Beretning 2009 Agenda Center Albertslund
|
|
- Birthe Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beretning 2009 Agenda Center Albertslund Indledning 2009 var naturligvis domineret af Klimatopmødet i København i december den største begivenhed og mulighed på danske jord nogen sinde. Så selvom alt ikke skal gå op i energi og klima, så blev vores blik i løbet af året mere og mere låst fast på energi, klima og Topmøde. Men desværre blev Topmødet en fuser. Verden udnyttede ikke den enestående chance, Topmødet var, til at få indgået en global, bindende, fair og ambitiøs aftale, som vi har så desperat brug for. Til gengæld synliggjorde Topmødet, at viljen til handling overalt på kloden vokser. Situationens alvor er ved at gå op for verden. Derfor slukkede Topmødet ikke bare håbet om en aftale, det tændte også et nyt! Som græsrodsorganisation i Albertslund ville vi i Agenda Centeret (ACA) bidrage til Klimatopmødet. Ikke ved forhandlingsbordet naturligvis, men ved at deltage i NGOaktiviteterne under Topmødet, tage imod gæster fra alverdens lande og ved at bruge Topmødet til at fremme energi- og klimadagsordenen i Albertslund. Alt i alt finder vi det på sin plads at starte denne beretning med de store linjer og Klimatopmødet. På vej gennem Kanalgaden til klimademonstrationen den Verden omkring os Verden er stadig af lave. Finanskrisen er ikke overstået og for en række europæiske lande, har den endda udviklet sig til en regulær statsgældskrise. Rundt om vokser arbejdsløsheden og økonomien er ikke kommet i gang igen. Selvom der parallelt med finanskrisen har været snakket meget om energi og klima, så har interessen blandt regeringer og økonomer reelt set ikke været synderlig stor. De har fokus på finanskrisen, og giver rimelig tydelig udtryk for, at når først den er løst, så skal de nok gå i gang med energi- og klimaproblemerne. Det lyder måske umiddelbart meget fornuftigt, men det er det ikke. For det første skal vi ikke have genrejst økonomien på det samme ubæredygtige fundament, der ikke bare har ført 1
2 finanskrisen med sig, men mere alvorligt er i fuld gang med at forbruge klodens fossile brændsler og skabe klimaforandringer, der kan medføre uoverskuelige problemer for menneskeheden. Vedvarende energi, energirenoveringer og energieffektiv teknologi skal være bærende i genrejsningen af økonomien. De er en grundlæggende del af løsningen. De vil kunne sikre en meget mere robust økonomi i fremtiden. For det andet er det ikke troværdigt, at når først det går godt, så vil der være overskud til at få løst energi- og klimaudfordringerne. Hvorfor er problemerne så ikke blevet løst for længst? Ikke mindst energiproblemerne har været erkendt i årtier. Og under højkonjunkturerne er de ikke løst. Tværtimod er trækket på naturens sparsomme resurser nærmest eksploderet under højkonjunkturerne. Vi mangler endnu at se seriøse skridt til at udfase olie, kul og gas. Klimatopmødet kunne være blevet den verdensbegivenhed, der satte en ny dagsorden for den økonomiske udvikling. Verdens ledere kunne have komittet sig selv og hinanden til en global løsning på energi- og klimaproblemerne. Men verden var ikke klar. Topmødet blev en fuser. Kun et løst notat med gode hensigter blev det til, som landene kan tilslutte sig, hvis de vil. Ikke just hvad hverken verden eller vi i Albertslund har brug for. Her i byen har vi i mange år arbejdet på at nedsætte energiforbruget, mindske CO2 udledningen og beskytte klimaet. Meget har vi gjort og meget kan vi stadig gøre, men uden national opbakning og internationale aftaler, når vi ikke i mål med at få gjort byen bæredygtig. Også vi har brug for en ambitiøs og bindende international aftale, der kan omsættes til national lovgivning, og som kan hjælpe os med at komme videre. Vi har brug for nye lånemuligheder til energirenovering af vores boliger. Vi har brug for roadpricing. Vi har brug for at sort kul-energi bliver dyrere. Vi har brug for lov til at investere i grøn vedvarende energi og meget meget mere, har vi brug for. Den hjælp fik vi ikke fra Klimatopmødet. Albertslundere til Klimademonstration med andre Men verden går videre og efter København kommer Mexico City, hvor det næste Klimatopmøde (COP 16) afholdes i slutningen af Forhåbentlig lykkes her, hvad der kiksede i København. Ja, måske vil vi endda sidenhen kunne sige, at København var med til at skabe forudsætningerne for en aftale i Mexico. I hvert fald er der trods alt håb at hente. På Københavnermødet blev det meget synligt, at over det meste af kloden tager byer og regioner, græsrødder og erhvervsliv, stater og vidensinstitutioner skeen i egen hånd, som vi også gør det i Albertslund. De tager ansvar og prøver ved egen hjælp at finde klimavenlige løsninger. Det 2
