Skrivevejledning for kommunale valgfag

Transkript

1 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen kan kommunalbestyrelser godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og og udformning af hjemmesider. Kommunerne kan også tone valgfagene ud fra temaer som fx innovation og naturfag. 1 Der er som led i arbejdet med forenkling af Fælles Mål udarbejdet en skabelon for etablering af nye valgfag i kommunerne, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Skabelonen følger kravene til 1-årige valgfag i valgfagsrækken. 2 Skabelonen indeholder krav om formulering af formål, kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt læseplan. Se bilag 1 for skabelon. Skrivevejledningen giver retningslinjer og inspiration til udfyldelse af skabelonen for kommunale valgfag. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen. Skabelon Fagformål Der skal formuleres et fagformål for valgfaget. Formålet skal adressere tre spørgsmål: Stk.1: Hvad skal eleverne lære i faget hvilke kompetencer, færdigheder og viden skal eleven opnå. Stk. 2: Hvordan skal eleverne opnå de givne kompetencer, færdigheder og viden hvilken arbejdsmåde eller metode skal eleven stifte bekendtskab med. 1 Kommunerne kan endvidere vælge at udbyde 10. klasses fag ( 19d, stk. 4, nr ) som valgfag i udskolingen. Dette sker efter de gældende Fælles Mål Dette gælder for: Metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold samt teknologi og kommunikation. 2 Der er følgende 1-årige valgfag i valgfagsrækken: Spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik, almindelige indvandrersprog og arbejdskendskab. Håndværk og design samt madkundskab er 2-årige valgfag. Tysk og fransk som 3. fremmedsprog er 3-årige valgfag. 1

2 Stk. 3: Hvorfor skal eleverne opnå de givne kompetencer, færdigheder og viden hvilken overordnet ramme skal faget ses i. Fagformålet formuleres, så det er i tråd med læringsmålstænkningen i de nye Fælles Mål. Fagformålet skal beskrive, hvad valgfaget skal lede frem mod, at eleven kan - ikke undervisningens indhold. Boks 1: Fagformål i valgfaget drama Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Stk. 3. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Læringsmål De nye Fælles Mål skal formuleres som mål for elevernes læring. Dette skal skabe større sammenhæng mellem mål for elevens læring og lærerens undervisning og styrke elevernes læringsudbytte. Rammen for Fælles Mål er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 3 Kvalifikationsrammen skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Eleverne viser kompetence i konkrete læringssituationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. Kompetencen brydes derfor ned i et antal underliggende færdigheds- og vidensområder, som er mål for, hvad eleven skal kunne (færdighedsmål), og hvad eleven skal vide (vidensmål) for at opnå kompetencen. Der skal for et kommunalt valgfag formuleres kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter et år. Kompetencemålene skal herefter brydes ned i underliggende færdigheds- og vidensmål. Læs mere om kompetencemål og færdigheds- og vidensmål nedenfor. 3 Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) muliggør sammenligning af danske og udenlandske kvalifikationer. Danmark har knyttet det nationale kvalifikationssystem til EQF gennem Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 2

3 Boks 2: Udsnit af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i valgfaget musik Kompetence Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål område Musik udøvelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre 1. Eleven kan udtrykke sig i en selvvalgt genre Sang om vokale udtryksformer Eleven kan deltage i sammenspil Spil om spillemåder og spilleteknik på instrumenter Musik forståelse Eleven kan vurdere musik og dens funktion i samfundet 1. Eleven kan vurdere musiklivet uden for skolen Musikliv om samfundets musiktilbud Eleven kan analysere egen og andres musik Musikanalyse om metoder til musikanalyse Kompetenceområder Der formuleres to kompetenceområder for et 1-årigt valgfag. Navnet på kompetenceområdet skal give retning for området. Det er derfor en god ide, at navnet er afgrænset, præcist og udtrykker det fagspecifikke i kompetencerne. Boks 3: Eksempler på kompetenceområder Filmkundskab Filmproduktion Filmanalyse Arbejdskendskab Virksomhed og arbejdsmarked Job og karriere Kompetencemål Der formuleres ét kompetencemål for hvert kompetenceområde. Kompetencemålene skal give den overordnede retning for, hvad eleven skal lære i valgfaget. Kompetencemålet skal beskrives så præcist så muligt, og det skal være tydeligt, hvornår eleven har opnået målet. Det er vigtigt at huske på, at kompetencen altid vil komme til udtryk i en konkret læringssituation. Det er således ikke nødvendigt at beskrive den konkrete kontekst, hvor kompetencen skal finde anvendelse. Såfremt konteksten nævnes, skal det give retning for målet, fx om elevens brug af kompetencer relaterer sig til nære hverdagssituationer eller mere abstrakte brugssituationer. 3

