkeringspladser markeret med en mørkere flise, og den offentlige sti langs med det gamle dommerkontor og dobbelthuset har skabt et rigtig fint og stemningsskabende bymiljø. Det er en glæde at se, at haveanlægget og nyopførelsen af dobbelthuset viser en fin sammenhæng, både i forhold til bymiljøet, men også mellem de originale, oprindelige materialer, proportionerne og et smukt arkitektonisk formsprog - udført efter gamle håndværksmetoder. Tvedgade 4 A og 4 B bidrager positivt til oplevelsen af en nyfortolkning af det historiske bymiljø i Tvedgade i Ribe. 14 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 15

9 Ølufvad Kro, Ølufvad Hovedvej 85, Esbjerg. Præmieret for nænsom bevaring af bygninger og haven i en helhed. På Drivvejen langs den jyske vestkyst ligger Ølufvad Kro. Stednavnet Ølufvad henviser til det gamle vejforløb, som den historiske Oksevej fulgte der hvor det var nemmest at komme over vadestedet ved Alslev Å - på drivernes færd med okser ned igennem Jylland til markederne i Nordtyskland og Nederlandene. Turen ned igennem Danmark var hård for driveren, som gik i al slags vejr i træsko. Mad, drikke og hvile var en nødvendighed, hvorfor der langs Drivvejen igennem tiden skød mange kroer op, som faste holdepunkter for driveren. Ølufvad Kro var en af disse kroer. Den gamle studedriverkro blev oprindelig opført i 1677, både som en ryttergård og som en fæstegård under hovedgården Ølufgård. Først i 1830 fik Ølufvad Kro bevilling til at drive krovirksomhed. Drivvejen lå den gang på havesiden af kroen, som var kroens forside. Det afspejler sig tydeligt i facaden, som var hovedfacaden og som er en anelse mere pyntet med en fin detalje som en tandsnitfrise i hovedgesimsen. Det har de andre facader på kroen ikke. Hovedvejen blev flyttet om på den anden side af kroen i starten af 1940 erne, hvilket betød, at flere af kroens udlænger blev revet ned, så der kun var 2 længer tilbage. Det er sådan kroen fremtræder i dag helt tæt på hovedlandevejen A11. Men Drivvejen, som et kulturhistorisk spor, er ikke gået tabt, idet ejerne af Ølufvad Kro og Øluf Mølle har anlagt en lille vandresti, som en del af Drivvejen, med udgangspunkt fra den smukke have, som fremstår parkagtig med en stor grøn plæne med store træer og fine bede med blomster, buske og små opstammede træer. Ølufvad Kro blev fredet i 1979, hvilket ikke kan undre, da både den arkitektoniske værdi, den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi, originalitets- og tilstandsværdien samlet giver en meget høj bevaringsværdi for kroen. Ølufvad Kro er et grundmuret, hvidkalket længehus i én etage med sadeltag med helvalm sammenbygget i en vinkel. Gesimsen er muret, og der er en sortmalet sokkel på nord- og østsiden af kroen med pigsten helt op mod soklen. Stråtaget er udført med en rygning i græstørv, og skorstenene er meget smukke, inddækkede med vandbrædder med en udkragende sokkel og et skaft, som afsluttes foroven med en krone. Trævinduerne er hvide med sprosser og 8 ruder i hver ramme. Dørene er både dobbelte fyldningsdøre med fine detaljer og med en tagskægskvist over den ene dør og revledøre alt efter, hvilken status indgangen havde. Også lugerne fortæller en historie om et loftrum til lagerplads for det tærskede korn før i tiden. Det sidste skud på stammen er den gamle rejsestald, som i dag er indrettet til antikvitetshandel. Det gamle eternit tag er blevet erstattet af et nyt tag, udført i sort tagpap med listedækning og en valmbane på rygningen, og 2 nye diagonalt stillede elegante skorstenspiber, der er inddækket med kobber. Esbjerg Kommunes Byfond har flere gange inden for de sidste 10 år ydet støtte til vedligeholdelsen af Ølufvad Kro, som fremstår som et smukt og meget fint eksempel på, hvilken betydning anvendelsen af de traditionelle håndværksmetoder og materialer har for en nænsom bevaring af bygningerne og dermed opfattelsen af Ølufvad Kro og haven i en samlet helhed. 16 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 17

10 Kirkegade 39, 41, 43, 47, 49, 51, Norgesgade 58 og I. C. Møllerparken. Præmieret for unikt nymiljø. Det særlige ved Kirkegade er, at der blev bygget fra begge ender, og at bebyggelserne først mødte hinanden i 1950 erne. Gaden er en af de grønneste i Esbjerg, hvor kirkegården for Vor Frelser Kirke blev anlagt på et stykke jord i byens udkant og nu som I. C. Møllerparken i Længere mod nord, ved det gamle elværk, er der træer og fine huse med grønne forhaver. Rækken af villaer, som ligger over for parken, ligner små palæer og er alle opført omkring år 1900 i en meget udsmykket nationalromantisme. Det er på dette stykke, at to af Esbjergs arkitekter fra den tid, C. H. Clausen og J. Lund Christensen, har tegnet og opført de spændende villabyggerier, som er helt unikke, fordi de er opført på samme tid og giver en homogen række af huse. Ejendommene er rigt dekorerede med kunstfærdige vinduer og døre. Gadedørene er udført med udskæringer og farvede glasruder, og vinduerne er en kombination af store og mange bittesmå ruder i fine mønstre. Murværket er pudset og refendfuget, og en anden detalje, som er vigtig, er taget, hvor vindskeder også er rigt dekoreret. Ejendommene på denne række i Kirkegade fremstår som en fin helhed. Villaerne må gerne ses lidt på afstand, og det er der rig mulighed for inde fra I. C. Møllerparken gennem den flotte række af store bøgetræer. Villaerne danner sammen med træerne et smukt bagtæppe for I.C. Møllerparken, og parken danner samtidigt et grønt tæppe, som villaerne står på. Det er denne sammenhæng mellem den nye park og de gamle villaer, som er unik. Det er tydeligt at se, at der har været arbejdet med åbenheden i parken og med de store grønne plæner, der sammen med de runde haver passer så fint til palævillaerne overfor. Kirkegården har gennemgået en forvandling på baggrund af en jubilæumsgave til byens borgere fra Esbjerg Fonden. Parken, som er byens ældste, er nu også byens yngste. Parken har fået et nyt stisystem og er nu med til at danne aksen mod banegården, med den nye smukke vandskulptur, som også er Esbjergs første af sin art. Parken har fået en ny hovedindgang mod Kirkegade, og det er også med til at binde rækken af villaer sammen med parken. Der er etableret tre nye haverum/pladser indrammet af lave bøgehække og alle med magnolietræer. På solpladsen er der mulighed for at sidde i solen og nyde gravstenene, der er præsenteret på smuk vis i en bund af smukke stauder. På vandpladsen danner hortensiahækken en smuk baggrund for de smukke potter med kugleklippede buksbom og de unikke møbler af cortenstål. Her er det muligt at kigge på vandet, der risler ned af mosaikken, eller se vandet springe fra dyserne. På I.C. Møllerpladsen, der ligger tættest mod Vor Frelser Kirke, men også her er nogle af de gamle gravstene præsenteret på smuk vis, og I.C. Møller har sit eget bed, som er med til at give en helt tredje oplevelse. Mange af Esbjergs pionerer er stedt til hvile på den oprindelige kirkegård, og det fornemmes tydeligt, at Esbjergs korte historie er taget med på en meget smuk og poetisk vis. Parken kan nu bruges til ro og afslapning samt udendørsaktiviteter og alligevel være et historisk sted i byen, sammen med de flotte villaer i Kirkegade, der således i samspil danner et unikt bymiljø. 18 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 19