3 er som om, en ny ansvarlig og bæredygtig bevægelse vokser frem nedefra. Finanskrise eller ej klimaet skal sikres! I København havde bevægelsen endnu ikke styrken til at slå igennem og udmønte sig i en global aftale. Men hvem ved, måske i Mexico.. Eet er dog sikkert, der skal mange gode kræfter til at skabe et globalt, ambitiøst, retfærdigt og bindende resultatet. Et faktum der ikke har gjort vores motivation i Agenda Centeret til at transformere Albertslund til en bæredygtig og 100 % Vedvarende Energi by mindre. Fra vores egen verden Vi startede året med 4 ansatte i ACA. Men det holdt ikke. Der var fondsmidler der slap op, og da det ikke lykkedes at skaffe nye, så var vi kun to ansatte da året sluttede samtidig besluttede vi undervejs at reorganisere Centeret lidt. Hvor vi tidligere har prioriteret at have en basisbemanding på tre medarbejdere, er vores udgangspunkt nu to. Til gengæld ansætter vi så personer i nogen timer om ugen til særlige funktioner, f.eks. som hjemmesideredaktør, ITsupporter, servicemedarbejder og ungdomsmedarbejder. Det har fordele og ulemper, men betyder forhåbentligt, at Centeret bliver mere fleksibilitet, får flere forskellige impulser, og at vi kan dække et bredere arbejdsfelt mere kvalificeret. I årets 4 sidste måneder havde vi også en flex-jobber ansat. Kommunevalget i november fik konsekvenser for centerets bestyrelse. Vores næstformand gennem 8 år, Steen Christiansen, forlod bestyrelsen for at blive borgmester. I stedet er den nye Miljø- og Planudvalgsformand, Leif Pedersen, indtrådt. Økonomisk kom ACA ud af 2009 med et underskud på kr Det skyldes ekstraordinære høje lønudgifter i årets første 4 måneder, hvor vi havde 4 ansatte. Dermed var vores egenkapital ved årsskiftet kr Her af er de reserveret som følger: er reserveret til favorable lån til vedvarende energianlæg i boligområder er reserveret til et stort solcelleanlæg på Forbrændningen / Kulmøllen. I ACA prioriterer vi en sund økonomi og en solid egenkapital meget højt. Det sikrer vores uafhængighed og det gør os robuste, til at kunne stå imod nye udfordringer og uforudsete situationer. Men det giver os også handlemuligheder, som nu f.eks. hvor vi økonomisk kan understøtte mere vedvarende energi i byen. Vores flydende solcellespringvand en solskinsdag i Kanalen 3
4 Prioriterede indsatsområder Hvert år vedtager ACA s bestyrelse en handleplan for det kommende år. I handleplan 2009 var de prioriterede indsatsområder: 1. Lokalt Agendaarbejde generelt. 2. Energi og Klima. 3. Affald. 4. Vand. 5. Grøn Butik. 6. Netværk og 7. Information, demonstration og synlighed. Dertil kommer Kulturøkologisk Forening, som de ansatte også er sekretariat for. Lokalt Agendaarbejde i boligområderne. I 2009 samarbejdede vi med 39 af byens 55 boligområder. Det er 13 mere end i I 17 af boligområderne bidrog vi med enkeltstående aktiviteter, mens det i de 22 var længerevarende processer, som f.eks. Klimaudfordringen. Vores mål er, at der i perioden skal være foregået Agendaarbejde i samtlige boligområder. Agendaarbejdet kan laves af boligområderne selv eller med hjælp fra ACA. Ved udgangen af 2009 har vi registreret Agendaarbejde i 47 boligområder. Dvs. at vi fortsat mangler 8. Dem vil vi opsøge i 2010, så vi er sikre på, at målet nås. Et andet af vores mål er, at Albertslund skal være bæredygtig. Det lyder jo både godt og rigtigt, men hvordan ser en bæredygtig by egentlig ud i virkelighedens moderne verden? Det ved vi faktisk ikke! Så for at få en mere præcis forestilling om, hvilke forandringer der skal til for at gøre Albertslund bæredygtig, begyndte bestyrelsen udviklingen af billedet Albertslund som bæredygtig by. Det er ikke et statisk billede, der skal tegnes, men et dynamisk, der skal udvikles med indhøstede erfaringer og nye teknologiske muligheder. Billedet skal vi bruge til løbende at kunne justere vores mål, indsatsområder og metoder. Vores udmærkede samarbejde og arbejdsfordeling med Miljø- og Teknikforvaltningen om Røde Forbrugere og boligområdernes Agendaplaner i De små grønne regnskaber fortsatte i Energi og klima. Omdrejningspunkterne har været Klimatopmødet, EUDP-projektet, Topmødemarchen Gå-1-Ton, Ring-på-1000-døre, Energitjek, Klimaudfordringen, Vedvarende Energi Albertslund som 100% Vedvarende Energiby, Ungdomsklimagruppen CIA, samt information, beboerblade og AP. Klimatopmødet blev afholdt fra den 7. til den 18. december. Men for os var det i virkeligheden tiden op til Topmødet, der var mest interessant. Vi ville bruge Topmødet til at sætte energi og klima endnu mere på dagsordenen i Albertslund. Derfor besluttede vi også at sætte en lang række aktiviteter i værk i løbet af efteråret, og så efterfølgende at invitere til et seminar efter Topmødet, for at få belyst: Nu er Topmødet slut, hvad kom der ud af det, og hvad gør vi så nu i Albertslund? Seminaret afholdes den Under selve Topmødet deltog vi i græsrodsaktiviteterne i Øksnehallen og den store folkelige klimademonstration den samt ved at tage imod gæster fra adskillige lande. Den store klimademonstration fra Christiansborg til Bella Centeret blev en meget positiv oplevelse. Vi fik malet et banner, og indbød til fælles afgang med S-toget. 