Primære effekt - omkostning pr. sparet enhed.

Transkript

1 DCA Teknologiliste for Miljøteknologiordning Revideret Bemærk at kolonner med tertiære effekter er skjulte. Sektor Indsatsområde Teknologi Reference-situation for Levetid den primære miljøeffekt. (år) Svin Ammoniak Luftrensning, syrevasker, decentral Samme stald uden Primære effekt. Relativ størrelse (%) 10 Typisk mere end 90 % ved rensning af al ventilationsluft. Primære effekt. Absolutte størrelser pr. enhed eller ranglistet med *, eller * Slagtesvin (drænet gulv): 12,7 kg N/DE ved 100% 11,3 kg N/DE ved 60% 7,7 kg N/DE ved 20% luftrensning. Primære effekt - omkostning pr. sparet enhed kr./kg N ved 100% kr./kg N ved 60% kr./kg N ved 20% luftrensning. Relativ størrelse (%) Støvreduktion Absolutte størrelser pr. enhed. Omkostninger pr. sparet enhed. Etableringsomkostning pr. DE kr./de ved 100% kr./de ved 60% kr./de ved 20% luftrensning Status på teknologi Munters A/S er optaget på MST teknologiliste med én syrerenser. Andet, herunder problemer ved teknologien Kræver løbende tilsyn og vedligeholdelse. Svin Ammoniak Biologisk luftrensning, decentral Samme stald uden 10 88% ved rensning af al ventilations-luft. Slagtesvin (drænet gulv): 11,1 kg N/DE ved 100% 10,6 kg N/DE ved 60% 8.5 kg N/DE ved 20% luftrens kr./kg N ved 100% luftrens; kr./kg N ved 60% luftrens; kr./kg N ved 20% luftrens. Lugtreduktion: 81% ca kr./de ved 100% ca kr./de ved 60% kr./de ved 20% luftrensning SKOV A/S er optaget på Kræver løbende tilsyn og MST teknologiliste med vedligeholdelse. to biologiske e. Svin Ammoniak Punktudsugning i kombination med luftrensning i slagte-svinestalde med drænet gulv Samme stald uden punktudsugning og 10 Effekten afhænger af lufrenserens effektivitet. Samlet staldeffekt (%) = 0,7 E 12, hvor E er ens effektivitet i %. Slagtesvin (drænet gulv): 7,2 kg N/DE ved 10% punkt-udsugning med en med en effekt på 90% kr./kg N Effekten afhænger af lufrenserens effektivitet. Samlet staldeffekt (%) = 0,39 E + 9, hvor E er ens effektivitet i % ca kr./de ved 75 DE op til 2339 kr./de ved 950 DE. Optaget på MST teknologiliste. Effekten af punktudsugning kombineret med luftrensning afhænger i høj grad af hvilken der anvendes. Svin Ammoniak (Gylleforsuring) Gylleforsuringsanlæg Samme svinestald uden gylleforsuringsanlæg 15 64% i stalde med drænet gulv Slagtesvin (drænet gulv): 15,4 kg N/DE; Smågrise (toklima): 8,9 kg N/DE; Sostalde (delv. Fast gulv): 13,7 kg N/DE. Slagtesvin (drænet gulv): 107 kr./kg N v.75 DE til 25 kr./kg N v.950 DE. Smågrise: 202 kr./kg N ved 75 DE til 60 kr./kg N v. 950 DE; Metan-reduktion ca kr./de ved75 DE til ca kr./de ved 950 DE. JH forsuring er optaget Betydelig på MST teknologiliste. størrelsesøkonomi. Teknologiblad foreligger. Overskud af svovl i marken ved normale gyllemængder pr. ha. Sostalde (70% drægtighedsstald/30% farestald): 125 kr./kg N ved 75 DE til 30 kr./kg N ved 950 