SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
|
|
- Christen Jan Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning
2 SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Ledelse, Fødevarer og Service, Jacqueline Borgqvist, UC Sjælland Ankerhus Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling, Janne Budek, UC Sjælland Ankerhus Med bidrag og værdifuld sparring fra: Lektor, projektleder- og koordinator Anette Kamuk UC Sjælland, Ankerhus Lektor UC Sjælland, Ankerhus, Agnete Hoffmeyer Lektor UC Sjælland, Ankerhus, Rikke Højer Dette undervisningsmateriale er udarbejdet som et redskab for undervisningen i faget Madkundskab. Materialet har fokus på smag og smagsdidaktik gennem eksperimenterende og dialogbasere praktiske øvelser samt opgaver. Materialet kan med fordel inddrages i andre fag. Materialet er udarbejdet i samarbejde med SMAGforLIVET og støttet af Nordea-fonden SMAGforLIVET - et landsdækkende center for smag støttet af Nordea-fonden 2
3 SMAG for KARTOFFEL - Forord Materialet skal inspirere madkundskabslærere til en eksperimenterende og dialogbaseret undervisning med fokus på smag, hvor kartoflen inddrages som case. I Faget Madkundskab skal eleverne tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider samt udvikle kompetencer, der får eleven til, at vælge og vurdere egne smags- og madvalg jf. undervisningsministeriets retningslinjer for Madkundskab. Lærings- og vidensmålene for Madkundskab tager bl.a. udgangspunkt i råvarekendskab, anvendelse af madlavningsteknikker samt at eleverne kan træffe begrundede madvalg i forhold til f.eks. smag. Disse emner vil fremgå af materialet, hvilket relaterer sig til ønsket om, at eleven skal kunne håndtere emner som disse, der er en del af livet. Materialet indeholder mål for undervisningen, fakta om kartoflen, en opskrift, opgaveark samt råd om tilsmagning i madlavning. Vi håber materialet kan give inspiration og redskaber til madkundskabslærerne til, at arbejde praktisk og teoretisk med mad og smag i faget Madkundskab. 3
4 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledning... 5 Mål og fokusområder... 5 Læringsmål... 6 Metoder og fremgangsmåde... 6 Opgaver til eleven:... 8 Mine smagsmål:... 8 Lidt om mig... 9 Fakta om kartoflen Film: Eventyret om den vidunderlige kartoffel Gode råd om smag og tilsmagning Opskrift på kartoffel- porre- suppe med fremgangsmåde Dialog omkring tilsmagning: Smagspræference ark Litteraturliste
5 Introduktion til lærervejledning Med udgangspunkt i fællesmålene i faget Madkundskab, skal eleverne lære, at gøre sig erfaringer med nye smagsoplevelser. I madlavning skal eleven trænes i tilsmagning og italesættelse af smag. SMAG for KARTOFFEL tager udgangspunkt i en refleksiv, undersøgende, involverende og oplevelsesbaseret tilgang, så eleven lærer at tage hånd om sin egen og andres mad. Sanserne er desuden i spil, hvor der fokuseres på smage og italesættelse af smag, så eleven kan udforske smagsløgene. Undervisningen tilrettelægges så eleven får viden, færdigheder og kompetencer til, at begærde sig i madverdenen og træffe de rette smagsmæssige valg. Mål og fokusområder SMAG for KARTOFFEL henvender sig til elever i 4-7 klassetrin i faget Madkundskab. Men kan også bruges som materiale til elever der har Madkundskab som valgfag. SMAG for KARTOFFEL har fokus på tilsmagning med en eksperimenterende tilgang. Elevens opgave er, at tilberede en kartoffelsuppe som skal tilsmages med de 5 grundsmage. Tilsmagningen af suppen skal danne grundlag for en begyndende italesættelse af det eleven smager. SMAF for KARTOFFEL har fokus på: Råvarekendskab Eleven opnår kendskab til kartoflens anvendelse og smag Madlavning Eleven arbejder med at følge en opskrift for at opnå færdigheder indenfor en logisk arbejdsproces Tilsmagning Eleven opnår kendskab til tilsmagning af mad. Målsætningen er at eleverne gennem tilsmagning og det at tale om smag, skal kunne udvide et smagssprog, som skal føre til begrundede valg af fødevarer. Efter eleven har arbejdet med materialet skal der være en oplevelse af: At kunne benytte en opskrift som føre til et velsmagende måltid for den enkelte. At fokus på tilsmagning undervejs giver et velsmagende måltid for den enkelte. At madlavning og tilsmagning giver et socialt rum hvor der er plads til kreativitet 5
