REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

Transkript

1 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen,

2 REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen i flere i fleksjob flere på ledighedsydelse flere på førtidspension Årlig ekstraudgift til de tre ordninger på godt 9 mia kr. I alt 54 mia. kr. Der er ikke blevet ansat flere personer i uformelle eller aftalebaserede skånejob

3 BAGGRUND FOR REFORMEN En arbejdsevne er ikke statisk 16 % af førtidspensionisterne har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen. Blandt de årige er det over 30% af førtidspensionisterne, der har en arbejdsindkomst (AE, 2012). Spørger man førtidspensionisterne selv, vil hver femte, der ikke allerede arbejder, gerne have et job (SFI 2010).

4 BAGGRUND FOR REFORMEN Ustruktureret samarbejde Mellem forvaltningerne i kommunen Mellem kommunen og regionen Øger risiko for dårlig indsats og ressourcespild Mange borgere med komplekse problemstillinger oplever, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats. Mange sagsbehandlere Mange mentorer Indsatser i regi af forskellige forvaltninger uden koordination Ingen rammer for et struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen Kommunerne indhentede unødvendige lægeattester fx hvor problemerne var af social karakter eller for at holde sagen i gang

5 FØRTIDSPENSIONISTER I NORDJYLLAND Udvikling i tilgang og bestand af førtidspensionister i Nordjylland, januar 2010-april 2013 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 Nordjylland Tilgang (antal personer) Antal fuldtidspersoner Tilgang til førtidspension Fuldtidspersoner

6 UDVIKLING I TILGANG TIL FØRTIDSPENSION Udvikling i tilgangen til førtidspensionsordningen, april april % Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark -5% -10% -15% -20% -17% -15% -21% -25% -30% -26% -25%

7 UDVIKLING I TILGANG FORDELT PÅ ALDER Udvikling i tilgangen til førtidspension fordel på alder og regioner, april april % Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark -5% -5% -10% -15% -12% -20% -19% -18% -19% -25% -30% -22% -27% -26% -26% -25% under 40 år over 40 år

8 UDFORDRING: NÆSTEN HVER 3. ER UNDER 40 ÅR Andel personer under og over 40 år, der er tilgået førtidspensionsordningen i det seneste år, april % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 73% 74% 72% 68% 27% 26% 28% 32% 73% 27% 0% Hele landet Hovedstaden-Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark under 40 år over 40 år

9 UDFORDRING: PSYKISKE LIDELSER FYLDER MEGET Tilkendelse af førtidspension pga. en psykisk lidelse, % 90% 80% 70% 72% 73% 74% 69% 71% 60% 50% 40% 40% 41% 43% 39% 39% 30% 20% 10% 0% Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Hovedstaden & Sjælland Under 40 år Over 40 år

10 De første tal. Tilkendelse af førtidspension pga. en psykisk lidelse til personer over og under 40 år, Nordjylland, kv % 100% 90% 80% 75% 73% 79% 78% 70% 60% 50% 40% 36% 41% 39% 41% 30% 20% 18% 10% 0% I alt Ny ordning Gammel ordning kv Under 40 år Over 40 år

11 De første tal. Tilkendelse af førtidspension til personer under 40 år, pga. en psykisk lidelse 1.kv % 100% 90% 80% 70% 73% 75% 79% 78% 77% 76% 78% 72% 75% 70% 72% 60% 50% 40% 50% 38% 30% 20% 22% 10% 0% Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Hovedstaden & Sjælland Under 40 år I alt Ny ordning Gammel ordning

12 PRINCIPPER I REFORMEN 1. Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats 2. Arbejdsevne skal udvikles og ikke afprøves 3. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse 4. Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt. 5. Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren 6. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd 7. Opfølgning er omdrejningspunktet for et succesfuldt ressourceforløb

13 AFTALENS CENTRALE ELEMENTER Færre unge på førtidspension Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. Ressourceforløb til personer, der ellers risikerer at ende på førtidspension Rehabiliteringsteams i alle kommuner, der skal behandle alle sager om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Skal sikre tværfaglig koordinering og parallel afklaring i komplekse sager samt bedre udnyttelse af lægefaglige ressourcer Ny fleksjobordning Øget indsats for nuværende førtidspensionister

14 NYE TVÆRFAGLIGE ELEMENTER Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsteam Sundhedskoordinator Klinisk funktion Ressourceforløb

15 REHABILITERINGSTEAMET Skal behandle alle sager inden, at der træffes afgørelse om et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sikrer tværfaglig koordinering og parallel afklaring i komplekse sager Sammensætning af repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1) beskæftigelsesområdet 2) sundhedsområdet 3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet 4) undervisningsområdet (under 30-årige og ad hoc over 30- årige) 5) regionen ved en sundhedskoordinator Sagsbehandleren og borgeren forbereder sagen og deltager i mødet, hvor sagen behandles

16 REHABILITERINGSPLAN Planen består af to dele: 1. En forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen (udarbejdes af sagsbehandler, borger og læge inden møde i teamet). 2. En indsatsdel, som indeholder mål og en plan for den indsats, der skal iværksættes. (Indsatsdelen udarbejdes i sager om ressourceforløb. Udarbejdes på baggrund af indstilling fra rehabiliteringsteamet). Arbejdsevnemetoden/ressourceprofilen udgår!

17 SUNDHEDSKOORDINATOREN Regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet Sundhedskoordinator-funktionen kan varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. Bidrager med en sundhedsfaglig vurdering af den konkrete sag i rehabiliteringsteamet Skal bl.a. fungere som gatekeeper for indhentningen af sundhedsfaglige ydelser (herunder effektiv indhentning) Kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til rådgivning og vurdering i klinisk funktion. Praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Praktiserende læge skal således løbende orienteres.

18 KLINISK FUNKTION Klinisk funktion er sundhedskoordinatorens bagland af viden på højt fagligt niveau Kan levere rådgivning og vurdering, hvis sagen er så uoplyst, at sundhedskoordinatoren ikke kan vurdere sagen. Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriske rammer for den kliniske funktion.

19 UDKAST TIL BEKENDTGØRELSE Arbejdet med bekendtgørelsen er endnu ikke helt afsluttet Bekendtgørelsen udarbejdes med henblik på beskrivelse af sundhedskoordinatorens opgaver og for at sikre, at kommuner og regioner har fleksible rammer for at indgå samarbejdsaftaler Udgangspunktet er, at det er op til kommuner og regioner, hvad der skal være det konkrete indhold i de enkelte samarbejdsaftaler. Kommuner og regioner kan således aftale lokale rammer, herunder pris for rådgivning og vurdering fra klinisk funktion Lovgivningen om den nye samarbejdsmodel mellem kommuner og de kliniske funktioner i regionen træder først i kraft