nfo CSV Sydfyn Maj 2012 Det går forrygende! Jonas Jensen ville gerne i EGU-forløb i H&M, og det går forrygende! Side 2

Transkript

1 Maj 2012 nfo CSV Sydfyn Det går forrygende! Jonas Jensen ville gerne i EGU-forløb i H&M, og det går forrygende! Side 2 Vores unge har brug for fleksjob Selvom de unge får en EGU-uddannelse, har de stadig brug for et fleksjobn, siger CSV Sydfyns jobkonsulent. Side 3 Du er ikke alene Arrangementer for pårørende hjalp Jette Flor Dahse, Svendborg, da hendes mand fik en hjerneskade. Side 4 Kom så drenge! Op imod 40 unge spiller jævnligt på CSV Sydfyns fodboldhold. Side 5 Kickstart for unge med autisme Nyt tilbud skal hjælpe unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser til at blive klar til videre uddannelse. Side til forsøgsundervisning CSV Sydfyn har fået kr. til første kontrollerede forsøgsundervisning af unge med talproblemer. Side 7 Nu kan jeg læse! Efter et halvt års undervisning i lydbilledlæsning kan Freddi Høier, Rudkøbing, læse lette bøger. Side 8 Vores livline Kirsten og Erling Reinholdt Hansen, Svendborg, har taget imod CSV Sydfyns tilbud om opfølgning efter afsluttet kursusforløb. Side 10 Højt humør i klubben 12 unge mødes hver eftermiddag i klubben, som er et fritidstilbud til elever på ungdomsuddannelsen. Side 11 Tidligere elev på CSV Sydfyn, Jonas Jensen, er sluset ud i et specielt tilrettelagt EGU-forløb i Hennes & Mauritz i Svendborg og det går rigtig godt, fortæller Jonas og butikschef Anne Wilde, da jobkonsulent Bent Damgaard kigger ind på efterværns-besøg.

2 Kære læser! CSV Sydfyn er ikke sat i verden for at fastholde vores elever og kursister i et system, men derimod for at bringe dem videre. For de unges og yngres vedkommende videre til uddannelse eller arbejde. For de ældres vedkommende videre i livet trods skade eller handicap, så den almindelige hverdag kan fungere både i og uden for hjemmet. Derfor er en væsentlig del af vores arbejde at tænke tiden efter CSV Sydfyn ind i ethvert forløb. At afdække drømme og behov på den ene side og kompetencer på den anden side og finde de muligheder, der matcher både drømme, behov og kompetencer. I dette arbejde har vi nogle rigtig gode sam arbejdspartnere, både private og kommunale. Når det gælder de unge, har vi et fantastisk samarbejde med en lang række lokale arbejdsgivere om praktik, jobprøvning, uddannelsesforløb og job. Et samarbejde, som netop gør det muligt at matche de unges drømme med deres kompetencer, fordi arbejdsgiverne modtager de unge på de unges egne præmisser og giver dem rammer, som de kan fylde ud som det også fremgår af artiklen her på siden. God fornøjelse med nyhedsbrevet! Jens Schrøder Centerleder CSV SydØstfyn Det går forrygende! Jonas til kontoret, lyder det i højttaleren i Hennes & Mauritz i Svendborg Bycenter. En ung, smart fyr iler ned bagerst i butikken og smutter ind ad døren, hvor der står kun for personale. Det er Jonas Jensen eller Jones, som han bliver kaldt af kollegaerne i H&M. Jonas er 25 år og tidligere elev på CSV Sydfyns 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Sidste år blev han sluset ud i et specielt tilrettelagt EGU-forløb i H&M-butikken, og det går forrygende, lyder det samstemmende fra Jonas, butikschef Anne Wilde og CSV Sydfyns jobkonsulent Bent Damgaard. Jeg er glad for at være her, siger Jonas. De har taget godt imod mig, og jeg har både været med til sommerfest, julefrokost og påskefrokost. De holdt også fødselsdag for mig, da jeg blev 25. Og nogen af kollegaerne har inviteret mig med i byen. Sammen med en anden medarbejder er jeg ansvarlig for accessories, jeg passer prøverummet og har ansvar for, at der er ryddet op, jeg er med til at pakke varer ud, servicerer kunderne og holder orden i butikken. Jonas er rigtig dygtig til det hele, siger Anne. Både for butikken og for mig er det en stor tilfredsstillelse at se den kæmpeudvikling, der er sket med ham, siden han startede. Allerede nu kan vi sige, at vi gerne vil beholde ham i et fast fleksjob, når han i 2013 er færdiguddannet som salgsassistent og vi håber meget, at det kan lade sig gøre. Det samme gør Jonas og Bent, for Jonas vil ikke automatisk kunne få et fleksjob, når han er færdig med sin uddannelse. Svendborg Kommune har skåret meget ned på antallet af fleksjob og satser i stedet på uddannelse. Regeringen er på vej til at gøre det samme, forklarer Bent. Men selvom Jonas får en uddannelse, der gør ham berettiget til dagpenge, så kan han ikke klare et job på ordinære vilkår. Der er en meget stor risiko for, at han falder ud af systemet, så derfor må vi prøve at overbevise myndighederne om, at han har brug for et fleksjob, når han er færdiguddannet - for ellers kan hele hans uddannelse nemt være tabt på gulvet. Da Jonas var elev på CSV Sydfyn, var han i praktik forskellige steder bl.a. i køkkenet på Blomstercafeen og på Ulbølle Idræts efterskole samt i Føtex. Det var godt nok, siger han. Men undervejs fandt jeg ud af, at jeg gerne ville arbejde med tøj og aller helst i H&M, så jeg bad Bent undersøge, om det kunne lade sig gøre. Vi havde ikke tidligere samarbejdet med H&M, siger Bent men jeg gik op og snakkede med Anne. Vi vil gerne have praktikanter, og da Bent fortalte, at Jonas gik meget op i, hvordan han så ud, sagde jeg ja, siger Anne. Vi aftalte en praktik på 14 dage og derefter 3 måneders arbejdsprøvning, siger Bent. Da det gik fint, lavede vi et skræddersyet EGU-forløb til Jonas, hvor han ikke som andre elever ellers gør skal stå ved kassen, bestille varer og lignende. Det går helt, som det skal. Han har været på et særligt tilrettelagt forløb på Tietgenskolen og bestået de prøver, han skal, og som led i uddannelsen er han ved at tage kørekort. Arbejdstiden er 32 