Danmarks strategi for livslang læring

Transkript

1 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen April 2007

2 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen. april 2007 Redaktion: Jan Reitz Jørgensen, Undervisningsministeriet Produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet Graisk tilrettelæggelse, omslag og layout: Advice A/S 1. udgave, 1. oplag, juli 2007: stk. ISBN-13: ISBN-13: (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2007/livslanglaering Udgivet a Undervisningsministeriet, Adelingen or erhvervsrettet voksenuddannelse, Kontor or livslang læring Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tl , ax eller [email protected] Teleontid: Mandag-torsdag , redag eller hos boghandlere Repro og tryk: Schultz Graisk Trykt med vegetabilske trykarver på 100 procent genbrugspapir Printed in Denmark 2007 Eventuelle henvendelser a indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden i Undervisningsministeriet, tl eller [email protected]

3 Forord Den danske regering har iværksat omattende uddannelsesreormer, der i de kommende år skal bidrage til at sikre Danmark ortsat vækst og velærd. Reormerne skal sikre højere kvalitet og bedre sammenhæng i uddannelsesindsatsen ra børnehaveklasse til videregående uddannelse og i voksen- og eteruddannelse. Målet er at skabe et uddannelsessystem i verdensklasse, og at alle deltager i livslang læring. Det skal bidrage til at udvikle Danmark som ørende vidensamund i en globaliseret verden. Gode udviklings- og læringsmuligheder or børn, unge og voksne skal styrke den enkeltes personlige udvikling, beskætigelse og aktive deltagelse i samundet. Alle skal udordres i en læringsproces, der udvikler idérigdom og glæden ved til stadighed at kunne dygtiggøre sig. Det er agørende or at højne uddannelsesniveauet og styrke konkurrence- og sammenhængskraten i det danske samund. Livslang læring skal remmes i alle de mange sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og tilegner sig brugbare kompetencer. Det gælder i uddannelserne, i arbejdslivet, i olkeoplysningen og i orenings- og ritidslivet. Det er et ælles ansvar or alle. Hermed år vi de bedste orudsætninger or et dansk kompetenceløt, og at den livslange læring bliver i verdensklasse. Med denne redegørelse præsenteres Danmarks strategi or livslang læring og de initiativer og indsatsområder, der remadrettet især prioriteres. Den er et bidrag til en realisering a de ælles målsætninger i Lissabon-strategien. Bertel Haarder Undervisningsminister Forord 1

4 Indhold 1 Forord 3 1: Introduktion 5 2: Danmark som vidensamund mod nye mål og udordringer 5 Globale udordringer 6 Uddannelse or alle Danmarks globaliseringsstrategi 8 Målsætninger or livslang læring 11 3: Et uddannelsessystem i verdensklasse 12 Førskoletilbud 13 Folkeskolen 14 Ungdomsuddannelserne 15 De videregående uddannelser 18 4: Livslang opkvaliicering or alle 19 Mål og indsatsområder or voksen- og eteruddannelse 21 Nøgleinitiativer 23 5: Tværgående indsatsområder uddannelse og livslang opkvaliicering 23 Vejledning og rådgivning 24 Anerkendelse a realkompetence 24 Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet 25 Globalt perspektiv i uddannelserne 26 Stærkere aglige uddannelsesinstitutioner 26 Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvaliicering 27 6: Livslang læring i olkeoplysning og oreningsog ritidslivet 29 7: Uddannelse og opkvaliicering beskætigelse og integration 31 8: De næste skridt

5 1 Introduktion I 2004 tilsluttede Det Europæiske Råd sig rapporten Uddannelse 2010 Lissabon-strategiens succes ahænger a hastende reormer. Budskabet i rapporten er, at omattende uddannelsesreormer og målrettede investeringer i livslang læring er agørende or at opylde det ælles mål om, at Den Europæiske Union i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske viden-baserede økonomi i verden med lere og bedre job og større social sammenhængskrat. Det Europæiske Råd opordrede samtidig medlemslandene til senest i 2006 at udvikle sammenhængende nationale strategier or livslang læring som et vigtigt bidrag til at nå den ambitiøse målsætning. Denne redegørelse præsenterer Danmarks strategi or livslang læring. Strategien omatter udvikling a alle ormer or uddannelse, læring samt livslang opkvaliicering or alle i uddannelsessystemet, i voksen- og eteruddannelserne, i arbejdslivet og i de mange andre sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og udvikler deres viden, ærdigheder og kompetencer. Den nationale strategi or livslang læring bygger i høj grad på regeringens globaliseringsstrategi, Fremskridt, ornyelse og udvikling Strategi or Danmark i den globale økonomi, oentliggjort i oråret Globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et ørende vidensamund med en stærk konkurrencekrat og en stærk sammenhængskrat. Uddannelse, livslang opkvaliicering, orskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er agørende or at nå dette mål. Med en bred politisk atale om remtidens velærd og en atale om udmøntning a globaliseringspuljen i 2006 er der skabt mål og rammer or en langsigtet og sammenhængende udvikling a menneskelige ressourcer Introduktion 3

6 i Danmark. Omattende investeringer i uddannelsessystemet og en orstærket voksen- og eteruddannelsesindsats skal bidrage til et samlet uddannelses- og kompetenceløt or alle i det danske samund. Gennemørelse a Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et ælles ansvar at sikre livslang opkvaliicering or alle på arbejdsmarkedet. Strategien or uddannelse og livslang opkvaliicering skal bidrage til at remtidssikre Danmark. Det er samtidig et bidrag til at realisere de ælles europæiske mål or uddannelse og livslang læring og til udvikling a strategier og redskaber or livslang læring i Den Europæiske Union. 4 Introduktion

