Status på førtidspensionsreformen og samarbejdsorganet

Transkript

1 Status på førtidspensionsreformen og samarbejdsorganet v/ Niels Thomas Andersen, Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Førtidspensionsreform

2 Førtidspensionsreformen Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension trådte i kraft den 1. juli Førtidspensionsreformen er en del af Naalakkersuisuts reformer af det sociale regelsæt (Koalitionsaftalen). Formål med førtidspensionsreform: at få flere med arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet. Styrket fokus på at fremme de menneskelige ressourcer - at være en del af arbejdsmarkedet vil for de fleste førtidspensionister med en nedsat arbejdsevne betyde en øget livskvalitet. De sociale ydelser skal fokusere på de svageste. Førtidspensionsreformen skal følges op af en styrkelse af revaliderings- og fleksjobområdet og etablering af et rummeligt arbejdsmarked. Førtidspensionsreform

3 Principperne i reformen Alle førtidspensionister under 60 år skal have vurderet deres arbejdsevne. Har man en arbejdsevne, har man også ret til at få hjælp til at bruge den, og pligt til at bidrage til samfundet. Arbejdsevnevurderingen skal ske i et samarbejde med førtidspensionisten. Det skal klarlægges om omskoling, uddannelse, kurser, voksenlærlingepladser o.l. kan hjælpe førtidspensionisten tilbage på arbejdsmarkedet - på hel tid eller deltid. Det kan være i ordinært arbejde, fleksjob, skånejob eller nyttejob. Førtidspensionsreform

4 Arbejdsevne Førtidspensionen skal være for dem, der ikke har en arbejdsevne, eller har en nedsat arbejdsevne. Vurdering af arbejdsevne Arbejdsevne skal vurderes (og revurderes) for at kunne tilkendes førtidspension. Revurdering af arbejdsevne skal finde sted hvert 5. år. Der er fastlagt nærmere kriterier for vurderingen af arbejdsevnen ( 6 i Selvstyrets bekendtgørelse om førtidspension). Arbejdsevne fastsætter størrelsen på førtidspension Jo højere arbejdsevne, desto lavere (eller ingen) førtidspension. Førtidspensionsreform

5 Hvad har vi gjort? Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen afholdte et lovkursus om førtidspension. Over 100 deltog, herunder chefer og sagsbehandlere fra såvel socialforvaltningerne og arbejdsmarkedskontorerne (Majoriaq). Der er udarbejdet en vejledning til loven. Arbejdsgangsbeskrivelser for sagsbehandling af førtidspensionssager + pjece til borgere udsendes snart. Der afholdes et kursus for sagsbehandlere (fra socialforvaltningerne) i Motivationssamtalen (ultimo januar 2017). Afsat midler til yderligere 6-8 sagsbehandlere i kommunerne (oveni de tilførte midler til 8 sagsbehandlere ved reformens ikrafttræden). Førtidspensionsreform

6 Data Pr. 1. august 2016 var der i alt førtidspensionister, hvoraf: er 60 år eller derover (og skal ikke have arbejdsevnen revurderet) er vurderet omfattet af 9 stk. 2 (og skal ikke have arbejdsevnen revurderet) er kommet på overgangsordningen Departementet følger tallene tæt. Kommunerne er i øvrigt forpligtet til at indberette om oprettede, verserende og afsluttede sager og fordelt på ansøgninger og revurderinger til Naalakkersuisut (bkg. 18) Dermed kan Naalakkersuisut følge førtidspensionsreformens implementering mv. Førtidspensionsreform

7 Hvad er Majoriaqs rolle? Majoriaq spiller en vigtig rolle i de førtidspensionssager, hvor arbejdsevnen skal afprøves. Det er Majoriaq, der overtager sagen (hvis socialforvaltningen mener, at borgeren eventuelt har en arbejdsevne). Majoriaq skal tilbyde borgeren relevante tilbud og forløb (efteruddannelse, revalidering, jobprøvning mv.), der har til formål at styrke, udvikle og afklare borgerens arbejdsevne. Hvis borgeren ikke vurderes at kunne komme (f.eks. pga. misbrug) i f.eks. revalidering, sendes borgeren ikke til Majoriaq. Majoriaq sender borgeren tilbage til socialforvaltningen efter endt revalidering. Socialforvaltningen skal fastsætte borgerens arbejdsevne, bl.a. på baggrund af borgerens ressourceprofil, som Majoriaq løbende har opdateret. Førtidspensionsreform

8 Samarbejde mellem socialforvaltning og arbejdsmarkedskontor Udfordringen bliver at etablere et godt samarbejde i førtidspensionssager Det fremadrettede samarbejde vil have fokus på tilbud om nytte-, skåne- og fleksjob (førtidspensionister på laveste eller mellemste førtidspension vil skulle have et job for at supplere sin indkomst). Det forventes, at 540 førtidspensionister vil få tilkendt laveste (180) eller mellemste (360) førtidspension. Omkring 240 af de i alt 540 førtidspensionister forventes at efterspørge almindeligt arbejde på nedsat tid for at blive delvis selvforsørgende. De resterende 300 af de i alt 540 førtidspensionister forventes at ville efterspørge et nytte-, skåne- eller fleksjob. Førtidspensionsreform