11 SE, Edison Park 1, Esbjerg. Præmieret for nyskabende domicilejendom. Denne bygning er allerede, selvom den er fra 2013, blevet et af de mest markante bygningsværker i kommunen inden for moderne arkitektur. Bygningen er med til at markere en af de travleste indfaldsveje i Esbjerg, og er samtidig synlig fra motorvejen og dermed tydeligt byder trafikanterne velkommen og præsenterer sig, som et nyt pejlemærke i området. Bygningen er opført som et lavenergibyggeri og er klassificeret som et passivhus. Huset har det mindste areal ydervæg i forhold til kvadratmeter gulvareal; etagedækkene indeholder varme og kølesystemer, og bygningen er den tætteste af sin art i Danmark. Det er målet at blive et plusenergi hus, så der er tænkt utraditionel på energiområdet. Esbjerg markerer sig stærkt inden for dette område, og SE er derfor med til at opfylde Energimetropol Esbjergs målsætning. Det nye domicil er opført for at samle medarbejdere ét sted for SE som en stor organisation. Bygningen er fremtidssikret, både hvad angår flere medarbejdere, og den måde virksomheden drives på. Der tænkes på alle områder meget utraditionelt, og den måde, der arbejdes på, kan tydelig aflæses i arkitekturen, og i den måde bygningen er disponeret. Åbenheden og imødekommenheden er de værdier, som er interessante at aflæse i arkitekturen, for det ses så tydeligt, både ude og inde. Her kan man mærke en klar arkitektonisk ide, som er udført til perfektion, fordi det føles rart at være i bygningen. Fra afstand kan man lade blikket følge de sølvfarvede bånd og den runde form og se, hvor elegant den ligger på terrænet og i flot samspil med lyshøjen i baggrunden. Den runde form har en tiltrækning, som er med til at signalere den vigtige åbenhed, og det samme gør de ubrudte gennemgående vinduesbånd og det lette udtryk i materialerne. Indvendigt er der lige så stor åbenhed, da bygningen åbnes i et stort atrium med en imponerende og elegant trappeforbindelse, som binder alle etagerne sammen. Det er tydeligt, at der er forbindelse mellem alle niveauer i organisationen, og at det skal være muligt for alle medarbejdere at se hinanden og dermed skabe det vigtige fællesskab. Medarbejderstationerne vender alle mod dagslys og den position, hvor der ikke er dagslys, indeholder trapper og toiletter. Her er der igen også tænkt utraditionelt med mødearealer uden vægge, som dermed opfattes som et behageligt område, hvor der kan holdes møder på en afslappet facon. Der er teknik- og server rum, velfærdsrum samt fitness i kælderen, og kantinen er placeret øverst i bygningen med en stor tagterrasse, så alle medarbejdere kommer op gennem trappen og atrium mindst én gang om dagen. Det er tydeligt, at alle detaljer er gennemtænkte, og bygningen derfor gerne må stå som et eksempel på arkitektur, der skal inspirere i mange år fremover. gpp arkitekter a/s har været arkitekter på opgaven. 20 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 21

