Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud

Transkript

1 Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Kataloget indeholder syv redskaber. Du kan læse mere på 1

2 Om projekt faglige kvalitetsoplysninger I projektet om faglige kvalitetsoplysninger udvikler ministerier, KL og kommunerne redskaber, som alle kommuner frivilligt kan anvende til at udvikle kvaliteten i dagtilbud. Redskaberne kan måle og dokumentere resultaterne af den faglige indsats og vil bl.a. kunne anvendes i forbindelse med, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Offentliggørelsen af oplysninger skal ske hvert andet år fra 2011 dvs. første gang inden udgangen af Redskaberne giver viden om kvaliteten af dagtilbuddenes kerneydelse. Viden som medarbejdere og ledere i det enkelte dagtilbud kan bruge i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten i dagtilbuddet. Denne viden kan også anvendes af politikere, forvaltning og borgere. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx anvendes i forbindelse med forvaltningens opfølgning på kvaliteten, kommunalbestyrelsens prioriteringer og af forældre i dialogen med deres dagtilbud, eller når de skal vælge mellem flere dagtilbud. De syv redskaber i kataloget er: 1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling 5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) 6. Sprogvurdering af børn i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 7. Temperaturmåling Pilotkommuner har afprøvet redskaberne I alt har 26 kommuner deltaget i afprøvningen af redskaberne. I hver kommune deltager 3-4 dagtilbud, der dels har været med til at udvikle de konkrete redskaber, dels afprøvet et redskab i praksis. Herudover har ekspert er og forskere været inddraget i varierende omfang i udviklingen af redskaberne. Yderligere 10 kommuner har deltaget i et normeringsstudie for redskabet til sprogvurdering For alle redskaberne har det være målet, at de skal være meningsfulde, enkle og kunne anvendes i naturlig sammenhæng med det daglige pædagogiske arbejde, herunder i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. De deltagende kommuner løfter en stor opgave med at udvikle redskaber, der møder de behov, som politikere, forvaltning, dagtilbud og borgere har. Fase 1 Projekt-etablering Fase 2 Udvikling af redskaberne Fase 3 Afprøvning af redskaberne Fase 4 Evaluering af redskabernes nytte december 2009 februar 2010 august 2010 oktober 2010 Afprøvningsfasen er nu afsluttet og i skrivende stund gennemføres evalueringen af redskaberne. Det betyder også, at der nu tegner sig et billede af indholdet og det potentielle udbytte, som redskaberne giver. For hvert redskab er der udarbejdet skriftlige vejlednings- og støttematerialer, som beskriver redskabets indhold, anvendelse og muligheder. Hvert redskab omfatter også 2

3 eksempler på rapporter om den faglige kvalitet, som kan anvendes af forvaltningen og politikere, i dagtilbuddet af ledere, medarbejdere og forældrebestyrelse og i nogle redskaber for det enkelte barn og dets forældre. For at undgå, at arbejdet med kvalitetsoplysninger bliver unødvendigt tidskrævende, er der blevet testet et simpelt it-redskab, som registrerer og opbevarer oplysninger og automatisk bearbejder de indsamlede oplysninger til rapporter. Nedenfor kan du kan læse mere om de enkelte redskaber Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer Børnemiljøtermometeret undersøger, hvordan børnene har det, når de er i dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution eller fritidshjem. Lidt om redskabet Børnemiljøtermometret undersøger børnemiljøet og giver et billede af, hvordan børnemiljøet ser ud med børnenes øjne. Det enkelte dagtilbud får på denne måde viden om, hvilke områder der kan arbejdes nærmere med. Relationsværktøjerne kan understøtte en grundigere undersøgelse af relationerne i en børnegruppe, herunder både det indbyrdes forhold mellem børnene og forholdet til de voksne. Relationsværktøjerne består af et relationsskema, et venskabsskema og en relationsblomst, som udfyldes af pædagogerne, til vurdering af relationerne mellem børnene og relationerne mellem børn og pædagoger. Børnemiljøtermometeret er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Resultatvisning Børnemiljøtermometeret måler henholdsvis fysisk, psykiske og æstetisk børnemiljø på baggrund af observationsskemaer eller spørgeskemaer henvendt til børnene. Når skemaerne er udfyldt (hvis det er på papir, skal de ligeledes indtastes elektronisk) sker bearbejdningen automatisk i DCUMs system, så dagtilbuddet med det samme kan se rapporter, som viser et øjebliksbillede af børnemiljøets tilstand. Nedenfor vises den samlede vurdering af børnemiljøet i et dagtilbud. Redskabet viser vurderingen på en skala fra 1-10, hvor 10 er det højeste. Resultaterne er fremkommet på baggrund af børnenes besvarelse af en række spørgsmål inden for hvert emne. 3

