Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
|
|
- Aksel Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling 2010 i Økologisk Landsforening, 5. marts
2 Disposition De andre klimagasser: lattergas (N 2 O) og CO 2 Livscyklus metoden (LCA) Klimavurdering af 2 kvægbedrifter Sammenlignet med en plantebedrift Reduktion af bedriftens klimabelastning Metan Lattergas Kvælstof Energi Kulstof Konklusion
3 Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? CO 2 CH 4 CH 4 & N 2 O N 2 O
4 Drivhusgasserne 1 kg Kuldioxid (CO 2 ) = 1 kg CO 2 -ækv. Fossile brændsler 1 kg Metan (CH 4 ) = 25 kg CO 2 -ækv. Drøvtyggerfordøjelse Husdyrgødningslagre 1 kg Lattergas (N 2 O) = 298 kg CO 2 -ækv. Kvælstofomsætning i gødningslagre og jord
5 Hvad er global opvarmining og drivhuseffekt? Atmosfæren med H 2 0, CO 2, CH 4, N 2 0 Jorden
6 Dansk landbrugs bidrag til klimagasudledning Udledninger Drivhusgas Kilde Mio. ton CO 2 -ækv % af DK Metan (CH 4 ) Husdyrs fordøjelse 2,6 3,7 Lagring af husdyrgødning 1,1 1,5 Lattergas (N 2 O) Lagring af husdyrgødning 0,5 0,7 Handels- og husdyrgødning 2,5 3,5 Tab af kvælstof (især udvaskning) 2,2 3,1 Afgrøderester og organisk jord 0,4 0,6 Kuldioxid (CO 2 ) Brændstofforbrug 1,6 2,3 Dyrkning af organisk jord 1,1 1,6 Kalkning 0,2 0,3 Kulstof i mineraljord -0,4-0,6 I alt 11,8 16,9
7 Livscyklusvurdering (LCA) Den metode vi anvender til at beregne en fødevare eller en bedrifts samlede klimabelastning Inkluderer alle klimaeffekter fra jord til bord (vugge til grav = livscyklus)
8 Eksempel: Klimabelastning for mælk Lattergas Lattergas CO 2 Sojaskrå fra Argentina Nitrat Kunstgødning CO 2 Svovdioxid Lattergas Ammoniak CO 2 CO 2 Metan Nitrat Mælk
9 Mælks klimaaftryk Miljøpåvirkning Global opvarmning g CO 2 -ækv. Landbrugsbedriften (Inklusiv import af foder og handelsgødning) Mejeri 60 En gros 20 Supermarked 30 I alt 1.230
10 Fødevarers klimaaftryk (kg CO 2 -ækv. pr. 1 kg produkt ab supermarked) Animalske produkter: Mælk 1,2 Æg (20 stk.) 2,0 Kyllingekød, hel fersk 3,1 Svinekød 3,6 Oksekød Vegetabilske produkter: Gulerødder 0,1 Kartofler 0,2 Havregryn 0,8 Brød 1,0
11 Klimabelastning fra 3 økologiske bedrifter CO 2 CH 4 N 2 O
12 Klimabelastning for Ellinglund
13 Klimabelastning for Ellinglund Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 1825 t svinegylle 70 t hestedybstrøelse 1099 t minkgylle 302 t byg 80 t soja 137 t halm N 2 fiksering Såsæd Energi l dieselolie 6237 l diesel (maskinstationens forbrug) kwh el Kemikalier Andet DYR Ellinglund Basisscenarium MARK OUTPUT Udbytte af afgrøder 31,9 ha x30a.e. grønkorn 45,1 ha x 38 ae vårbyg/ært, helsæd 59 ha x 39 hkg vårbyg/havre/lupin ært, modenhed 26,1 ha x 45 hkg havre/vårtriticale 19,3 x 45 hkg vinterrug 10 ha x 700 hkg gulerødder 127,6 ha x 49 a.e. kløvergræs (s/a) 21,6 x 12 ae vedvarende græs (a/s) Mælk kg mælk Kød kg levende vægt Husdyrgødning 692 t kvæggylle (solgt) 359 t kvæggylle (lager) Emissioner til jord og vand (NO 3- og PO 4- )
14 Klimabelastning for basisscenariet (Ellinglund) Scenarie Basisscenariet (2008 data) Bedriftens samlede klimabelastning, kg CO 2 -ækv Pr. ha dyrket (341,2 ha) 6881 Pr. FE afgrøde produceret (hele bedriftens klimabelastning ) 1,63 Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning ) 1,36
15 Klimabelastning for basisscenariet (Ellinglund) INDKØB ENERGI EMISSIONER 16% 12% 72% 36% Udsæd Foder Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion af gødning Transport af gødning Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year)
16 Kvægbedriftens klimagasser
17 Klimabelastning for Revslundgaard