7 2 Danmark som vidensamund mod nye mål og udordringer Globale udordringer I en stadig mere globaliseret økonomi er Danmarks konkurrenceevne og sammenhængskrat orudsætninger or en ornyelse a velærdssamundet. Globaliseringen skaber en mere åben verden, der giver nye muligheder or at øge velstanden og skabe bedre job. Med globaliseringen ølger samtidig en øget integrationsproces, som knytter landenes økonomier tættere sammen via øget samhandel, samarbejde, investeringer og arbejdskratens bevægelser på tværs a landegrænser. Det gælder både i Europa og i orhold til resten a verden. Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er, sammen med vores evne til løbende at udvikle, producere og asætte nye varer og ydelser, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer. Danmark har et godt udgangspunkt med en, i international sammenhæng, høj beskætigelse, lav ledighed, relativ ligelig ordeling a indkomster og et generelt højt uddannelsesniveau. Det danske arbejdsmarked er samtidig meget leksibelt, og internationale undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de lande, der har den stærkeste konkurrenceevne, og er et a de lande, som investerer mest i udvikling a de menneskelige ressourcer. Og det danske samund bygger på ælles, grundlæggende demokratiske værdier og en historisk tradition or, at orandringer sker i dialog og samarbejde. Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer en række væsentlige udordringer. Det gælder or Danmark som or de europæiske lande og øvrige OECD-lande, at en velkvaliiceret arbejdsstyrke er agørende or at sikre konkurrenceevne og velærd. Og det betyder, at kravene til arbejdsstyrkens almene og aglige kompetencer vil vokse, mens eterspørgslen på arbejdskrat med lave eller smalle kompetencer alder i de Danmark som vidensamund 5

8 kommende år. En ortsat vækst i samundsøkonomien er også ahængig a, at arbejdsstyrken kan orøges. Der er brug or alle på arbejdsmarkedet. Også dem, som i dag har svært ved at å odæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken bliver også ældre remover, og tilgangen er mindre end den orventede agang på arbejdsmarkedet. Også det udordrer os. Deror skal arbejdsstyrkens kompetencer øges på alle niveauer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, og lere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug or et markant løt i voksen- og eteruddannelsesindsatsen, ikke mindst or at løte de kortest uddannede. For at Danmark kan blive et ørende vidensamund og astholde sin position som et a verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse, og alle skal have gode muligheder or og lyst til at lære nyt og tilegne sig brugbare kvaliikationer og kompetencer hele livet. Uddannelse or alle Danmarks globaliseringsstrategi Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde, også om 10 og 20 år, og hvor alle har de bedste orudsætninger or at udolde deres evner og skabe remgang or sig selv og andre. Regeringen har i oråret 2006, som svar på globaliseringens udordringer, remlagt en samlet oensiv strategi or at remtidssikre det danske samund. Strategien bygger på resultatet a arbejdet i Globaliseringsrådet og arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvaliicering og uddannelse or alle på arbejdsmarkedet, som begge er nedsat a regeringen. Den nationale globaliseringsstrategi, Fremgang, ornyelse og tryghed Strategi or Danmark i den globale økonomi, omatter 350 konkrete initiativer, der sigter mod omattende reormer inden or uddannelse og orskning samt orbedrede rammebetingelser or vækst og innovation overalt i det danske samund. 6 Danmark som vidensamund

9 Regeringens globaliseringsstrategi sætter særligt okus på uddannelse og livslang opkvaliicering. Et højt uddannelsesniveau og gode muligheder or livslang læring er nogle a de vigtigste orudsætninger or en stærk konkurrenceevne og or, at alle aktivt kan deltage på arbejdsmarkedet og i samundslivet. Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring. De overordnede mål med uddannelsesreormerne er, at Alle børn skal have en god start i skolen. Alle børn opnår gode aglige kundskaber og personlige kompetencer. 95 pct. a alle unge gennemører i 2015 en ungdomsuddannelse. 50 pct. a alle unge gennemører i 2015 en videregående uddannelse. Alle uddanner sig livet igennem. Regeringen har med den politiske Atale om remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden med et lertal a partierne i det danske olketing skabt grundlaget or strukturelle reormer til sikring a remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden. Der er asat yderligere over 15 mia. kr. over en seksårig periode til nye langsigtede investeringer i uddannelse og livslang opkvaliicering rem til 2012 som et styrket bidrag til at nå de opstillede mål. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i oråret 2006 udarbejdet et ælles slutdokument om livslang uddannelse og opkvaliicering or alle på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov or et kompetenceløt og en styrkelse a voksen- og eteruddannelsesindsatsen. Det er et ælles ansvar or arbejdsgivere, lønmodtagere og det oentlige. Danmark som vidensamund 7

10 Målsætninger or livslang læring Det er regeringens mål, at livslang læring skal remmes i alle dele a samundet og inden or alle områder, hvor menneskers viden, ærdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det gælder på alle niveauer og i alle dele a uddannelsessystemet, i voksen- og eteruddannelserne, på arbejdspladserne, gennem olkeoplysning og i orenings- og ritidslivet mv. Det er et ælles ansvar or alle. Regeringens strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering, der omatter alle ormer or uddannelse og læring, skal understøtte og remme den enkeltes personlige udvikling, beskætigelse, aktive medborgerskab og deltagelse i samundet. Strategien omatter ølgende hovedmålsætninger: Et sammenhængende uddannelsessystem ra børnehaveklasse til videregående uddannelse skal bidrage til, at alle år gode grundlæggende ærdigheder, en kompetencegivende uddannelse og et solidt undament or livslang læring. Der skal være lige muligheder og plads til alle. Uddannelserne skal være i verdensklasse. Uddannelsessystemet skal både ostre talenter og være rummeligt or dem med mindre gode orudsætninger. Kvaliteten skal være i højsædet, og uddannelserne skal svare til samundets behov. Der skal være relevante voksen- og eteruddannelsestilbud a høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene, og som også har særligt okus på de kortest uddannedes behov or livslang opkvaliicering. Det er et ælles ansvar, at alle på arbejdsmarkedet uddanner sig livet igennem. Systematisk kompetenceudvikling på arbejdspladserne skal styrkes i både oentlige og private virksomheder. Øgede oentlige og private investeringer i ansattes eteruddannelse og kompetenceudvikling skal bidrage til at orbedre den enkeltes kompetencer og styrke virksomhedernes udvikling. 8 Danmark som vidensamund