4 Anvendelse af resultater af redskabet Børnemiljøtermometeret bygger på børnenes egen vurdering af det, fysiske, psykiske og æstetiske miljø i dagtilbuddet. Dermed giver redskabet det pædagogiske personale en pejling af kvaliteten i børnemiljøet, og resultaterne kan anvendes som udgangspunkt for en dialog om udviklingen af kvaliteten af børnemiljøet i det enkelte dagtilbud og som udgangspunkt for at udvælge pædagogiske indsatsområder. Børnemiljøtermometeret giver mulighed for, at bl.a. forvaltningen og det pædagogiske personale kan sammenlignede 4-6-årige børns perspektiv på deres børnemiljø i kommunens dagtilbud. Redskabet kan anvendes til at vurdere og sammenligne dagtilbuddenes børnemiljø og til at følge udviklingen over tid i deres arbejde for et godt børnemiljø. Hermed kan redskabet indgå som grundlag for identifikation af og opfølgning på tværgående indsatsområder i kommunen og for enkelte læreplanstemaer i dagtilbuddet. Det samlede resultat af arbejdet med børnemiljøet kan anvendes i f.eks. ledelsesrapportering, dialog med forvaltningen samt ved tilsynsbesøg. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier samt alsidig personlig udvikling. Lidt om redskabet Farvel til dagtilbud, goddag til skolen leverer viden og tegn, der understøtter, at børn mellem 4 og 7 år bliver robuste og forandringsparate, så de har forudsætninger for en god og tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole. Pædagogisk personale, lærere, ledere og forældre får med redskabet et fælles grundlag for at vurdere og have dialog om barnet og børnegruppen ved overgangen fra dagtilbud til skole. De får desuden et grundlag for at vurdere, hvordan dagtilbuds og skolers praksis og samarbejde understøtter udvikling af robusthed og forandringsparathed. Resultatvisning Farvel og goddag bygger på individuelle besvarelser fra medarbejdere og ledere. Resultaterne vises på tre måder: 1. Som en rapport med de samlede resultater for hele dagtilbuddet eller skolen. 2. Som en rapport med de samlede resultater for hele kommunen. 3. Som en rapport om det enkelte barn. Besvarelserne om barnet er kun tilgængelige for den medarbejder, der har foretaget besvarelsen samt for lederen. Rapporten er tilsvarende kun tilgængelig på institutionsniveau. Ledelsen kan også udtrække resultaterne af medarbejdergruppens besvarelser i forhold til, hvordan der samarbejdes mellem dagtilbud, skole og forældre og hvordan personalets selvevaluering er faldet ud i forhold til evnen til at understøtte udvikling af robusthed og forandringsparathed. Der vil være en række forskellige muligheder for at få præsenteret rapporter med tilhørende grafer. Nedenfor er indsat et eksempel på en tabel, som sammenligner de enkelte dagtilbuds børnegrupper i forhold til den robusthed, som personalet har vurderet, at børnene har. Som det fremgår, er der både et tal for den seneste vurdering, et tal fra sidste måling (så man kan se en evt. udvikling) samt en sammenligning med sidste år. 4