12 Nørregade 65-67, Esbjerg. Præmieret for god bevaring af ejendom. Ejendommen er et klassisk eksempel på historicistisk byggeri, som er meget kendetegnende for Esbjergs udvikling. I 1896 var byen i udstrækning nået ud til Nørregade, og da Nørregade endnu lå i byens udkant, blev offentlige bygninger og institutioner placeret her, hvor der stadig var god plads. Der var derfor mulighed for at opfører store boligkarréer mellem Stormgades skole og Sct. Josephs Hospital. Denne hjørneejendom er netop en boligbebyggelse opført i 3 ½ etage. Den er tegnet af arkitekt J. Lund Christensen i Ejendommen ligger over for Sct. Josephs hospital. Ejendommen har facade mod Nørregade og en gavltrekant mod Jyllandsgade. Facaden er opbygget med to risalitter, med hvert sit indgangsparti med buestik og ornamenterede friser og over gesimsen afsluttes med trekantet frontispice. I risalitterne er de oprindelige vinduer bibeholdt med smukke sprosser og farvet glas. De klassicistiske bygninger er ofte forsynet med en gesims, dvs. et vandret fremspringende profileret bånd på facaden, som markerer ejendommen. Det er flotte detaljer, som ikke ses i arkitekturen i dag, og det er derfor meget tidstypisk for sådan en type ejendom, at der er en overvægt af detaljer. Det er meget vigtigt, at sådan en detaljerigdom bevares på bedste måde, når bygningen renoveres. Hjørnet markeres af en fin karnap og underetagen markeres af store vinduer. Der har i mange år været drevet forretning i stueetagen, og nævner man ejendommens placering, så svarer alle i Esbjerg: Der lå købmand Basse, han havde købmandsforretningen på hjørnet af Jyllandsgade og Nørregade. Det er derfor et kendt hjørne i byen. Vinduesfacaden har derfor i mange år været lukket af med store skilte og reklamer. Det har bevirket, at man kun har bemærket bygningens underetage og ikke bygningen som helhed. Nu har stueetagen ændret sig fra at være en butik med store skilte til at indeholde kontorfaciliteter. Med det simple skift virker det som om, at bygningen har skiftet karakter og fremstår på en helt anden måde. Det er nu de store panoramavinduer, der spejler livet i Nørregade, som giver fokus på bygningen. Det kan være de små ændringer, som lige pludselig er med til at sætte en ejendom i et andet lys og dermed være med til at rette fokus på en ejendom. Ejendommen er én af de smukke bygninger i Nørregade, som igennem mange år har været løbende vedligeholdt, og som er med til at skabe et smukt bybillede i Esbjerg. Det er derfor meget vigtigt at fokusere på den store og vigtige indsats for at bevare ejendommenes karakteristiske og originale udseende. Denne bygning præmieres, da detaljerne på ejendommen løbende er vedligeholdt, så den fremstår meget original og som et smukt eksempel på en ejendom, der er blevet vedligeholdt gennem årene uden at have tabt sine detaljer og sin værdi i bybilledet. 22 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 23

13 Ting- og Arresthuset, Skolegade 33, Esbjerg. Præmieret for nænsom og fin renovering af ejendom. Bygningen er opført 1892 af arkitekt H. C. Amberg og afgrænser det nordlige hjørne af Torvet. Ejendommen fremstår med to bygninger, som begge er fredede. Bygningerne er opført i historicistisk stil, som var fremherskende først i 1900-tallet, og disse to bygninger er opført sidst i perioden, med en klar reference til middelalderen. Det er tydeligt, at den markante tinghusbygning mod Torvet fremstår smuk, og den lavere arrestbygning bagved fremstår mindre udsmykket. Disse karakteristiske historicistiske bygninger er med deres arkitektur med til at understrege, at Esbjerg er opført, efter staten i 1868 byggede en ny havn, som en erstatning for Altona. Der var oprindeligt ikke tænkt nogen by sammen med havnen, og byen er derfor anlagt på en bar mark. Esbjerg har derfor ingen gammel bykerne og er en af Danmarks yngste købstæder. Bygningerne er derfor et smukt vidnesbyrd om Esbjerg som driftig by i forbindelse med etableringen af statshavnen. Ejendommen har en stor detaljerigdom og fremstår med tårne, spir og en udsmykning, som er meget markant og