11 Vejlednings- og rådgivningsmuligheder skal orbedres og bidrage til at sikre elever, studerende og voksne de bedst mulige orudsætninger or valg a uddannelse og deltagelse i livslang læring. Alle ormer or uddannelse og læring skal tage udgangspunkt i og bygge på den enkeltes viden, ærdigheder og kompetencer. Inden or voksen- og eteruddannelserne skal der skabes nye og bedre muligheder or at synliggøre og anerkende den enkeltes samlede realkompetencer. Der skal være sammenhængende uddannelsesveje og overskuelighed i uddannelsessystemet, som bidrager til målrettet uddannelse og livslang opkvaliicering, og som understøtter, at de oentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der skal være globalt perspektiv i uddannelserne, som bidrager til at styrke internationalisering og samarbejde med verdenen omkring os. Der skal skabes stærkere videregående uddannelsesmiljøer, som skal bidrage til højere kvalitet i uddannelserne og videnudvikling, og der skal udvikles bedre rammer og orudsætninger or uddannelsesinstitutioners samspil med virksomheder og andre relevante aktører. Regeringen har, or at realisere de overordnede mål or uddannelse og livslang opkvaliicering, prioriteret en lang række konkrete mål og initiativer i orhold til det samlede uddannelsessystem og inden or voksen- og eteruddannelserne. Livslang læring understøttes og remmes også gennem indsatser og initiativer på en lang række andre områder. Det gælder blandt andet inden or beskætigelses- og integrationsindsatsen, via erhvervspolitiske initiativer og ikke mindst inden or olkeoplysning og i orenings- og kulturlivet. Regeringens strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering stiller nye krav og udordringer til, hvordan uddannelsessystemet og voksen- og eteruddannelserne indrettes og udvikles i remtiden. Det stiller nye krav Danmark som vidensamund 9

12 til uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne og til, hvordan alle relevante aktører hver især kan bidrage til at videreudvikle en livslang læringskultur. Det er en særlig udordring at styrke samspillet mellem uddannelsessektoren, arbejdslivet og den læring, der inder sted i ritiden. En realisering a de omattende reormer bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar og bidrager aktivt. Det gælder nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, olkeoplysende institutioner og rivillige organisationer samt kommunale og regionale aktører mv. Det er deror regeringens mål at styrke dialog og partnerskaber mellem alle aktører. Det er agørende or at virkeliggøre Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering. 10 Danmark som vidensamund

13 3 Et uddannelsessystem i verdensklasse En velkvaliiceret og højtuddannet arbejdskrat spiller en helt agørende rolle i en mere og mere globaliseret videnøkonomi. Et velungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode og lige muligheder or at tilegne sig brugbare kvaliikationer og kompetencer, er deror en vigtig grundpille or en stærk konkurrenceevne, et leksibelt arbejdsmarked og den enkeltes personlige muligheder or aktivt at deltage i samundet og på arbejdsmarkedet. Det er regeringens målsætning, at uddannelsessystemet, ra børnehaveklasse til videregående uddannelse, skal sikre, at alle unge år en uddannelse a høj kvalitet og en solid ballast or at lære nyt hele livet igennem. Og uddannelsessystemet skal bidrage til at remme en læringskultur, som remmer kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Fakta om det danske uddannelsessystem Over 99 pct. a alle børn går i børnehaveklasse, hera 93 pct. a alle seksårige børn. Mere end 80 pct. a en ungdomsårgang gennemører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hera gennemører 38 pct. en erhvervsuddannelse. 45 pct. a en ungdomsårgang gennemører en videregående uddannelse. Oentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er ri or deltagerbetaling, og staten yder en uddannelsesstøtte og statsgaranterede lån. De samlede oentlige udgiter til uddannelse udgjorde i 2005 i alt 125 mia. kr. svarende til otte pct. a BNP. Et uddannelsessystem i verdensklasse 11

14 Uddannelsernes kvalitet skal udvikles på alle niveauer, så uddannelserne lever op til de aktuelle og remtidige behov or kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samundet. Der skal være sammenhæng mellem de orskellige uddannelsesveje og niveauer, så den enkelte leksibelt kan tilegne sig kvaliikationer og kompetencer, og alle unge skal have en uddannelse med et globalt udsyn. Uddannelsessystemet skal være rummeligt, så der er plads til alle alt or mange alder ra i dag. Og lere skal hurtigere igennem uddannelserne, så ressourcerne udnyttes eektivt. Regeringen har opstillet ølgende konkrete mål og initiativer, der vedrører alle niveauer i uddannelsessystemet ra ørskoletilbud til videregående uddannelser på universitetsniveau. Førskoletilbud Dagtilbud og børnehaveklasse spiller en meget vigtig rolle or børns personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Og børns sproglige udvikling har især betydning or, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Det gælder ikke mindst børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er deror vigtigt, at der skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Det er regeringens mål, at alle børn skal have en god start i skolen. Det skal især opyldes gennem ølgende initiativer: Der indøres sprogvurdering a alle børn i treårsalderen og igen i seksårsalderen ved start i børnehaveklasse, så pædagogikken og undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes sproglige orudsætninger. Undervisningspligten udvides ra ni til ti års skolegang, ved at børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del a olkeskolen. Der udarbejdes pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Der indøres agopdelt undervisning i dansk, især læsning i børnehaveklassen. Det er desuden regeringens mål at sikre en bedre overgang til grundskolen med præcisering a ormålsbestemmelsen or dagtilbud til børn. 12 Et uddannelsessystem i verdensklasse

15 Folkeskolen Gode grundlæggende ærdigheder og kompetencer er et helt vitalt undament or at lære nyt og uddanne sig livet igennem. Den danske olkeskole har mange gode kvaliteter, og eleverne er glade or at gå i skole. Men det er en stor udordring, at hvert sjette barn går ud a olkeskolen med utilstrækkelige læseærdigheder, og at den danske olkeskoles aglige niveau ikke er uldt på højde med niveauet i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det er regeringens mål, at: Alle elever skal have gode aglige ærdigheder og kundskaber. Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og ærdigheder, remme kreativitet og selvstændighed samt orberede til videre uddannelse. Eleverne skal være blandt verdens bedste inden or ire grundlæggende agområder: Læsning, matematik, naturag og engelsk. Alle unge år kundskaber og ærdigheder, der giver dem grundlag or at deltage aktivt i en globaliseret verden. Reormer inden or olkeskolen omatter især ølgende initiativer: En ny ormålsparagra, hvor det præciseres, at olkeskolen skal orberede til videre uddannelse, og hvor agligheden og elevernes ortrolighed med dansk kultur og historie er blevet understreget. Evalueringskulturen styrkes gennem indørelse a ti nationale test i løbet a et skoleorløb, og der indøres en elevplan til hver elev. Folkeskolens agangsprøver gøres obligatoriske, og antallet a prøveag udvides. Der remlægges handlingsplaner or grundlæggende agområder: læsning, matematik, naturag og engelsk. Kommunernes ansvar or olkeskolen er blevet præciseret, og de skal nu udarbejde årlige kvalitetsrapporter, som beskriver kvaliteten i kommunens skolevæsen, herunder det aglige niveau mv. En ny olkeskolelæreruddannelse, som sikrer bedre kvalitet i uddannelsen og større mulighed or specialisering samt en målrettet eteruddannelsesindsats a lærere og ledere i olkeskolen. Et uddannelsessystem i verdensklasse 13

16 Regeringen har asat 230 mio. kr. til en styrket eteruddannelse a lærere og skoleledere i olkeskolen i perioden Ungdomsuddannelserne Gode grundlæggende kvaliikationer er agørende or, at alle kan klare sig på arbejdsmarkedet og videreuddanne sig. Og behovet or veluddannet arbejdskrat vil stige i de kommende år. Det er deror agørende, at ungdomsuddannelserne er attraktive og udordrende, og at de rummer gode tilbud til alle unge. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne, som skal give de unge gode beskætigelsesmuligheder. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, enten i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelse. Men or mange alder ra uddannelsen. Andelen, som gennemører en ungdomsuddannelse, er i dag cirka 80 pct. Fraaldet er især højt or erhvervsuddannelserne. Der er deror behov or, at lere unge, ikke mindst unge med anden etnisk baggrund end dansk, gennemører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der giver adgang til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at lere unge vejledes og motiveres til at uddanne sig. Det er regeringens mål, at: Alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Mindst 85 pct. a alle unge skal gennemøre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode aglige og almene kompetencer, så lere kan gennemøre en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal udordre de dygtigste elever og give dem øgede muligheder or videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage aglige orudsætninger. 14 Et uddannelsessystem i verdensklasse

17 Reormer på ungdomsuddannelsesområdet omatter især ølgende initiativer: Kommunerne år ansvar or at bidrage til at sikre, at de unge gennemører en ungdomsuddannelse, gennem bedre vejledning og orbedrede uddannelsestilbud til unge med utilstrækkelige orudsætninger. De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes gennem eteruddannelse a lærere og bedre skolemiljø. Indsatsen or lere praktikpladser i erhvervsuddannelserne skal øges i både private og oentlige virksomheder gennem en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer. Der indøres mere leksible veje og uddannelsestilbud i erhvervsuddannelserne, som skal tilgodese alle elever, både de stærke og de mere svage. Vurdering a realkompetencer er her et vigtigt og integreret redskab i erhvervsuddannelserne. Der indøres trinopdeling i erhvervsuddannelserne, som modsvarer arbejdsmarkedets behov, så alle unge kan å en uddannelse, der passer til deres orudsætninger, og som giver orbedrede muligheder or adgang til videregående uddannelse. Der er som led i atalen om udmøntning a globaliseringspuljen asat 750 mio. kr. til kvalitetsudvikling a de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden og knap 7 mia. kr. til øget undervisningskapacitet i ungdomsuddannelserne rem til De videregående uddannelser Højtuddannet arbejdskrat spiller en central rolle or innovation og vækst og dermed or en dynamisk udvikling i samundet. Danmarks konkurrenceevne og velærd ahænger i remtiden i høj grad a vores evne til at udvikle nyt og til at udnytte vores knowhow på den globale markedsplads. Danmark skal deror have uddannelser i verdensklasse, og det er agørende, at lere unge år en videregående uddannelse, og at de bliver hurtigere ærdige med deres uddannelse. Et uddannelsessystem i verdensklasse 15

18 I dag gennemører 45 pct. a en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Det er ærre end i mange andre lande, og alt or mange alder ra. Der indes også barrierer i praksis or meritoverørsel, som begrænser mulighederne or at bygge på en gennemørt uddannelse. Der er deror behov or bedre sammenhæng i de videregående uddannelser og mellem erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Der er desuden behov or nye og mere erhvervsrettede videregående uddannelser samt uddannelser på højeste internationale niveau, som matcher arbejdsmarkedets behov. Det er samtidig helt agørende, at den aglige og pædagogiske kvalitet styrkes i de videregående uddannelser. Det er regeringens mål, at: Mindst 50 pct. a en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Kvaliteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne kan måle sig med de bedste i verden. Alle videregående uddannelser har et indhold, som svarer til samundets behov. Alle unge år en uddannelse med globalt perspektiv. Unge skal tilskyndes til at begynde en videregående uddannelse tidligere. Uddannelserne skal tilrettelægges, så orsinkelserne bliver mindst mulige. Regeringen vil blandt andet tage ølgende initiativer i orhold til de videregående uddannelser: Der udvikles nye proessions- og praksisorienterede uddannelser. De mellemlange videregående uddannelser samles i ærre leraglige proessionshøjskoler med agligt stærke og moderne uddannelsesmiljøer. Korte videregående uddannelser gøres mere attraktive og leksible, de målrettes arbejdsmarkedets behov, og adgangsveje ra erhvervsuddannelse orbedres. Der udvikles nye, attraktive uddannelser inden or natur, teknik og sundhed. 16 Et uddannelsessystem i verdensklasse

19 Der etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet. Kvaliteten styrkes på alle niveauer i de videregående uddannelser gennem øget eteruddannelse a undervisere og akkreditering a alle videregående uddannelser. Optagelsessystemet og uddannelsernes tilrettelæggelse ændres, så det remmer tidligere studiestart og en hurtigere gennemørelse a uddannelsen. Der er som led i udmøntning a globaliseringspuljen asat over ire mia. kr. rem til 2012 til initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten og skabe øget undervisningskapacitet i de videregående uddannelser. Der er herunder or perioden rem til 2009 asat 150 mio. kr. til eteruddannelse a lærere i de korte og mellemlange videregående uddannelser og 220 mio. kr. til ændring a undervisningsormer og eteruddannelse a lærere i de lange videregående uddannelser. Et uddannelsessystem i verdensklasse 17

20 4 Livslang opkvaliicering or alle De konstante orandringer på arbejdsmarkedet og i samundet stiller løbende nye krav til den enkeltes kompetencer og omstillingsevne. Deltagelse i voksen- og eteruddannelse bidrager til, at den enkelte livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Og danske virksomheders konkurrenceevne og kvalitet i serviceydelser ahænger i høj grad a investeringer i eteruddannelse og kompetenceudvikling. En styrket voksen- og eteruddannelsesindsats på alle niveauer, der remmer livslang opkvaliicering or alle, er deror nødvendig or udviklingen a Danmark som ørende vidensamund og spiller en vigtig rolle i den nationale strategi or livslang læring. Danmark er et a de lande, hvor lest deltager i voksen- og eteruddannelse, kompetenceudvikling på jobbet og olkeoplysende aktiviteter i ritiden. Både oentlige og private investeringer i udvikling a nye kvaliikationer og kompetencer er blandt de højeste i Europa. En meget væsentlig del a den samlede læring og kompetenceudvikling oregår i tilknytning til jobbet. Og der er en veletableret praksis or, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne indgår ataler om ansattes kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Den oentlige voksen- og eteruddannelsesindsats spiller en væsentlig rolle or udvikling a arbejdsstyrkens kvaliikationer og kompetencer og rummer tilbud til alle grupper på arbejdsmarkedet og i beolkningen ra uaglærte til personer med videregående uddannelse. Oentligt inansieret voksen- og eteruddannelse omatter blandt andet almene voksenuddannelser, erhvervsrettet voksen- og eteruddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau (arbejdsmarkedsuddannelser, grundlæggende voksenuddannelse mv.) og et videreuddannelsessystem or 18 Livslang opkvaliicering or alle

21 voksne på tre videregående niveauer. Herudover tilbydes en række særlige undervisningstilbud til udsatte målgrupper. Fakta om voksen- og eteruddannelse 60 pct. a arbejdsstyrken deltog i 2004 i en læringsaktivitet i enten oentligt, privat eller virksomhedsregi. Det skønnes, at personer i 2004 deltog i oentlige almene eller erhvervsrettede voksenuddannelser, hvilket svarer til over 20 pct. a arbejdsstyrken. Staten yder tilskud, og der er deltagerbetaling på de leste voksen- og eteruddannelser. Uddannelsesstøtte gives på en række uddannelser/ kurser. Udgiterne udgjorde i 2004 i alt 5 mia. kr. hera 2,7 mia. kr. til uddannelsesaktiviteter, 1,6 mia. kr. til godtgørelse, hvor arbejdsgiverne bidrog med 1 mia. kr., samt 0,7 mia. kr., der blev inansieret via deltagerbetaling. De samlede oentlige og private udgiter til voksen- og eteruddannelse udgjorde skønsmæssigt i alt 15 mia. kr. i * Omang og udgiter vedrørende olkeoplysning, daghøjskoler, atenskole og danskuddannelse a udlændinge indgår ikke i oversigten. Mål og indsatsområder or voksen- og eteruddannelse Det er agørende, at lere voksne på arbejdsmarkedet løbende deltager i voksen- og eteruddannelse, og at kompetenceudvikling i virksomhederne styrkes. Det gælder, uanset hvilket job man bestrider. Mange, især uaglærte, ældre medarbejdere, læse- og skrivesvage samt tosprogede, deltager enten slet ikke i voksen- og eteruddannelse eller meget mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og mange virksomheder investerer ikke nok i en systematisk kompetenceudvikling a deres medarbejdere. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder. Livslang opkvaliicering or alle 19