50 albertslundere tog med, til den mest kreative og internationale demonstration på dansk jord nogensinde. Mere end mødte op. Mange udlændinge, med hver deres idéfyldte demonstration i den store demonstration. At en mindre gruppe var konfrontative, mærkede vi ikke meget til, og det kunne slet ikke slå skår i glæden. Det blev en stor, dejlig og bekræftende oplevelse klimaengagementet lever og har det godt! EUDP-projektet handler om at renovere og energioptimere 9 boliger i Albertslund. Det første i Hyldespjældet, Høkerlængen 2. Det særlige ved Høkerlængen 2 er, at det ikke bare handler 4
5 Et nyt isolerende vægelement sættes på det CO 2 -neutrale hus i Hyldespjældet om at optimere det eksisterende energiforsyningssystem, men at udfordre det og blive klogere på nye måder at gøre tingene på. Huset er således afkoblet fjernvarmen og kun forbundet med el-nettet for hvem ved om vi i fremtiden ikke kun skal have et energisystem ind i vores huse (el-nettet) og ikke to som i dag (el-nettet og fjernvarmen). Huset er efterisoleret udefra med præfabrikerede elementer, det har fået genindvinding af varmen, og det er CO2-neutralt i den forstand, at det ved hjælp af en varmepumpe (der trækker varme ud af spildevandskloakken), solfanger, solceller og en vindmølle på årsplan vil producere lige så meget energi, som husets teknik og beboeren bruger. Om CO2-neutraliteten nås, er naturligvis afhængig af beboerens adfærd, men vi håber og tror, at beregningerne holder. Det er vi klogere på om et år. Huset blev færdigt til fremvisning til Topmødet - i det dog al teknik endnu ikke var klar og idriftsat. Topmødemarchen Gå-1-ton havde (naturligvis) fået nyt navn i år. De første to år kaldte vi den Klimamarchen. Marchen samlede 175 deltagere - mod 75 i 2007 og 100 i Den blev afholdt den 20. september i samarbejde med Sundhedsrådet og Stadion. Dealen er, at deltagerne gennemfører en af de markerede ruter i Vestskoven, hvorefter ACA til gengæld sørger for, at der udledes 1 ton CO 2 mindre pr. per. til atmosfæren. Det sker via organisationen Climate Care. Vi håber her at have født en ny tradition. Steen Christiansen klipper snoren over til Topmødemarchen Gå-1-Ton 5
6 Ring-på-1000-døre. Projektet handlede om at komme i direkte kontakt med folk, ved at ringe på, udlevere en sparepære og lidt materiale, og gerne få en lille snak om energi, klima og Agenda Centeret. Derfor stemte vi dørklokker mange dørklokker! I 2009 ringede vi på døre fortrinsvis parcelhuse. Vi valgte de boligområder, vi ikke har meget kontakt til, og hvor der os bekendt ikke foregår meget organiseret Agendaarbejde. Det er en krævende måde at arbejde på, men til gengæld kommer vi ud til mange face-to-face. Erfaringerne med metoden har været rigtig gode, så det vil vi fortsætte med i 2010 men måske med knap Energitjek. I årets første 4 måneder tilbød vi, at komme på hjemmebesøg og lave energitjek i folks boliger. 53 tog i mod tilbuddet og fik besøg af vores energirådgiver, der sammen med beboerne gennemgik alle rum, elektriske apparater og folks energivaner. Da vi den 30. april, gik fra 4 til 2 medarbejdere i ACA, var energitjek en af de ting vi nedprioriterede. Vi tager ganske vist stadig på energitjek, men det er nu mere sjældent og det er ikke noget, vi ligefrem reklamerer med. Klimaudfordringen voksede med 3 boligområder i 2009 til i alt 17 med husstande. Klimaudfordringen handler om, hvilket boligområde der procentvis kan nedsætte CO 2 - udledningen fra el og varme mest. I maj 2009 fik vi afgørelsen på Klimaudfordringen Vinderen blev Bæk- og Fosgården med en reduktion på hele 19,0 %! Nummer to blev nabobebyggelsen Klide-, Kær- og Damgården med lige så imponerende 18,9 %, og på tredjepladsen kom Vegavænget med 17,0 %. Det er meget høje CO2-reduktioner, og retfærdigvis skal siges, at de heller ikke alene afspejler en ændret adfærd. Også det faktum, at 2008 var et godt vindår, så kraftværkerne ikke skulle bruge så meget fossil brændsel, spillede ind. Samtidig kan vi med glæde konstatere, at energirenoveringerne, som er i gang hos no. 1 og 2, virker. Præmien til Bæk- og Fosgården var en stor vægmosaik på beboerhuset lavet med hjælp fra Kulturøkologisk Forening af de tabende boligområder ( tabende i anførselstegn, for når CO2-udledningen går ned, er alle vindere). Mosaikken hedder Pas på kloden eller skaf nogen flere!. Den viser den stribe af nye kloder, vi skal bruge, hvis vi ikke i vores levevis snart forliger os med, at vi kun har een. Boligområderne, der deltager i