unik i sine detaljer. Detaljerne er meget smukke og vidner om, at det var vigtigt, at symbolikken var til stede i arkitekturen, og at det kunne overføres til borgerne, når de så stedet dengang, men selvfølgelig også i dag. Det er derfor også interessant nu, at bygningen indeholder den historie, når man går på Torvet, i Skolegade eller Torvegade. Bygningen fremstår nu, med den gennemgribende renovering bygningen har været igennem, originalt med en fantastisk storhed og tyngde. Dette er med til at understrege bygningens karakter og et udtryk, som ikke findes andre steder i byen. Denne bygning er meget betydningsfuld for Esbjerg, og det er derfor dejligt, at bygningen i dag har gennemgået renoveringen til glæde for byen. Det er dejligt, at bygningen igen fremstår original, som det tydeligt fornemmes overalt, både indvendigt samt udvendigt. Det ses tydeligt, at der har været fokus på alle detaljer, så disse igen fremstår lige så smukke og klare, som da de blev opført. Murværket, de koblede rammer og facaden fremstår nu meget smukt og er med til at danne en fin helhed omkring bygningen. Alle detaljer kan både ses tæt på og med afstand fra Torvet. Denne nye forvandling af Ting- og Arresthuset passer sammen med, at ejendommen har skiftet funktion og nu indeholder noget helt andet end det, der var intentionen i Bygningen er blevet et andet offentligt hus, langt mere end navnet antyder, og dermed er ejendommen, om end det stadig hedder Ting- og Arresthuset, ændret fra det autoritære til det nærværende, da bygningen nu blandt andet indeholder et turistkontor og lokaler for offentlige vielser. Bygningen har nu nye muligheder for at skabe noget andet og dermed være med til at skabe Esbjergs fremtidige historie, både når det gælder turisme og skabe smukke rammer for offentlige vielser. 24 Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond 25

14 Regnskab Bidragsydere 1. januar til 31. december 2013 Resultatopgørelse for året 2012 Regnskab 2012 kr. Regnskab 2011 kr. Indtægter: Bidrag Diverse Renter I alt Udgifter: Tilsagn om tilskud Øvrige udgifter I alt Resultat før ekstraord. poster Ekstraordinære indtægter: Balance pr. 31. december 2012 Regnskab 2012 kr. Regnskab 2011 kr. Aktiver: Pantebreve Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver: Egenkapital Kortfristet gæld Passiver i alt Agerbo Døre & Vinduer ApS Aqua-Teknik A/S Arkitektfirmaet Hallen & Nordby A/S Birte og Jesper Sottrup-Jensen Blomsterhuset, Gormsgade BS Ejendomme v/børge Siggaard Danbolig Esbjerg Dan-El A/S Deres Blikkenslager A/S Ejendomsselskabet Aunbøl A/S Esbjerg Jerne Apotek Esbjerg Kommune Esbjerg Kroneapotek Esbjerg Realskole Frank Segall Kranudlejning Grafisk Trykcenter A/S Grethe Mortensen og Christian Østergård Henning G. Kruse Holding A/S Hjerting Badehotel A/S Hotel Ansgar Hovmester Hans Hansen Høgholm A/S Ingeniørerne, Havnegade Jens Chr. Ehmsen Bygnings- og Inventarsnedkeri Jens Olof Olsson Jens Ytzen A/S Kurt og Pia Hansen LandSyd I/S Lida og Oskar Nielsens Fond Malerfirmaet Kjøgx ApS Martin Billeschou ApS Nybolig Erhverv Esbjerg Pedersen Group A/S Pompei, Ribe Spangsberg Mikkelsen Stark Esbjerg Steelcon Chimney Esbjerg A/S Ulla Sten Damkjær Villemoes Holding ApS Bent Krabbenhøft Murerfirma ApS Tilbageførte tilsagn Årets resultat Esbjerg Kommunes Byfond

15 Esbjerg Kommunes Byfond Formand: Helene Plet, arkitekt m.a.a, tlf Sekretariat: Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf Foto: Alle præmieringsbilleder: Poul Madsen, Profoto. Øvrige billeder: Esbjerg Kommune eller privat ejer. Layout: Plan, Esbjerg Kommune Tryk: Rosendahls