EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale klasse
|
|
|
- Anita Eskildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN UDSTILLING OM VREDE Undervisningsmateriale klasse
2 Baggrund Udstillingen Anger er lavet af fire danske kunstnere i anledning af udstillingssamarbejdet DE SYV DØDSSYNDER, som er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus Her sætter syv museer udenfor Aarhus fokus på hver deres synd. Formålet med DE SYV DØDSSYNDER-samarbejdet er at diskutere De syv dødssynder i en nutidig kontekst. De fire kunstnere har nævnt forskellige temaer, som de forbinder med vrede i dag: - Vold og krig - Fjendskab som en nødvendig del af samfundet - Tabu - Had - Når medier er med til at skabe vrede og konflikt - Overskridelse af personlige grænser - At være indebrændt vs. at eksplodere i vrede De fire kunstnere arbejder både ud fra en personlig tilgang til vrede og et mere generelt blik på Verden og det danske samfund. - Hvilke temaer forbinder du med vrede? - Er vrede altid rettet mod andre? - Hvilke reaktioner ser du på vrede i din hverdag? i skolen, hjemme, i nyhedsmedierne, på sociale medier, til sport, i byrummet - Hvem kan du blive mest vred på? familiemedlemmer, venner/veninder, kæreste, klassekammerater, lærere, arbejdsgivere, andre bekendte, dig selv Kunstnernes virkemidler De fire kunstnere arbejder med mange forskellige materialer, teknikker og effekter: - Beton - 3D-print - LP-plader og pladecovers - Højttalere - Cut-up-teknik/collageteknik
3 - Bevægelig mekanik - Stroposkoplys - Røgmaskine - Foto - Møbler og byggemateriale - Gummi - Pistolskud - Etnografiske genstande fx dele af kanoer - Stof og strik Er der nogle af kunstnernes materialer, teknikker og effekter, som du ikke havde forventet at møde på et kunstmuseum? - Hvorfor tror du, at kunstnerne har valgt netop dét virkemiddel/de virkemidler? - Hvad gør kunstnerens valg af materiale ved et motiv eller en installation? ser du fx anderledes på et ansigt, hvis det er lavet af sten, end hvis det er lavet af gummi? Udstillingens elementer har meget forskellig størrelse fx har René Schmidt lavet nogle ansigter, som er meget større end naturlig størrelse. - Hvad betyder størrelsen på de enkelte ting for din oplevelse af tingen? - Hvad betyder størrelsesforholdet mellem de enkelte ting for din oplevelse af den samlede udstilling? - Hvad får dig til at lægge særligt mærke til én ting? størrelse, materiale, farve, lyd etc. Tag et foto af den del af udstillingen, som du synes udtrykker vrede tydeligst. - Hvorfor har du valgt netop denne del af udstillingen? - Hvilke virkemidler har kunstnerne brugt i netop denne del af udstillingen (lyd, lys, materialer, teknik etc.)? - Synes du, at nogle af disse virkemidler er særligt gode til at udtrykke vrede?
4 Hvad er De syv dødssynder? De syv dødssynder er et koncept, der opstod allerede omkring år 400 altså mens Kristendommen var en meget ny religion. Forskellen på en synd og en dødssynd er, at en dødssynd er utilgivelig. De syv dødssynder er ikke nævnt i Bibelen, men i Det Nye Testamente er Paulus måske inde på noget lignende, når han skriver til menigheden i Korinth om de såkaldte lastekataloger (Kor 6,9). Hvorfor tror du, at vrede blev udnævnt til at være en af de syv dødssynder? Synder og dyder Op gennem Middelalderen blev dødssynderne beskrevet og fortolket på mange måder. Den katolske kirke fik efterhånden skabt et sindrigt system for syndsforladelse og aflad, så kirken kunne tage betaling for at købe folk syndsforladelse hos Gud. Kirken havde også formuleret syv dyder som modpol til dødssynderne. Dyderne var en slags retningslinjer for god, kristen opførsel. Idéen var, at hvis man efterlevede dyderne, undgik man at begå dødssynderne. Hver dødssynd havde derfor en dyd, der modsvarede den. Det hele blev beskrevet på latin, men oversat til dansk ser forholdet mellem dødssynder og dyder ca. sådan ud: De syv dødssynder Hovmod/praleri/forfængelighed Griskhed/grådighed Nydelsessyge/begær Misundelse Fråseri/overforbrug Vrede Dovenskab De syv dyder Ydmyghed/beskedenhed Barmhjertighed/gavmildhed Kyskhed/afholdenhed Velvilje/godhed Udholdenhed/selvkontrol Tålmodighed/tilgivelse Indsatsvilje/flid/arbejdsomhed
5 Dødssynderne i dag Med Reformationen i 1517 gjorde Martin Luther op med forestillingen om, at man kan købe sig fri af synd. Mennesket er grundlæggende syndigt, mente han. Og det eneste, vi som mennesker kan gøre, er at leve så godt og kristent som muligt. Men selvom man holdt op med at tale så meget om de syv dødssynder, talte man stadig meget om synd som en måde at lægge afstand mellem sig selv og Gud. Derfor er der mange af de salmer, der bliver sunget i den danske Folkekirke i dag, der omtaler synd. Forestillingen om De syv dødssynder bliver også stadig trukket frem i forhold til nutiden. I forbindelse med Donald Trumps valgkamp i USA skrev den danske journalist Jesper Thobo-Carlsen fx en artikel om, hvordan Donald Trump begår dødssynder hele tiden uden at forsøge at lægge skjul på det (Politiken ). - Har du selv begået en dødssynd? Fortrød du? - Tænk på en person, du beundrer det kan være en kendt person, eller én du har et personligt forhold til. Hvilke dødssynder har du set den person begå? Har du opfattet det som et problem?
6 Udstillingen er støttet af:
De syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Fra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
ANGER. Martin Erik Andersen René Schmidt Vinyl terror & horror
ANGER Martin Erik Andersen René Schmidt Vinyl terror & horror De syv dødssynder Hovmod. Grådighed. Vrede. Begær. Fråseri. Misundelse. Dovenskab. Er de syv dødssynder fortsat syndige? Eller er de ligefrem
Kristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Gruppeopgave til bibeltime 1
Gruppeopgave til bibeltime 1 Opgave 1: Johannes pegede på Jesus! Hvordan ser du ham? (individuel opgave) 1. Hvilke af nedenstående ord passer på dit billede af Jesus? Sæt en ring omkring de ord, som passer
Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Protestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:
Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab
De syv dødssynder Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab Syndsopfattelsen stammer oldgamle religiøse miljøer og til at begynde med var der mange flere synder end
Fra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM
2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget
Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget
Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i
ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,
Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække
1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS
Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!
VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!
Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV
SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man
11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v.
1 Jesper Stange 11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v.6, 518 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Lærervejledning. Baggrund
Lærervejledning Formidlingsmaskinen er en hjemmeside, hvor Kulturhistorisk Museum stiller middelalderudstillingen Middelalderens mennesker til rådighed blandt andet for skoleklasser. Her kan eleverne ved
Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset
Vin til de døde, vand til de levende, det er forskriften - for fisk. Martin Luther, WA 2696
Vin til de døde, vand til de levende, det er forskriften - for fisk Martin Luther, WA 2696 Den, der ikke værdsætter øren bliver ikke herre over kronen Martin Luther, WA 4801 Arrogance er slangens hoved
Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal
1 Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde
Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.
Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns
Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48
1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det
Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus
Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF
Kundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44
1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.
Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.
1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis
Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -