Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
|
|
|
- Victoria Clausen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007
2 Indhold Forord Bedriften Gødning Forslag og valg af løsning Forslag og bemærkninger fra gruppen Udvalgt løsning Beregnede ændringer Det økonomiske resultat... 7 Bilag Generelle forudsætninger... 8 Forord Denne rapport er udarbejdet i projektet Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, som Økologisk Landsforening har kørt i Formålet med projektet er at belyse muligheder og konsekvenser for økologisk landbrug i Danmark, hvis der udelukkende må anvendes økologisk gødning og halm. Projektet supplerer et projekt, som foreningen kørte i 2005, hvor udfordringen blev belyst ud fra en beskrivelse af det samlede forbrug af konventionel gødning og halm baseret på sammenlignelige registreringer i landbruget i Den anvendte metode giver et alt andet lige og gennemsnitligt resultat. Der var behov for at se nærmere på de regionale forskelle, samt de irrationelle beslutninger, som knytter sig til driftslederen, der skal fungere under de nye vilkår. Gårdrapporten er derfor baseret på et besøg på en bedrift, der er udvalgt til at repræsentere en specifik produktion i en given egn. Den ansvarlige driftsleder har udvalgt et forslag til, hvordan den pågældende virksomhed skal køre, hvis der kun må anvendes økologisk gødning og halm. Forinden har en kreds af inviterede landmænd præsenteret værten for deres forslag til, hvilke tilpasninger, de ville overveje, hvis de stod for driften på virksomheden. Niels Tvedegaard fra Københavns Universitet, Life Fødevareøkonomisk Institut har regnet på forskellen på det økonomiske resultat mellem nudriften og de udvalgte tilpasninger. Forskellen er præsenteret som et samlet tab eller tab/hektar. Der er som udgangspunkt kun regnet på ét forslag til en tilpasning. I nogen tilfælde er der stillet et alternativt scenarie op, hvis der var et oplagt alternativ, som ville give et væsentlig anderledes økonomisk resultat. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 2
3 Beregningerne er gennemført med it-redskabet Ø-plan og baserer sig i øvrigt på en række generelle forudsætninger, som der er redegjort for i bilaget generelle forudsætninger i denne rapport. Der er aflagt besøg på 10 forskellige bedrifter, der hver for sig skal være repræsentative for forskellige landbrugsproduktioner i forskellige egne af landet. Rapporten er således én af 10 gårdrapporter omfattende fire malkebedrifter, to i Nordjylland, én i Vestjylland, én i Sønderjylland, tre planteavlsbrug, ét i Sønderjylland, ét på Sjælland og ét i Østjylland, to grøntsagsbedrifter én i Østjylland med pakkeri, én i Vestjylland med jord på et økologisk kvægbrug og endelig et væksthusgartneri på Fyn. 1. Bedriften Det er et planteavlsbrug beliggende i Østjylland, som drives af Asger Overgaard. Belægningsgraden med økologiske dyr i området var i 2004 på 0,26 0,5 DE /ha. og det samlede økologiske areal i området er på ha. (Indberetninger til Plantedirektoratet 2004). Området er defineret som kommunegrænsen før de nuværende storkommuner blev dannet i På ejendommen drives der i alt 552 hektar. Arealet i omdrift udgør ca. 519 hektar. Der hører 140 hektar til ejendommen. Resten er forpagtet og ligger spredt over et større område. Jorden består primært af JB 6-7. Der praktiseres ikke noget fast sædskifte. Valg af afgrøder sker ud fra det aktuelle marked, samt ud fra markernes aktuelle tilstand (mht. ukrudt) Rodukrudt bekæmpes intensivt med pløjning lige efter høst (evt. efter 1. slæt i kløvergræs) efterfulgt af adskillige harvninger (efterår samt forår) Gødning I år 2007 importeres der i alt kg total-n i form af konventionel husdyrgødning eller hvad der omtrent svarer til de tilladte 70 kg N pr hektar. Den importerede husdyrgødningn udbringes på et samlet areal på 313 hektar med en tildeling på i gennemsnit 114 kg total-n pr hektar. Den samlede udgift til husdyrgødning er alt inklusiv på ca kr. om året. 2. Forslag og valg af løsning Asger Overgaard præsenterer sin bedrift med følgende kommentarer: Omkostningerne til husdyrgødning består af transport samt udbringning. Da jorden ligger meget spredt, er der betydelige omkostninger forbundet med udbringning. Gyllen slangeudlægges. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 3
4 Der er dårlige erfaringer med bælgsæd på ejendommen. Ært yder mellem 2 og 5 tons pr hektar. Der er gode erfaringer med dyrkning af byg-ært til modenhed uden tilførsel af husdyrgødning. Denne afgrøde yder omkring 3,5 tons pr hektar. Der dyrkes kløvergræs til økologiske kvægbrugere. Kløvergræsset sælges i år 2007 for 2000 kr. pr hektar på roden. Asger Overgaard ynder at iblande lucerne i kløvergræsblandingerne for at få glæde af lucernens dybdegående rødder. Kløvergræssen tilføres normalt ikke husdyrgødning. Efter kløvergræs dyrkes korn (havre eller triticale) uden tilførsel af husdyrgødning. Der avles en del frøgræs på ejendommen; Strandsvingel (gylletyv), alm. rajgræs mm. Tildelingen af gylle er omtrent følgende: Vinterhvede: Triticale: Byg: 35 tons 30 tons 25 tons Havre avles til konsum. Hvede dyrkes i 2007 til foder (Solist). Rug avles på kontrakt til konsum. Asger Overgaard mener ikke at et forbud mod konventionel gødning vil få ham til at stoppe som økolog. Der vil formentlig være mulighed for at skaffe en begrænset mænge økologisk husdyrgødning. Der samarbejdes i dag med studeproducent (1 km væk) samt en økologisk mælkeproducent (5-6 km væk) Det forventes, at der er afsætning for omtrent 70 hektar kløvergræs/lucerne. Halmen snittes. Er ikke afvisende over for produktion af stude eller evt. kviehotel. I 2007 er der udlagt ca. 25 hektar rødkløver til frøhøst i Forslag og bemærkninger fra gruppen Det foreslås at ved en større andel bælgsæd bør jordens ph hæves for at minimere sædskiftesygdommene. 3 marks sædskifte - Kløvergræs (kløverfrø) - Vintersæd (rug-triticale eller hvede) - Vårkorn med udlæg Biogas anlæg (planteavlere går sammen) pct. kløvergræs Gødske med kløvergræsensilage Hestebønner Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 4
5 Bynært = salg til hobbydyr Frøgræs muligt men med skårlægning Vintersæd kun efter god forfrugt Rækkedyrkning med radrensning for at time næringsstoftilgængeligheden Vårsæd i samdyrkning med bælgsæd Halmen skal snittes (Kali for værdifuld) Kløvergræs skal snittes og blive på marken 5-marks sædskifte - Kløvergræs - 2 års korn - Bygært/hestebønner - Korn med udlæg Samarbejde med kvægbrug Peder Kirk Iversen fra Fussing Ø havde gjort følgende erfaring med dyrkning uden tilførsel af konventionel gødning i 2002,-03 og 04. Udbyttet faldt ca. 25 pct. Der blev avlet blandingskorn frem for rent korn. Omkostning ved at avle blandingskorn er udgifter til rensning og mistet kvalitetstillæg. Det skønnes, at DB faldt med ca. 25 pct. 2.2 Udvalgt løsning Asger valgte at tilpasse sit sædskifte som nedenfor. Nyt sædskifte Gruppens forventninger til udbytte hkg. Kløvergræs (kløver til frø) - Vintertriticale med efterafgrøde 50 Vårhvede med efterfølgende stubbehandling 30 Blandsæd eller hestebønner 35 Havre med udlæg 30 Asger Overgaard kommenterede sit valg med følgende: Radrensning er ikke så aktuelt pga. mange små og kuperede marker samt ønske om lavt tidsforbrug Kløvergræs skal i værste fald afpudses foretrækker salg til husdyrbruger i bytte med gødning Mulighed for at importere økologisk hønsegødning Kalimangel er ikke problem på kort sigt Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 5