6 Læringsmål Med inspiration fra Fælles målene for Madkundskab er her formuleret hvilke konkrete mål eleven vil opnå, ved at arbejde med Smag for Kartoffel. Du som lærer vil kunne definere flere læringsmål som er tilpasset elevens kompetencer og faglighed, hvis nødvendigt. Der fire kompetenceområder som er opstillet for faget, rummer hver forskellige læringsmål, men i materialet er der fokus på to mål. De læringsmål eleven vil opnå færdigheder og viden indenfor er: Kompetencemål: Læringsmål: Udfordring/ opgave: Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til smag. Madlavning: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte smagsidéer i madlavningen Råvarekendskab: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag. Smag og tilsmagning: Eleven kan tilsmag og krydre maden. Anvendelse af kartoflen og tilsmagning af kartoffelporresuppe. Tilberedning af kartoffelporresuppe, så den bliver velsmagende for eleven Råvarekendskab: I undervisningsforløbet skal eleven udvikle et kendskab til kartoflen og dens oprindelse, anvendelse for, at kunne bruge denne viden i praksis. Senere i forløbet, kan undervisningsmaterialet udvides med andre relevante emner så eleven får endnu større kendskab til råvarer og deres anvendelse. Madlavning: Eleven skal i forløbet udvikle kendskab til madlavningsteknikker som kan anvendes i praksis. Eleven skal lave en kartoffel- porresuppe ud fra en opskrift og lærer derved om. Yderligere skal eleven tilsmage suppen med 5 forskellige smage og får derved kendskab til mængdeforhold. Eleven kan notere ned, hvor meget der tilsættes i suppen og derved udvikler sin egen opskrift og navngive suppen. Dermed omsætter eleven ideer til tilsmagning i madlavningen. Eleven udvikler sin smagspræference ud fra arbejdet med grundsmage og italesættelse af smag. Undervisningen tilrettelæggelse med eksperimenter, øvelser, opgaver og dialog og udvikling af et sprog de kan få eleven til at træffe begrundede smagsvalg. Senere i forløbet, kan materialet udvides til at eleven arbejder med mere avancerede opskrifter og teknikker. Metoder og fremgangsmåde Hver elev skal have et eksemplar af elevhæftet, som de skal bruge gennem forløbet. Hvis det har interesse (nødvendigt) og der er tid til det, kan du som lærer, inddrage andet relevant materiale, som eleverne kan arbejde med. Elevhæftet indeholder de nødvendige oplysninger og opgaver som eleven skal bruge for at arbejde med SMAG for KARTOFFEL. Mine Smagsmål skal få eleven til at reflektere over hvordan han/hun kan opnå et større kendskab til flere råvarer, og udvikle sine smagspræferencer ved, at smage på nye fødevarer. 6
7 Lidt om mig er en opgave, hvor eleven kort skal beskrive lidt om det at være i et køkken f.eks. hvem der er er deres mad idol, hvad de kan lide ved at være i et køkken og hvad de kunne tænke sig, at smage. Fakta om kartoflen fortæller kort om kartoflen og hvad den f.eks. kan anvendes til. Eleven kan bruge sin ipad og se filmen: Eventyret om den vidunderlige kartoffel, som er en sjov og underholdende film. Eleven kan finde gode råd om smag og tilsmagning, som er tænkt som gode råd før der arbejdes med tilberedning og tilsmagning af kartoffelsuppen. Men også som generel viden der kan bruges i madlavningen - både i skolen og hjemmet. Elevhæftet indeholder derudover en opskrift på kartoffelsuppe, som eleven skal tilberede og tilsmage. Under tilsmagningen af suppen arbejder eleverne eksperimenterende med tilsætningen af de forskellige smage. Eleverne diskutere i arbejdsgrupper mængden, og finder frem til en fælles smag for suppen. Du kan som lære indgå som vejleder for og stille spørgsmål til hvilke smage som er mest fremtrædende eller om der mangler smag. Til sidst er der et smagspræference ark, hvor eleven kan smage på forskellige fødevarer og skal beskrive smagen. 7
