Undervisningsbeskrivelse af valgfaget

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Maddannelse. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Varighed Antal moduler Underviser Hotel- og Restaurantskolen Et modul varer 105 min. Ca. 15 moduler Christina Cumings (CCU) Hold Grundforløb 1 - valgfag Eksamen/prøveform Der afgives vurderingen gennemført/ikke gennemført på baggrund af målopfyldelse Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 7 Modul 8 Introduktion til faget: Maddannelse - praktisk køkkenøvelse Måltidspædagogik Sprogliggørelse af processer, sanseindtryk og smagspræferencerforberedelse til samarbejde med folkeskoleelever Praktisk køkkenarbejde med folkeskoleelever/smagsudvikling Introduktion til Sapere (pædagogisk måltidsmodel) Madkultur og dannelse Madhistorie - Besøg hos madskole i København Afslutning og evaluering

2 Modul 1 Introduktion til maddannelse Eleverne introduceres til valgfaget, samt dets faglige og praktiske mål Eleverne præsenteres for nye begreber herunder: -dannelse og mad og sammensætningen af disse -medbestemmelse og ejerskab -kompetencer -modellæring (rollemodeller) -smagspræferencer- hvem bestemmer hvilket mad, der smager godt? -Normer og kultur indenfor mad og måltider -sundhed og alternativer til det kendte måltid Øvelse Eleverne introduceres for filmen EAT- madskolerne, hvor der herefter tales om forskelle og muligheder inden for maddannelse. Plenum: eleverne diskuterer smagspræferencer, sociale normer og kultur. Afrundes inden den praktiske øvelse i køkkenet. Eleverne får udleveret et opskrifthæfte og vælger herefter selv hvilke farverige og modificeret retter, de ønsker at lave Kompetencer/ formål 4 moduler (modulet kan deles i 2- således den teoretiske del afvikles særskilt) Intro til faget og begrebsafklaring Eleverne skal kende til maddannelsesbegrebet og herigennem styrke og kvalificere deres valg over for fødevarer. Eleverne skal gennem dannelsesbegrebet opnå en større refleksivitet i forhold til forskellige målgruppers madvaner. Eleverne skal igennem modulets praktiske del opnå kendskab til sunde alternativer med henblik på sundhedsfremmende arbejde.

3 Tavleundervisning Gruppearbejde Udleveret tekst om madkultur og normer (Doherty J,Katherine, Hvad er rigtig mad, Mad, mennesker og måltider, Munksgaard, 2 udg. 2012) Diskussionsspørgsmål Hvad er rigtig mad Opskrifthæfte

4 Modul 2 Måltidspædagogik Eleverne introduceres til måltider, fælleskaber og spisevaner -måltidets sociale betydning og traditioner. Hvilken betydning har det at spise sammen? Og har det overhovedet en betydning? -måltidsmønstre og vaner i forskellige grupper. Hvorfor ser fordelingen ud som den gør? Fælleskaber omkring måltidet. Gør det en forskel at spise sammen? 1 modul Måltidet som en pædagogisk aktivitet Kompetencer Eleven skal gennem måltidspædagogik opnå kendskab til måltidet som en kulturel og social ramme. Eleven skal gennem kendskabet til det fælles måltid identificere den pædagogiske aktivitet (læringsrum) i måltidet for herefter at kunne navigere med forskellige måltidsstrategier. Tavleundervisning Udleveret læsestof om måltidspædagogik Diskussionsspørgsmål med besvarelse i plenum

5 Modul 3 Sprogliggørelse af processer, sanseindtryk og smagspræferencer - forberedelse til samarbejde med folkeskoleelever Eleven introduceres til smagspræferencer samt den første mad. Hvorfor er vores smagspræferencer så fasttømret, og kan de ændres og i givet fald hvordan? Maddannelsesblomsten - et pædagogisk værktøj Eleverne præsenteres for det næstkommende moduls program, hvori der skal samarbejdes med folkeskoleelever. I forlængelse heraf planlægges aktiviteten ved, at eleven udarbejder følgende: - en HRS-modificeret maddannelsesblomst, nedskrevet i letforståeligt sprog med folkeskoleeleverne som modtagere - opskrifter, metodik, arbejdsgang, samt varebestilling til køkkengang med folkeskoleelever - en formåls- og målbeskrivelse, hvori det tydeliggøres, hvordan samarbejdet med folkeskoleeleverne kan anskues som en pædagogisk aktivitet. Denne evalueres af HRS-eleven efter endt køkkengang 1 modul Smagspræferencer og madmod Kompetencer Eleven kan forholde sig kritisk til smagspræferencer, og hvorledes disse kan udvikles. Eleven kan sammensætte en menu og bruge denne som redskab i forbindelse med at fremme folkeskoleelevernes maddannelse. Eleven opnår kvalifikationer til at arbejde med måltidspædagogikken for herigennem at facilitere børns madmod. Eleven kan udarbejde arbejdsmetode og varebestilling.

