SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING
|
|
- Per Arthur Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING Måltidspartnerskabet 6. december 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
2 Baggrund - forskning Smag for Livet med 8-10 lærings-underprojekter fx: Danske børnekogebøger Smag i naturen Smag og ulighed Smag i madkundskab Smagsdidaktisk refleksionsteoriudvikling Creative Tastebuds ( ) MIT Kokkeri (II) med 40 nye madklubber ude i landet Rammer om mad og måltider i grundskolen Tværprofessionelt samarbejde om mad og måltider i dagtilbud Fagintegration i relation til udeundervisning og udemadlavning (grundskolen)
3 Smag i Madkundskab Fælles mål, læseplan og vejledning foreskriver: a. smag som didaktisk element b. smagsundervisning
4 Fire kompetenceområder I. Mad & sundhed II. III. IV. Fødevarebevidsthed Madlavning Måltider og madkulturer
5 Fødevarebevidsthed Begrundede madvalg mht. kvalitet, smag og bæredygtighed. Fødevarers smagsmæssige egenskaber
6 Madlavning Tilsmagning og italesættelse af smagsoplevelser viden og begreber Eksperimenterende undervisning nye retter og smagskombinationer Smagssammensætninger som kvalitetsmarkører Madens og smagens fysiskkemiske egenskaber
7 Måltider og madkulturer Madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser/- præferencer og forståelse for andres!
8 Smag i mange forklædninger! Smagserindringer Smagsoplevelser Smagspræferencer Tilsmagning Viden Værdier Følelser Sociale og kulturelle smagsdomme Æstetiske og etiske smagsdomme
9 Forskellige smagsbegreber & -forståelser A. Naturvidenskabeligt smagsbegreb B. Kulturelle smagsbegreber C. Pædagogiske smag som noget, der er forankret i kulturelle og sociale (socialiserings-) processer smag som noget, der bliver skabt i samspillet mellem individuel erindring/erfaring og kollektive strukturer Smag som afhængig af mening, dvs. bevidsthed og ikke kun sensorik!
10 Den emergente smag Præmis: smag er en helhed af enkeltdele Smag er i sin helhed mere end summen af alle enkeltdele Kun i kraft af enkeltdelenes samspil og interaktion bliver smagen til det, den er Den sansede (sensoriske) smag, den sociale (smagen i fællesskaber), den tids- og stedsbestemte (smagserindringer) og den erfaringsbaserede smag gør tilsammen smagen til noget større og mere betydningsfuldt i et komplekst fænomen Positiv emergens
11 Smag som oplevelse eller handlen Det er muligt at skelne mellem smagsoplevelse og smag som noget, vi gør
12 To meningshorisonter (Luhmann, 2000; Wistoft, 2013) Oplevelse Handlen I bevidstheden Saglig mening I det sociale Social mening Hvad? Hvordan? Hvor? Med hvem?
13 Smagens mening Smagsoplevelse Smagshandlen Bevidsthed Kommunikativt Hvad oplever jeg? Hvordan smager jeg, hvor og med hvem?
14 Konsekvens? På trods af overlap mellem oplevelse og handlen kan vi ikke tillade os at se bort fra de individuelle smagsoplevelser, når det gælder læring!
15 Udvidet bevidsthed Eleverne må udvide deres bevidsthed (læring) om egen og andres smag Undervisningen må give dem plads til at opleve, udleve og værdsætte den nye bevidsthed
16 Smag som emergent ressource En sådan smagsdidaktik fordrer, at smag tænkes som en emergent ressource, der rummer en mangfoldighed af erkendelser af og perspektiver på verden
17 Mål med smag i undervisningen? Der er stor forskel på, om målet er: a) at eleven lærer at smage (på alt) b) at eleven har viden om og kan skelne mellem de fem grundsmage c) at eleven lærer at tilsmage og krydre maden d) at eleven lærer at eksperimentere med smag i egne retter, og endelig e) at eleven lærer at bruge smag til at træffe begrundede madvalg
18 Smagsintegritet Børn er selvstændige individer med egen integritet, som smagen er en vigtig del af Integritet handler om deres oplevelse af kvaliteten af ærlighed ift. motiverne for egne handlinger Smagsintegritet er kvaliteten af egne smagspræferencer ift. madvalg
SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAG BØRN LÆRING Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Forelæsningens indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II.
Læs mereSMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAGSDIDAKTIK TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU 09-05-2017 DPU/AU Karen Wistoft 2 Foredragets indhold I. Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING II. III. IV.