Klimaudfordringen, bestemmer selv, hvilke aktiviteter de vil gennemføre, men de kan få hjælp til dem af os. Klimaudfordringen henvendte sig til Folketinget for at få ændret lovgivningen, så også almene boligafdelinger må købe vindmølleandele til at dække det fælles el-forbrug i afdelingen - men desværre uden held. Og så har vi søgt og fået en bevilling til Klimaudfordringen fra udenrigsministeriet / PCA på kr til et solcelleanlæg til det vindende boligområde i I ACA fungerer vi som tovholder for Klimaudfordringen. Vi organiserer, koordinerer og vi arrangerer fællesmøder. På et fællesmøde i 2009 blev Klimaudfordringens fremtid diskuteret. Konklusionen blev, at nu havde konkurrencen kørt i 3 år, så nu var tiden inde til at tænke nyt. En vis metaltræthed var ved at indfinde sig. Spareskinner og pærer var delt ud, artikler trykt og debatmøder afholdt, så nu skulle Klimaudfordringen og det netværk der er skabt, videre. Næste step er, at få sat fokus på Vedvarende Energi. Klimaudfordringen handlede i høj grad om adfærd, om at spare på energien. Men det er imidlertid en kendsgerning, at vi ikke kan spare os til bæredygtighed! Vi har brug for at bruge energi og den energi, vi skal bruge, skal komme fra bæredygtige kilder. Derfor er næste skridt, at Klimaudfordrerne sætter fokus på Vedvarende Energi. Samtidig smelter vi Klimaudfordrerne og vores Netværk af miljøinteresserede albertslunder sammen i eet netværk. 6
7 Vedvarende Energi (VE) Albertslund som 100% Vedvarende Energiby. Klimaudfordrernes prioritering er helt i tråd med vores. I 2009 besluttede bestyrelsen, at ACA skal arbejde for at få opstillet flere VE-anlæg i byen, vi skal forsøge at få et stort solcelleanlæg op på Kulmøllen/Forbrændingen (til formålet har vi afsat kr ), vi skal arbejde for ambitiøse VE-løsninger ved boligrenoveringer, og for at Albertslund/albertslundere kan blive medejere af eller blive forsynet fra VE-anlæg i Albertslund, andre kommuner, andre lande og fra havvindmølleparker. Endvidere besluttede bestyrelsen at tilbyde favorable rentefrie lån på kr til boligområderne til opstilling af VE-anlæg. Lånene tilbydes rentefrit og med en tilbagebetaling i 10 rater over 10 år. I takt med at pengene kommer retur, kan de anvendes til lån til nye VE-anlæg (til formålet er afsat kr ). Hidtil har vi givet lovning på eet lån. Det er til vindmøllen på det CO2-neutrale hus i Høkerlængen 2. Efter mange års stilstand blev det i 2009 igen muligt at investere i et nyt vindmølleprojekt. To af tre megamøller blev i 2009 rejst på Avedøre holme, hvoraf den ene er folkeejet. Agenda Centeret selv købte 8 andele i projektet. Sammen med de 4 andele vi i forvejen har i Middelgrundens vindmøllelaug, får vi dermed dækket både vores egen elforbrug og i princippet også vores varmeforbrug ind godt og vel endda. Samtidig opfordrede vi albertslunderne til selv at købe andele. Hvor mange der har taget i mod opfordringen, ved vi endnu ikke. For ACA vil VE fremover have en høj prioritet, og vi vil forfølge det mål, vi har sat os, at Albertslund skal være en 100% Vedvarende Energiby. Solprismet og vindmøllen på det CO 2 -neutrale hus i Høkerlængen 2 Ungdomsklimagruppen CIA står for Climate Involves us All. Gruppen fungerede i et års tid, men sygnede så desværre hen igen i forbindelse med sommerferien og påbegyndelsen af 2. G. Samme mønster har vi oplevet tidligere. Men CIA nåede at få lavet et flot koncept med Climate Bodugards, armbånd, hjemmeside, facebook, filmklip, husstandsbesøg i Morbærhaven og DIK-kollegiet samt en stor Late night climate fight fest på Forbrændingen med plakat og hvad der ellers til hører. Undervejs fik vi tilknyttet en gruppe RUC-studerende til CIA. Uanset hvor svært det er at få engageret de unge i klimakampen, så vil vi blive ved at forsøge med nye aktiviteter og metoder for de unge skal med! Det er jo dem, der skal leve med klimaforandringerne. 7
8 Information, beboerblade og AP. Frem mod Klimatopmødet ville vi ikke selv lave møder og seminarer. Til gengæld ville vi frygtelig gerne hjælpe andre med deres arrangementer. Det var f.eks. hovedbiblioteket, Jobcenteret, kommunens Ungdoms-klimatopmøde, skoleklasser, hjemmeplejen, boligområder og et seminar for Byplanlaboratoriet, SBI, Kuben, ministerier og kommuner. Hver måned har vi sendt en fortrykt klimaside til beboerbladene og bidraget med adskillige artikler i AP. For os er både beboerblade og AP vigtige samarbejdspartnere, og vi har god gavn af hinanden. Vi hjælper dem med relevant stof og færdige artikler, de hjælper os med at få det hele formidlet. Endvidere arrangerede vi i 2009 den lokale udgave af Sluk lyset Danmark, vi støttede Herstedøsters koncert på Herstedhøje Musik og Miljø - mellem himmel og jord, vi deltog i Klimakommissionens workshop i Albertslund, vi søgte forgæves støtte i Bygge- og