18 Klimabelastning for basisscenariet (Revslundgaard) Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 4429 t svinegylle 2690 t kartof.frugtsaft 427 t byg 275 t soja 100 t halm (strøelse) N 2 fiksering Såsæd Energi l dieselolie l diesel (maskinstationens forbrug) kwh el Kemikalier Andet REVSLUNDGAARD Basisscenarium DYR MARK OUTPUT Udbytte af afgrøder 69 ha x 95 a.e. silomajs 12 ha x a.e. vårbyg/ært, helsæd 58 ha x 35 hkg vårbyg/ært, modenhed 49 ha x 35 hkg vårbyg 38 ha x 40 hkg triticale 1 ha x 85 a.e. kålroe 205 ha x 72 a.e. kløvergræs (s/a) Mælk kg mælk Kød kg levende vægt Husdyrgødning 1525 t kvæggylle 1900 t kvæggylle (lager) Emissioner til jord og vand (NO 3- og PO 4- )
19 Klimabelastning for basisscenariet (Revslundgaard) Scenarie Basisscenariet (2008 data) Bedriftens samlede klimabelastning Pr. ha dyrket (433,5) 8123 Pr. FE i afgrøde produceret (hele bedriftens klimabelastning ) 1,27 Pr. kg mælk produceret (hele bedriftens klimabelastning ) 1,22
20 Klimabelastning for basisscenariet (Revslundgaard) INDKØB 19% 36% ENERGI EMISSIONER 13% 68% dsæd Foder Diesel El Gas N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion af gødning Transport af gødning Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year)
21 Kvægbedriftens klimagasser
22 Klimabelastning for Åstrupgård
23 Plantebedriftens klimagasser
24 Klimabelastning for basisscenariet (Åstrupgård) INDKØB 29% ENERGI EMISSIONER 29% 42% 36% Udsæd Produktion af gødning Transport af gødning Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år)
25 Sammenligning af bedrifter
26 INDKØB 29% ENERGI EMISSIONER 29% 42% 36% Udsæd Produktion af gødning Transport af gødning Diesel El N 2O fra marken CH 4 fra dyrene Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år) INDKØB 19% 36% ENERGI EMISSIONER 13% 68% Udsæd Foder Diesel El Gas N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion af gødning Transport af gødning Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year) INDKØB 16% ENERGI EMISSIONER 12% 72% 36% Udsæd Foder Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion Transport af gødning af gødning Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year)
27 Sammenligning af bedrifternes klimabelastning Åstrupgård Revslund Ellinglund Bedriftens klimabelastning - opgjort pr. ha (t CO 2 -ækv./ha) 2,6 8,1 6,8 Bedriftens klimabelastning - opgjort pr. FE produceret (kg CO 2 -ækv./ha) 1,0 1,3 1,6 Bedriftens klimabelastning - opgjort pr. kg mælk (kg CO 2 -ækv./kg mælk) 1,22 1,36 Andre studier (Kristensen, 2010) - 32 øko. kvægbedrifter - 37 konv. kvægbedrifter 1,09-1,68 0,97 1,65
28 Tiltag - reduktion af klimabelastningen ENERGI CO 2 METAN CH 4 CH 4 CH 4 & N 2 O KVÆLSTOF N 2 O KULSTOF
29 1. Tiltag til reduktion: Reduceret Metan udledning INDKØB ENERGI EMISSIONER 16% 12% 72% 36% Udsæd Foder Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion af gødning Transport af gødning Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year) METAN
30 Tiltag til reduktion af metan: 1a. Øget fodereffektivitet METAN Køer Basis Større foderforbrug Ydelse pr. ko 9000 kg 9000 kg FE pr. årsko Kg mælk/fe 1,38 1,30 Metan - pr. årsko Metan - pr 1000 kg mælk ,3 17,3 (106%)
31 Tiltag til reduktion af metan: 1a. Øget fodereffektivitet METAN Opdræt Basis Større foderforbrug FE pr. årsopdræt: 0-6 mdr. 6 mdr Metan - pr. årsko (120%)
32 Tiltag til reduktion: 1a. Reduceret Metan udledning INDKØB ENERGI EMISSIONER 16% 12% 72% 36% Udsæd Foder Produktion af gødning Diesel Transport af gødning El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Basis-scenariet Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year)