22 Eterspørgsel på voksen- og eteruddannelse blandt lønmodtagere og virksomheder skal deror styrkes. Kortuddannede, som har de største behov og barrierer or uddannelse, skal motiveres. Og oentlige og private virksomheder skal stimuleres til i højere grad at blive lærende og udviklende arbejdspladser, der bidrager til at styrke udviklingen a de menneskelige ressourcer. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en styrkelse a voksen- og eteruddannelsesindsatsen er et ansvar or alle: Den enkelte har ansvar or løbende at udvikle sine kompetencer og sin omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes opgave er at sikre udviklingen a medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med virksomhedens behov og arbejdsmarkedets krav. Arbejdsmarkedets parters rolle er at bidrage til udvikling a arbejdsstyrkens kompetencer og a virksomhederne som lærende arbejdspladser. Det oentliges rolle er at skabe gode rammer, relevante uddannelsestilbud a høj kvalitet og de nødvendige incitamenter, der sikrer alle på arbejdsmarkedet gode muligheder or deltagelse i voksen- og eteruddannelse. Regeringen har, på baggrund a en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, opstillet ølgende målsætninger or voksen- og eteruddannelsesindsatsen: Alle skal uddanne sig hele livet. Voksen- og eteruddannelsesindsatsen skal være eektiv og leksibel. Den skal understøtte gode jobmuligheder or den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomhederne samt høj beskætigelse og velstand i samundet. Voksen- og eteruddannelserne skal give mulighed or at løte kompetencerne or alle ikke mindst de kortuddannede. Voksen- og eteruddannelserne skal aspejle ændringer i kvaliikationskrav og behov på arbejdsmarkedet. 20 Livslang opkvaliicering or alle

23 Der skal sættes ind på ølgende indsatsområder: Indsatsen skal styrkes or alle grupper på arbejdsmarkedet, ra uaglærte til højtuddannede specialister. Målet er et løt i arbejdsstyrkens samlede kompetencer. Der skal være større okus på dem, der har de største behov de uaglærte og dem, der har svært ved at læse, skrive og regne. Målet er, at lere kortuddannede deltager i erhvervsrettet voksen- og eteruddannelse. Grundlæggende almene ærdigheder i arbejdsstyrken skal styrkes. Målet er, at lere, især de kortest uddannede og udsatte grupper, herunder tosprogede, deltager i alment kvaliicerende uddannelsestilbud. Nye styrings- og inansieringsormer skal udvikles. Målet er en bedre udnyttelse a ressourcerne og øgede investeringer i voksen- og eteruddannelse. En opyldelse a målsætningerne or en styrket voksen- og eteruddannelsesindsats bygger på en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og udvikling a partnerskaber mellem alle relevante aktører på alle niveauer i samundet. Nøgleinitiativer Regeringens initiativer or at remme livslang læring inden or voksen- og eteruddannelse, der bygger på atalen om remtidens velstand og velærd og investeringer i remtiden samt atalen om udmøntning a globaliseringspuljen, omatter ølgende nøgleinitiativer: Vejledning og rådgivning styrkes over or beskætigede og virksomhederne. Bedre og lettere adgang til anerkendelse a realkompetence sikres inden or alle oentligt inansierede voksen- og eteruddannelser, ra orberedende voksenundervisning til diplomniveau. En markant indsats or at øge deltagerantallet på læse-, skrive- og regnekurser or voksne. Tilbuddene gøres mere leksible, og muligheder or at kombinere læse-, skrive- og regnekurser med arbejdsmarkedsuddannelser skal udnyttes bedre. Livslang opkvaliicering or alle 21

24 Bedre tilbud til tosprogede, der har problemer med det danske sprog, udvikles inden or danskuddannelserne or voksne udlændige og inden or øvrige almene og erhvervsrettede voksenuddannelser, med henblik på at de kan klare sig på arbejdsmarkedet og som medborgere. Voksen- og eteruddannelsestilbuddene i arbejdsmarkedsuddannelserne gøres mere attraktive, målrettede og leksible i orhold til den enkeltes og virksomhedernes behov. Der skal udvikles bedre og bredere udbud a kompetencegivende voksenuddannelser på videregående niveauer i videreuddannelsessystemet or voksne. Antallet a voksenlærlinge, som kan opnå en erhvervsuddannelseskompetence, øges gennem øgede oentlige tilskud. Sikring a institutionernes rammevilkår, mere leksibel deltagerbetaling samt ny model or inansiering a godtgørelse i de erhvervsrettede voksen- og eteruddannelser skal drøtes med arbejdsmarkedets parter og atalepartierne bag velærdsatalen. Systematisk kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder remmes i både oentlige og private virksomheder gennem blandt andet udvikling a metoder og redskaber. Øgede oentlige og private investeringer i voksen- og eteruddannelse remmes. Udviklingen i voksen- og eteruddannelsesindsatsen overvåges gennem udvikling a et indikatorsystem or indsatsen. For at realisere mål og indsatsområder har regeringen med en bred politisk atale asat to mia. kr. kroner ekstra over en seksårig periode til voksen- og eteruddannelsesområdet. Hera er én mia. kr. asat til at styrke erhvervsrettet voksen- og eteruddannelse, under orudsætning a at arbejdsmarkedets parter i de kommende overenskomstorhandlinger påtager sig et større økonomisk medansvar or en styrket voksen- og eteruddannelsesindsats. Regeringen skal i 2007, både med arbejdsmarkedets parter og atalepartierne bag velærdsatalen, drøte, hvordan ekstra oentlige investeringer kan udmøntes i lyset a ataler mellem arbejdsmarkedets parter, og hvordan voksenog eteruddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne kan styrkes. 22 Livslang opkvaliicering or alle