5 Dagtilbud Børnegruppens robusthed 2. måling i år 1. måling i år Måling forrige år Børnehaven Engen 3,9 3,6 4,0 Børnehaven Marken 4,1 3,7 4,2 Børnehaven Kvisten 4,1 4,0 3,8 Skovens børnehave 4,0 3,9 4,0 Kommunalt gennemsnit 4,0 3,8 4,0 Anvendelse af resultater af redskabet Redskabet kan anvendes til at vurdere, hvor det enkelte barn står i forhold til at få en god overgang til skolen. Robusthed og forandringsparathed varierer fra barn til barn, men med Farvel og Goddag er det muligt tidligt at stille skarpt på de områder, hvor nogle børn har en særlig udfordring. Herefter kan pædagoger og forældre i dialog arbejde målrettet i barnets børnehave for at udvikle robusthed og forandringsparathed yderligere. Ved overgangen til skolen giver redskabet nyttig viden, som i dialog med forældrene kan formidles til skolen. Det skal i den forbindelse understreges, at redskabet ikke er et redskab til at give karakter til børnene eller til at screene eller opspore børn, hvor man overvejer skoleudsættelse. Vurderingerne for de enkelte børn giver samtidig et billede af, hvor dagtilbuddets samlede børnegruppe står. Det giver dagtilbuddet mulighed for at forholde sig til, om der er særlige områder af robusthed eller forandringsparathed, dagtilbuddet bør være mere opmærksom på. Forvaltningen får også mulighed for at se andelen af medarbejdere og ledere, der vurderer, at man er på rette vej og også, hvis man lokalt oplever, at der er et område, man bør blive bedre til at håndtere. Der kan udtrækkes rapporter for det enkelte barn, skolen, dagtilbuddet og for hele kommunen. Man bør være opmærksom på, at en sammenligning med kommunens øvrige dagtilbud ikke bruges som en facitliste. Men sammenligningen kan med fordel give anledning til at reflektere over, om resultaterne lever op til institutionens egne forventninger. 5

6 Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet indenfor alle seks læreplanstemaer, dvs. sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse samt natur og naturfænomener. Lidt om redskabet Redskabet anvendes, når børnene er på vej mod væsentlige overgange i dagtilbuddet og til skolen. Læringshjulet anvendes således, når barnet er på vej til at blive halvandet år, tre år og seks år. For hvert læreplanstema er der opstillet tre mål for børnenes kompetencer, og til hvert mål knytter sig tre tegn på børnenes kompetencer. Pædagogisk personale og forældre skal hver foretage en vurdering af det enkelte barn på de tre mål under hvert læreplanstema. Resultaterne indføres i et såkaldt Læringshjul, som giver et overblik over barnets kompetencer. Hjulet inddrages i forbindelse med forældresamtaler. Forældre og personale får derved tydeliggjort hinandens billeder af barnets trivsel, læring og udvikling med muligheder for at blive enige og anerkende hinandens forskelligheder og at forpligte sig hver især til den fremtidige indsats. Når et barn opleves forskelligt i henholdsvis hjemmet og dagtilbuddet har forældrene og personalet mulighed for at berige hinanden med de forskellige perspektiver. Derved bliver det også en læring for de voksne. Resultatvisning På dagtilbudsniveau giver redskabet mulighed for at give en profil af de enkelte børns kompetencer på alle seks læreplanstemaer. Ved hjælp af et læringshjul for alle dagtilbuddets eller kommunens børn, kan man også få en samlet oversigt over børnegruppens kompetencer på læreplanstemaerne. Resultatvisningerne for dagtilbud og kommunerne giver også mulighed for at sammenligne med, hvordan børnegrupper i andre dagtilbud og kommuner klarer sig. Figuren nedenfor viser et eksempel på, hvordan profilen for et dagtilbuds børnegruppe illustreres i redskabet. Her ses henholdsvis pædagogisk personale og forældre i et dagtilbud har vurderet børnenes kompetencer i forhold til de seks læreplanstemaer. Figuren viser henholdsvis dagtilbuddets og forældrenes gennemsnitlige vurdering. Alle børn vurderes på en skala fra 1-4, hvor 1 svarer til kan ikke endnu og 4 svarer til kan. Hvis dagtilbuddet er placeret i den yderste ring i Læringshjulet på et læreplanstema, svarer det til, at dagtilbuddets gennemsnitsvurdering er kan osv. 6