Læs mereEN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU
EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI Karen Wistoft, professor, DPU/AU Smag i Madkundskab Læseplanen og vejledningen foreskriver smag som didaktisk element og smagsundervisning Kompetenceområde III: Madlavning
Læs mereSmag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU
Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU Foredragets indhold Aktuel forskning på området: SMAG BØRN LÆRING Tre eksempler Danske børnekogebøgers historie (1971-2016)
Læs mereSMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU
SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Karen Wistoft professor DPU/AU Oplæggets indhold Aktuel forskning: BØRN Mad SMAG LÆRING Ex forskningsprojekter
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereSMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
Læs mereSMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER
SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER Madlejr, Arla Fonden, SDU den 10. maj 2017 Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold Baggrund: aktuel forskning Del I: mad smag og læring Del II: værdier
Læs mereSMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft
SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Læs mereKaren Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU
SKOLEMAD Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold I. Forskning i børn, madkundskab og smag II. III. IV. Kræsenhed vs. smagsintegritet
Læs mereDET PÆDAGOGISKE MÅLTID
06-06-2016 DPU/AU Karen Wistoft 1 DET PÆDAGOGISKE MÅLTID Mad og måltider i dagtilbud Greve Kommune 6. juni 2016 Karen Wistoft, professsor DPU/AU 06-06-2016 DPU/AU Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold I. Forskning
Læs mereBØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI
27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor
Læs mereNye mål og Madkundskab
Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereÅrsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19
Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kogebøgerne Go Cook og Mit kokkeri, http://www.smagforlivet.dk, og undervisningsaktiviteter fra EMU. Kompetenceområde:
Læs mereLæseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereUddrag fra Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab (2016)
Side: 1/5 Uddrag fra Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab (2016) - Af professor Karen Wistoft, DPU, Aarhus Universitet ( ) Smag Smag defineres forskelligt inden for forskellige fag, eksempelvis
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereSundhed mad og måltider - børn og unge
Wistoft DPU/AU 1Karen Sundhed mad og måltider - børn og unge SUNDE BØRN INSPIRATIONSKONFERENCE L&F 3. OG 4. APRIL 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereMADKUNDSKABSPULJEN - ANSØGNINGSKRITERIER
MADKUNDSKABSPULJEN - ANSØGNINGSKRITERIER Madkamp For et styrket madkundskab Projektet Madkamp For et styrket madkundskab vil fremme de danske skoleelevers interesse og evner i forhold til fødevarer, mad
Læs mereSMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Læs mereBørn og unges sundhed i et bredt perspektiv
Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk
Læs merePreview af formularskabelon
Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for
Læs mereKompetencemål for Hjemkundskab
Kompetencemål for Hjemkundskab Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereGet Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF
MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereMadkamps relation til madkundskabsfaget
Madkamps relation til madkundskabsfaget & dette års læremiddel v./camilla Damsgaard Disposition Præsentation af Madkamps didaktik Læremidler i Madkamp Præsentation af årets materialer Målafdækning af årets
Læs mereSmagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab
Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab Af professor Karen Wistoft, DPU, Aarhus Universitet. Madkundskab Med den nye danske folkeskolereform (2014) fulgte et nyt fag, madkundskab, der skulle
Læs merePÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER
04-04-2017 Karen Wistoft DPU/AU 1 PÆDAGOGISK PRAKSIS OG FAGINTEGRATION I SKOLEHAVER Efteruddannelse Lærere Pædagoger DPU den 3.-4. april Karen Wistoft, professor, ph.d. 04-04-2017 Karen Wistoft DPU/AU
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereMadkundskab Faghæfte 2019
Madkundskab Faghæfte 2019 Madkundskab Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 13 Undervisningsvejledning 37 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber
Læs mereOpskriften som læremiddel
Opskriften som læremiddel Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Bagt æblekage (4 per.) Opskrift 4 æbler 75 g smør 75 g hvedemel 75g
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål
Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner
Læs mereSmagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereDEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!
DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereNUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv
NUDGING Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv Oplæg i Etisk Råd 12.11.15 Professor Karen Wistoft, DPU/AU Udgangspunkt spørgsmål Hvad indebærer en nudging
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereSmagens Dag 2014 Gem Smagen
Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereEmne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.
Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereDen moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Læs mereFra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning
Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereMÅLTIDSAKADEMIETS MÅL
BAGGRUND Ældre- og Handicapforvaltningen laver hver dag mad for ca. 2000 borgere i plejeboliger, levebo-enheder og private hjem. Maden skal være indbydende, velsmagende, sund og af og til også lidt udfordrende.
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereTrivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Læs mereLærervejledning. Udarbejdet af:
Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet
Læs mereMadkundskab Læseplan 2019
Madkundskab Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 7 4.1 Mad og sundhed 7 4.2 Fødevarebevidsthed
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereNår nydelse og smag forenes! Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk
SENSORISK VELSMAG, CERTIFICERING Når nydelse og smag forenes! Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk SENSORISK VELSMAG, CERTIFICERING Sensorisk velsmag Sensorisk velsmag er en ny certificering på ZBC,
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereLæseplan for faget madkundskab
Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereHvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?
Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser følgeforskningen? Udfordringerne Udfordring 1 At forankre sundhedsfremme både i den enkelte og i skolens undervisnings- og dannelsesprojekt. Udfordring 2
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereUndervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereÅrsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.
Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereMåltidsAkademiet Kompetenceudvikling i Ældre og Handicapforvaltningen, Odense Kommune.
MåltidsAkademiet Kompetenceudvikling i Ældre og Handicapforvaltningen, Odense Kommune. Medarbejdere på alle planer og i alle fag skal kunne inddrage mad, måltider og ernæring i rehabiliteringen som en
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereLæremidler i madkundskab
Læremidler i madkundskab Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Landskursets indhold Kurset sætter fokus på den variation af læremidler
Læs mereSUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING
SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016
Læs mereMad- og måltidstraditioner til jul
Skjult Vist 1 Tal kort i plenum om, hvordan julen er blevet en del af den danske madkultur. Tag udgangspunkt i den uddybende tekst.. 2 Brainstorm i plenum over hvilke retter, som I forbinder med julen
Læs mereSmag smagen Lærervejledning
2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8
Læs mereLæseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.
Læseplan for faget madkundskab Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse. I faget madkundskab skal eleverne lære at lave mad og træffe
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mere