6 Afgrødefordeling før og efter udfasningen Afgrøde Hektar før Pct. Hektar efter Pct. Frøgræs 108, Vinterhvede 64, Vinterrug 59, Vintertriticale 52, ,9 19 Vårhavre 98, ,9 19 Vårhvede 0 103,9 19 Vårbyg-ært til modenhed 22, ,0 14 Hestebønner 38, ,9 4 Kløvergræs til slæt 57, ,0 13 Kløvergræs til afpudsning 0 23,9 4 Rødkløver til frø 0 10,0 2 Rent græs 12, Lucerne til slæt 4,38 0,7 0 Vedv. græs 4,10 0,7 4,10 0,7 Brak 27, ,76 5 Juletræer 0,90-0,90 - I alt 552, , Frøgræsset er fravalgt. Kløvergræsandelen er sat op efter udfasning og der er sat rødkløver til frø ind,men arealet med hestebønner er samtidigt sat lidt ned. Den samlede andel kvælstoffikserende afgrøder stiger fra ca. 22 pct. før udfasning til 37 pct. efter udfasning (under forudsætning af at bygært er inkluderet) Det kvælsttofkrævende frøgræs er erstattet af mindre N-krævende korn som triticale, og blandingsafgrøden vårbyg ært til modenhed Beregnede ændringer De samlede udgifter til husdyrgødning består af udgifter til transport og udbringning. I år 2007 er udgifterne i alt på ca kr. Der udbringes i alt tons. Prisen pr tons er ca. 28 kr. Maskinomkostningerne ekskl. udbringning af husdyrgødning er stort set uændrede. Der spares ca kr. årligt på posten husdyrgødning. Dyrkning af frøgræs (Strandsvingel, engsvingel, alm. rajgræs, timothe) har i gennemsnit været ca kr. bedre pr hektar end dyrkning af korn. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 6
7 Udbyttenedgangen fra vinterhvede til vårhvede sættes til 10 hkg pr hektar alt andet lige. Det forventes, at der kan afsættes 70 hektar med græs. Resten afpudses. Kløvergræsset forudsættes afsat til kr. pr hektar på roden. Dette er under forudsætning af, at kløvergræsset byttes med økologisk gylle. Der er mulighed for at få i alt tons økologisk kvæggylle ( kg total N) fra henholdsvis en stude- og en mælkeproducent. Omkostningen for kvæggyllen er sat til i alt 40 kr. pr tons. Responsværdien i korn er 136 kr. pr tons. Købsprisen på gyllen er sat lav, da det samtidigt forudsættes, at kvægbrugerne henter billigt græsensilage hos Asger Overgård. Gyllen tildeles vårsæden (havre og vårhvede) som herefter i gennemsnit opnår et kvælstofniveau på i gennemsnit 64 kg N-total. Udbyttet i vårsæden falder alt andet lige med 4 hkg. Jordtypen er varierende og kvælstofresponsen er sat til 15 kg kerne pr kg Total-N Det økonomiske resultat Dækningsbidraget efter arbejds- og maskinomkostninger beregnes før udfasning til kr. pr hektar. Uden import af konventionel husdyrgødning beregnes dækningsbidraget til kr. pr hektar. Forskellen i det økonomiske resultat er på kr. pr hektar. Det samlede tab på bedriften er på ca kr. om året. Hæves prisen/udbytter med 10% stiger forskellen i dækningsbidraget til kr. pr hektar. Omvendt hvis udgangspunktet for kornprisen havde været 120 kr. pr hkg, så ville den økonomiske forskel være nede på kr. pr hektar. Resultatet er sløret lidt af, at der efter udfasning importeres økologisk husdyrgødning. En mulighed som i princippet også er der i dag. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 7
8 Generelle forudsætninger Bilag Oversigt Resultatmål Som resultatmål tages der udgangspunkt i dækningsbidraget pr hektar. Dækningsbidraget som angives er inkl. enkeltbetaling og tilskud til miljøbetinget drift; i alt kr. pr hektar. Ligeledes indgår arbejds- og maskinomkostninger ved beregning af dækningsbidraget. Respons Kernerespons (FE) pr kg total-n i husdyrgødning (blandet kvæg og svinegylle) Sandjord: 17 Lerjord: 13 I kløvergræs er responsen sat til 5,5 FE. Det antages at responsen i fast møg og for gylle er den samme. Udbytter og tilgængelighed af kvælstof Tabet af udbytte beregnes marginalt. Først er det beregnet hvor meget kvælstof der p.t. er til rådighed på bedriften. Dernæst beregnes den tilgængelige mængde kvælstof efter udfasning. Heraf beregnes forskellen i det økonomiske resultat. Forskellige forfrugters kvælstofværdi (kg pr ha) omregnet til værdi af N-total i husdyrgødning: Vinterraps: 39 Ærter: 27 Lupiner: 27 Blandsæd 13 Frøgræs: 14 Kløvergræs: 124 Lucerne: 124 Rent græs 27 Efterafgrøde: 20 Priser Kornprisen er fastsat til 2,00 kr. pr kg Prisen på blandsæd er fastsat til 1,90 kr. pr kg. Prisen på bælgsæd er den samme som kornprisen: 2,00 kr. pr kg. Grovfoderprisen er fastsat til 1,40 kr. pr FE. Prisen på frøgræs før udfasning er fastsat således at det økonomiske resultat er kr. bedre end ved dyrkning af korn Prisen på foder- og brødkorn er ikke gradueret. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 8
9 Maskinomkostninger Der anvendes maskinstationstakster for alle maskinoperationer (økologikalkuler 2007). Prisen for at udføre maskinoperationerne på de enkelte bedrifter holdes således uafhængig af aktuel mekaniseringsstrategi. Hvidkløver og rødkløver til frø Især på planteavlsbedrifterne havde man lyst til at opstarte dyrkning af kløver til frø. På landsbasis er behovet for kløverfrø dog meget begrænset (ca hektar). Omsætningen i marker med kløverfrø er derfor sat relativt lavt (5.600 kr. pr hektar) ud fra en betragtning om at markedet ødelægges hvis mange pludselig vil i gang med produktionen. Dyrkning af kløver til frø er således antaget at være lidt dårligere end dyrkning af korn. Halm Halmudbyttet er sat i forhold til kerneudbyttet i kornarterne. Når der avles 1 kg kerne opnås der følgende mængder halm, kg: Byg: 0,55 Hvede: 0,55 Havre: 0,60 Triticale: 0,80 Rug: 0,80 Forudsætninger ved bytte af husdyrgødning for halm og grovfoder 100 FE kløvergræs indeholder ca. 3 kg K 100 FE majs indeholder ca. 1,8 kg K 100 FE korn indeholder ca. 0,4 kg K 100 kg halm indeholder ca. 1 kg K Det antages at der byttes kali i forholdet 1:1 mellem husdyrproducent og planteavler når der handles grovfoder og halm. Indholdet af Kali i dybstrøelse fra malkekvæg og halm er omtrent det samme. Der byttes således normalt 1 tons dybstrøelse for 1 tons halm. Ved bytte af halm for gødning forudsættes det, at omkostningerne til transport betales af husdyrbruger men at planteavleren betaler for udbringning på marken. Med denne model antages det, at der ikke betales penge for halmen og dybstrøelsen. Fosfor og kali Det er antaget, at det er muligt at tilvejebringe den nødvendige mængde fosfor og kali. Det er i dag tilladt, at indkøb både råkali og råfosfat, hvis jordbundsanalyser dokumenterer, at der er behov for dette. Eventuelle omkostninger til at købe mineralsk kali og fosfor er ikke indregnet i konsekvensberegningerne. Generelle usikkerheder På bedrifterne tages der udgangspunkt i dyrkningsåret 2006/2007 som kan være afvigende i forhold til normal praksis set over tid. Der kan derfor være risiko for, at der i nogle cases sammenlignes en ikke optimeret situation før udfasning med en mere optimeret situation efter udfasning. Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm - Gårdrapport 9
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Forenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi [email protected] Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Økologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen
Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
øko PlanTeavl - sådan kan det gøres
øko PlanTeavl - sådan kan det gøres Økologisk planteavl i praksis Projektet Oekoplanteavl.dk formidler inspiration og erfaringer omkring økologisk planteavl. Betingelserne for økologiske planteavlsbedrifter
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Optimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Økologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Vejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Nye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, [email protected] D +45 8740 5427 Forsidefoto
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Dyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?
Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, [email protected] Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
Kløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