DE. Svin Ammoniak Gyllekøling Samme stald uden gyllekøling 20 Ammoniak-reduktion i stald: op til 30 % eller ca. 10% for hver 10 W/kvadratmeter køleeffekt Afhænger af køleeffekt: Slagtesvinestalde med 25-49% fast gulv: 1,2-3,2 kg N/DE; Slagtesvinestalde med 50-75% fast gulv: 0,9-2,4 kg N/DE; Smågrisestalde (toklima): 0,5-1,4 kg N/DE; Drægtighedsstalde (linespil): 1,6-4,4 kg N/DE; Drægtighedsstalde (gylle): 1,1-3,1 kg N/DE; Slagtesvinestalde (25-49% fast gulv): gns. 163 til 267 kr. ved 0% til gns. -35 til kr. ved 100% varmeudnyttelse; Slagtesvinestalde (50-75% fast gulv): gns. 124 til 289 kr. ved 0% til gns. 73 til kr. ved 100% varmeudnyttelse; Smågrisestalde (toklima): gns. 95 til 166 kr. ved 0% til gns. -19 til -109 kr. ved 100% varmeudnyttelse; Reduceret energiforbrug og tilsvarende CO2- (Afhænger af varmebehov på stedet) Slagtesvinestalde: ca kr./de; Smågrisestalde (toklima): ca kr./de; Drægtighedsstalde (linespil): ca kr./de Optaget på MST teknologiliste. MST Teknologiblad foreligger. En negativ værdi betyder en gevinst ved investeringen. Omkostningsefffektivitet er hængig af nyttevirkning af varme. Primært aktuel i sobesætninger, hvor varmen kan genanvendes. Forventet levetid ca. 20 år, dog har cirkulationspumper og kompressor formodentlig kortere levetid grundet mekanisk slid. Farestalde (delv. fast gulv): 0,9-2,5 kg N/DE Drægtighedsstalde (linespil): gns. 261 til 325 kr. ved 0% til gns til kr. ved 100% varmeudnyttelse Kvæg Ammoniak (Gylleforsuring) Gylleforsuringsanlæg Malkekostald med ringkanal eller bagskylsanlæg uden gylleforsuringsanlæg Kvæg Ammoniak Wiretrukne spaltegulvs-skrabere Sengebåsestald med spaltegulv og ringkanal eller bagskylsanlæg hhv. sengebåsestald med spaltegulv og kanal med linespilsanlæg % 9,9 kg N/DE (stor race og jersey) 13 kr./kg N ved 950 DE til 101 kr./kg N ved 75 DE 12,5 Ammoniak-reduktion i stalden: 25% fra stalden (Ringkanalstalde); 33% (kanal og linespil) Metan-reduktion 8667 kr./de ved 75 DE ned til 748 kr./de ved 950 DE JH forsuring er optaget Betydelig på MST teknologiliste. størrelsesøkonomi. Teknologiblad foreligger. Overskud af svovl i marken ved normale gyllemængder pr. ha. 1,7 kg N/DE (stor race og jersey) kr kr/de MST Teknologiblad foreligger. Registreret i MST teknologiliste. Kan anvendes i de fleste typer af stalde med spaltegulv. Kan eftermonteres i eksisterende stalde, dog forbundet med meromkostninger. Kvæg Ammoniak Robot-spaltegulvs-skrabere Sengebåsestald med spaltegulv og ringkanal eller bagskylsanlæg hhv. sengebåsestald med spaltegulv og kanal med linespilsanlæg. 10 Ammoniak-reduktion i stalden: 25% fra stalden (Ringkanalstalde); 33% (kanal og linespil) 1,7 kg N/DE (stor race og jersey) kr kr/de MST Teknologiblad foreligger. Registreret i MST teknologiliste. Kan anvendes i de fleste typer af stalde med spaltegulv. Kan eftermonteres i eksisterende stalde, dog forbundet med meromkostninger.