7 Anvendelse af resultater af redskabet I dagtilbuddet kan Læringshjulet anvendes til refleksion over, hvad der skal være i fokus for at understøtte det enkelte barns udvikling, når det er halvandet år, tre år og seks år. Resultaterne kan som nævnt ligeledes anvendes i dialog med forældrene om fokusområder for barnet og deres rolle i barnets udvikling. Resultaterne for den samlede gruppe af børn i dagtilbuddet kan danne udgangspunkt for en bagudrettet refleksion over den pædagogiske praksis, og hvordan praksis har styrket børnenes kompetencer. Resultaterne kan således understøtte en dialog om, hvilken pædagogisk praksis og mulige indsatsområder, der kan være vigtige at fokusere på fremover. Redskabet er således meget anvendeligt i forbindelse med dagtilbuddets arbejde med kvalitetsudvikling, eksempelvis når den pædagogiske læreplan skal evalueres. I den kommunale myndighed kan resultaterne anvendes som et styrings- og dialogredskab. Resultaterne fra redskabet kan eksempelvis indgå i kommunens målsætninger samt prioritering af temaer, der ser ud til at være en udfordring generelt i kommunen. Resultaterne kan derudover også indgå i forvaltningens pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene, som udgangspunkt for dialog om dagtilbuddets styrker og svagheder. Resultaterne kan således indgå i det kommunale myndigheds opfølgning på og arbejde med at udvikle den faglige kvalitet, og fx være en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens lovpligtige drøftelse af dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner. Metafortællinger om børns sproglige udvikling Redskabet kan bruges til at dokumentere udviklingen i børns sproglige kompetencer og karakteren af det sprogpædagogiske læringsmiljø, der fremmer denne udvikling. Lidt om redskabet Metafortællingsredskabet består af tre delprodukter; læringshistorier, metafortællinger og evalueringsfællesskab. Metafortællingen sætter fokus på børns læring og læringsmiljøer. Metafortællingen tydeliggør de pædagogiske refleksioner, og viser hvordan det pædagogiske personale bedst fremmer børns sproglige udvikling, og danner 7

8 grundlag for at udvikle antagelser om sammenhænge mellem læringsmiljøer og sproglige fremskridt i børnegruppen. På den måde kan metafortællingerr bruges til lø- som bende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø. Fortællingen udarbejdes i det enkelte dagtilbud på baggrund af læringshistorier, er skrevet af personalet. Metafortællingen bliver til i en samtale i personalegruppen om læringshistorierne, men det er udpegede personer som fx lederen af dagtilbuddet, en deltagende pædagog eller en pædagogisk konsulent, der skriver selve metafortæli udgangs- lingen på baggrund af samtalen. Rapportering af resultater Metafortællinger bygger på en narrativ tilgang til læring og redskabet er punktet dialogbaseret. Det er derfor ikke hensigten, at de skriftlige fortællinger skal stå alene, men derimodd danne udgangspunkt for en dialog mellem pædagoger, ledere, forvaltning og politikere om børns sproglige læring og læringsmiljøer, hvor parterne involveres aktivt. Rapporteringen af resultater foregår derfor primært gennem dialogen, mens de skrift- lige produkter understøtter denne ved at skabe systematik, overblik og dokumentati- on. Et eksempel på en skriftliggjort læringshistorie ses i nedenstående figur. Redskabets anvendelse Overordnet har Metafortællinger en erfaringsbaseret tilgang dialogen om pædagoger- nes erfaringer med børns sproglige udvikling er det centrale. De tre delprodukter

9 rummer forskellige anvendelsesmuligheder for de forskellige led i den kommunale organisation. Læringshistorien giver anledning til at refleksioner blandt det pædagogiske personale over, hvordan barnets læring kan understøttes videre frem. Metafortællingen udgør en opsamling på det pædagogiske personales analyse af generelle mønstre i læringsmiljøet. Metafortællingen tydeliggør derved de pædagogiske refleksioner om, hvordan børns sproglige udvikling kan fremmes. På den måde kan metafortællinger bruges til løbende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø omkring børns sproglige udvikling. I dagtilbuddets dialog med forældre kan Metafortællinger ligeledes fortælle og tydeliggøre pædagogiske refleksioner om sproglige læringsmiljøer. Evalueringsfællesskabet anvendes til at etablere udviklingsorienterede dialoger om kvalitet som den er beskrevet i metafortællingen mellem de forskellige parter på dagtilbudsområdet.. Medarbejdere og ledere på forvaltningsniveau og kommunalpolitikere kan i evalueringsfællesskabet bruge metafortællinger til at få en dybere indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes læringsmiljøer og af resultaterne i form af børnegruppens sproglige udvikling. På den måde kan metafortællingerne give forvaltning og politikere input til, hvordan de understøtter det gode læringsmiljø. Til dagtilbudsområdets øvrige interessenter, som fx skoler og uddannelsesinstitutioner i nærmiljøet kan metafortællinger bruges til identifikation og løbende udvikling af viden om børns sproglige udvikling og om læringsmiljøer, der fremmer denne udvikling. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for følgende læreplanstemaer: Sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling samt natur og naturfænomener. Lidt om redskabet HPA-redskabet giver viden om de 3-6-åriges personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer, som er afgørende for børnenes livschancer. Redskabet er bygget op om 62 spørgsmål, som er inspireret af internationale redskaber til at afdække børns kompetencer. Ud af de 62 spørgsmål er der 25 spørgsmål, som er identiske med spørgsmålene i det internationalt anerkendte redskab SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire), som anvendes i en række danske forskningsprojekter og evalueringer. De 62 spørgsmål er inddelt i 15 faktorer (såsom koncentration og selvstændighed, mestring, matematik mv.), som dækker alle læreplanstemaer undtagen temaet krop og bevægelse. Resultatvisninger Resultatrapporterne viser det samlede billede af de forskellige aldersgruppers kompetencer eller spredningen af en eller flere kompetencer inden for en aldersgruppe. Der findes en rapport til henholdsvis dagtilbuddet, forvaltningen og politikerne. Dagtilbuddets resultatrapport giver et billede af den aktuelle børnegruppes udvikling, trivsel og læring i dagtilbuddet fordelt på aldersgrupper. Her sammenlignes hver aldersgruppes gennemsnit på hver af de femten kompetencer med gennemsnittet for kommunens øvrige dagtilbud og dagtilbuddets egne målsætninger. Derudover viser rapporten børnegruppens spredning på hver af de femten faktorer. Dette vil kunne læses i figurer som nedenstående eksempel. Figuren viser børnegruppens fordeling i 9

10 procent ud fra, hvor ofte børnene i børnegruppen udviser nysgerrig udfordring og initiativ (den grønne søjle). Den blå søjle til højre viser, hvor mange procent højere eller lavere dagtilbuddets resultat er indenfor den enkelte kategori, sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige dagtilbud i kommunen. Den røde søjle viser resultat ved sidste måling. I forhold til forvaltningen tegner resultatrapporterne en samlet profil af aldersgruppernes kompetencer på de 15 faktorer på tværs af dagtilbuddene med både et gennemsnit og en fordeling. Resultatet kan sammenlignes med landsgennemsnittet og kommunens egne målsætninger. Det er også muligt at sammenligne de enkelte dagtilbud i kommunen med hinanden på alle femten faktorer ved hjælp af en enkelt grafisk fremstilling. Rapporten til politikere indeholder de samme resultater som rapporten til forvaltning. Dog giver rapporten til politikere ikke information om fordelingen på hver faktor. Anvendelse af resultater af redskabet På dagtilbudsniveau kan redskabet anvendes til at reflektere over den pædagogiske praksis i forhold til den samlede børnegruppes profil og udvælge indsatsområder for de enkle aldersgrupper. Redskabet kan også anvendes i forhold til evaluering af arbejdet med læreplanerne i relation til de fem læreplanstemaer, som redskabet dækker. Den kommunale myndighed kan anvende resultaterne som et styringsredskab til at prioritere, hvor der er behov for en særlig indsats. Ligeledes kan resultaterne indgå i det pædagogiske tilsyn, der giver mulighed for dialog om dagtilbuddets styrker og svagheder, og facilitere en kvalificeret beslutning om fremtidige fokusområder. Hermed kan redskabets resultater indgå som grundlag for forvaltnings og politikeres identifikation af og opfølgning på tværgående indsatsområder i kommunen, samt opstilling af målsætninger. 10