25 5 Tværgående indsatsområder uddannelse og livslang opkvaliicering De omattende reormer inden or uddannelse og voksen- og eteruddannelse skal bidrage til, at alle år en ungdomsuddannelse, at lere år en videregående uddannelse, og at deltagelse i voksen- og eteruddannelse styrkes markant. Bedre vejledning og anerkendelse a realkompetence, større sammenhæng i uddannelsessystemet og udvikling a kvaliteten i uddannelserne spiller en særlig vigtig rolle or at opylde disse mål. Regeringen har på denne baggrund sat særligt okus på ølgende indsatsområder: Vejledning og rådgivning Vejledning or unge skal styrkes og proessionaliseres. Det er regeringens mål, at vejledning på alle niveauer i uddannelsessystemet skal give de unge et kvaliiceret grundlag or at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner og med samundets behov or kvaliiceret arbejdskrat. Og vejledningen skal bidrage til at styrke brobygningen mellem niveauerne. Vejledning og rådgivning om voksen- og eteruddannelsesmuligheder til beskætigede og virksomheder skal også orbedres. Det er regeringens mål, at vejledningsindsatsen skal bidrage til at styrke og kvaliicere eterspørgslen ra både ansatte og virksomheder. For de grupper, der har de største barrierer or deltagelse, skal den opsøgende vejlednings- og rådgivningsindsats styrkes. Bedre og mere kvaliiceret vejledning or unge og voksne skal remmes gennem ølgende initiativer: Styrket vejledning på alle niveauer i olkeskolen, ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser og i orhold til videreuddannelsessystemet or voksne. Etablering a en proessionsbacheloruddannelse som uddannelses- og erhvervsvejleder. Livslang opkvaliicering or alle 23

26 Styrket vejledningsindsats i voksen- og eteruddannelserne med særligt okus på kortuddannedes behov or vejledning og rådgivning a virksomheder. Anerkendelse a realkompetence Det er regeringens mål, at der inden or voksen- og eteruddannelserne skal skabes bedre muligheder or, at den enkelte kan å sin viden, ærdigheder og kompetencer vurderet og anerkendt, uanset hvor de er erhvervet. Det skal bidrage til at remme voksnes deltagelse i voksen- og eteruddannelser og orbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det skal især ske gennem ølgende initiativer: Gennemørelse a lovgivning om øget anerkendelse a realkompetence i voksen- og eteruddannelserne ra almen voksenuddannelse til diplomniveau, der træder i krat i 2007/2008. Kvalitetssikring a uddannelsesinstitutionernes kompetencevurdering og anerkendelse a realkompetence, herunder indørelse a klageadgang. Udvikling a enkle og let tilgængelige dokumentationsredskaber, som den enkelte kan bruge til aklaring og beskrivelse a sine realkompetencer erhvervet i arbejdslivet og ritidslivet. Redskaberne gøres blandt andet tilgængelige på internettet. Landsdækkende inormationskampagne om nye og eksisterende voksen- og eteruddannelsestilbud specielt målrettet tosprogede og om muligheder or, at indvandrere kan å anerkendt deres kompetencer og tidligere uddannelse. Det er regeringens mål, at der på lidt længere sigt også skal ske en styrkelse a anerkendelse a realkompetence i det øvrige uddannelsessystem. Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet skal remmes. Det er regeringens mål, at der skal være gode overgange mellem alle niveauer i 24 Tværgående indsatsområder

27 uddannelsessystemet samt muligheder or overørsel a merit, og at uddannelsessystemet er overskueligt og tilgængeligt or alle. Det skal især ske gennem ølgende initiativer: Bedre brobygning mellem olkeskole og ungdomsuddannelserne. En styrket vejledning skal blandt andet bidrage hertil. Bedre muligheder or meritoverørsel i uddannelsessystemet og øget anerkendelse a realkompetence i voksen- og eteruddannelserne. Der indøres klageadgang or agørelser om merit og anerkendelse a realkompetence. Større gennemsigtighed og sammenhæng i uddannelsessystemet skal remmes gennem udvikling a en samlet national kvaliikationsnøgle, som vil omatte den eksisterende nøgle or de videregående uddannelser. En samlet kvaliikationsnøgle skal samtidig bidrage til at orbedre sammenligning og anerkendelse a kvaliikationer mellem Danmark og andre europæiske lande. Globalt perspektiv i uddannelserne Alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv, og mange lere unge skal tage et uddannelsesophold i udlandet. Det er vigtigt, ordi orskere, medarbejdere og virksomheder i stigende grad bevæger sig på tværs a landegrænser og samarbejder med andre lande. Det stiller krav til vores evner til at begå os globalt og til vores orståelse or andre kulturer. Det er deror regeringens mål, at uddannelserne skal give danske unge både stærke aglige kompetencer og et globalt udsyn. Dette skal især remmes gennem ølgende initiativer: Undervisning i engelsk skal styrkes i ungdomsuddannelserne, og eleverne skal deltage i undervisningsprojekter med internationalt perspektiv. Der indøres en ny ordning med udlandsstipendium or unge inden or de videregående uddannelser. De videregående uddannelsesinstitutioner orpligtes til at opstille mål or internationalisering a uddannelserne. Der indøres en bedre riplads- og stipendieordning or at tiltrække lere dygtige udenlandske studerende til Danmark. Tværgående indsatsområder 25