timer om ugen, og den nedsatte tid bliver der kompenseret for ved at forlænge uddannelsen tilsvarende. Bent fortalte fra starten, hvad Jonas var god til, og hvad han hav - de svært ved. Vi har en stor åbenhed om Jonas styrker og svagheder, og medarbejderne ved, hvordan de skal tackle ham, siger Anne og sender Jonas et stort smil. Vi træner nogle ting, og jeg er sikker på, at du kan mere, end du siger! Vi prioriterer højt, at alle bliver behandlet lige godt, uanset hvordan de er, og hvilken baggrund de har. Jonas bliver behandlet nøjagtig som de andre elever og er med til uddannelsesmøder m.v. Han er godt integreret og er en af de meget få, som ikke har haft sygefravær. Han kan også tage imod kritik. Han bryder ikke grædende sammen, men lytter. Det er fint med kritik, indskyder Jonas. Anne er chef, så hun skal jo give kritik. Det samme gør min salgsleder. Som jobkonsulent yder Bent efterværn for de tidligere CSV Sydfyn-elever, der er i job og uddannelsesforløb. Jeg kigger ind i H&M hver eller hver anden uge for at høre, hvordan det går, og når Anne og Jonas siger, at det går godt, smutter jeg igen, siger Bent, som også har åben telefon, hvis de unge eller arbejdsgiverne har brug for hans råd eller bistand. Der er en tryghed i, at vi kan kalde på Bent, hvis der er noget, selvom vi slet ikke har haft brug for det, siger Anne. Som led i efterværnet kan de unge, der er i job og uddannelse, møde Bent og hinanden - hver torsdag i CSV Sydfyns ungeklub på Hjørnet. Jeg kommer i klubben og snakker også med Bent og fortæller, hvordan det går, siger Jonas. Det Lokale Beskæftigelsesråd har tidligere bevilget kr. til CSV Sydfyns efterværn for de unge, der er i job, og Svendborg Kommune har netop bevilget de nødvendige midler til efterværn i år og næste år. Sidste år havde CSV Sydfyn åbent hus for praktikværter og arbejdsgivere, og Anne benyttede lejligheden til at kigge indenfor. Jeg var meget imponeret, siger hun. I H&M arbejder vi jo også menneskeligt, men har meget fokus på tal og resultater. På CSV Sydfyn er der udelukkende fokus på det menneskelige, og det var dejligt at se, hvordan medarbejderne tager sig af de unge, der har det svært. De støtter og hjælper dem, så de får et aktivt liv med uddannelse og job i stedet for at sidde og kukkelure i en lejlighed og være på kontanthjælp. Vores unge har brug for fleksjob I 2005 oprettede CSV Sydfyn eget jobtrænings center for eleverne på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og ansatte jobkonsulent Bent Damgaard. Siden er der gennem individuelt tilrettelagt undervisning arbejdet målrettet med at udsluse de unge, der ønsker det, til job. 12 er sluset ud til skånejob, 18 til fleksjob og én til ordinært job. De er alle ansat i virksomheder, som tager de fornødne hensyn, og det fungerer. Kun 3 af de unge er faldet ud, siden vi startede, siger Bent Damgaard. I 2011 ændrede Svendborg Kommune sin politik, således at de unge, der tidligere kom i fleksjob, fremover skal i uddannelse, og det samme gør sig gældende i regeringens fleksjobreform, som er på vej. Hvor vi før skulle skaffe fleks- og skånejob til vores elever, skal vi nu skaffe EGU-læreplads. Vi har inden for det sidste år sluset 6 elever ud til en EGU-plads med et særligt tilrettelagt forløb, og yderligere to er på vej, siger Bent. Min store bekymring er, hvad der sker med de unge, når de er færdige med deres EGU. De vil være berettigede til dagpenge og skal stå til rådighed for et job på 37 timer på ordinære vilkår. Men virksomhederne kan ikke tage dem ind på ordinære vilkår, fordi de unge ikke kan bestride et ordinært job, uanset hvor meget vi uddanner dem og uanset hvor gerne de selv vil. De unge er hver især en rigtig god arbejdskraft på deres egne præmisser og i rammer, som de kan fylde ud men de har nogle be - grænsninger. De kan f.eks. ikke klare at arbejde 37 timer om ugen, men typisk 25 eller 32 timer og de risikerer at blive smidt ud af A- kassen, fordi de ikke står fuldt ud til rådighed. De risikerer også at ryge ud, hvis de bliver anvist et arbejde, som de ikke kan klare. Ryger de ud af A-kassen, skal de ind i såkaldte ressourceforløb, som ingen endnu rigtig kender forløbet af. Desuden vil de unge have store problemer med jobansøgninger, fordi de kun kan læse og skrive i begrænset omfang. Info Maj 2012 Vi risikerer, at de unge, som vi nu investerer Nyhedsbrev fra CSV Sydfyn 5-6 års god energi i med skræddersyede Udkommer forår og efterår Ansvarshavende redaktør: Centerleder Jens Schrøder tilbud først i 3 år på CSV Sydfyn og dernæst i Fotos: fagfotografen.dk 2-3 år på EGU bliver tabt på gulvet, understreger CSV Sydfyns jobkonsulent Bent Tekst: Benthe Hjorth Chr., Bureau4 Jonas Jensen Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune og butikschef Tryk: Trykteam Anne Wilde, H&M Damgaard. 2 3

3 Tilbud til pårørende Når hjerneskaden rammer, bliver vilkårene æn - dret ikke alene for den ramte, men også for ægtefællen/samleveren og den øvrige nære familie. De pårørende har således også brug for hjælp og vejledning til at klare den ændrede hverdag, og det er CSV Sydfyn erfaring, at de pårørende kan have udbytte af at tale med andre i samme situation. Hvert halve år tilbyder CSV Sydfyn derfor pårørende et kursus over tre aftener. Det forløber som en blanding af oplæg og samtale, og temaerne er bl.a. Hjerneskaders følgevirkninger. Sorgens og krisens betydning for både den skadede og de pårørende. Muligheder for hjælp i lokalområdet råd og vejledning, undervisning, træning, behandling, samvær, aktivitet og beskæftigelse. For alle kursister er der hvert halve år en midtvejssamtale, hvor kursist, pårørende og kontaktperson i fællesskab vurderer, om mål med fag og emner skal justeres. Her