11 Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet indenfor læreplanstemaet sprog, og kan benyttes som udgangspunkt for de forskellige lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og børnehaveklasse. Lidt om redskabet Redskabet giver viden om alle børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin, herunder også tosprogede børn. Redskabet fungerer som et samlet materiale til at vurdere alle børns sprog i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Redskabet består af en række vurderingsdele, som skal give et samlet billede af barnets kompetencer i forhold til fire forskellige overordnede dimensioner af sproget. Materialet er udarbejdet af forskere fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet. For at sikre en høj faglig kvalitet afprøves materialet i 14 kommuner. På baggrund af denne afprøvning hos op mod 5000 børn, udregnes alders- og køns specifikke normer. Normerne anvendes til at fastlægge grænserne for, hvornår et barn falder i en bestemt indsatsgruppe. Grænserne mellem de forskellige indsatsgrupper udregnes ud fra, hvordan eksempelvis de børn, der har flest sproglige udfordringer og færrest sproglige udfordringer, bliver vurderet. Resultatvisning Resultaterne af sprogvurderingerne kan give et billede af det enkelte barns sproglige kompetencer samlet set og opdelt på forskellige sproglige dimensioner. Som tilbagemelding på sprogvurderingen udarbejdes der både individuelle rapporter, der viser resultaterne af sprogvurderingen for det enkelte barn samt rapporter, som viser resultaterne af sprogvurderingerne for den samlede børnegruppe i henholdsvis dagtilbuddet og skolen samt på kommuneniveau til forvaltning og politikere. Den individuelle rapport med resultaterne af sprogvurderingen indeholder barnets samlede resultat, resultater i forhold til fire overordnede sproglige dimensioner, samt hvilken indsatsgruppe barnet placeres i. Indsatsgrupperne er udtryk for i hvilket omfang barnet har behov for en opfølgende sproglig indsats. Hvis der er gennemført flere sprogvurderinger for et barn, indeholder resultatrapporten ligeledes oplysninger om, hvordan barnet har udviklet sig sprogligt over tid. Dagtilbudsledere/børnehaveklasseledere og forvaltning har endvidere adgang til rapporter, som viser resultatet for den samlede børnegruppe i henholdsvis dagtilbuddet og kommunen. I rapporterne sammenholdes resultaterne af sprogvurderingen med normtal, der angiver den alderssvarende udvikling på det enkelte alderstrin. Endelig udarbejdes der en rapport til det politiske niveau, som indeholder de samlede resultater i kommunen. Figuren nedenfor viser, hvordan et dagtilbud eller en kommune kan få et billede af, hvordan børnene placerer sig i de forskellige indsatsgrupper. Figuren giver mulighed for at sammenligne, om der i dagtilbuddet eller kommunen er flere eller færre børn, der har behov for en særlig eller fokuseret indsats i forhold til hvad man kunne forvente ud fra børns typiske sproglige kompetencer på forskellige alderstrin (normtal). Ligeledes er der mulighed for at sammenligne med en eventuel kommunal målsætning. 11

12 Sammenligning med normtal Sammenligning med kommunal målsætning Generel indsats 47% -38% -21% Fokuseret indsats 8% -2% 0% Særlig indsats 2% -3% -2% Børn ikke sprogvurderet 43% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% -50% 0% 50% -50% 0% 50% Anvendelse af resultater af redskabet På dagtilbudsniveau/børnehaveklasseniveau kan redskabet anvendes til at vurdere det enkelte barns sproglige kompetencer, herunder til opsporing af børn med sproglige vanskeligheder og viden om indenfor hvilke sproglige dimensioner, barnet har udfordringer. På den baggrund kan der udarbejdes handleplaner for den opfølgende indsats. Resultatet af sprogvurderingen kan anvendes som udgangspunkt for dialog med barnets forældre. Rapporten kan blandt andet medvirke til at konkretisere samtalen og give forældrene viden om barnets sproglige udfordringer og kompetencer samt, hvordan forældrene bedst kan medvirke til selv at understøtte barnets udvikling. Redskabets inspirationsmateriale giver forslag til indsatser overfor børn med behov for fokuseret og generel indsats. Resultaterne for det samlede dagtilbud/børnehaveklassen kan anvendes som udgangspunkt for refleksion over sprogindsatsen i dagtilbuddet/børnehaveklassen. Resultaterne kan både anvendes bagudrettet som udgangspunkt for en evaluering af dagtilbuddets indsats, og fremadrettet som udgangspunkt for tilrettelæggelse af indsatsen overfor børnene i dagtilbuddet/børnehaveklassen. I den kommunale forvaltning kan resultaterne anvendes som et styringsredskab til at prioritere, hvor der er behov for en særlig indsats. Ligeledes kan resultaterne indgå i det pædagogiske tilsyn, der giver mulighed for dialog om dagtilbuddets styrker og svagheder, og faciliterer en kvalificeret beslutning om fremtidige fokusområder, som kan indgå de pædagogiske læreplaner. Temperaturmåling Temperaturmålingen er et redskab til systematisk dokumentation og kvalitetsudvikling i kommunens dagtilbud. Temperaturmålingen måler kvaliteten i dagtilbuddet, hvor kerneydelsen er at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Temperaturmålingen belyser: De seks temaer i de pædagogiske læreplaner, udviklings- og læringsmiljøet, personalets faglige kompetencer og ledelse til understøttelse af personalets faglige arbejde De fire områder understøtter hinanden. Hvis fx resultatet inden for sociale kompetencer ikke svarer til dagtilbuddets eller kommunens målsætninger, kan der være tegn i lærings- og udviklingsmiljøet, hos personalet eller i ledelsen, som kan give et fingerpeg om, hvor der skal sættes ind. Lidt om redskabet For hvert af de seks læreplanstemaer er der udviklet mål og for hvert mål er der udviklet tegn, som kan fortælle om børnegruppens kompetencer inden for de seks temaer. Temperaturmålingen indeholder også mål og tegn for et godt lærings- og udviklings- 12