6 Tavleundervisning Gruppearbejde Skriftlig aflevering af opskrifter PowerPoint om smagspræferencer og madmod Tom maddannelsesblomst Varebestillingslister Arbejdsmetodebeskrivelse (tom) Skabelon til formål og målbeskrivelse for køkkengang (udfyldes af eleven)

7 Modul 4 Praktisk køkkenarbejde med folkeskoleelver/smagsudvikling Eleven arbejder praktisk med maddannelse og modellæring -Forberedelse af køkkener, opsætning af udstyr, afklaring omkring tidsplan. -Modtagelse af folkeskoleelever og inddeling i grupper. -Præsentation af dagens arbejde, måltidpædagogikken anvendes, fællesspisning. -Afslutning med folkeskoleeleverne og evaluering 4 moduler Kompetenceudvikling igennem modellæring Måltidspædagogik Kompetencer Eleven skal, gennem opnået kendskab til måltidspædagogik og maddannelsesbegrebet, kunne identificere et givent læringsrum for herigennem at afvikle den planlagte maddannelsesblomst aktivitet. Eleven skal gennem opnået kendskab til modellæring og anerkendelse agere rollemodel for folkeskoleeleverne for herigennem at udvikle folkeskoleelevernes madmod. Eleven skal gennem det praktiske arbejde udvikle og styrke sine pædagogiske kompetencer indenfor mad og måltider. Gruppearbejde - 2 elever til 2 folkeskoleelever Undervisernes rolle er at facilitere læringen Forklæder og hatte til folkeskoleelever

8 Modul 5 Introduktion til Sapere ( pædagogisk måltidsmodel) Eleverne introduceres til det praktiske redskab Sapere, samt dets virke i deres profession. Fokus: -workshops udarbejdet til børn i alderen 2-7 år, og hvordan disse workshops kan afvikles. -praksisnær undervisning med konkrete eksempler på en workshop, hvor man arbejder med Sapere, og hvor eleverne selv skal være med. -Hvordan kan arbejdet med Sapere metoden ændre børns madvaner? -Har det betydning for deres sundhed? Hvordan? -Hvorfor er dette arbejde relevant? Og hvorledes kan det omsættes til praksis i forhold til elevernes egen fremtid (sundhed)? 1 modul Sapere metoden som madpædagogisk værktøj Kompetencer Eleven opnår kompetencer i Sapere metoden og kan anvende værktøjet i praksis og tilrettelægge en workshop med henblik på at forbedre/forandre den fremtidige forbruger/gæsts smagspræferencer og/eller sundhed. Tavleundervisning Workshop i klassen Gruppearbejde med diskussion i plenum Tekst og arbejdsspørgsmål om Sapere

9 Modul 6 Madkultur og dannelse Eleverne modtager en gennemgang af, hvordan madkulturen er i Danmark, hvordan den har forandret sig over tid, samt hvem der har og har haft indflydelse på denne. -introduktion af det Nordiske Manifest -fra mangel til overflod (et ernæringsperspektiv) -madkultur, religion og forskelle (sociale sammenkomster mm.) -madkulturen i København versus resten af landet. 1 modul Madkulturen i DK og det Nordiske Manifest Kompetencer Eleven opnår kendskab til et historisk perspektiv på fødevarer. Eleven kan italesætte hvad det Nordiske Manifest er og hvordan det har været skelsættende for branchen. Eleven skal kunne identificere den danske madkultur som et begreb for sig selv, uden inddragelse af andre kulturer. Tavleundervisning Udleveret tekst En fedtet historie om madvaner ( Fajstrup, Marianne, En fedtet historie om madvaner, Berlingske Tidende, 4 august, 2013)

10 Modul 7 Madhistorie - Besøg hos en madskole i København Besøg på en af Københavns 14 madskoler, hvor eleverne har mulighed for at opleve, hvordan der bliver arbejdet med mad, maddannelse og sundhed i folkeskole regi. Fokus og arbejdsspørgsmål: -Hvordan forberedes disse folkeskoleelever på at skulle indgå i måltidet på skolen? -Arbejdes der aktivt for at udvikle på folkeskoleelevernes maddannelse både dem, der er hjælpere i produktionen og dem, som ikke er? -Der sammenholdes med undervisningen omhandlende det pædagogiske måltid og Sapere metoden. -Hvordan har det tidligere været? I folkeskolen? 2 moduler Maddannelse og sundhed Kompetencer Eleverne skal kunne identificere hvordan den gennemgåede teori kan bruges i praksis og hvordan dette arbejde er direkte medvirkende til deres og folkeskoleelevernes maddannelse. Eleverne skal vide hvordan det praktisk kan lade sig gøre at bespise f.eks. 600 børn på en madskole. Oplæg fra madskolens leder

11 Modul 8 Afslutning og evaluering Evaluering af valgfaget: åben dialog: hvad har eleverne fået ud af maddannelse, hvad har været godt og hvad kan gøres bedre. Eleverne opfordres til at komme med konkrete eksempler, hvorpå de kan arbejde med maddannelse i deres fremtidige praksis. Reflektionsøvelse: -Rugbrødsøvelsen gennemføres enkeltvis, hvor hver enkelt elev præsenterer, hvilket rugbrød, de ville vælge nede i supermarkedet og hvorfor. -Gennemgang af mindmap, hvor der er diskussion omkring, hvad mad egentlig er? 1 modul Kompetencer Eleven kan italesætte maddannelsesbegrebet og dets betydning i elevens professionelle virke. Eleven har forståelse og indsigt i maddannnelse som en forandring over tid hos den enkelte. Eleven kan identificerer situationer i praksis, hvor der direkte/ indirekte kan arbejdes med menneskers oplevelser af mad og dermed deres lyst og interesse i mad og måltider. Eleven har opnået forståelse af, hvorfor de valg, vi træffer, ikke er tilfældige, og vigtigheden af at være bevidste og kritiske omkring dem. Evaluering og kompetenceøvelse