Torsdag 21. april kl Kitajenko & Tjajkovskij. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: James Ehnes, violin PRO

Transkript

1 Torsdag 21. april kl Kitajenko & Tjajkovskij DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: James Ehnes, violin PRO

2 Torsdagskoncert Kitajenko & Tjajkovskij Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/ / Torsdag 21. april kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Dmitrij Kitajenko Solist: James Ehnes, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte på P2 og genudsendes søndag 24. april kl Peter Tjajkovskij ( ) Symfoni nr. 1, g-mol, op. 13 (1866) I II III IV Allegro tranquillo Adagio cantabile ma non troppo Scherzo Allegro scherzando giocoso Andante lugubre Allegro maestoso Varighed: ca. 44 Overrækkelse af Emil Holms Legat Pause ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Efter koncerten vil aftenens solist James Ehnes signere cd'er i foyeren Dmitrij Sjostakovitj ( ) Violinkoncert nr. 1, op. 77 (1948) I II III IV Nocturne Scherzo Passacaglia Burlesque Varighed: ca. 39 Igor Stravinskij ( ) Ildfuglen, suite (1919) I Introduction II L'Oiseau de feu et sa danse & Variation de l'oiseau de feu III Ronde des princesses IV Dance infernale du roi Kastcheï IV Berceuse V Finale Varighed: ca. 23 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Thore Brinkmann Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen, Cecilie Honoré Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Den eneste grund til, at Tjajkovskijs Symfoni nr. 1 spilles så sjældent, må være, at Tjajkovskij senere skrev så mange andre fremragende orkesterværker. Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 1, Vinterdrømme Af Jens Cornelius For det er virkelig smuk og stemningsfuld musik, og selv holdt Tjajkovskij aldrig op med at elske sin debut-symfoni. Når det kommer til stykket, har den mere substans og er bedre end mine senere, mere modne værker, skrev han i et brev. Tjajkovskij lægger ikke skjul på, at i hvert fald to af satserne 'forestiller' noget. Han kalder 1. sats Drømme om en vinterrejse, og når den folder sig ud, er det ikke svært at tænke sig til en rejse i kane eller tog gennem langstrakte, hvide landskaber. Hele satsen klinger 'russisk', for med stor virkning har Tjajkovskij bygget den op omkring en lille, nynnende melodi, der lyder som en folkesang. Man kan ikke høre, at Tjajkovskij sled sig syg af at skrive sin 1. Symfoni. Han fik hallucinationer og lammelser af søvnmangel, og en læge erklærede ham et skridt fra vanviddets rand. I øvrigt bruger han blot et helt almindeligt symfoniorkester uden specielle instrumenter eller smarte tricks. Farverigdommen skyldes alene hans fænomenale beherskelse af orkestret. Det hele er ærketypisk Tjajkovskij, og hvis man lytter nøje efter, kan man endda høre hornene spille noget, der grangiveligt lyder som den berømte Blomstervals fra et af hans sidste værker, Nøddeknækkeren. 2. sats hedder Ødemarken, tågernes land. Ud af indledningens dæmpede strygere træder en obo frem med en melankolsk melodi. Fløjten kommenterer den som en fugl, der synger til mennesket fra sin gren. Efter tur får bratscherne, celloerne og til sidst hornene overdraget den smukke melodi. Tjajkovskij behøver ikke mere end et enkelt, genialt indfald for at opbygge en fuldendt sats. 3. sats begynder med flygtig, næsten spøgelsesagtig musik. En rastløshed, som ikke er ubekymret. Mellemstykket er en bevidst uskyldig vals, og samme spaltning mellem panik og eskapisme finder man i Tjajkovskijs sidste symfonier, hvor splittelsen virkelig gør ondt. Russisk folketone har gennemsyret symfonien indtil videre, og i 4. sats trumfer Tjajkovskij ved at bruge en rigtig folkemelodi. Den gror langsomt frem og præsenteres så i fuldt omfang

