SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

Transkript

1 SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

2 DDGA Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold SMAGforLIVET Eksempler Madkundskab m fokus på smag Eksempler Refleksioner begrundede madvalg

3 DDGA Karen Wistoft 3

4 DDGA Karen Wistoft 4 Tre fokusområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK

5 DDGA Karen Wistoft 5 Formål At børn og unge lærer at tage ejerskab til smagen! SMAGforLivet skal skabe mulighedsbetingelser for - at børn og unge kan kommunikere om smag for - at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen for - at leve et bedre liv

6 DDGA Karen Wistoft 6 Mål for læringsdelen At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, og hvad de ved om smag Gennem reflekterede smagsoplevelser, viden og smagserindringer

7 DDGA Karen Wistoft 7 Forskellige pædagogiske målsætninger I. At få barnet til at smage II. At få barnet til at vælge det rette (gode, sunde, økologiske ) gennem smag III. At give barnet mulighed for at forholde sig til smag og træffe begrundede valg

8 DDGA Karen Wistoft 8 Forskel på pædagogiske tilgange fx: Ny Nordisk Hverdagsmad På forhånd fastlagt madkoncept (manifest) Fokus på madens kvalitet, bæredygtig madkultur, madlavning og indtag Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Nudging Evidensbasering SMAGforLIVET Ikke på forhånd fastlagt madkoncept Fokus på smag, smagsoplevelser og smagsperspektiver Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Eksperimenter Vidensformidling

9 DDGA Karen Wistoft 9 Hvad gør vi så i SmagForLivet? Vi laver eksperimenter og feltstudier Vi laver kulturelle og historiske analyser (børnekogebog) Vi laver systematiske litteraturgennemgange om smag, børn og læring Vi formidler både videnskabeligt, professionsrettet og målgruppeorienteret i forskellige medier

10 DDGA Karen Wistoft 10 Eksempel 1: Science camp (Ryslinge Efterskole) Smag med egne ord! Egne kategorier Smag med alle sanser Også med mundfølelsen

11 DDGA Karen Wistoft 11 Fiske-dissekering

12 DDGA Karen Wistoft 12 Egen sushi!

13 DDGA Karen Wistoft 13 Eksempel 2: Børnekogebogsprojekt Formål: At mappe alle danske børnekogebøger i perioden At analysere dem ud fra følgende temaer: Udviklingen i læring om smag (Hvordan italesættes smag? Hvilke erkendelsesformer kobles til smag?) Udvikling i det madpædagogiske fokus i forhold til undervisning af børn At formidle den danske børnekogebogshistorie

14 DDGA Karen Wistoft 14 Formidlingen En udstilling på Det kongelige bibliotek (efterår 2016) Undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Rundvisninger på udstillingen for børn Udstillingskatalog Foredrag om børnekogebogens historie Artikler til pressen Videnskabelige bidrag

15 DDGA Karen Wistoft 15

16 DDGA Karen Wistoft 16 Eksempel 3: SmagForLivet klasse Smag i dansk (5. klasse) Smag i Madkundskab og Natur og Teknik (6. klasse) Smag i fysik og kemi (7. klasse) Følgeforskning og sparring gennem 3 år

17 DDGA Karen Wistoft 17 Folkeskolens nye fag Madkundskab

18 DDGA Karen Wistoft Side 18 Folkeskolens tænkning Varieret og anvendelsesorienteret undervisning Den åbne skole Bevægelse Understøttende undervisning

19 DDGA Karen Wistoft Side 19 Madkundskabs fagplacering Madkundskab placeres i fagblokken med de praktisk musiske fag, fordi faget arbejder med æstetiske indtryk og udtryk, og fordi faget har en tydelig håndværksudøvende praksis Faget er i lige så høj grad berettiget i den naturfaglige blok, da det funderer sig på naturfaglig viden og naturfaglige eksperimenter Fagets omdrejningspunkt er menneskets forhold til valget af mad.

20 DDGA Karen Wistoft Side 20 Obligatorisk og valgfag Det obligatoriske fag Min. 1 år 4., 5., 6. eller 7. klasse Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i 4 kompetenceområder Valgfaget 2 årigt og kan udbydes fra 7. klasse (7/8 eller 8/9 klasse) Forløbet kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve i Madkundskab. Undervisningen i valgfaget bygger videre på de videns- og færdighedsmål, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske forløb

21 DDGA Karen Wistoft 21 Fagformålet i Madkundskab 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

22 DDGA Karen Wistoft 22 Hvorfor nu så stærkt et fokus på smag i Madkundskab? Smagssansen er en af vores vigtigste sanser! Mange har mistet forbindelsen til, hvor smag kommer fra Minus refleksion! Mange børn ved heller ikke, hvor råvarerne kommer fra, og de færreste børn hjælper til i køkkenet derhjemme Manglen på madkundskab er et problem Vigtigt, at børn udvikler madkundskabskompetencer inkl. refleksioner over smag

23 DDGA Karen Wistoft Side 23 Madkundskabs fire kompetenceområder Mad og sundhed: Eleven kan træffe begrundende madvalg i forhold til sundhed Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Madlavning: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Måltid og madkultur: Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

24 DDGA Karen Wistoft Side 24 Madlavning flest temaer og mål - nye faglige krav!

25 DDGA Karen Wistoft Side 25 Eksempel fra madlavning Smag og tilsmagning Fase 1 Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Fase 2 Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om smag og krydring

26 DDGA Karen Wistoft Side 26 Eksempel fra valgfagets måltidets værdier MÅLTIDER OG SMAG Fase 2 Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider Eleven har viden om sammenhængen mellem smag, madglæde og livskvalitet Eleverne arbejder med madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser samt forståelse for andres.

27 DDGA Karen Wistoft Side 27 Eksempel fra læseplanen i valgfagets eksperimenterende madlavning Fra at have en forståelse for råvarernes kemiske reaktioner alene og i forhold til hinanden, skal de nu kunne sammensætte nye retter, og eksperimentere med råvarer i nye kombinationer. Der skal arbejdes med konsistens, smag og dufte og med viden om smag. Der inddrages viden om smag fra gastronomiens fysisk og kemi og viden om sensorik. Eleverne udvikler deres eget sprog for smag gennem eksperimenter og smagsoplevelser

28 DDGA Karen Wistoft Side 28 Andre emner i valgfaget Sundhed i spænd Forbud og fanatisme Kropsidealer og mad Naturens sundhed vs. menneskers Slowfood kontra fastfood Master Chef Hvor kommer fantasien fra? Den lille kemiker Velsmag og skønhed Madens tekstur og mundfylde

29 DDGA Karen Wistoft 29 Seks hovedingredienser i Madkundskab 1. Deltagelse 2. Refleksion 3. Smag 4. Eksperimenter 5. Mulighed for ude/åben skole 6. Refleksioner over mad og smag Begrundede madvalg

30 DDGA Karen Wistoft 30 Tak for opmærksomheden!