bliver der også kigget på planer for fremtiden. Pårørende bliver inviteret med til arrangementer for kursisterne undervejs i forløbet f.eks. festaftener og biografture, og de er altid velkomne til at søge råd og vejledning hos kursistens kontaktpersoner. Nåh, du er da ikke alene i verden, tænkte Jette Flor Dahse, da hun første gang deltog i et af CSV Sydfyns møder for pårørende til senhjerneskadede. Siden har hun deltaget i alle de pårørendetilbud, som hun har fået. Det har hjulpet mig, siger hun. Jeg har fået luft af at snakke med de andre pårørende og ægtefæller og fundet ud af, at jeg ikke er den eneste, der står med den her opgave. For det er jo faktisk en daglig opgave, når ens ægtefælle har fået en hjerneskade. Når skaden rammer, så rammer den også ægtefællen. Det kan ikke undgås. Du får et helt andet liv. Tidligere var det en selvfølge, at min mand og jeg foretog os forskellige ting. Sådan er det ikke i dag. Der er meget at tage hensyn til f.eks. at min mand ikke kan transportere sig selv. Du er da ikke alene i verden! Han blev skadet i 2005, da han fik to blodpropper i hjernen. Han kunne intet - ikke spise, ikke tale, ikke gå. I dag klarer han sig selv herhjemme og kan også være alene, takket være træning, træning og atter træning og en god portion viljestyrke. Nu er der kun problemer med balancen og finmotorikken. Efter skaden i 2005 var Jette Flor Dahses mand på genoptræning i Ringe og blev derefter kursist på VISAC, som er CSV Sydfyns og de kommunale fysio- og ergoterapeuters fælles tilbud til svendborgensere med en senhjerneskade. Efter VISAC blev han kursist på CSV Sydfyns særlige computerhold, og nu er han fast bruger på Hovedværket, som er Svendborg Kommunes tilbud til voksne med en senhjerneskade. Her kan han bl.a. få computerbistand af en lærer fra CSV Sydfyn. I hele forløbet har jeg været med til møder om behandling, undervisning og træning, og jeg er hele tiden blevet holdt orienteret om, hvordan det går, siger Jette Flor Dahse. De har alle sammen gjort det rigtig godt. Især på VISAC blev der gjort meget for os pårørende. Der var særlige arrangementer for os, og vi blev inviteret med på kursisternes udflugter og arrangementer. De sørgede for, at vi hele tiden blev informe ret og sendte altid papir-meddelelser med hjem, så der ikke opstod misforståelser. Jette Flor Dahse sammen med sin mand, Günther, der fik en hjerneskade i Jeg har deltaget i alt det, jeg kunne, og jeg skal selvfølgelig med, når Hovedværket holder åbent hus for pårørende. Her får jeg jo også mulighed for at møde dem, som min mand er sammen med, så jeg ved, hvem de er, når han kommer hjem og fortæller om dem. Vi har kæmpet sammen fra den første dag, siger Jette Flor Dahse videre. Da min mand blev skadet, var han 62, og jeg var 61. Han havde været smed på Danisco og gik på efterløn, da han var 60. Jeg var fuldtids cigarruller på Mac Baren i Svendborg og fik orlov for at passe min mand. Efter 4 måneder var jeg tilbage på jobbet. Havde jeg ikke fået orlov, havde jeg været nødt til at sige op. Jeg havde planlagt at stoppe, når jeg var 62, og det gjorde jeg. Nu, 7 år efter skaden, kan Jette Flor Dahse ikke lade være med at fundere over, hvor meget en hjerneskade kan forandre et menneske: Det er mærkeligt, siger hun. Jeg har fået en helt anden mand. Tidligere var han meget stille og godmodig. Nu snakker han med alle og har meget mere temperament. Han er også blevet meget humoristisk. Han er totalt forandret. Det har været svært, men nu tager jeg det, som det kommer. Vi kan jo ikke lave om på det. Kom så, drenge! Godt Nygaard - godt set! Kom så, drenge! Holdkammeraterne på udskiftningsbænken støtter op om deres spillere på banen med opmuntrende tilråb og gode råd. CSV Sydfyns fodboldhold spiller kamp på hjemmebane i Tvedhallen mod et hold fra Ulbølle Idrætsefterskole. Sidste år vandt vi over Ulbølle på udebane. Så vi skulle gerne vinde igen, siger de unge, som har holdtrøjer sponsoreret af CSV Sydfyns egen café, Café Tryk. Jaaaaaah sådan der! Der var mål til hjemmeholdet. Han er pissedygtig, ham der, lyder det lavmælt om en af Ulbølle-spillerne. Kammeraterne på banen skulle jo nødig høre det. Godt, René! gjalder det fra bænken, da målmand René Nielsen laver en flot redning. Der er efterhånden kommet en del unge fra CSV Sydfyn for at heppe. En spiller bliver væltet i kampens hede, men bliver straks hjulpet op, og der bliver stukket på næven og sagt undskyld. Et kraftigt skub til en af hjemmeholdets spillere får en kammerat på bænken til at ryge helt op i det røde felt. Han får straks et beroligende klap på skulderen af træner, socialpædagog Jesper Skovbye Nissen, og falder ned igen. Jesper har travlt med udskiftningen. I er inde 10 minutter. Så snart en spiller viser tegn på træthed eller vrider om, skifter vi ud og ikke noget med selv at løbe ind på banen, lød hans melding før kampen. Det ender med 6-4 til udeholdet. Hjemmeholdet tager nederlaget med oprejst pande: Vi kan ikke vinde hver gang, og det drejer sig jo også mere om at spille end om at vinde, lyder det. CSV Sydfyns fodboldhold består af nuværende og tidligere elever, kollegianere samt café-medarbejdere. Jeg har spillet fodbold hele mit liv. Det er en livsform og en vigtig del af mit liv, siger Mark Nissen, som tillige spiller i Tåsinge Forenede Boldklubber. Han går på ungdomsuddannelsen og bor på CSV Sydfyns kollegier. Christian Jensen går også på ungdomsuddannelsen og siger: Jeg elsker at spille fodbold. Det er sporten, sammenholdet og de gode kammerater, der er vigtigt for mig. Vi får jo også nogle gode fif, så vi udvikler os og udvikler spillet. Målmand René Nielsen er tidligere elev og arbejder nu på Grønnemoseværkstederne i Svendborg. Jeg kan