Selskabsstyrelsen til projekt Energibesparelser med beboerne som motor, vi fik afklaret mulighederne for at få ansat en akademiker med løntilskud, som skal være VE-medarbejder (forhåbentlig finder vi en i 2010), vi skiftede el-selskab for at få det mest grønne produkt på markedet, vi indledte samarbejde med Morbærhaven om en el-bil-lade stander, vi fik termofotograferet huse, vi holdt møde med Risby om en landsby-vindmølle, vi afprøvede nye LED- og krystalpærer, vi samarbejdede med varmeværket om opfølgning på deres service-tjek ordning, vi opfordrede albertslunderne til at indlogere Topmødegæster, vi hjalp Boligselskabernes Landsforening med udviklingen af deres indsats i forbindelse med Topmødet, og så medvirkede vi til invitationen af Obama og forsøgte ihærdigt på at få Prins Charles til byen for at holde oplæg før Topmødet. Begge kom de til Topmødet, men desværre ikke til Albertslund. Affald. Den trådte kommunens nye affaldssystem i kraft. Ikke fordi der var de store ændringer, men det betød da bl.a. et lykkeligt farvel til sorte sække og goddag til klare sække. Glas fraktionen havde været et af de store diskussionspunkter, fordi det glas albertslunderne afleverer, er for dårligt sorteret. Men i mellemtiden er der etableret et anlæg ved Næstved, der knuser glasset, og som kan separere skårene efter farver. Samtidig sorterer det urenheder fra. Derfor er vi i Albertslund ikke længere så sårbare overfor dårligt sorteret glas. Passende kunne noget af fokus så flyttes til at få optimeret de lokale genbrugspladser og få sikret ordentlige tilbagemeldinger til boligområder og borgere ved fejlsorteringer. I forbindelse med de forestående renoveringer og byggeriet af en ny passivhus institution i Syd er hele områdets affaldsordning i spil. I den forbindelse udarbejdede vi et forslag til indretning af den nye genbrugsplads i VA 4-Række. En plads der senere skal kunne blive en del af et stort affaldssystem Syd. Endvidere har vi: * Holdt oplæg om det nye affaldssystem for Afdelingslederne i BO-VEST s afdelinger og et andet for BO-VEST s miljøudvalg. * Været behjælpelige med kommunens Klar-sæk-kampagne. * Holdt oplæg om hjemmekompostering. * Hjulpet Herstedøster med at få afklaret, hvordan de skal / ikke skal skrue deres affaldssystem sammen. * Skrevet indlæg til beboerbladene. * Udarbejdet affaldstekster til affaldsøer. * Lavet liste med kontaktpersoner til butikker og boligafdelinger i forhold til afhentning af indkøbsvogne fra genbrugsgårdene. 8
9 * Lanceret ideen om at genoprette korpset af frivillige affaldsambassadører. * Og så har vi i samarbejde med kommunens opsøgende støttemedarbejder for misbrugere og Aktivitetskoordinatoren i Kanalens Kvarter kørt på med affaldsteamet i Kanalen, der i sommerhalvåret i princippet samles en gang om måneden for at samle affald i Kanalgaden. Desværre gik det i 2009 lidt i opløsning efter sommerferien, men konceptet lever, og vi prøver igen med start i forbindelse med kommunens Grønne Dag i april Vand. Een albertslunder brugte i gennemsnit 109 liter vand i døgnet i Det er et fald på en enkelt liter i forhold til Så det går den rigtige vej, men der er stadig noget, der skal gøres, inden vi rammer kommunens og ACA s mål på 100 liter i døgnet pr. person. I 2009 har vi arbejdet med vandsparekampagner i Blokland, Kanalen og Nord, der alle er eller er ved at overgå til individuelle målere. Med hjemmeplejen har vi indledt et nyt samarbejde, hvor vi klæder dem på i fht. el, vand, varme og udluftning, og så giver dem spareperlatorer, som de tager med ud til borgerne. Det er naturligvis vældig interessant for os, fordi vi får spredt miljøviden og handlekompetence som ringe i vandet gennem en personlig kontakt, vi ikke selv har mulighed for at stå for. Oprindelig havde vi en plan om, at ville lave vandkampagne i 3 boligområder med uddeling af spareperlatorer. Det måtte vi opgive pga. færre ansatte og Klimatopmødet. Grøn Butik. Ordningen går ud på, at butikkerne hvert år vælger nogle miljøindsatsområder, som de forpligtiger sig til at forbedre sig inden for i løbet af året. Vores aftale med Albertslund kommune var, at vi skulle stå for rugbrøds-arbejdet med Grøn Butik her i byen - dvs. vi skulle være de opsøgende, der fik flere butikker med i ordningen, vi skulle være kontrollanterne og vi skulle hvert halve år besøge butikkerne, hjælpe dem med at opfylde deres mål og med at opstille nye. Det gik også udmærket, mens vi var 4 ansatte, men efter at vi blev to, viste det sig hurtigt, at vores organisation er for lille og sårbar, til på fornuftig vis at kunne løfte en sådan relativ omfattende driftsopgave. Vi endte derfor desværre med, at måtte sige fra, og i stedet har kommunen entreret med Energitjenesten i Køge, der har mere volumen, end vi har, og som også står for ordningen på landsplan. ACA fik i 2009 selv diplom på at være Grøn Butik. Netværk. Vi har 2 organiserede netværk. Det nationale mellem Agenda Centre rundt om i landet kalder vi for Det store netværk, og det lokale for miljøinteresserede albertslundere kalder vi for Det lille netværk. Det er i det lille netværk, Klimaudfordrerne inviteres til at deltage fremover. Netværksturen til den 100 % Vedvarende Energi Ø Samsø 24. oktober