2 Kvæg Ammoniak Brug af specifikt udstyr til faseopdelt fodring, mælkemåler, separationsbokse, skillelåger, envejgslåger eller huld-skanning Stald uden udstyr til faseopdelt fodring mv % 5-15% reduceret ################# Kvæg Ammoniak Automatisk fodring, påslag og foderrobot Stald uden udstyr til faseopdelt fodring mv. Kvæg Ammoniak Overvågning af brunst, drøvtygning og Intet sygdom overvågningssystem % 5-15% reduceret % 5-20% reduceret Kvæg Ammoniak Fasefodring i kraftfoderanlæg, fodringsdel i malkerobot, malkestald, in-transport og foderautomater Svin Ammoniak Udstyr til etablering af fasefodring ved nyetablering af fasefodring eller øgning af antal faser Stald uden kraftfoderanlæg mv. Stald uden fasefodring eller lavere antal fasefodringer % 5-15% reduceret % * 0-15% reduceret Svin Ammoniak Teltoverdækning af gyllebeholder Gyllebeholder med flydelag 20 50% Slagtesvin (drænet gulv): 0,7 kg/de; Søer (delvist fast gulv): 0,8 kg/de Slagtesvin: kr./kg N; Søer: kg/kg N Lugtreduktion Slagtesvin: kr./de Søer: kr./de Kvæg Ammoniak Teltover-dækning af gyllebeholder Gyllebeholder med flydelag 20 50% 0,5 kg/de kr./kg N Lugtreduktion kr./de Svin Energi Lavenergi-ventilatorer baseret på LPC/EC motorteknologi ("low power consumption") Multistep ventilation med trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor. 12,5 Ca. 50% 2,8 kwh/produceret slagtesvin Reduceret CO2- Primær effekt og omkostning afhænger Svin Energi LED-belysning, 25W Standard lysstofrør, 36 W 10 30% Reduceret CO2- Dokumenteret i slagtekyllingestald Omkostning afhænger Levetid er formentlig højere. Kvæg Energi LED-belysning, 25W Standard lysstofrør, 36 W 10 30% Reduceret CO2- Dokumenteret i slagtekyllingestald Omkostning afhænger Levetid er formentlig højere. Svin Energi Varme-veksling Smågrisestald uden varmeveksling 15 Ca. 60% Reduceret CO2-9,8 t.kr./de ved 500 pladser 7,5 t.kr./de ved 750 pladser Afprøvet, men med mangelfuld dokumentation Svin Energi Intelligent regulering af varme-tilførslen i toklimastier i smågrise-stalde Smågrisestald med toklimastier hvor varmekilden er rum- og gulvvarme (vandbåren) % 0,8 kwh/produceret smågris Reduceret CO2- Svin Energi Gastæt opbevaring af foderkorn Tørring og opbevaring i lagersilo 30 op til 100% Slagtesvin: ca. 110 kwh olie og el per DE Reduceret CO2- Kvæg Energi Gastæt opbevaring af foderkorn Tørring og opbevaring i lagersilo 30 op til 100% Slagtekalve: Reduceret CO2- Kvæg Energi Frekvenstyret vakuumpumpe i malkeanlæg Vakuumpumpe (4 kw) som er i maksimal ydeevne hele tiden. Besætning med med 100 årskøer % 24,5 kwh/årsko Reduceret CO2- Kvæg Energi Varme-genvinding fra mælkekøling 500 L daglig vaskevand opvarmes fra 8 C til 45 C. 10 op til 100% ca. 80 kwh/årsko Reduceret CO2- Kvæg Energi Brøndvands-køling af mælk. Uden brøndvandskøling. Besætning med med 100 årskøer % 90 kwh/årsko Reduceret CO2- Kvæg Energi Brøndvand-køling af mælk kombineret med frekvensstyret mælkepumpe og mælkeudskiller med buffer-kapacitet Med brøndvandskøling, men uden frekvensstyret mælkepumpe. Besætning med 100 årskøer % 21 kwh/årsko Reduceret CO2-

3 Gartneri Energi To- eller flerlags højisolerende dækkematerialer af glas/plast til væksthuse Enkelt-lag glas 20 Mellem 5 og 50%. Den højisolerende løsning vil dog reducere lysniveau med 30% Mellem 5 og 150 kg CO2 pr. m2 pr. år afhængigt af energikilde og isoleringsgrad med 2-lag dækkemateriale Erfaringer med udskiftning af dækkemateriale vs. nybygninger på AU i samarbejde med erhvervet viste at pga lystab ikke var klare gevinster på udskiftning af dækkematrialer. Gartneri Energi Gardinanlæg til isolering og skygge i væksthuse Ingen gardiner 10 Mellem 