godt lide at spille fodbold og har været med i rigtig lang tid. Det er for krævende for mig at spille andre steder. Det her er mere min stil, og jeg vil meget gerne fortsætte med at spille på holdet, siger han. Jonas Nygaard Jensen, der er i praktik på botilbuddet Vestereng i Skårup, siger: For mig er det vigtigt med sammenholdet blandt os, der før har gået på skolen. Fodbolden er en god måde at holde kontakten på. Holdet tæller også to piger, som ifølge træneren er rigtig gode spillere. En af dem, Milla Jørgensen, siger: Jeg er med, fordi det er sjovt og for motionens skyld! CSV Sydfyns fodboldhold Fodboldholdet blev startet i 2003 af idrætslærer Henrik Jensen som tilbud til CSV Sydfyns idrætselever. En del drenge og et par piger var interesserede i fodbold, og vi startede i det små på den grønne plet ved Naturama, siger Henrik. Der var 6-7 spillere, og snart var vi Så blev det efterår og rigtig mudret, men spillerne var ligeglade. Vi spillede hele vinteren i sne, sjap og mudder, og når vi var færdige, tog vi tilbage til CSV Sydfyn og gik i bad. Der var kun ét bad, så vi stod i en lang kø og ventede, til det blev vores tur. Henrik Jensen var spillende træner i SFB Svendborg Forenede Boldklubber og fik lov at komme med holdet og spille på banerne i de ledige tider. Senere kom tidligere elever, kollegianere og café-medarbejdere til. Nu er der op imod 40, som kommer, når de har tid. Der kommer som regel hver gang, så vi har til to hold, siger den nuværende træner, socialpædagog Jesper Skovbye Nissen. Vi træner hver onsdag eftermiddag om vinteren i Tvedhallen og om sommeren på SFBs baner i Tved. Nogen løber derud, nogen cykler, og nogen kører i bil med mig. Vores motto er: Vi spiller ikke for sjov - men vi spiller for at have det sjovt! 4 5

4 Kickstart til uddannelse Kickstart for unge med autisme CSV Sydfyns Kickstarthold er et nyt tilbud til normaltbegavede unge med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret (ASF). Målet er at støtte og hjælpe de unge til at blive klar til at tage en kompetencegivende ungdomsuddannelse helt eller delvist. Kickstart er en del af CSV Sydfyns 3-årige ungdoms uddannelse og har fire hovedtemaer: Dannelse som er almen skoleundervisning. Arbejde bl.a. jobtræning og praktikophold. Bo bl.a. selvstændig livsførelse og madlavning. Fritid bl.a. sociale kontakter. Hver elev får en individuelt tilrettelagt undervisning, som er afstemt med elevens ønsker og behov. Der er mulighed for at gå på Kickstart i op til 3 år, og når eleverne er klar til at komme videre, bliver der lavet brobygning til relevante ungdomsuddannelser. CSV Sydfyn planlægger at åbne et kollegie for Kickstart-eleverne til efteråret. Et kollegieteam vil støtte de unge kollegianere i fritiden, bl.a. med at få struktur på døgnet. Få mere at vide om Kickstart hos afdelingsleder Morten Overgaard-Larsen, tlf , mobil Den store drøm er at blive i stand til at gå på teknisk gymnasium og tage en HTX-eksamen. Men indtil videre gælder det de små mål først og fremmest at lære at komme ud blandt andre og blive selvtransporterende på knallert i stedet for at blive hentet og bragt i taxabus. Bjørn Skov Hansen, 17 år, Tåsinge, er fagligt helt klar til gymnasiet, men han kæmper meget med angst. Han er elev på CSV Sydfyns nye Kickstarthold for normaltbegavede unge med autisme (Autisme Spektrum Forstyrrelse/ASF), hvor målet er at hjælpe de unge til at blive klar til videre uddannelse. Jeg har noget at stå op til, og jeg kommer ud blandt andre. Lærerne bakker op, hjælper os og skubber på, siger Bjørn om at gå på Kickstart. Vi har det godt sammen på holdet. Vi snakker sammen, udveksler nyheder og spiller kort og skak. Han er netop blevet tilmeldt HF-matematik på fjernundervisning, fordi han gerne vil højne sit niveau. Jeg synes, det er fedt, at jeg kan tage fjernundervisning, når jeg nu ikke synes om at være ude blandt mange mennesker, siger han. Store forsamlinger er ikke lige Bjørn Skov Hansen diskuterer sit forslag til Cittaslow-logo til Svendborg Cykeludlejning med lærer Viki Debora Didriksen. I midten værkstedsassistent Henrik Bo Hansen fra CSV Sydfyns jobtræningscenter, CSV Erhverv, som driver cykeludlejningen. mig, og sådan en godt fyldt gågade gider jeg ikke. Så kan man jo ikke se byen for bare mennesker. Som led i at lære at komme ud blandt andre er Bjørn en dag om ugen på CSV Erhverv, som er CSV Sydfyns jobtræningscenter. Jeg skiller computere ad og sorterer til genbrug og omsmeltning, siger han. Jeg prøver noget praktisk og bruger hænderne og jeg slipper ud af de vante rammer. Bjørn elsker teknik og mekanik også i fritiden: Jeg kører jordbane-race sammen med min far. Vi har nogle gamle biler, som vi selv vedligeholder, og som jeg skiller ad og samler igen, fortæller han. Computeren bruger jeg fra morgen til aften. Til nyheder, vejrudsigt, TV-programmer, spil, film og til at slå op på Wikipedia, hvis der er noget, vi vil vide. Bjørn bruger også computeren kreativt. Han har netop lavet et forslag til Cittaslow-logo til Svendborg Cykeludlejning og et fodbad med en lille have til brug på Roskilde Festival. På spørgsmålet om, hvad han tænker om fremtiden, siger Bjørn: Alt fra IT til elektriker, mekaniker og snedker! Mikkel Ib, 19 år, Rolfsted, har ikke problemer med at være ude blandt andre, men nogle gange har han svært ved at aflæse de sociale samspil mellem mennesker og han kan have svært ved at turde at sige ja og nej. Det er derfor noget, han arbejder meget med på Kickstart. Fagligt har han fokus på matematik, engelsk samt borgerliv/samfundsorientering, og to gange om ugen er han på CSV Erhverv. Det kan jeg godt lide, siger han. Jeg vil gerne prøve nogle ting af, og derfor tager jeg også forskellige