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 af violinerne i et dybt leje. Temaet ebber langsomt ud i dybe toner fra basser og pauker og så går det hurtige finaletempo i gang! Karakterbetegnelsen er Majestætisk, og musikken klinger som en festouverture med opvisning af al pragt. Der er dog også plads til imponerende kontrapunkt, hvor Tjajkovskij kan vise sine tekniske evner som komponist. Dmitrij Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1 Sjostakovitjs første violinkoncert er skrevet i slutningen af Stalin-tiden som en protest mod undertrykkelse og diktatur. Det er så farlig musik, at Sjostakovitj måtte lade den ligge i skrivebordsskuffen, så den kunne vente på bedre tider. Sjostakovitjs 'hemmelige' logo, tonerne D-Es-C-H, bruger han også i andre værker fra tiden efter Stalin, bl.a. Symfoni nr. 10. Først i 1955, to år efter Stalins død, blev violinkoncerten spillet. Den blev en overvældende succes hos det sovjetiske publikum. Et symbol på, at det nu var muligt at tale om de katastrofer, man havde været igennem under tyranniet. Endnu kunne man ikke direkte sætte ord på Stalins folkemord og forfølgelser, og Sjostakovitj kom heller ikke med nogen konkret forklaring på musikkens indhold. Publikum var dog ikke i tvivl om, at den knugende og resignerede 1. sats handler om umenneskelig undertrykkelse. Et andet af budskaberne er en solidaritetserklæring med de sovjetiske jøder, som Stalin underkuede voldsomt. Violinisten David Oistrakh, som violinkoncerten er skrevet til, var en af Sovjetunionens kendte jøder, og Sjostakovitj solidariserer sig med ham ved at bruge et tema over sine forbogstaver D.SCH. (tonerne D-Es-C-H) i 2. sats. Her lyder solistens desperate solostemme som forvrængede jødiske spillemandsmelodier, mens Sjostakovitj symbolsk står ved hans side. 3. sats er en passacaglia, dvs. et stykke hvor basstemmen går i ring. Over bastemaet bygger Sjostakovitj ni variationer. Det vokser til en monumental, dyster sats, der til slut fordamper, som om de medvirkende har brugt sig helt op. Men uden pause følger så violinkoncertens solokadence, der i praksis er en hel sats for solisten alene. Et forfærdelig stærkt og blottet øjeblik, hvor hovedpersonen lader den sidste maske falde. Hvad kan man tilføje efter så forpint en passage? Sjostakovitj vælger den galgenhumoristiske løsning og lader den 'festlige' sidste sats beskrive menneskets vanvittige virkelighed. Livets