4 Boks 4: Eksempler på kompetencemål Billedkunst kompetenceområdet billedfremstilling Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk Medier kompetenceområdet medieproduktion Eleven kan kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner Spansk kompetenceområdet kommunikation Eleven kan kommunikere på et elementært spansk Færdigheds- og vidensmål Der opstilles underliggende færdigheds- og vidensmål til hvert kompetencemål. Færdigheds- og vidensmål er bindende, og de kan ikke adskilles. Formålet med færdigheds- og vidensmålene er at tydeliggøre den viden og de færdigheder, som udgør kompetencen. Færdigheds- og vidensmålene skal være konkrete og hjælpe læreren i at tilrettelægge undervisningen. Der kan opstilles op til seks færdigheds- og vidensområder (færdigheds- og vidensmålpar) for hvert kompetencemål. Færdighedsmål indledes med Eleven kan. Vidensmål indledes med Eleven har viden om. Sproglig præcision Det er vigtigt, at målene skal formuleres så enkelt og præcist som muligt. Indholdsophobninger i målene skal undgås, da det gør målene uklare, og da det utydeliggør, hvornår målet er nået. Der må således ikke være flere mål i en målformulering. Herudover er det vigtigt, at der i målformuleringen skæres ind til benet i forhold til, hvilken færdighed som er central i målet. Eventuelle delmål kan uddybes i læseplanen. Taksonomi og kompetencebegreber Fælles Mål er normalmål, der gælder alle elever. Vurdering af elevens målopfyldelse indgår i evalueringer og bedømmelser, hvor der er indbygget taksonomier. Taksonomier, der definerer niveauangivelser i målene, skal således undgås, da det vil indgå i evalueringen og bedømmelserne. Eksempel på niveauangivelse kunne være: Eleven kan bruge sikre afkodningsstrategier til læsning på et grundlæggende niveau. Det kan ikke undgås at skrive taksonomier ind i målformuleringerne. Dette er muligt, så længe der ikke er tale om niveauangivelse. Målene skal formuleres, så alle karakterskalaens niveauer kan rummes af målene, dvs. at målet skal kunne rumme fra den minimalt acceptable til udtømmende opfyldelse af målet. Ved vurderingen af målopfyldelsen i 7-trins karakterskalaen vægtes præstationens styrke med de mangler, 4

5 der måtte være i præstationen. Normalmålene skal således formuleres på et over middel taksonomisk niveau for, at målet kan rumme alle karakterskalaens niveauer. Det er afgørende, at der bruges kompetencebegreber, hvor det kan observeres, om eleven har opnået den ønskede viden, færdighed og kompetence. Således er det en god ide at være tilbageholdende med fx termen forstå, da det er vanskeligt at observere forståelse. Boks 5: Eksempler på kompetencebegreber (Eleven kan) Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle Det foreslås, at der anvendes taksonomiske begreber i almindeligt kendte taksonomier som fx Blooms taksonomi, Marzano eller SOLO. Boks 6: Eksempel på taksonomiske begreber Vurdere, skabe Evaluere, syntetisere Analysere Anvende Forstå Reproducere, huske, vide Læseplan Krav til kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplan fastholdes. Der skal således udarbejdes en læseplan. Læseplanen skal uddybe, hvilke færdigheder og viden eleven som minimum skal opnå inden for de enkelte færdigheds- og vidensmål. Læseplanen skal desuden beskrive, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for, at eleverne når det forventede læringsudbytte. Eksempler på læseplaner for valgfag i valgfagsrækken kan findes på uvm.dk under Fælles Mål. 5