kurser. Jeg har taget hygiejnekursus og fået hygiejnebevis, så jeg kan arbejde i et køkken. Jeg er rigtig glad for at lave mad, og det kan være, at jeg en dag vil i praktik i et køkken. Mikkel har også været på babysimulatorkursus og prøvet at passe en datastyret babydukke i 5 dage og nætter. Jeg kan roligt sige, at jeg blev lidt udmattet, siger han. Jeg skulle op flere gange hver nat for at tilfredsstille den så der skal nok lige gå noget tid, før jeg bliver far. Torsdagen er den bedste af ugens dage for Mikkel, for den dag er der grafisk tegnestue med freelance grafiker Mette Marie Stender. Formålet er dels at inspirerer eleverne til at Kickstarts faste lærere, Viki Debora Didriksen og Martha Amstrup, kan næsten ikke få armene ned af glæde over deres første hold elever, som startede i august sidste år. Vores elever er så dygtige og kloge, men de mangler noget på det sociale område, siger de. Derfor arbejder vi meget med de sociale kompetencer, men vi har også fokus på det faglige, så de unge bliver rustet hele vejen rundt til at komme videre ud i verden. FVU matematik er lagt ind i undervisningen, og to elever er tilmeldt HF-fjernundervisning. Vi har bl.a. også udtrykke sig grafisk, dels at give dem en forsmag på at være i virksomhedspraktik. Jeg kan godt lide at tegne, og jeg tegner figurer fra forskellige serier, siger Mikkel. Jeg kan næsten tegne hvad som helst af, når jeg ser det på min ipad. Måske kan jeg på et tidspunkt bevæge mig videre, så jeg også kan tegne frihånd. Mikkel og de øvrige 10 elever på Kickstart fik en ipad, da de startede på holdet. Jeg er rigtig glad for den. Den er et godt værktøj, og jeg kan tage den med overalt, siger han, som også laver små film på sin ipad: Hvis der er et spil, som jeg er glad for, bygger jeg spillets figurer i lego og optager Vi pakker ikke eleverne ind bo-træning med indkøb, madlavning og tøjvask. Vi har skabt trygge rammer for eleverne, siger de to lærere videre. Hver elev har sin egen arbejdsplads, og rummene er funktionsopdelte. Vi har faste rutiner, men vi pakker ikke eleverne ind. Der er rum til, at vi kan skubbe dem i deres eget tempo. Vi sender dem ud af huset, når de er klar til det på jobtræning, i praktik og til fritidsaktiviteter. Lige nu er to i praktik 1-2 dage om ugen, og desuden er flere i korte praktikophold. For mange af eleverne er det første Mikkel Ib og lærer Martha Amstrup i dialog om Mikkels undervisningsplan og de mål, han har sat sig. så forskellige scener ved hjælp af et særligt program til ipad en, siger han. Om fremtiden siger Mikkel: Jeg regner med at gå på Kickstart i tre år, og jeg drømmer om at flytte hjemmefra. Det er et stort mål for mig, og jeg vil gerne ind og bo på det nye Kickstartkollegie, som åbner senere på året. Han har sammen med flere andre elever været med til at give CSV Sydfyn input til det planlagte kollegie og understreger, at det f.eks. er vigtigt, at kollegiet ligger inde i byen og ikke ude på landet. Mikkel tilføjer: Men det haster ikke med at flytte på kollegie. Jeg har det jo godt derhjemme! gang, at de er med i et fællesskab, og de søger hinanden. De er glade for undervisningen og glade for at blive behandlet som voksne. De har næsten 100 procent fremmøde, og de bliver kun væk, hvis der er en god grund. Et af elevernes foretrukne fag er borgerliv, som er samfundsorientering. Mange af eleverne er meget samfunds orienterede og læser avis, siger Martha Amstrup og Viki Debora Didriksen. De bruger borger.dk til at finde ud af deres rettigheder og pligter, og de er vilde med en rask diskussion. Sig dødsstraf så kører den! 7

5 Ministeriet vil være klogere på talblindhed Der er stort politisk fokus på de grundlæg gen - de færdigheder som læsning og regning, men vi har kun begrænset viden om matematikvanskeligheder og talblindhed. Her befinder vi os, hvor vi for år tilbage var på ordblindeområdet dengang man ikke rigtig anerkendte, at der var noget, der hed ordblindhed. Derfor vil vi gerne bruge nogle af vores forsøgs- og udviklingsmidler til at blive klogere på området, siger pædagogisk konsu - lent Lars Lindahl, Ministeriet for Børn og Under - visning, om baggrunden for bevillingen på kr. til CSV Sydfyn. Vi var inde over CSV Sydfyns første projekt om talblindhed og synes, at opgaven blev løst rigtig godt. Vi vil gerne støtte det videre forløb og finder, at CSV Sydfyn er en absolut seriøs samarbejdspartner, som laver et godt og grundigt arbejde. Der er knyttet forskere til projektet, og vi forventer at få nogle erfaringsbaserede resultater, som kan knyttes op på den forskningsmæssige viden, vi har på nuværende tidspunkt. Vi forventer ligeledes, at den viden kan anvendes, når vi skal beslutte, om vi skal foretage os videre på området, siger Lars Lindahl kr. til forsøgsundervisning CSV Sydfyns FVU-afdeling har fået en bevilling på kr. fra Ministeriet for Børn og Undervisning til kontrolleret forsøgsundervisning af unge med talproblemer. Det er første gang, at der herhjemme gennemføres et kontrolleret forsøg med undervisning af en gruppe, som har store problemer med tal. Forsøgsundervisningen skal foregå på Svendborg Erhvervsskole, hvor 25 elever over 10 uger får en specielt tilrettelagt matematikundervisning. Der bliver en kontrolgruppe ligeledes på 25 elever, således at resultaterne af undervisningen kan måles. Undervisningen starter til august, og resultatet vil være klar i foråret Vi er meget glade for bevillingen, som vil kunne bringe os et langt skridt i retning af at skabe en målrettet undervisning for mennesker med tal- og matematikproblemer, siger leder af CSV Sydfyns FVU-afdeling, vicecenterleder Jens Storm. Sammen med en ekspertgruppe startede han og hans afdeling i 2009 et udviklingsprojekt om matematikvanskeligheder og talblindhed. Dengang gav Undervisningsministeriet kr. til en indledende undersøgelse, hvor 85 børn, unge og voksne fra hele landet blev testet. Undersøgelsen viste et klart behov for egentlig forskning, og vi gik i gang med at søge midler til arbejdet, siger Jens Storm. Samtidig startede vi et forsøgsprojekt i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole. 8 elever, som havde store matematikvanskeligheder, fik i 2011 undervisning på deres egne præmisser to gange om ugen i 10 uger. De tre, der havde størst problemer med matematik, næsten fordoblede eller mere end fordoblede deres kunnen. Det gav nogle erfaringer, som vi nu bygger videre på i det kontrollerede forsøg, og vi fortsætter det gode samarbejde med Svendborg Erhvervsskole, siger Jens Storm videre. De tekniske ungdomsuddannelser har jo et stort frafald af elever nogle steder helt op til 50 procent og vi ved, at det for nogen elevers vedkommende skyldes matematikvanskeligheder. Vores ekspertgruppe tilrettelægger forsøget, og professor Niels Egelund fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, samt matematikfaglig konsulent, Elsebeth Pedersen, Ministeriet for Børn og Undervisning, er tilknyttet. Et medlem af CSV Sydfyns ekspertgruppe, professor Lena Lindenskov, DPU, foretager følgeforsk ning i form af interviews for at beskrive de undervisningsmæssige overvejelser, der er nødvendige, når det gælder elever med store talproblemer. CSV Sydfyns udviklingsarbejde har skabt international interesse. Vi bliver inviteret med til internationale konferencer for at fortælle om vores arbejde, og vi er inviteret med i et EU-Leonardo-projekt, der har til formål at skabe en bedre matematikundervisning på de tekniske uddannelser, siger Jens Storm. De øvrige lande er Nordirland, Skotland, Finland og Holland. DPU er også repræsenteret og har udpeget professor Lena Lindenskov, som også er med i vores ekspertgruppe. Det var et samspil af tilfældigheder, der fik CSV Sydfyn til at starte udviklingsarbejdet om talproblemer i I vores daglige arbejde blev vi opmærksomme på, at ordblinde ofte også har store vanskeligheder med matematik, siger Jens Storm. Vi forsøgte at indhente viden til at tilrettelægge en målrettet undervisning for disse kursister, men fandt ud af, at der i Danmark stort set ikke er foretaget egentlig forskning på området. Vi blev opfordret til at sætte en proces i gang, og Nu kan jeg læse! Tyven er måske en ung mand, siger Bodil. Freddi Høier, 46 år og fra Rudkøbing, læser langsomt og en smule tøvende. Ind imellem får han lidt hjælp fra speciallærer Ole Vind, CSV Sydfyn. Men Freddi læser og det er noget helt nyt for ham: Jeg har altid haft problemer med at læse, fortæller han efter at have læst to sider, som han ikke har set før. - I skolen gik jeg i specialklasse, og da jeg forlod skolen kunne jeg hverken læse eller skrive ret meget. Senere har jeg mange gange prøvet at lære at læse, men uden held, og jeg har klaret mig med hjælp fra familien. Så en dag sidste år kom personalet her på Grønnemoseværkstederne, hvor jeg arbejder, og spurgte, om jeg ville være med til at prøve en ny læsemetode. Jeg sagde ja tak, fordi jeg stadig drømte om at lære at læse, og fordi jeg gerne ville have noget udfordring. Nu et halvt år senere har Freddi erstattet undervisningshæfterne med læs let-bøger, og han er også begyndt at skrive. Alt sammen takket være den nye læsemetode, som er lydbilledlæsning. Vi fokuserer på talesprogets lyde og lydsammensætninger, forklarer Ole. Bogstaver er billeder af lyde, og dem har vi godt 40 af. Et lydbillede kan sagtens være på flere bogstaver f.eks. og. Jeg tænkte, at det var noget underligt noget, siger Freddi. Men det virkede. Allerede første gang tænkte jeg, at jeg nok godt kunne lære at læse lidt. Jeg holdt ved, og så kom det stille og roligt. Jeg er også blevet bedre til at tale, fordi jeg lærer nogle flere ord, og jeg har fået at vide, Kursist Freddi Høier (th) og speciallærer Ole Vind. bedre til mit arbejde. Jeg synes selv, at jeg er blevet mere åben og bedre til at snakke med folk også når jeg har problemer. Jeg glæder mig hver morgen, når jeg skal til undervisning, og hver gang føler jeg, at jeg kommer videre. Freddi er nu så langt, at han til sommer kan fortsætte på FVU dansk, indskyder Ole. Jeg har mod på at fortsætte, hvis det kan lade sig gøre, siger Freddi. Jeg kunne også godt tænke mig at lære at skrive lidt mere, for når jeg får sms er på telefonen, kan jeg læse dem, men jeg kan ikke altid svare, og det ville jeg jo gerne kunne. Freddi og fire af hans kollegaer på Grønnemoseværkstederne i Svendborg får en halv times ene-undervisning tre gange om ugen, og det går hele tiden fremad for dem alle. Et par af kursisterne har talevanskeligheder, og det hjælper Ole også med, da han tillige er uddannet talepædagog. Ole uddeler masser af ros og sørger for, at kursisterne får en succesoplevelse: Ih, hvor det går! Nu er det ved at sidde der, siger han til Anne-Mette Christensen, 31 år, Svendborg. Jeg er så glad for undervisningen, siger hun. Jeg har prøvet at lære at læse mange gange før, uden at det lykkedes. Brian Henriksen, 40 år, Svendborg, er også glad: Nu kan jeg læse, siger han. Det er stort! Jeg kan læse madopskrifter og overskrifterne i Se&Hør. Lærer Jesper Ege på specialskolen Byhaveskolen er ophavsmand til lydbilledmetoden. Han har videreudviklet en amerikansk metode, så den passer til det danske sprog. Byhaveskolen har i en halv snes år med stor succes brugt metoden i undervisningen af Her er ingen nederlag Det var pædagog Kirsten Rønn på Grønnemoseværkstederne, der fik ideen til undervisningen i den nye læsemetode: Jeg hørte, at Byhaveskolen havde stor succes med lydbilledmetoden og tænkte, at det ville være fantastisk, hvis nogen af vores brugere også kunne lære at læse ad den vej, siger hun. Jobkonsulent og pædagog Vibeke Hermansen var med på ideen, og det blev beslut tet at ofre anden undervisning for at kunne tilbyde et kvali tets tilbud til en lille gruppe brugere. CSV Sydfyn, som i forvejen underviser på Grønnemoseværkstederne, blev bedt om at stå for undervisningen. Den største udfordring var at finde de brugere, som har et stort behov for at kunne læse og også har lyst til at lære det, siger Vibeke Hermansen. Vores brugere har nemlig oplevet så mange nederlag, at de let lukker af. De har prøvet at lære at læse så mange gange og hele tiden fået at vide, at de ikke kan, men da vi først kom i gang i august 2011, har undervisningen kørt siden med stor effekt. Her oplever brugerne ingen nederlag. De går glade til undervisning, fraværsprocenten er lille, og samtidig med at de lærer at læse, får de det også helt generelt bedre og føler sig mere sikre, siger Kirsten Rønn. Konklusioner og erfaringer fra undervisningen i 2011 på Svendborg Erhvervsskole af 8 elever med store matematikproblemer er samlet i Undervisningsministeriet støttede os. at jeg har udviklet mig meget og er blevet skolens elever. hæftet Når tallene driller. 9 Når tallene driller 10 ugers forsøgsundervisning i matematik

6 Tilbud om opfølgning Når svendborgensere med en senhjerneskade afslutter deres kursusforløb på VISAC, får de tilbudt opfølgning i form af hjemmebesøg eller telefonkontakt hvert halve år. VISAC er et samlet tilbud om undervisning integreret med fysisk træning fra CSV Sydfyn og Svendborg Kommunes fysio- og ergoterapeuter. Formålet med opfølgningen er at: Rådgive og vejlede den tidligere kursist og familien om, hvordan man kan få en almindelig dagligdag til at fungere i og uden for hjemmet. Rådgive og vejlede om løsning af eventuelle problemer i hverdagen. Støtte den tidligere kursist i, at de funktioner, der er opnået under træning og undervisning, bliver bevaret og styrket. Støtte den tidligere kursist i at udnytte sine ressourcer bedst muligt. Opfølgningen er helt frivillig, og man kan til enhver tid sige nej tak til videre opfølgning. Indholdet i opfølgningen er: Et interview om, hvordan det går i hverdagen, bl.a. hvordan den tidligere kursist bruger sine ressourcer. Evaluering af de forskellige aktiviteter. Råd og vejledning, hvis der brug for det. 10 Vores livline Kirsten og Erling Reinholdt Hansen, Svendborg, står klar med kaffen og de hjemmebagte boller med Erlings hjemmelavede røgeost, da konsulent og lærer Joan Borst fra CSV Sydfyn ringer på døren. Det er fjerde opfølgningsbesøg, efter at Erling i 2010 stoppede som kursist på VISAC CSV Sydfyns og de kommunale fysio- og ergoterapeuters fælles tilbud til svendborgensere med en senhjerneskade. Joan er vores livline, som vi gerne vil blive ved med at holde fast i, siger Erling, og Kirsten nikker. Vi er ikke ladt alene med de skavanker, vi har fået. Joan følger op, kommer og spørger, hvordan det går, og hjælper videre. Og gennem hende har vi kontakt til det kommunale system. De besøg giver os tryghed, og er der noget imellem besøgene, så ringer vi til hende. Erling fik en blodprop i hjernen i april Han var 64 og nylig gået på efterløn efter et Konsulent og lærer Joan Borst fra CSV Sydfyn kommer på opfølgningsbesøg hos Kirsten og Erling Reinholdt Hansen. langt arbejdsliv som slagtermester i Sørup Brugs og senest indkøbschef på Svendborg Erhvervsskoles levnedsmiddelafdeling. Jeg blev lam i hele venstre side. Efter genoptræning kan jeg gå til husbehov og også bruge hånden og armen lidt, når jeg anstrenger mig. Men jeg er stadig følelsesløs i venstre side, siger han og tilføjer med et smil: Så når jeg skal have indsprøjtning, er det altid i venstre side! Efter genoptræningen sagde Erling ja tak til et tilbud om undervisning og fysisk træning på VISAC, og da han efter halvandet år var færdig her, sagde han ja tak til både undervisning på CSV Sydfyns EDB-hold og opfølgningsbesøg hvert halve år. Vi har sagt ja tak til alt det, vi er blevet tilbudt, fordi vi har behov for al den hjælp og alle de gode ideer, vi kan få, siger Erling. Det er dejligt med Joans opfølgningsbesøg. De gør, at vi føler, at vi ikke bare er skudt ud til en side. Vi forsøger at lave et forløb, som hænger sammen for kursisterne, siger Joan, som i 2007 tog initiativ til opfølgningsbesøgene: Dengang slap vi vores kursister efter undervisning og træning uden at de havde et sikkerhedsnet, da der ikke var noget efterværn. Det havde vi det lidt dårligt med, og derfor fik jeg den tanke, om der var behov for forebyggende hjemmebesøg i lighed med de besøg, som borgere over 75 år får. Joan lavede et pilotprojekt, som viste et stort behov, og Svendborg Kommune gjorde opfølgningen til en del af sit tilbud til borgere med en senhjerneskade. Langt de fleste siger ja tak til opfølgningen i form af enten besøg eller telefonkontakt hvert halve år. Joan har for øjeblikket 20 tidligere kursister, som hun besøger, samt 5-6, som hun har telefonkontakt med. Der er højt humør i klubben CSV Sydfyns fritidstilbud til elever på den 3-årige ungdomsuddannelse. Der er ikke nogen bestemt anledning sådan har vi det bare hver dag, fortæller klubbens unge brugere. Lige nu er 12 unge tilmeldt, og de møder hinanden med glade hilsner. Nogen giver også kram og knus. Vi er jo bedste veninder, forklarer to piger efter en knusetur. Jeg startede på ungdomsuddannelsen, da jeg var 16. Samtidig kom jeg med i klubben, fordi kommunen mente, at det var noget for mig - og det var det, siger Michael Jæger Hansen, 18 år, Bagenkop. Jeg har det sjovt her. Det er godt at være sammen med de andre