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 tumult fortsætter, ligegyldigt hvad en desillusioneret sjæl ellers måtte have brug for. Igor Stravinskij: Ildfuglen, suite Ildfuglen er Stravinskijs første store værk. Det er balletmusik skrevet til Ballets Russes, et kompagni af eksilrussere der havde fænomenal succes i Paris med at præsentere moderne, russisk kunst. Handlingen i balletten er taget fra et russisk folkeeeventyr. Det fortæller om prins Ivan, som i sin jagt på den mystiske ildfugl bliver ført ind i en fortryllet have. Han fanger fuglen, men slipper den fri igen mod at få en af dens magiske fjer. Efter "Ildfuglen" skrev Stravinskij endnu en russisk ballet, "Petrusjka", der foregår blandt marionetdukker på en russisk markedsplads. Om natten ser Ivan en flok smukke prinsesser i haven. Han bliver forelsket i en af dem, men opdager, at de alle er fanger hos troldmanden Kastcheï (udtales Kastjej), der har fortryllet dem. Ved daggry sniger Ivan sig med prinsesserne ind på troldmandens slot. Men Ivan bliver fanget, og troldmanden vil forvandle ham til sten, som han gør med alle ubudne gæster. Da trækker Ivan sin magiske fjer frem, og Ildfuglen dukker pludseligt op. Den viser ham vej til det hemmelige skrin, hvor Kastjej gemmer sin onde sjæl. Ivan ødelægger det, og hele troldmandens mørke verden synker i grus. Godheden og kærligheden triumferer i den brillante finale, der er en af de flotteste slutninger i noget musikværk. Stravinskijs musik er utrolig billedrig og helt ublufærdig i sine eventyrstemninger. Ivans og prinsessernes musik er ofte baseret på russiske folkemelodier, hvorimod de onde mørkevæsener danser til flimrende musik over krøllede skalaer. Orkestreringen er konkret og tydelig, når det gælder menneskene, men rå og truende når det er Kastjej, der er hovedpersonen. Balletten blev Stravinskijs gennembrud, og han lavede selv tre forkortede versioner af den, så den også kunne opføres uden dans. Den mest almindelige er 1919-versionen, som spilles i aften. Her er orkesterbesætningen lidt mindre end det meget store og ret upraktiske arsenal, Stravinskij bruger i originalen. Musikkens forløb er skåret stramt til og er kun ca. halvt så langt som den fulde ballet.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Dmitrij Kitajenko Den russiske dirigent Dmitrij Kitajenko er en af DR SymfoniOrkestrets favoritter. Han har optrådt her ved Torsdagskoncerterne siden 1986, og fra 1990 til 1996 var han fast 1. gæstedirigent for orkestret. Russisk dirigent, født 1940 i Leningrad (Skt. Petersborg) Fhv. chefdirigent for Moskva Filharmonikerne 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret fra 1990 til 1996 Kitajenko har skrevet sig ind i rækken af fremragende russiskskolede dirigenter, der har sat et dybt præg på DR SymfoniOrkestrets stil og repertoire. I sin periode som gæstedirigent i 1990 erne stod han for en lang række koncerter og indspilninger med især russisk musik. Det var med Dmitrij Kitajenko, at DR SymfoniOrkestret lavede nogle af sine første internationale indspilninger. Den første indspilning Prokofjevs kantate Aleksandr Nevskij var samtidig den første plade, Kitajenko indspillede i Vesten. Dmitrij Kitajenkos karriere begyndte med et brag i 1969, da han vandt den første Herbert von Karajan-dirigentkonkurrence i Vestberlin. Fra 1976 og indtil Sovjetunionens opløsning var han chefdirigent for Moskva Filharmonikerne. I 1990 forlod Kitajenko Rusland og flyttede til Vesteuropa. Her har han været chefdirigent for bl.a. Bergen Filharmonikerne, Frankfurt Radiosymfoniorkester og Bern Symfoniorkester. Siden 2012 har han været 1. gæstedirigent for symfoniorkestret i Berlins Konzerthaus. Kitajenko er meget efterspurgt som specialist i russisk musik. Denne sæson har han dirigeret russiske værker ved koncerter fra Finland til Japan og Qatar. På cd har han indspillet utallige værker af russiske komponister, bl.a. alle symfonier af Tjajkovskij, Sjostakovitj og Prokofjev.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist James Ehnes Violinisten James Ehnes fra Canada er en af de absolut bedste i verden i dag. En virtuos og elegant musiker, der forener en lyrisk ro med evnen til at klare de vildeste tekniske udfordringer. Af den grund sammenlignes han ofte med den fejlfri violinlegende Jascha Heifetz. Dog med den forskel, at man hos Ehnes aldrig hører et stort solist-ego træde længere frem end komponisten. Canadisk violinist, født 1976 i Manitoba En af verdens førende solister på sit instrument James Ehnes er født i en canadisk musikerfamilie, og 13 år gammel debuterede han som solist foran Montreal Symfonikerne. Senere flyttede han til New York og studerede videre på Juilliard School of Music. I dag er USA hans base, og her har man lært, at hans efternavn udtales "Ennis", så det rimer på "tennis". I USA har han også dannet sin egen Ehnes Strygekvartet, og han er blevet kunstnerisk leder af en klassisk musikfestival i Seattle. Men ellers er han det meste af året på farten, og i denne sæson spiller han utallige koncerter i Europa, Nordamerika og Australien. I maj tager han fat på en fire uger lang Canada-turné sammen med pianisten Andrew Armstrong. Turnéen er en markering af hans runde fødselsdag James Ehnes fyldte 40 år i januar. James Ehnes har indspillet over 40 albums med violinkoncerter og sonater. Hans indspilning af Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 1 udkom i Hædersbevisningerne er regnet ned over James Ehnes: Han har vundet en Grammy, en Gramophone Award, er blevet æresdoktor ved Brandon Universitet, og har modtaget flere medaljer. Den fineste udmærkelse er nok den Stradivariusviolin fra 1715, som en amerikansk fond har stillet gratis til rådighed for ham.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Beckett-Fonden Bikubenfonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Augustinus Fonden Det obelske Familiefond Beckett-Fonden FrederiksbergFonden Bikubenfonden Nordeafonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med FrederiksbergFonden forårets koncertrække Nordea-fonden