20 og 40 % afhængigt af installation. Der er mindst 20 typer gardiner og kombinationer af gardiner, og energibesparelsen opnås fuldt ved ændring af klimastyringsstrategi Mellem 3 og 71 kg CO2 pr. m2 pr. år afhængigt af energikilde og ændring i varmeforbrugstal Gartneri Energi Klimaskærm til tætning af væksthuse Ingen tætning 15 Op til 40 % Gartneri Energi Optimal klimastyring (klimacomputer, sensorer, måleudstyr) i væksthuse Almindelig og ikkedynamisk klimastyring 15 En temperatur-sænkning fra 20 til 16 C resulterer i en energibesparelse på % og deraf følgende produktionstab og implementeret Gartneri Energi LED belysning i væksthuse Almindelige lamper, f.eks SON-T 15 Der skønnes en el-besparelse på omkring Reduceret energiforbrug, men 50 % i forhold til et ældre SONT-anlæg, men relativt lille ved udskiftning af merforbrug på varme nyere installationer og er under fortsat udvikling Hovedparten af potteplantegartnerierne har installeret gardinanlæg og gardiner anvendes i mindre grad i agrukegartnerier, men ikke i tomatgartnerier Kræver vedligehold og kallibrering. Tilpasning af temperatur og CO2 i forhold til lysintensiteten. I LED sker der et mindre energitab til varme i forhold til traditionelle lanper. Der findes LED i nogle få gartnerier. LED arrays til grorum og flerlagsdyrkning er på markedet. Gartneri Energi Belysning med elektroniske højtryksnatriumlamper i væksthuse Gartneri Energi Energi-effektiv varmepumpe til opvarmning i væksthuse Almindelige lamper, f.eks SON-T 15 Der skønnes en el-besparelse på omkring 15 % i forhold til traditionelle SONT-lamper (HGW/Fase-fase) Olie og vindenergi 15 Mellem 25 og 40 % på det opvarmningsbehov, som dækkes af varmepumpen. Energieffektiviteten afhænger af produktmærke. Afhænger af virkningsgraden, men varmpumper har høj virkningsgrad og energiforbruget kan forventeligt reduceres med mere en 30% Energibesparelsen forudsætter at der ikke sker en installation af mere lys (micromol). Der er flere gartnerier som har varmepumpe anlæg. Øgede energiudgifter til el. Gartneri Energi Ukrudtsbrænding med nedsat energiforbrug på friland Øvrige ukrudtsbrændere på markedet % mindre gas Reduceret CO2- Reduceret energiforbrug ved optimeret teknik Gartneri Energi Tørrings- og køleanlæg med varmegenindvinding på løglagre Traditionelle tørringsanlæg med gasopvarmning % i forhold til traditionelle tørringssystemer Reduceret CO2- Energireduktion opnås ved kombineret effektiv affugtnings-teknologi og høj-effektiv varmepumpeteknologi Gartneri Næringsstoffer Styring af gødning på friland ved at skifte fra fast gødning til gødevanding, brug af gødningscomputer og ved brug af beslutningsstøttesystemer Jord- og plante-analyser versus ingen kulturkontrol. Gødevanding versus traditionel brestrøning. Beslutningsstøttesystem er versus traditionel tabelopslag % mindre forbrug af gødning. Afhænger af nuværende praksis. Beslutningsstøtte %, Gødningscomputer %, Gødevanding % Der opnås samtidig en reduktion i vandforbrug At undgå overforsyning med næringsstoffer kr. pr ha Formålet er at undgå overforsyning med næringsstoffer på friland ved gødskning af grønsager, medicinplanter, frugt, bær og. Lille udbredelse på friland. Gartneri Næringsstoffer Styring af gødning i væksthus ved anvendelse af gødningscomputer Traditionel dosatron % mindre forbrug af gødning % ved skift fra dosatron til gødningscomputer Formålet er at undgå overforsyning med næringsstoffer i væksthus ved gødskning af potteplanter, grønsager, medicinplanter, frugt, bær og. Lille Gartneri Næringsstoffer Placering af gødning med gødningsudlægger samtidig med såning/plantning Traditionel bredstrøning af gødning 15 I stedet for bredstrøning af gødning vil der ved placering tæt ved planterne kunne spares % Reduktion ved samme udbytteniveau: N kg/ha og P kg/ha Nogen udbredelse Gartneri Næringsstoffer Recirkulering af gødevand i væksthus og på friland til frugt, bær, grønsager, medicinplanter og Gødevanding med overskud, som tabes til det omgivende miljø % mindre forbrug af næringsstoffer Der opnås samtidig en 30% reduktion i vandforbrug Tab af gødning reduceres. Nogen udbredelse

