PRO. Weilerstein, Mozart & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Joshua Weilerstein Solist: Jonathan Biss, klaver

Transkript

1 Torsdag 19. marts kl Lørdag 21. marts kl Weilerstein, Mozart & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Joshua Weilerstein Solist: Jonathan Biss, klaver PRO

2 Torsdagskoncert Weilerstein, Mozart & Sjostakovitj Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/ /09 2 Torsdag 19. marts kl Lørdag 21. marts kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Joshua Weilerstein Solist: Jonathan Biss, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 22. marts kl Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Klaverkoncert nr. 20, d-mol, KV 466 (1785) I II III Allegro Romance Rondo, allegro assai Varighed: ca. 30 Pause ca (lørdag ca ) Koncerten sendes envidere direkte i Rumænsk radio og forskudt i Australsk radio Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl (lørdag kl ) i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Dmitrij Sjostakovitj ( ) Symfoni nr. 11, g-mol, op. 103 (1957) I Slotspladsen. Adagio II 9. januar. Allegro III In memoriam. Adagio IV Stormklokken. Allegro I koncertpausen vil solisten Jonathan Biss signere cd'er i foyeren Varighed: ca. 55' Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Morten Mogensen Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Kun to af Mozarts 27 klaverkoncerter er i mol. Sikkert fordi der altid er noget særligt på spil, når Mozart vælger at skrive i mol. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 20, d-mol Af Jens Cornelius Af alle Mozarts klaverkoncerter er nr. 20 i d-mol den mest dramatiske. Den pirker ved vores følelsesfulde forestilling om Mozarts tragisk korte liv. Her hører man den mørke side af hans sjæl og en fortvivlelse, der vejer frygtelig tungt. Klaverkoncerten er et drama fra første takt. Indledningen er lige ved at skubbe hele den klassiske stil ud over kanten: Basserne spiller truende figurer, og de øvrige strygere jagende spring og urovækkende synkoperinger. Melodi og fast markerede taktslag er langt væk. Da klaveret sætter ind, er det med et nyt og uendeligt klagende motiv. Der er ingen trøst at finde, og da satsen dør ud, er det som at have været vidne til et spøgelse, der drager gennem et hjemsøgt hus. Tonearten d-mol bruger Mozart også i sit dystre Requiem og i den dramatiske opera Don Juan. 2. sats har Mozart givet betegnelsen Romance, og den begynder som en af hans sødmefulde sange. Men uroen er kun forbi for en stund, for i den midterste del af satsen vender dramaet tilbage. Med klaveret som en djævelsk indpisker ryger vi tilbage i mol, mens træblæserne ledsager med klagende jammer. I 3. sats hører man igen angsten dominere, for med nyskabende konsekvens tager Mozart tråden op fra 1. sats. Som håndsrækning til konventionerne lader Mozart dog satsen ende i dur, selv om dur-slutningen ligesom i andre af hans mol-værker virker som netop en diplomatisk høflighed. Skal den lyse slutning overhovedet tages for ægte vare? Den når i hvert fald ikke at råde bod på klaverkoncertens karakter, og også som trøst er den utilstrækkelig og kortsigtet. Den lidenskab gjorde Klaverkoncert nr. 20 til et af de værker, Mozarts eftertid bedst kunne lide. Beethoven beundrede den til skyerne og fortalte sine kolleger, at den aldrig ville kunne