33 Tiltag til reduktion af metan: 1b. Øget fedt i foderet METAN Køer Basis 10% reduktion pga. øget fedt Ydelse pr. ko 9000 kg 9000 kg FE pr. årsko Metan - pr. årsko Metan - pr 1000 kg mælk ,3 14,7
34 Tiltag til reduktion af metan: 1b. Øget fedt i foderet Scenarie Basis 10% reduktion pga. øget fedt Bedriftens samlede klimabelastning, ton CO 2 -ækv (100%) 2276 (97%) Kg CO 2 -ækv. Pr. kg mælk (hele bedriftens klimabelastning ) 1,36 1,32
35 2. Tiltag til reduktion: Reduceret N-tildeling (Ellinglund) INDKØB ENERGI EMISSIONER 16% 12% 72% 36% Udsæd Foder Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Produktion af gødning Transport af gødning Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year) KVÆLSTOF
36 Klimabelastning for scenarium 3 (8000 kg total N i reduceret N-tildeling) Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 0 t svinegylle 70 t hestedybstrøelse 1099 t minkgylle N 2 fiksering Såsæd Energi l dieselolie 6237 l diesel (maskinstationens forbrug) kwh el Kemikalier Andet DYR Ellinglund Basisscenarium MARK OUTPUT Udbytte af afgrøder 31,9 ha x30a.e. grønkorn 45,1 ha x 38 ae vårbyg/ært, helsæd 59 ha x 39 hkg vårbyg/havre/lupin ært, modenhed 26,1 ha x 45 hkg havre/vårtriticale 19,3 x 45 hkg vinterrug 10 ha x 700 hkg gulerødder 127,6 ha x 49 a.e. kløvergræs (s/a) 21,6 x 12 ae vedvarende græs (a/s) Mælk kg mælk Kød kg levende vægt Husdyrgødning 692 t kvæggylle (solgt) 359 t kvæggylle (lager) Emissioner til jord og vand (NO 3- og PO 4- )
37 Klimabelastning for scenarium 3 (Reduceret N-tildeling) INDKØB ENERGI EMISSIONER 14% 13% 73% Udsæd Foder Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Basis-scenarium Klimabelastning (tons CO 2 ækv./bedrift per year)
38 2. TILTAG reduktion af klimabelastningen KVÆLSTOF Jo mere kvælstof der cirkulerer jo større risiko for N 2 O-tab Optimeret N-udnyttelse Minimere N-udvaskning efterafgrøder (men større udslip ved nedmuldning) mindre bar jord (ingen harvning efterår) Minimere tab til luften fra stald og lager Synkronisere N-tildeling og afgrødebehov Kvikbekæmpelse et dilemma Undgå dyrkning af lavbundsjorde Øge plante- og dyreproduktivitet og -effektivitet INDKØB 29% ENERGI EMISSIONER 29% 42% 36% Produktion Transport N 2O fra marken CH 4 fra Diesel El Udsæd af gødning af gødning dyrene Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år)
39 Sædskifteforsøget ved Foulum
40 Lattergas fra vinterhvede ved AU-DJF Foulum Lattergas udledning (g N 2 O-N/ha/dag) Reduktionsmuligheder: - Efterafgrøder? - Mere N-effektive afgrøder - Timing af gødskning Konventionel Økologisk, ingen gødning Økologisk, med gødning Dato
41 Lattergas fra ved AU-DJF Foulum N 2 O emission [g N 2 O-N/ha/dag] vinterhvede Efterår/vinter - efterafgrøde vårbyg 2008/05/ /06/ /07/ /08/ /09/ /10/ /11/ /12/ /01/ /02/ /03/ /04/ /05/01 Gødning Vanding Vanding Vanding Vanding Med husdyrgødning Uden husdyrgødning Gødning -5
42 3. TILTAG reduktion af klimabelastningen ENERGI Reduceret forbrug af fossil energi Sædskifte med lavt energiforbrug (flerårige, afgræssede, kvælstoffikserende eller hårdføre afgrøder) Reducerede transportafstande Undgå unødig jordbehandling Brug/produktion af vedvarende energi Biogas (fra f.eks. husdyrgødning eller grøngødning), rapsolie, pil, vindmøller, solceller, 2. generations ethanol OBS: Jordens kulstofpulje og jord som ressource INDKØB 29% ENERGI EMISSIONER 29% 42% 36% Udsæd Produktion Transport Diesel El N 2O fra marken CH 4 fra af gødning af gødning dyrene Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år)
43 4. TILTAG reduktion af klimabelastningen KULSTOF Binde CO 2 i jorden Nedmuldning af afgrøderester Brug af husdyrgødning, især dybstrøelse Efterafgrøder Flerårige græsmarker Undgå unødig jordbehandling Binde CO 2 i biomasse Plante blivende hegn og træer INDKØB 29% ENERGI EMISSIONER 29% 42% 36% Udsæd Produktion Transport Diesel El N 2O fra marken CH 4 fra af gødning af gødning dyrene Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år)
44 4. TILTAG Øgede udbytter i planteavlen (fortynder emissionerne) Bedre N-udnyttelse Husdyrgødningen (biogas) Grøngødninger (biogas) Planterester (kompostering, biogas) Efterafgrøder (biogas) Mindre effekt fra rodukrudt Mere konkurrencedygtige afgrøder Energiafgrøder (lucerne, hamp) (evt. til biogas) INDKØB 29% ENERGI EMISSIONER 29% 42% 36% Udsæd Produktion Transport Diesel El N 2O fra marken CH 4 fra af gødning af gødning dyrene Klimabelastning (tons CO2 ækv. per bedrift per år)
45 Konklusion I Dansk landbrug bidrager med 17% af landets samlede klimagasudledning De 2 økologiske kvægbedrifters samlede klimaaftryk er ca. 1,3 kg CO 2 -ækv pr. kg mælk produceret (andre: 1,1-1,7) Klimaaftrykket består ca. af 50% metan, 30% lattergas og 20% kuldioxid Metanudledningen kan reduceres via Øget fodereffektivitet (- 8% FE -> -8% i CF) Øget fedttildeling (-> -3% i CF)
46 Konklusion II Lattergasudledningen kan reduceres via Nedsat N tildeling (- 18% kg total N -> - 5% i CF) Kuldioxidudledningen kan reduceres via Reduceret forbrug af fossil energi Klimabelastningen kan reduceres via Øget kulstof binding i jorden
Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereKlimabelastning for bedriften Ellinglund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for bedriften Ellinglund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 15-12-09 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning
Læs mereKlimabelastning for bedriften Revslundgaard - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) (2. Udgave)
Klimabelastning for bedriften Revslundgaard - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) (2. Udgave) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 3-03-10 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2.
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereKlimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 15-12-09 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereGår jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?
UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereKødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes
Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereKLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019
KLIMAHANDLINGER PÅ SKORDALSRIS VED LOUISE & SØREN JUST NEXT STEP 9. JANUAR 2019 SKORDALSRIS EJENDOM Årskøer: 153 dansk sortbroget (i dag 190) Dyrkningsareal: 249 ha (i dag 470 ha ) Staldsystem: sengebåse
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereKom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereHvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereDisposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?
Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereDisposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?
Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved debat for Jordbrugsakedemikerne, AU, den 7. december 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i
Læs mereBæredygtig udvikling i agrosystemet
Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereUdledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU
Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?
Læs mereBiogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mere