10 Det lille netværk kittes sammen af nyhedsmails, fællesmøder, ekskursioner og så naturligvis af at deltagerne ved, hvor vi er, når de skal bruge os. I 2009 arrangerede vi en interessant tur for både Det lille netværk og Brugergruppen til den 100 % Vedvarende Energi Ø Samsø, der i dag producerer nok VE, til at dække hele øens energibehov inkl. transporten! Det store netværk havde fokus på Klimatopmødet. Som sekretariat for netværket var vi mellemleddet til PCA Peoples Climate Aktion der var alle græsrodsorganisationernes paraplyorganisation op til og under Topmødet. Information, demonstration og synlighed. I 2009 fik vi ansat en webmaster til at opdatere vores hjemmeside Det har hjulpet og frigjort resurser til det almindelige Agendaarbejde. Vi havde sat os for at øge antallet af besøgende på hjemmesiden med 50 % i Det nåede vi desværre ikke. Antallet af unikke besøgende var kun steget med ganske få til i Så fremover må vi sætte os mere beskedne mål. Men ellers har alt andet nærmest fungeret, som det plejer. Vi har udsendt Nyt fra ACA, Nyt fra Brugergruppen og Netværksnyt. Vi har sendt 24 fortrykte artikler til beboerbladene og hjemmeside-redaktørerne. Vi har løbende skrevet artikler til Albertslundposten, der valgte at trykke 28 af dem og bruge andre på deres hjemmeside. Der ud over har vi medvirket i en lang række andre artikler og indslag i Albertslundposten. Vi har haft besøg af nationale og udenlandske medier, og så har vi fået udviklet et godt samarbejde med Københavns Vestegns Nær TV det tidligere TV-Brøndby der ejes af Antenneforeningen Brøndby, som leverer signaler til dele af Albertslund. Som vanligt har vi deltaget i Grøn Dag på kommunens Materialegård og andre arrangementer i byen, vi har informeret om og været bogholder for Albertslund delebil (der nu har 140 medlemmer! og har fået en 7-personers-bil!), vi har ydet personlig rådgivning, vi har solgt masser af fuglekasser, spareskinner og Grøn Butik indkøbsnet, og så har vi taget imod både danske og udenlandske gæster. I forbindelse med Klimatopmødet bl.a. gæster fra Brasilien - der så sne for første gang. Kulturøkologisk Forening (KØF) Klodemosaikken på støjmuren Globale aftaler eller flere kloder! KØF s på alle måder største projekt i 2009 var opsætningen af den 25 meter lange og 6 meter høje Klodemosaik på jernbanestøjmuren. Efter en vanskelig fødsel og uger med hårdt arbejde nåede den netop op inden Klimatopmødet begyndte i december. Mosaikkens budskab til 10
11 Topmødet var Globale aftaler eller flere kloder og så kan forbipasserende jo sidde i toget og tænke lidt over, hvilket af de to alternativer, der trods alt er lettest og mest realistisk at få opfyldt! Til KØF s store fortrydelse besluttede Folketinget, at Frederikksundsmotorvejen skal forlænges helt til Frederikssund. Noget står over hensynet til mennesker og natur: Biler og motorvej! Planen er også at M4 ved Golfbanen skal udvides med 2 spor. I et høringssvar, har foreningen forslået, at det i givet fald skal gøres på en måde, så de negative påvirkninger motorvejen allerede i dag har på vores by, bliver mindre det handler om støj, vandmiljø, dyreliv og mere generelt CO2 udledningen. På 7. år bekæmpede KØF på frivillig basis bjørneklo i Hyldagerparken. Samtidig bekæmper foreningen også for kommunen på de vanskeligt tilgængelige steder i Store Vejleå-dalen i øvrigt. Pengene herfra blev brugt til at yde mikrolån til afrikanske kvinder inden for landbrug og så til en meget lav (og tabsgivende) rente naturligvis. De afdrag, der kommer retur, genudlånes til andre. Foreningen har også hjulpet Klimaudfordringen med at lave årets vindermosaik i Bæk- Fosgården, arrangeret 4 guidede cykelture, genudgivet deres turguide til Vestskoven i en større og ajourført udgave, deltaget ved arrangementer og for tredje gang uddelt Lyseslukkerprisen. Denne gang gik prisen til afgående borgmester Finn Aaberg, der ansporet af en dybtfølt bekymring for drivhuseffektens negative konsekvenser for mennesker og samfund, har ydet en ekstraordinær og vedholdende indsats gennem flere årtier for at nedsætte byens energiforbrug og fremme omstillingen til bæredygtighed. KØF har 2 pladser i ACA s bestyrelse, og valgt til pladserne er Søren Birch og Carsten Larsen fra BO-VEST. KØF-cykeltur til byggeriet af de nye mega-møller på Avedøre Holme 11
12 Handleplan Lokalt Agendaarbejde generelt. Målet er, at der er foregået Agendaarbejde i alle byens boligområder i perioden Dette mål forfølges systematisk, og skal indfries i år. Endvidere er det et mål, at borgerne i stigende grad deltager, og at resurseforbrugene falder. Derfor laver vi ring-på-kampagner, hjælper boligområderne med vand, varme og affald samt opfølgning af Agendaplaner i fbm. De små grønne regnskaber. Vi skal endvidere arbejde med at udvikle billedet af, hvordan et bæredygtigt Albertslund ser ud, og være sekretariat for Kulturøkologisk Forening. 2. Energi og Klima. Målet er, at energiforbruget falder og Albertslund bliver 100 % Vedvarende Energiby. Området er det vigtigste indsatsområde, som også lapper ind i de øvrige prioriterede indsatsområder. Vi skal yde lån til fælles Vedvarende Energianlæg, have Vedvarende Energi i fokus i Netværket af miljøinteresserede albertslundere, afholde et opfølgende seminar på Klimatopmødet og få ansat en medarbejder til området. Vi skal opstarte en ny ungdomsklimagruppe, arrangere Klimamarch for 4. år i træk, deltage i EUDP projektet der skal renovere og energioptimere 9 boliger i Albertslund, og så skal vi følge udviklingen inden for elbiler og udarbejde informativt materiale om lyskilder i husholdningen. 3. Affald. Målet er at fremme en bedre og mere effektiv affaldssortering. ACA skal hjælpe boligområder med design af lokale genbrugsgårde og sorteringssystemer, formidle erfaringer til boligområderne, tilbyde affaldskampagner og arbejde for hjemmekompostering. Endvidere skal vi deltage i Ren Kanalgade og Affalds teamet, samt arbejde for at få genetableret korpset af affaldsambassadører. 4. Vand. Målet er et fortsat fald i vandforbruget til 100 liter pr. person i døgnet (2008 = 109 liter). ACA skal hjælpe med vandsparekampagner og opfølgning på dem i boligområder, der overgår til individuel måling, og vi skal i samarbejde med grundejerforeninger lave lokale kampagner med husstandsomdeling af spare-perlatorer. 5. Netværk. Målet er at udvikle samarbejdet lokalt og nationalt for at fremme miljøomstillingsprocesserne. Derfor vil vi integrere Klimaudfordrerne i vores Netværk for miljøinteresserede albertslundere, samarbejde med og informere for Brugergruppen, knytte flere frivillige til Agenda Centeret, samt være sekretariat for det landsdækkende Netværk for Lokale Agenda 21 Centre. 6. Information, demonstration og synlighed. Målet er at informere om miljøforhold og inspirere til miljøinitiativer i Albertslund. Derfor vil vi løbende lave artikler til AP og månedlige fortrykte sider til beboerbladene. Antallet af besøgende på skal øges med 25 %, vi skal oprette en profil på Facebook, udsende elektroniske nyhedsbreve og papirbaserede til Brugergruppen. Vi skal informere om Albertslund Delebil, oplyse om invasive arter, arbejde for flere grønne tage, deltage i lokale aktiviteter og landsdækkende kampagner, tilbyde rundvisninger og oplæg, være Grøn Butik, lave vores egen Agendaplan og skabe oplevelsesmuligheder omkring Agenda Centeret i Kanalens Kvarter. 7. Målsætninger Målet er, at vi i 2010 får formuleret mål for ACA i Derfor vil vi kvalificere vores vision om Albertslund som Bæredygtig by, inddrage andre i udviklingen af og beslutte vores mål for 2015, der skal afløse de nuværende 2010-mål. 12
13 Bestyrelse og ansatte Der er 9 pladser i ACA s bestyrelse. De besættes af 6 borgere og 3 kommunale repræsentanter. Af de 6 borgere vælges 4 af Brugergruppen og 2 af KØF. De 3 kommunale repræsentanter udpeges af Kommunalbestyrelsen. Fra Brugergruppen: Tove Jensen, Formand (VA 4 Syd). Lars Bremer (AB Syd gård og række) Rudi Tobisch (Godthåbsparken) Lisa Wiese (Miravænget) Fra Kulturøkologisk Forening: Søren Birch (Stadionparken) Leif Hennings (BO-VEST) udtrådt maj 2009 Morten Ovman (BO-VEST) indtrådt maj 2009 / udtrådt december 2009 Carsten Larsen (BO-VEST) indtrådt januar 2010 Udpeget af Kommunalbestyrelsen: Steen Christiansen, Næstformand (Kommunalbestyrelsen) udtrådt december 2009 Leif Pedersen, Næstformand (Kommunalbestyrelsen) indtrådt januar 2010 Kristoffer Kejser (Miljø- og Teknikforvaltningen) indtrådt februar 2009 Jan Holm (Miljø- og Teknikforvaltningen) indtrådt februar 2010 Ansatte i Agenda Center Albertslund (marts 2010): Povl Markussen Centerleder markussen@agendacenter.dk Helene Eskildsen Projektmedarbejder eskildsen@agendacenter.dk Stiafen Loringett Projektmedarbejder loringett@agendacenter.dk Line Hvid Jacobsen Hjemmesideredaktør hvid-jacobsen@agendacenter.dk Jørgen Hansen IT-support Per Storgaard Servicemedarbejder Agenda Center Albertslund Kanalens Kvarter 32, 2620 Albertslund; tlf albertslund@agendacenter.dk bestyrelsen den
Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund
Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,
Læs mereOm Agenda Center Albertslund
Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi!