8 Opgaver til eleven: Mine smagsmål: Udfordre dig selv (og dine smagsløg) - Opstil et eller flere smagsmål, som kan hjælpe dig til at blive modigere, udfordre evt. dine klassekammerater eller søskende. Eksempler på smagsmål: Jeg vil smage på min. 2 nye fødevarer hver uge Jeg vil altid smage på maden inden jeg siger jeg ikke kan lide det Jeg vil røre ved en fisk Jeg vil lære grundlæggende teknikker i et køkken Jeg vil tygge på maden i længere tid, og opleve hvordan smagen ændres Etc. Opgave: Lav dine egne smagsmål, som du kan prøve af hjemme og i skolen Smagsmål: 8
9 Lidt om mig Navn: Skole: Klasse: Min livret: Mit Mad- Idol: Det kan jeg bedst lide, at lave i et køkken: Det jeg ikke kan lide at lave i et køkken: Det bedste jeg har smagt Det værste jeg har smagt: Det kunne jeg godt tænke mig, at smage: 9
10 Fakta om kartoflen Kartoflen er kartoffelplantens underjordiske stængelknold og knoldn har lange tynde navlestrenge, der er forbundet med moderplanten. Kartoflen har været en vigtig del af føden i Danmark i de sidste 250 år, men egentlig stammer den fra Sydamerika. Ernæring: Kartoflen indeholder meget kulhydrat i form af stivelse, lidt protein, kostfibre og meget lidt fedt. Kartofler indeholder meget C- vitamin, B- vitamin og mineralet kalium, som er godt for knoglerne (kilde). Kartofler mætter godt pga. stivelsesindholdet og kostfibrene. Derudover indeholder kartofler meget vand. Kartofler har en sødlig smag, men kan også smage lidt bittert og syrligt. Anvendelse: Kartoflen kan anvendes på mange forskellige måder. De kan f.eks. koges, frituresteges, steges, og bages. Kartofler kan derudover anvendes til kartoffelmel, pomfritter og chips. Kartoffeltrends: Kartoflen er blevet brugt på mange forskellige måder gennem tiden. I starten blev kartoflen brugt som foder til dyr. Omkring 1770 brugte man kartoflen til stuvning, som laves på mælk, smør og mel. I 1830 erne blev kartofler brugt til, at lave kartoffelmel af i hjemmet. Ofte serveres kød eller fisk til kartoflerne. I 1950 erne var kartoffel- porresuppe, kartoffelfrikadeller, kartoffelkroketter, kartoffelmos og kartoffelsalat populære. I 1960 erne brugte man kartofler som suppe, mos, i salater, fars, som pålæg og til jævning. I 1970 erne kartoffelfrikadeller, kartoffelkroketter (lavet af mos), kartoffelpandekager, Rösti, bagte kartoffel, ovnstegte kartofler og hasselbagte kartofler var populære retter. I 1980 erne. I 1990 erne I 2000 og fremefter blev mange af de gamle opskrifter er blevet taget op igen eller fornyet. I dag spiser man f.eks. også Pommes Frites, kartoffelmos og hasselbagte kartofler. Film: Eventyret om den vidunderlige kartoffel 10
11 Gode råd om smag og tilsmagning 1. Smag retten til undervejs 2. Øv dig i, at smage på og dufte til maden. Brug de 5 grundsmage. 3. Hvis en ret smager for meget af en grundsmag, kan du bruge en af de andre til, at balancere smagen med: - Smager retten for sødt, kan du tilsætte noget surt eller bittert. - Smager retten for surt, kan du tilsætte noget sødt eller salt. - Smager retten for salt, kan du tilsætte noget sut. - Smager retten for bittert, kan du tilsætte noget sødt 11