4 Gartneri Pesticider Rækkedyrknings-systemer til bekæmpelse af Bredsprøjtning 10 Over 60 % på herbicidforbrug ved ukudt mellem rækker af grønsager, frugt, bær og Teknikken med styresystemer er til rådighed Kan bestå af radrenser og evt båndsprøjte. Evt med styresystemer til begge. Radrensning og båndsprøjtning var tidligere udbredt. Styresystemer har begrænset Gartneri Pesticider Båndsprøjtning af frugt, bær, grønsager og Bredsprøjtning % på fungicidforbrug ved Ved båndsprøjtning reduceres det sprøjtede areal. Begrænset Gartneri Pesticider Sprøjteteknologi: Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske til frugt, bær, grønsager og Ingen opsamling til recirkulering 10 Ca 20 % Sprøjtevæske der ikke rammer kultur opsamles og genbruges. Stærkt afdriftreducerende. Begrænset idbredelse. Gartneri Pesticider Sprøjteteknologi: Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter til frugt, bær, og Sprøjtning uden sensorer 10 Ca % Sensorer registrerer "huller" i plantebestand og lukker for dyse. Størst potentiale i unge kulturer og i tidlige vækststadier. Stærkt afdriftsreducerende. Gartneri Pesticider Sensorbaseret ukrudtssprøjte til frugt, bær, grønsager og Sprøjtning uden sensorer 10 Meget varierende, men op til 80 % afhængig af ukrudtstryk Sikrer at der kun sprøjtes når der registreres ukrudt. Begrænset Gartneri Pesticider Lugerobotter til rækkeafgrøder af grønsager og Almindelig radrensning mellem rækker, men ikke mellem planterne i rækken 10 Ca % i forhold til en standardbehandling bestående af alm. radrensninng mellem rækkerne. På det danske marked findes der p.t. 4 fabrikater Primært til økologisk produktion men relevant til konventionel produktion hvor der savnes effektive herbicider. Gartneri Pesticider Autostyring af radrensere kombineret med rækkesprøjtning i grønsager og Bredsprøjtning % reduktion i pesticidforbrug ved Reduceret areal med pesticidsprøjtning kombineret med radrensning mellem rækkerne. Gartneri Pesticider Tre-bedssystem med præcis etablering af Et-bedssystem % pesticidreduktion Vil helt afhænge af den aktuelle kulturer i lige rækker af frugt, bær, grønsager kultur og sprøjtestrategi og Der opnås samtidig 5 % gødningsreduktion Ingen kendte Kendt men kun lidt udbredt. Lige GPS afsatte rækker giver mulighed for behandling af flere rækker samtidig, hvilket muligør mekanisk rensning. Stort investeringsbehov. Gartneri Pesticider Rækkedampning i kombination med radrensning af grønsager og Almindelig bredsprøjtning % på herbicidforbrug hos konventionelle avlere Rækkedampning før afgrødeetablering bekæmper ukrudt i rækken og sikrer meget minimal manuel indsats. Båndbredde og dermed energiforbrug reduceres ved at kombinere med GPS teknologi. Gartneri Pesticider Kamdyrkning af grønsager, frugt, bær og Almindelig fladedyrkning % reduktion i fungicidforbrug Mindre risiko for vandmættet jord og dermed mindre risiko for Nogen Gartneri Pesticider Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i flerårige vedagtige rækkeafgrøder med herbicider % reduktion på herbicid-forbrug hos konventionelle avlere Mekanisk i stedet for kemisk ukrudtsbekæmpelse. Begrænset udbredelse i konventionelle plantager.