13 miljø og personalets faglige kompetencer, samt mål og tegn for ledelse i relation til personalets faglige arbejde. Det er forskelligt, hvordan det afdækkes, om tegnene er til stede. Inden for de seks temaer i de pædagogiske læreplaner er det personalet, der observerer grupper af 2- årige og 4-årige børn. Og inden for de andre områder svarer personale, dagtilbudsledelse, forældre og forvaltningsledelse på elektroniske spørgeskemaer med spørgsmål, som er formuleret ud fra de fastsatte tegn. Dette udgør samlet Temperaturmålingen. Observationerne foregår ud fra dagtilbuddets normale pædagogiske praksis og i de forskellige hverdagssituationer, børnene indgår i.. Det vil sige, observationerne foregår under aktiviteter, hvor børnene indgår i hverdagsrelationer med dagtilbuddets øvrige børn. De er ikke en screening af enkeltbørn. Resultatvisning Temperaturmålingens resultater vises i fire rapporter: 1. En overordnet rapport for det enkelte dagtilbud, hvor man hurtigt får et overblik over resultaterne indenfor alle fire områder. 2. En detaljeret rapport for det enkelte dagtilbud, hvor resultaterne er angivet for hver enkelt spørgsmål. Denne rapport er omfattende, men man har mulighed for at se sammenhænge mellem ledelse, lærings- og udviklingsmiljø og børnenes kompetencer. 3. En overordnet rapport for hele kommunen, hvor man hurtigt får et overblik over kommunens samlede resultater indenfor alle fire områder. 4. En detaljeret rapport for kommunen, hvor resultaterne er angivet for hver enkelt spørgsmål. Denne rapport er som nævnt for dagtilbud omfattende. Rapporterne på dagtilbudsniveau har sammenligninger med kommunes samlede resultat. Rapporterne på kommunalt niveau har sammenligninger med det samlede kommuneresultat for de kommuner, der har deltaget. I figuren nedenfor vises den gennemsnitlige værdi på en skala fra Eksemplet omhandler de seks pædagogiske læreplanstemaer for de toårige børn i et dagtilbud (de grønne søjler). Derudover vises gennemsnittet for toårige i alle kommunens dagtilbud (de blå søjler). Toårige Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud Samlet resultat for kommunen

14 Anvendelse af resultater af redskabet Temperaturmålingen dokumenterer den faglige kvalitet Resultaterne kan anvendes som grundlag for formuleringen og drøftelsen af pædagogiske og politiske målsætninger. Resultaterne kan anvendes af medarbejdere og ledere i dagtilbuddene til at beskrive og måle den faglige kvalitet og som grundlag for refleksion og dialog i udviklingen af den pædagogiske praksis - såvel internt i dagtilbuddet som på tværs af kommunens dagtilbud. Herunder til identifikation af indsatsområder, hvor resultaterne har givet anledning til overvejelser om, ændringer i indsatsen. Redskabet kan desuden anvendes i formuleringen af politiske målsætninger. Politikere og forvaltningen kan anvende resultaterne i forbindelse med politikernes prioritering og opfølgning på kvaliteten i kommunens dagtilbud. De kan også anvende dem i dialogen med dagtilbuddene om kvaliteten. Ligesom redskabet kan anvendes af de kommunale politikere, forvaltning og borgere i forbindelse med faglige kvalitetsoplysninger Såfremt Temperaturmålingen anvendes flere gange, kan redskabet bruges til at dokumentere, om justeringer i den pædagogiske praksis har haft en positiv indflydelse på resultaterne. Eller om der er behov for yderligere indsatser for at understøtte børnegruppens trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet. 14