Læs mereBeretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)
Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan / miljøhandleplan, der blev vedtaget af beboermødet i september 2013, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det
Læs mereDagsordenspunkt. MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling)
Dagsordenspunkt MBU - Tilskud til Agenda Center Albertslund (bevilling) Sagsnr.: 15/14104 Sagsbehandler: LIP Sags nr.: 15/14104 Sagsforløb: Brugergruppen - MBU - ØU - KB Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen
Læs mereBeretning 2008 Agenda Center Albertslund
Beretning 2008 Agenda Center Albertslund Indledning Agenda Centeret (ACA) er en lokal græsrodsorganisation i Albertslund. Vi har en drøm om, at Albertslund skal være bæredygtig og det er den drøm vi på
Læs mereOm Agenda Center Albertslund
Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål og finansiering 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil En bæredygtig by! 6. Mål
Læs mereBeretning 2010 Agenda Center Albertslund
Beretning 2010 Agenda Center Albertslund Indledning I 2010 ebbede energi- og klimadiskussionen i den offentlige debat mere og mere ud. Efter det fejlslagne Klimatopmøde i København i december 2009, var
Læs mereBeretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)
Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det
Læs mereDet Grønne Miljøudvalgs (GMU) beretning 2009-10
Det Grønne Miljøudvalgs (GMU) beretning 2009-10 Årets absolut højdepunkt har været Høkerlængen 2 - det renoverede hus, der ikke bare blev CO2-neutral, men som endte med at producere mere energi end det
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBeretning 2007 Agenda Center Albertslund
Beretning 2007 Agenda Center Albertslund Indledning Agenda Centerets (ACA) beretning er både en beskrivelse af de vigtigste af vore aktiviteter i 2007, og en vurdering af den verden der omgiver os nationalt
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereBeretning 2011 Agenda Center Albertslund
Beretning 2011 Agenda Center Albertslund Indledning I 2011 udarbejdede vi vores bud på Det bæredygtige Albertslund. Der skulle altså gå 15 år fra Agenda Center Albertslund (ACA) blev etableret i 1996,
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereAgendaplan for Galgebakken 2011-2014
Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereSig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret
Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereSom led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,
Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit
Læs mereAgenda Center Albertslund. CVR-nr
Naverland 2 2600 Glostrup Tlf. 43 43 44 77 Fax 43 43 44 79 haamann@haamann.dk www.haamann.dk Haamann A/S, Statsautoriserede revisorer CVR-nr. 24 25 69 95 Agenda Center Albertslund CVR-nr. 20 53 11 34 Årsregnskab
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereBO-VEST DIGITALISERER FLYTTESYN
BO-VEST DIGITALISERER FLYTTESYN Flyttesynene i BO-VEST vil i fremtiden ske elektronisk. Det kommer til at gavne både medarbejdere og beboere. Nu erstattes papir og pen af tablet-pc ere. Det sker når BO-VEST
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereGG strategi 17. august Forord
GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEnergilandsby en del af fremtidens landsby
Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mere[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.
Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 215 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab
GRØNT REGNSKAB 216 Alberslund Boligselskab Grønt regnskab 216, Albertslund Boligselskab Introduktion Grønt regnskab for Albertslund Boligselskab udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme,
Læs mereÅrsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933
Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.
Læs mereUdtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere"CTR spiller en central rolle i udvikling af nye, klimavenlige løsninger på fjernvarmeområdet"
CTR s bestyrelse evaluerer efter et års arbejde / Mød ny vicedirektør 19-12-2018 08:00 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser CTR's bestyrelse har snart siddet et år på posten. Her fortæller et par
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 216 Vridsløselille Andelsboligforening Grønt regnskab 216, Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening som helhed udarbejdes årligt
Læs mereKlimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
Læs mereLørdag den 24. marts 2018 kl SLUK LYSET. TÆND FOR LIVET #connect2earth #earthhour
Lørdag den 24. marts 2018 kl. 20.30-21.30 På billedet ovenfor: Earth Hour 2010. Before the lights were switched off at Yas Hotel, Yas Island, Abu Dhabi, UAE. @WWF/EAAthe Earth Hour er den time, hvor mennesker
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere41. Kl. 12.00-12.40 Besøg hos Popermo Forsikring g/s, C.F. Tietgens Boulevard 38, Odense SØ
Assens Kommune, 1 af 5 Referat Klimaforum Tid fredag den 10. februar 2012 kl. 12:00 Sted Odense Afbud Indholdsfortegnelse: 41. Kl. 12.00-12.40 Besøg hos Popermo Forsikring g/s, C.F. Tietgens Boulevard
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereNotat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord
Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereIndledning [Præsentation af dig selv + tak for invitationen]
Tale af Henning Jensen Ref. Oci Side 1/7 Anledning Regionsudvalgets seminar om bæredygtig energi Dato 22. oktober 2010 Sted Regione Autonoma Della Sardegna, Cagliari Kl. 9:10 Titel Kommunerne er klar til
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereKommunens muligheder for at gå i spidsen
Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs merePlan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan
Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereBestyrelsens beretning for perioden
Bestyrelsens beretning for perioden 01.04.2015 31.12.2015. Indledning: På bestyrelsens vegne vil jeg nu aflægge beretning for perioden fra d. 01.04.2015 frem til d. 31.12.2015. Sidste år besluttede vi
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereFRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE
FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE ENDNU ET GODT ÅR ER GÅET. ÅRET 2017 Siden sidst. Det er efterhånden ved at være længe siden, der sidst er lavet et overblik over hvordan projektet Fritidsjob i Esbjerg Kommune
Læs mereDebra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder
Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mereStrategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015
Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereordinært afdelingsmøde 4. marts 2014 kl. 19:00 På Lundtofte Skole Storrummet Nøjsomhedsvej 1 2800 Kgs. Lyngby
Til beboerne Side 1 af 6 4304 LZS 4304 / Lejer 04-03-2014 19:00 04-03-2014 22:00 Referat af ordinært afdelingsmøde 4. marts 2014 kl. 19:00 På Lundtofte Skole Storrummet Nøjsomhedsvej 1 2800 Kgs. Lyngby
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereVA 4 syd Nr. 4 april 2008
VA 4 syd Nr. 4 april 2008 Betonhjertet april 2008 1 INDHOLD CAFE ØRNEN +KALENDER 3 HØRINGSSVAR OM AFFALD 4-5 KLIMAUDFORDRING 2008 6-7 HVAD GØR DU MED SPAREPÆREN 7 HVAD GØR DU MED PÆREN 8 BEBOERHUSET 8
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mere