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 overgås. Det samme mente også Joseph Haydn, der var blandt publikum, da klaverkoncerten blev uropført i Wien 11. februar Dagen efter besøgte han Mozart og henvendte sig til hans far med ordene: "Jeg siger Dem foran Gud og som retskaffen mand, at Deres søn er den største komponist, jeg kender eller har hørt om. Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 11, Året 1905 Sjostakovitjs Symfoni nr. 11 blev skrevet i 1957 til den officielle markering af 40-året for den russiske revolution. Titlen Året 1905 henviser til den første, mislykkede opstand mod zaren, der trods fiaskoen viste, at revolutionen var inden for rækkevidde. Symfonien er en kolos med spilletid på knap en time, og der er ikke en eneste pause undervejs. Den virker som en musikalsk storfilm på widescreen, hvor varigheden og bredden skal slå det historiske format fast. Sjostakovitj har givet satserne titler, så alle kan følge musikkens handling undervejs. Symfoniens revolutionshyldest førte til, at Sjostakovitj blev taget til nåde af Sovjetstyret, der havde kritiseret ham for at komponere i alt for modernistisk stil. 1. sats hedder Slotspladsen og beskriver den anspændte stilstand foran Vinterpaladset i Skt. Petersborg. Her planlagde en folkebevægelse i januar 1905 et optog for at overrække zaren et bønskrift om bedre levevilkår. Optoget fandt sted 9. januar, og denne dato er titlen på næste sats. Zaren havde forladt byen og givet militæret ordre til at skyde, hvis optoget kom for nær. Kavaleri og kosakker slog demonstranterne ned i hundredvis nogle mener tusindvis og mod slutningen af satsen kan de overlevende blot tælle deres døde. Massakren kostede zaren dyrt i folkelig opbakning. Strejker brød ud overalt i riget, mest kendt blev mytteriet på panserkrydseren Potemkin. Den svækkede zar måtte gå med til at oprette et parlament, Dumaen. Dermed var enevælden ophørt, og zarstyret på vej mod sin undergang. De to sidste satser i symfonien beskriver tankerne efter Den blodige søndag i januar. Tredjesatsen hedder In memoriam og er sørgemusik for de døde. Fjerde sats har titlen Stormklokken og er en voldsom march, hvor de undertrykte mobiliserer endnu større kampgejst for at gå det endelige opgør i møde.

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Mange af temaerne i symfonien er taget fra gamle revolutionssange. I Vesten opfattede man derfor symfonien som kommunistisk propagandakunst, og i mange år blev den sammen med Sjostakovitjs Symfoni nr. 12 (der handler om 1917-revolutionen) regnet for hans svageste. I dag er man ikke længere så sikker på budskabet. Man har fået ørerne op for, at Sjostakovitj balancerer på en æg af tvetydigheder. Drejer symfonien sig måske i virkeligheden om de håbløse udsigter under kommunismen? Eller om det ungarske oprør i 1956, der blev knust af sovjetisk militær? Symfonien handler om mennesker, der er holdt op med at tro, fordi bægeret med ondskab er løbet over, sagde Sjostakovitj selv ifølge musikjournalisten Solomon Volkov, der efter Sjostakovitjs død udgav hans påståede erindringer i bogen Vidnesbyrd. Efter den opfattelse er 3. sats ikke kun mindemusik over de døde demonstranter foran Vinterpaladset, men også over de millioner af ofre, revolutionen førte med sig, da den i andet forsøg blev gennemført. Og hvad mon det sovjetiske publikum tænkte, da de i 1. sats hørte Sjostakovitj bruge en gammel revolutionsmelodi, de kendte med sangteksten: Efterårsnatten er sort som tyrannens samvittighed? Symfonien stillede alligevel Sovjetstyret tilfreds, og Sjostakovitj fik overrakt Lenin Prisen for sit storværk. Andre hørte straks musikken på en helt anden måde. Sjostakovitjs gode ven, musikforskeren Lev Lebedinskij, fortalte senere om sin reaktion ved uropførelsen: "Hvad vi hørte var ikke politiet, der skød ind i folkemasserne foran Vinterpaladset i 1905, men sovjetiske tanks, der drønede gennem Budapests gader. Det var tydeligt for alle, der havde ører at høre med. Sjostakovitjs søn Maxim hviskede til ham under generalprøven: Papa, hvad hvis de hænger dig på grund af det her? Med de ører får sidstesatsens marchrytmer negativt fortegn som varsel om, at revolutionen blot vil erstatte den gamle undertrykkelse med en ny. Og derfor ender symfonien i truende mol ikke i triumferende dur.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Joshua Weilerstein I 2009 vandt amerikaneren Joshua Weilerstein den store Malko Konkurrence for unge dirigenter her i DR Koncerthuset. Han var en overraskende, men suveræn vinder, der i en alder af bare 21 år aldrig nogensinde havde prøvet at dirigere et professionelt symfoniorkester. I aften dirigerer han for femte gang siden konkurrencen DR SymfoniOrkestret, som han har fået et tæt forhold til. København er en af hans yndlingsbyer i verden, siger han uden tøven. Amerikansk dirigent, født 1987 Vinder af Malko Konkurrencen i København assisterende dirigent for New York Filharmonikerne Tiltræder til sommer som chefdirigent for Lausanne Kammerorkester Siden Malko Konkurrencen har Joshua Weilerstein været assisterende dirigent for New York Filharmonikerne, og til sommer tiltræder han sin første post som chefdirigent, nemlig for det fremragende Lausanne Kammerorkester i Schweiz. Han gæstedirigerer orkestre over hele verden. Denne sæson optræder han bl.a. med BBC s Symfoniorkester, Det franske Radiosymfoniorkester, Tokyo Radiosymfoniorkester og symfoniorkestrene i Dallas og Detroit. Han kommer fra en musikerfamilie i Boston. Hans storesøster Alisa Weilerstein, der også har optrådt her i DR Koncerthuset, er USA s unge cellostjerne, og selv er Joshua Weilerstein en glimrende violinist. Han holder spillet ved lige på sin italienske violin fra 1799, selv om det meste af hans tid går med arbejdet som dirigent. Hans lærer, dirigenten Hugh Wolff, forklarer Joshua Weilersteins talent på denne måde: Han går direkte til sagen, har store sociale evner og kan få god kontakt til et orkester med det samme. Man kalder det karisma. Weilerstein kan simpelthen ikke lade være med at kommunikere både i musik, ord og billeder på de sociale medier. Så bliv ikke overrasket, hvis han i aften vender sig om og begynder at tale fra hjertet om den musik, der er på programmet i aften.

7 Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Jonathan Biss Den 34-årige pianist Jonathan Biss er på trods af sin stadig unge alder en af USA s største klassiske solister. En kunstner og noget af en filosof, der i sjælden grad har helliget sig musikkens univers. At yde musikken retfærdighed er et uopnåeligt mål, siger han. Hvis jeg en dag skulle opleve, at musikken ikke længere bestemmer over mit liv, vil jeg holde op med at spille og blive bogholder i stedet. Amerikansk pianist, født 1980 Dyrker de store klassikere, især Mozart, Beethoven og Schumann Optræder i aften for 3. gang med DR SymfoniOrkestret Han kommer fra en fornem musikerslægt: Begge hans forældre er violinprofessorer, og hans farmor var cellist, der spillede sammen med legender som Rakhmaninov, Horowitz og Prokofjev, og som den amerikanske komponist Samuel Barber skrev sin cellokoncert til. Jonathan Biss oldefar var trompetprofessor i zartidens Rusland og sådan kunne man blive med at finde musik i stamtræet. Jonathan Biss begyndte at spille som 6-årig, og 17 år gammel fik han den berømte pianist Leon Fleisher som lærer på konservatoriet Curtis Insitute. Siden 2010 har Jonathan Biss selv været Fleishers efterfølger som underviser på Curtis. I år 2000 gav Jonathan Biss sin officielle debutkoncert i New York, og han har siden haft en meget aktiv karriere i Nordamerika og Europa som solist og kammermusiker. Han har spillet med de fleste af verdens førende orkestre. To gange tidligere har han optrådt med DR SymfoniOrkestret: i 2012 og tilbage i 2007, da orkestret hed DR Radiosymfoniorkestret. Jonathan Biss har en forkærlighed for det klassiske og romantiske repertoire. I 2012 begav han sig ud i et langstrakt projekt med alle Beethovens 32 klaversonater, som han vil indspille over et tiår. Foreløbig har han udgivet fire cd er samt bogen Beethoven s Shadow. Han har også skrevet en bog om sit forhold til Schumann, A Pianist Under the Influence.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden