SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
|
|
|
- Camilla Sommer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
2 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Oplæggets indhold Madkundskab hvorfor fokus på smag? Haver til Maver Mit kokkeri SMAGforLIVET
3 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 3 Folkeskolens nye fag Madkundskab
4 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 4 Hvorfor smag i Madkundskab? Smagssansen er en af vores vigtigste sanser Mange af os har mistet forbindelsen til og viden om, hvor smag kommer fra Mange børn ved ikke, hvor råvarer kommer fra, og de færreste børn hjælper til i køkkenet derhjemme (4 %) Manglen på madkundskab er et problem Vigtigt, at børn udvikler madkundskabskompetencer inkl. færdigheder og viden om smag
5 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 5 Forskellige pædagogiske smagsmålsætninger I. At få barnet til at smage II. At få barnet til at vælge det rette (gode, sunde, økologiske ) gennem smag III. At give barnet mulighed for at forholde sig til smag og træffe begrundede valg
6 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 6 Fagformålet i Madkundskab 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.
7 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning Side 7 Madkundskabs fire kompetenceområder Mad og sundhed Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur
8 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning Side 8 Ex. fra Madkundskab valgfagets måltidets værdier MÅLTIDER OG SMAG Fase 2 Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider Eleven har viden om sammenhængen mellem smag, madglæde og livskvalitet Eleverne arbejder med madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser samt forståelse for andres.
9 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning Side 9 Ex. fra valgfagets eksperimenterende madlavning LÆSEPLANEN Fra at have en forståelse for råvarernes kemiske reaktioner alene og i forhold til hinanden, skal de nu kunne sammensætte nye retter, og eksperimentere med råvarer i nye kombinationer. Der skal arbejdes med konsistens, smag og dufte og med viden om smag. Der inddrages viden om smag fra gastronomiens fysisk og kemi og viden om sensorik. Eleverne udvikler deres eget sprog for smag gennem eksperimenter og smagsoplevelser
10 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 10 Fem hovedingredienser i Madkundskab 1. Smag 2. Elevernes deltagelse 3. Plads til eksperimenter 4. Udeskole 5. Den åbne skole
11 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 11 Nej tak til disse tre ingredienser 1. Smagsdommeri 2. Nudging 3. Det kræsne barn i en fastlåst position
12 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 12 Inspiration fra Haver til Maver Forskning viser: Alle børn smager på alt og synes det smager fantastisk! Mental ejerskab Passionerede undervisere (Wistoft et al, 2011; Wistoft, 2012, 2013; Nørtoft & Wistoft, 2014)
13 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 13 Kulinarisk skolehaveprogram
14
15 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 15
16 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 16
17 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 17
18 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 18
19 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 19
20 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 20
21 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 21
22 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 22
23 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 23 Tre fokusområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK
24 11/22/2014 Karen Wistoft Okt Formål At børn og unge lærer at tage ejerskab til smagen! SMAGforLivet skal skabe mulighedsbetingelser for - at børn og unge kan kommunikere om smag for - at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen for - at leve et bedre liv
25 11/22/2014 Karen Wistoft Okt Mål for læringsdelen At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, og hvad de ved om smag - gennem deres kommunikation af smagsoplevelser, viden og erfaringer
26 11/22/2014 Karen Wistoft Okt Smag Et tema eller genstandsfelt i SMAGforLIVET To overordnede bjælker: SMAG & FORMIDLING På den ene side må smag tage udgangspunkt i en direkte sanseoplevelse, og formidlingen må tage udgangspunkt i det, der kan smages vi ønsker at tage udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og erfaringer På den anden side er formålet at formidle noget til nogen. Men kan nogen formidle smag til andre? Formidler smagen ikke sig selv? Hvis det skal give mening, må det være viden (i bredeste forstand) om smag, vi formidler
27 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 27 Forskel på pædagogiske tilgange fx: Ny Nordisk Hverdagsmad På forhånd fastlagt madkoncept (manifest) Fokus på madens kvalitet, bæredygtig madkultur, madlavning og indtag Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Nudging Evidensbasering SMAGforLIVET Ikke på forhånd fastlagt madkoncept Fokus på smag, smagsoplevelser og smagsperspektiver Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Eksperimenter Vidensformidling
28 11/22/2014 Karen Wistoft Okt Hvad gør vi så i SMAGforLIVET? Vi laver eksperimenter og feltstudier Vi laver systematiske reviews om smag, børn og læring Vi undersøger smag empirisk: Processer og produkter omkring smag Kommunikation som proces Læring som produkt Hvilket kræver klare iagttagelsesbegreber Vi formidler både videnskabeligt, professionsrettet og målgruppeorienteret i forskellige medier
29 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 29 Science camp: Smag og mad (Ryslinge efterskole) Smag med egne ord! Egne kategorier Smag med alle sanser Også med mundfølelsen
30 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 30 Fiske-dissekering
31 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 31 Egen sushi!
SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet
SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING
SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING Måltidspartnerskabet 6. december 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Baggrund - forskning Smag for
Reventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Madkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI
27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor
Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF
MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Nye mål og Madkundskab
Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,
DET PÆDAGOGISKE MÅLTID
06-06-2016 DPU/AU Karen Wistoft 1 DET PÆDAGOGISKE MÅLTID Mad og måltider i dagtilbud Greve Kommune 6. juni 2016 Karen Wistoft, professsor DPU/AU 06-06-2016 DPU/AU Karen Wistoft 2 Oplæggets indhold I. Forskning
Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
På besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læremidler i madkundskab
Læremidler i madkundskab Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Landskursets indhold Kurset sætter fokus på den variation af læremidler
SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER
SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER Madlejr, Arla Fonden, SDU den 10. maj 2017 Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold Baggrund: aktuel forskning Del I: mad smag og læring Del II: værdier
Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19
Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19 Undervisningen tager sit udgangspunkt i kogebøgerne Go Cook og Mit kokkeri, http://www.smagforlivet.dk, og undervisningsaktiviteter fra EMU. Kompetenceområde:
FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Obligatoriske valgfag: 7. klasse /20
Obligatoriske valgfag: 7. klasse - 2019/20 Håndværk/Design I løbet af de to år du har valgfaget håndværk/design, kommer du til at arbejde i både træ- og tekstilværkstedet og måske i Science Lab. Nogle
MIT kokkeri Madglæde til børn og unge. Støttet af
MIT kokkeri Madglæde til børn og unge Støttet af FORMÅLET Gennem mange år har man arbejdet på at få børn og voksne til at spise sundere. Dels gennem oplysningskampagner om sund ernæring, dels gennem målrettede
MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Strategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning
Fra hjemkundskab til madkundskab Læringsmålstyret undervisning 1. Velkomst og kaffe/brød 2. Madkundskab 2015 læringsmålstyret undervisning 3. Vi laver vores egen frokost incl. udvikler undervisningseksempler
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Kompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv
NUDGING Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv Oplæg i Etisk Råd 12.11.15 Professor Karen Wistoft, DPU/AU Udgangspunkt spørgsmål Hvad indebærer en nudging
INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab
INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018 Madkamp - DM i madkundskab KONSERVER DIN KØKKENHAVE Konservering af frugter, bær og grønt, der kan dyrkes på dansk friland/drivhus i
og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Madkundskab Faghæfte 2019
Madkundskab Faghæfte 2019 Madkundskab Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 13 Undervisningsvejledning 37 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber
Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.
Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor
Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Valgfagshæfte 2015/16
Valgfagshæfte 2015/16 Hadbjerg Skole Valgfag Hadbjerg skole udbyder i skoleåret 2015-2016 en række spændende valgfag. Undervisningen i valgfagene er fælles for eleverne i 7. 8. og 9. klasse, og alle elever
Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET
Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET Viden om smag fra naturfag Viden om naturfag fra smag smagforlivet.dk Nogle eksempler på fagintegration ü Folkeskole ü Gymnasiale
Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN
Smagens Fysiologi Gastronomi - det smager af vækst Øresund Food Network Visionsmøde 27. september 2007 Lektor Michael Bom Frøst Sensorisk Videnskab [email protected] Dias 1 Smagens fysiologi Jean-Anthelme
Ernæringsassistent og Ernæringshjælper
EUD FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER Ernæringsassistent og Ernæringshjælper - kompetencer til en fremtid med succes Skal maden være sund og intelligent?... Så vælg uddannelsen til ernæringsassistent eller
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres
Leg og læring på Madskolerne
Leg og læring på Madskolerne Video, Madskoler 2015 Samarbejde for bedre madkultur Målet er at lære børn i alderen 8-12 år om madlavning, råvarer, sund kost og fysisk aktivitet på en sjov, lærerig og aktiverende
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Maddannelse. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Varighed Antal moduler Underviser Hotel- og Restaurantskolen Et modul varer 105 min. Ca. 15 moduler Christina
Introduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og