5 Gartneri Pesticider Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer Almindelig kemisk udtynding % reduktion på forbrug af kemiske udtyndingsmidler hos konventionelle avlere Delvis mekanisk i stedet for kemisk udtynding. Begrænset udbredelse i konventionelle plantager Gartneri Pesticider Klimastation og software til varsling af sygdomme og skadedyr i frugt, bær, grønsager og uden beslutningsstøtte % reduktion på fungicidforbrug og 50 % reduction på insekticider Klimastation med tilknyttet software. Gartneri Pesticider Dyrkning i tunneler af frugt, bær, grønsager og Gartneri Pesticider Regntag (markise) over frugt og bær til forebyggelse af svampesygdomme med pesticider 10 Pesticidforbruget kan reduceres med % ved anvendelse af biologisk bekæmpelse Ingen overdækning 10 Pesticidforbruget kan reduceres med %, men fortsat Overdækning resulterer i et reduceret angreb af Regntag reducerer overfladefugtighed og dermed angreb af Gartneri Pesticider Varmtvands-behandling til forebyggelse af lagerråd i frugt, bær og grønsager Gartneri Pesticider Kontrolleret atmosfære lagring (CA og ULOlagring) af frugt og grønsager Ingen varmtvandsbehandling Almindelig kølelagring uden påvirkning af lageratmosfæren Gartneri Pesticider CA-lagringskasser til frugt og grønsager Almindelig kølelagring uden påvirkning af lageratmosfæren Gartneri Pesticider Høstmaskiner til skånsom høst af frugt og bær Gængse høstmaskiner, der påfører høstprodukterne større skader % reduction på infektioner af alvorlige lagersygdomme på æbler % reduktion i frugter, som må sorteres fra pga udvikling af lagerråd % reduktion i frugter, som må sorteres fra pga udvikling af lagerråd % reduktion i pesticidforbruget mod svampesygdomme og skadedyr. Metoden resulterer også i et reduceret energiforbrug (brændstof) på 35 %, men fortsat, men fortsat, men fortsat Bekæmpelse af svampesygdomme ved overfladebehandling med varme. Begrænset Forhindre udvikling af lagerråd under langtidslagring. Øget udnyttelse af kølerum. Begrænset Skånsom høst giver færre skader på buske og bær og reducerer indfaldsvinker for angreb af skadedyr og sygdomme. Begrænset Gartneri Pesticider Voksbehandling af planter til forebyggelse af insektangreb Almindelig insekticidbehandling 10 Reducerer sprøjtning mod billeangreb på juletræsarealer mv. Det skønnes, at en anvendelse af metoden kan reducere insekticid-forbruget med % Omregnet til en skovplantning på 1 ha (3.000 planter/ha) er besparelsen 0,75 til 2,25 liter koncentreret sprøjtevæske, f.eks Sumi-Alpha EW Udbredt i Sverige, Tyskland, England og Østlande, men ikke i Danmark Meget begrænset. Der findes kun et lille anlæg i brug.