og snakke med dem. Jeg kan lide det hele men mest at spille computer. Mille Jespersen, 21 år, Svendborg: - Jeg kan bedst lide at sidde og høre musik og tegne ja, og spille bordfodbold. Jeg laver også lektier og skriver breve til mine onkler og tanter, Donike Rexha, 19 år, Rudkøbing: - Det er flot og sjovt at være her. Det bedste er at spille kalaha. Det er jeg god til. Et spil Matador light er netop afsluttet, og Gizem Akdan, 18 år, Svendborg, tager fingrene i brug for at tælle pengene op og finde ud af, hvem der vandt. Jeg kom på ungdomsuddannelsen i 2010 og startede i klubben sidste år, fordi jeg gerne ville være sammen med vennerne, siger hun. Her kan vi lave alt muligt, og har vi problemer, kan vi snakke med de voksne - og nogen gange også med hinanden. Kom, lad os danse til x-box, siger en af de andre til Gizem, som ryster på hovedet: Bordfodbold er en af de populære aktiviteter. Her dyster Mille Jespersen og Jacob Madsen. I baggrunden Lasse Bondo. Her er flot og sjovt! Jeg kan ikke lide at danse, når folk kigger på. Spillekonsollerne wii og x-box er populære, siger klubmedarbejder, Ruth Stig Knudsen. Alle kan være med, og man skal bruge kroppen enten det er en dansekonkurrence eller et spil tennis. Det er godt for motorikken og giver lidt motion. Desuden giver det godt sammenhold og opbygger tålmodigheden og koncentrationen, fordi de unge skiftes til at være på og skal vente på hinanden. Det er en god klub, siger Jacob Madsen, 20 år, Svendborg. Han er netop ankommet efter at have været til ekstra læseundervisning. En anden af de unge er på vej til ridning, og tre piger får lov at gå en lille tur alene i byen. Vi har aftalt, hvor de går hen, og hvornår de skal være tilbage og de har deres mobiltelefoner tændt, så vi kan komme i kontakt med hinanden, siger Ruth Stig Knudsen. Målet med aktiviteterne i klubben er at styrke de unges ansvarlighed og selvstændighed. Vi samarbejder med lærerne på ungdomsuddannelsen om at nå de individuelle mål, som de unge hver især har for deres uddannelse. De unges ressourcer og kompetencer er meget forskellige, og de lærer af hinanden og er rigtig gode til at være opmærksomme på hinanden. Det er helt fantastisk at være her og møde de unge, som har en anderledes hverdag end alle andre unge. Når jeg er færdiguddannet, vil jeg helt sikkert søge job her i klubben, siger Thomas Nykjær Larsen. Han er medhjælper i klubben i job i løntilskud, mens han venter på at komme ind på den pædagogiske assistentuddannelse. Klubben Klubben er CSV Sydfyns morgen- og eftermiddagstilbud til de elever, som ikke kan være alene hjemme, når deres forældre er på arbejde, eller som af andre årsager har behov for at skabe netværk, knytte venskaber og få struktur på dagen. Klubben har åbent alle hverdage fra kl. 8 og indtil kl. 9, hvor undervisningen starter. Den åbner igen kl. 14, når undervisningen er slut, og er åben indtil kl. 16. Den er desuden åben i alle friog ferieperioder dog ikke de to sidste uger i juli og dagene mellem jul og nytår. Onsdag slutter undervisningen kl. 12, og den dag tager klubben som regel ud af huset f.eks. på udflugt eller café-besøg. Blandt klubbens aktiviteter er sang og spil, indkøb til klubben, bagning, at dække bord og tømme opvaskemaskine, små pedelmedhjælperopgaver, forskellige spil og brug af computer. Se mere om klubben på under Ungdomsuddannelsen. Alexander Dupont får et spil kort med klubmedarbejder Ruth Stig Knudsen

7 Kontakt CSV Sydfyn CSV Sydfyn Center for Specialundervisning for Voksne underviser omkring 400 unge og voksne sydfynboer med særlige behov. Kontakt os og få mere at vide om vores undervisning og tilbud. Centerleder Jens Schrøder Tlf Mobil: Vicecenterleder Jens Storm Tlf Mobil: Administration Sekretariatsleder Mie Britt Petersen Tlf Mobil: Senhjerneskadet Vi underviser borgere med en sent erhvervet hjerneskade lokalt i de enkelte kommuner. For borgere i Svendborg Kommune er undervisningen tæt integreret med fysisk træning, og her har vi et fast samarbejde med kommunens fysio- og ergoterapeuter under overskriften VISAC. Vejleder Joan Borst Tlf Mobil: joan.borst@svendborg.dk Sindslidende Undervisning af sindslidende med en psykiatrisk diagnose foregår der, hvor kursisterne kommer i det daglige, og hvor de er trygge ved at være først og fremmest på lokale væresteder. Vejleder Berit Johnsen Telefon: Mobil: berit.johnsen@svendborg.dk Udviklingshæmmet Undervisning af voksne, der er udviklingshæmmede, foregår primært på de beskyttede værksteder, hvor kursisterne arbejder. Vejleder Ole Vind Telefon: Mobil: ole.vind@svendborg.dk FVU og Ordblinde Vores FVU- og Ordblinde-afdeling underviser unge og voksne, der har problemer med at læse, skrive og regne. Afdelingen har læsecenter i Kongegade 5 i Nyborg og underviser desuden på skoler og værksteder. FVU-konsulent Vicki Hnida Tlf Mobil: vicki.hnida@svendborg.dk Den 3-årige ungdomsuddannelse Uddannelsen er for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. De unge får skoleundervisning, praktisk træning og praktikophold. Vi har egne kollegier til de unge, et jobtræningscenter, en haveskole med service for ældre borgere, klub, aftenskole, café samt andre fritidstilbud. For normaltbegavede unge med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret har vi et særligt Kickstart-hold, hvor de unge får hjælp og støtte til at blive klar til at starte på en almen ungdomsuddannelse. Afdelingsleder Morten Overgaard-Larsen Tlf Mobil: morten.overgaard-larsen@svendborg.dk Kollegier, café og klub Afdelingsleder Anne-Birgitte Helbo Tlf Mobil: anne-birgitte.helbo@svendborg.dk Jobtræningscenter CSV Erhverv Job- og erhvervskonsulent Bent Damgaard Tlf Mobil: bent.damgaard.nielsen@svendborg.dk svb 2477