12 Opskrift på kartoffel- porre- suppe med fremgangsmåde Suppe af kartoffel, porre og persillerod - smag til med salt, sukker, æbleeddike, tabasco og fløde 3 personer Ingredienser: 350 g kartofler 200 g persillerødder 1 liter grønsagsbouillon (2 tern i 1 liter lunkent vand) 2 porrer Tabasco, æbleeddike, fløde, sukker og salt Fremgangsmåde: 1. Skræl kartofler og persillerødder 2. Skær kartofler og persillerødder i små tern 3. Rens porren, og skær den i små skiver 4. Bland bouillon i 1 liter vand 5. Find en stor gryde, kom bouillonen og grøntsagerne i 6. Lad det koge i ca. 25 min 7. Blend suppen 8. Kom suppen tilbage i gryden 9. Smag til med tabasco, start med 1 dråbe og smag. Hvad syntes du? Skal der mere i? 10. Smag til æbleeddike, start med 1 tsk. og smag. Hvad syntes du? Skal der mere i? 11. Smag til med fløde, start med 1 tsk. Hvad syntes du? Skal der mere i? 12. Smag til med sukker, start med ¼ tsk. Hvad syntes du? Skal der mere i? 13. Smag til med salt, start med 1 knsp. Hvad syntes du? Skal der mere i? Dialog omkring tilsmagning: Under tilsmagning er det vigtigt, at have en dialog. Dette kan bl.a. gøres ved nogle hjælpespørgsmål som: 1. Hvordan synes du det smager? 2. Hvad kan du lide ved smagen? 3. Hvad kan du ikke lide ved smagen? 4. Hvad synes du der mangler for at det smager som du synes det skal smage? 5. Hvad minder det dig om? 6. Hvad kan gøre anderledes næste gang? 7. Hvis du ikke kan lide suppe, hvad skal der gøres anderledes næste gang for, at forbedre den? 12
13 Smagspræference ark Smag på forskellige fødevarer og skriv om dine oplevelser på smagsarket. Den stærk smag Den stærke smag er ikke en grundsmag, men er en følelse i munden. Den stærke smag kan føles som en prikken på tungen eller at det gør ondt. Den stærke smag kan få andre fødevarer til, at smage af mere. Bliver din mad for stærk, kan du tilsætte sukker. Den stærke smag, kan forstærke den salte, sure og bitre smag. Prøv fx med et stykke chili: Smag på et stykke chili. Prøv at drikke lidt vand. Hvordan føles det? Dæmper det den stærke smag? Prøv at drikke lidt mælk. Hvordan føles det? Dæmper det den stærke smag? Opgaveark: Prøv derefter at smage på andre fødevare, som fx. mejeriprodukter, frugt, nødder, grøntsager. Fødevare: Hvad føler du i munden/ kroppen når du smager på det? Udfyld skemaet med de grundsmage du kender, som findes i Norden: Grundsmage: Fødevarer med grundsmagen: Sødt Surt Salt Bittert Umami 13
14 Litteraturliste Bøger: Siggaard, Niels: Fødemidlerne i ernærings- historisk Belysning, København, Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær), 1945 Dam, Folmer og Elgstrm, Agnes: Vores Levnedsmidler, 8. udgave, Sorø Svegårds Forlag, 1968 Dansk Landbrugsmuseum, Nr. 13: Dansk Madhistorie: Fra fortid til nutid, Dansk Landbrugsmuseum, 2012 Algreen, Else og Engelstoft, Jesper: Gyldendals Blå Kogebog, 2. oplag, Nordisk Forlag, København, 1964 Algreen, Else m. fl.: Gyldendals Kogebog, Nordisk Forlag, København, 1979 Skovgaard- Petersen, Anne og Bloch, Hanne: Gyldendals store Kogebog, 2. udgave, 1. oplag, Nordisk Forlag A/S, København, 2002 Hjemmesider: 14
Smag for Kartoffel. Elevhæfte
Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER
CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs meremad eller hvad? Et mellemmåltid
mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du
Læs merelivretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen
livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereSmagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Læs mereSMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
Læs mereHillerødmesterskaber i madkundskab 2014
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereKLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER
KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende
Læs mereTemaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereSmagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereSMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
Læs mereEleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.
Månestenen Opgaveark Madkundskab 1.-5. klasse Omfang: Varierer Mad fra Jordan Det jordanske køkken er et mødested for mellemøstlige kulturer og mange af de traditionelle retter bliver mere og mere populære
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereMadens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereSMAGENS DAG. Sundhedens Smag
SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereDin madpakke og madpakkehånden
Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mere2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.
Opgave : Undersøg kartoflen Du skal nu undersøge kartoflen.. Se på kartoflen. Beskriv dens skræl. Er skrællen tyk eller tynd?. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.. Skræl de to
Læs mere100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen
100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereSmag på grøntsager i sæson
Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereKartoflen. Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn
Kartoflen Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Kartoflens historie i Danmark Kartoflen stammer fra det sydlige USA / det nordige Sydamerika Kom til Europa i 1500-tallet 1719: Kom til Danmark
Læs mereMaddag 2016 det fælles måltid
Maddag 2016 det fælles måltid Opskrifter til maddagen Forældrenes Landsforening MADDAG 2016 - OPSKRIFTER FOA 3 Maddag 2016 Opskrifter til maddagen Menu: Suppe på butternutsquash med gulerod og ingefær
Læs mereMin spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Læs mereMADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Kartoflen i skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Kartoflen i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB KARTOFLEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereKære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).
KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereSMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Oplæggets indhold Aktuel forskning: BØRN Mad SMAG LÆRING Ex forskningsprojekter
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Læs mereSmagens Dag 2013 Mærk Smagen
Smagens Dag 2013 Mærk Smagen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at udfordre skoleelever og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereSMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereMØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereNye mål og Madkundskab
Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,
Læs merelivretter - med kartofler
Opgave 1: Hvad er din livret? Hvad er din livret, og kan du beskrive det særlige ved retten? Hvem laver den, hvornår får du den? Hvornår fik du den første gang? Hvem spiser du livretten sammen med? Hvorfor
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39
Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg
Læs mereVi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!
Side: 1/19 Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe! Forfattere: Majbritt Pless, Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde
Læs mereKartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Et undervisningsmateriale MELLEMTRINNET FREMTIDENS KARTOFFELRETTER. Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER!
LÆRERVEJLEDNING: FREMTIDENS KARTOFFELRETTER Et undervisningsmateriale til MELLEMTRINNET Kartoffel-løs generation? ABSOLUT NEJ! Brug knolden giv os FREMTIDSKARTOFLER! Fremtidens kartoffelretter side 2 af
Læs mereFORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA
ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
Læs mereSMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft
SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference
Læs mereon tour pizzaværksted
on tour pizzaværksted lærervejledning Forberedende undervisning Introduktion GoCook-mobilen ruller lige nu rundt i hele landet med sit pizza-værksted, og vi glæder os til at få besøg af jer. For at få
Læs mereOpskriften som læremiddel
Opskriften som læremiddel Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Bagt æblekage (4 per.) Opskrift 4 æbler 75 g smør 75 g hvedemel 75g
Læs mereForloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør
Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mere15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og
Læs mereSMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAG BØRN LÆRING Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Forelæsningens indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II.
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereviden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9
viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,
Læs mereJanne Budek, aa11s101, SFF UC Sjælland Ankerhus 06-01-2015 Jacqueline Borgqvist, aa11s083, LFS
Indholdsfortegnelse Resume... 3 Smag for Kartoffel et undervisningsmateriale som bidrag til Madkundskabsundervisningen... 4 Kapitel 1: Indledning... 4 Baggrund... 4 Formål... 5 Målgruppe... 6 Problemindkredsning
Læs mereUndervisningsforløb om udskæringer
Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),
Læs mereSÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK
SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.
Læs mereÅrsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19
Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kogebøgerne Go Cook og Mit kokkeri, http://www.smagforlivet.dk, og undervisningsaktiviteter fra EMU. Kompetenceområde:
Læs mereKrydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer
Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4
Læs mereTomater - teori. Historie
Tomater - teori Tomaten (Solanum lycopersicum på latin) er en natskyggeplante og er blandt andet i familie med peberfrugt, chili, aubergine og kartofler. Tomaten kendes og bruges som en grønsag, men det
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereMadkamps relation til madkundskabsfaget
Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mere