Kvalitetsrapport fra. for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, tlf Antal børnehuse 3 Antal pædagogiske ledere Antal børn (enheder) 156 Bestyrelsesformand, navn, mail 2 plus en dagplejepædagog Pernille Lindemann [email protected] Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv 2011

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Distrikt Mørkøv har haft et meget omskifteligt år i Der har i det første halvdel af 2011 været manglende ledelse i dagplejen og Frydendal. Der er blevet lukket en institution, kastjanehaven, som er blevet lagt sammen med Frydendal. Den tidligere Distriktslederen er der indgået en aftrædelsesordning med sensommeren. Ny konstitueret distriktsleder er tiltrådt i august Så set fra bestyrelsens synspunkt er vi et distrikt der er ved at finde benene igen og som stille og rolig er ved at få styr på faglighed, udvikling og gode vilkår for børnene i Mørkøv. Men vi vil rette opmærksomheden på at de forskellige kvalitetsrapporter bære præg af ovenstående De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Beskrivelse af evalueringsværktøj Frydendal er som sagt en ny institution som i øjeblikket er i gang med at finde fælles pædagogik og som er ved at sætte læreplaner ind for Dagplejen er blevet præsenteret for læreplaner og skal arbejde med dem nu. Springbrættet har inplenteret læreplaner i årsplanen Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener 5

6 Kulturelle udtryksformer og værdier Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Der er et stort og godt stykke forebyggende og støttende indsats i forhold til resultat børn og forældre der har brug for hjælp. Vi gør både i institutionerne og dagplejen brug af den hjælp og supervision vi kan få igennem tuf. Vi laver hele tiden og højst hver 3. mdr. opfølgning og tilretning af indsats på børnene. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse 2 Dagtilbudsloven 1 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 6

7 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Vi bruger det der ligger kommunalt anvendes? Hvordan organiseres Der er personaler i hver institution der laver sporgvurderinger. sprogvurderingerne? Hvem udfører Pædagoger sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats Vi tilbyder og laver sprog undersøgelser. Laver sproggrupper for alle børnene Fokuseret indsats Tæt samarbejde med talepædagogen og forældrene om fælles indsats Særlig indsats Talepædagog Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 12 børn 1 børn 1 børn 4 Dagtilbudsloven 11 7

8 Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Samarbejde med skole og sfo om overgange Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011 Skoleudsættelser Antal Drenge 1 Piger 2 I alt 3 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 8

9 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 2,5 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale uden en 2 pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 9

10 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: februar 2012 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Der er ingen af lederne der har diplomuddannelsen Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Vi har et mål her i Mørkøv i 2012 og der er at få et godt og sammenhængende distrikt op og stå. Efter Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Der er et stort og højt fagligt niveau i Mørkøv. Styrker Idrætsbørnehaven Springbrættet er faglig meget dygtige. De er målrettet og bruger årsplaner til at lægge pædagogiske læreplaner ind i. De har hver dag målrettet indlæring og udfordre kroppen og hinanden. Udfordringer Frydendal skal i 2012 have fokus på at fortsætte med at arbejde på at gøre to institutioner til en.. 10

11 Frydendal er også stærkt på deres felt. De støt og roligt i gang med at få et fælles arbejdsgrundlag op og stå. De har arbejdsmiljø afdelingen ind over for at få institutionen igennem. Dagplejen har været mærket af at være uden ledelse. Så udfordringen bliver at få dem til at gå samme vej. Det bliver også at få heldagslegestuen op og stå. Samt få læreplanerene inplemteret Dagplejen er her til marts også en idrætsdagpleje. De er dygtige og er i gang med at få læreplaner ind i en årsplan. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Alle arbejder på at være der og støtte og hjælpe de børn der har brug for specielle behov. Men personalet mangler hænder På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i Der er både i Frydendal og springbrættet arbejder året før de skal i skole i storgrupper som arbejder på at gøre børnene skoleparate Springbrættet er den eneste institution som har arbejdet med læreplaner. Men der er fokus på læreplaner i hele

12 Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. Vi har haft tilsyn i springbrættet. Der er fokus på sundmad Samarbejde mellem skole og institution om overgangen. 12