28 Stærkere aglige uddannelsesinstitutioner Stærkere uddannelsesinstitutioner skal udvikles. Det er regeringens mål, at der skal skabes ærre og stærkere institutioner med stor aglig bredde og høj kvalitet. Det skal bidrage til at udvikle og remtidssikre uddannelsesindsatsen, og det skal bidrage til at styrke videnudvikling og innovation gennem et samspil med orskningen og virksomhederne mv. Det skal især ske gennem ølgende initiativer: Frivillige usioner mellem universiteter og sektororskningsinstitutioner. Alle mellemlange videregående uddannelser samles i seks til otte leraglige, regionalt baserede proessionshøjskoler. Der indøres et nationalt akkrediteringssystem or de videregående uddannelser. Der gennemøres i 2007 orsøg med regionale kompetencecentre inden or voksen- og eteruddannelse. Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvaliicering Partnerskaber om uddannelse og kompetenceudvikling skal styrkes. Der er regeringens mål, at alle nationale, regionale og lokale aktører skal engagere sig i og påtage sig et medansvar or, at strategien orankres bredt i det danske samund. Regeringen og medlemmerne a Globaliseringsrådet har indgået en rammeatale om orpligtende partnerskaber, der kan bidrage til at omsætte strategien til konkrete handlinger. Partnerskaberne skal omatte konkrete ataler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer. Partnerskaber om uddannelse og kompetenceudvikling kan bidrage til at styrke kvaliteten i og eterspørgslen på uddannelse og voksen- og eteruddannelse og kan bidrage til at styrke den regionale indsats or vækst og erhvervsudvikling. 26 Tværgående indsatsområder

29 6 Livslang læring i olkeoplysning og orenings- og ritidslivet Danmark har en lang og historisk tradition or olkeoplysning og oreningsliv. Det har bidraget til at udvikle vores demokrati og sammenhængskrat. Og det har bidraget til at skabe en læringskultur, som bygger på den enkeltes lyst til samt medansvar or egen læring og personlig udvikling. Det danske samund undergår store orandringer i disse år. Det er deror agørende, at alle kan ølge med i samundsudviklingen og tage aktivt del i demokrati og ællesskab or at sikre sammenhængskraten i samundet. Der læres nyt i mange orskellige sammenhænge, som har betydning or den enkeltes personlige udvikling og muligheder or at deltage på arbejdsmarkedet og i samundslivet. Fakta om olkeoplysning og oreningslivet deltog i 2004 i et højskoleophold med statsligt tilskud på i alt 432 mio. kr. De ørste olkehøjskoler blev oprettet gennem olkelige bevægelser or over 150 år siden deltog i 2004 i atenskoleundervisning med kommunale tilskud på i alt 175 mio. kr. En tredjedel a beolkningen udører rivilligt arbejde. Antallet a rivillige organisationer opgøres til mere end lokale oreninger, onde, knap selvejende institutioner og cirka landsorganisationer. Et charter or samspil mellem det rivillige Danmark/Foreningsdanmark og det oentlige er udarbejdet i 2001 a en arbejdsgruppe bestående a politikere og repræsentanter or den rivillige sektor. Folkeoplysning, orenings- og ritidsliv 27

30 Folkeoplysende undervisning og rivilligt arbejde i oreningslivet spiller en vigtig rolle or både den enkeltes og or samundets udvikling. Det omatter blandt andet olkehøjskoler og olkeoplysende oreninger, der tilbyder voksenundervisning i orm a atenskole, daghøjskoler og studiekredse m.m. eller rivilligt oreningsarbejde i orm a aktiviteter or børn og unge. Det er regeringens mål, at værdsættelse a den læring, der inder sted i olkeoplysningen og orenings- og ritidslivet, skal styrkes, og at der skabes et langt bedre samspil mellem olkeoplysning og læring i oreningslivet og ritidslivet og læring i orhold til det ormelle uddannelsessystem og på arbejdspladsen. Det orudsætter, at der gøres en mere systematisk indsats or at synliggøre og dokumentere realkompetencer erhvervet igennem olkeoplysning og rivilligt arbejde mv. Det remmer også deltagelse i livslang læring. Regeringen har blandt andet på denne baggrund taget initiativ til at remme samspillet mellem uddannelse, olkeoplysning og læring i oreningslivet mv. gennem: En ny lov om olkehøjskoler mv. i 2006, der gør det muligt at vælge at ølge prøveorberedende eller kompetencegivende undervisning som en del a sit højskolekursus. Indørelse a ny lovgivning om adgang til kompetencevurdering og anerkendelse a realkompetencer i voksen- og eteruddannelserne, som bygger på, at læring i olkeoplysning og oreningslivet også skal kunne indgå i vurderingen a relevante kompetencer i orhold til voksen- og eteruddannelse. Udvikling a dokumentationsredskaber i samarbejde med olkeoplysende organisationer og repræsentanter or oreninger og rivillige organisationer, som den enkelte kan bruge til at dokumentere sine kompetencer erhvervet i olkeoplysning og orenings- og ritidslivet. Der iværksættes en strategi, Fra inormation til viden 2006, på biblioteksområdet, der aktivt understøtter borgernes læring. 28 Folkeoplysning, orenings- og ritidsliv

31 7 Uddannelse og opkvaliicering beskætigelse og integration Det danske samund er i disse år præget a vækst og remgang i alle dele a samundsøkonomien. Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor beskætigelsen er historisk høj, og hvor der mange steder er mangel på kvaliiceret arbejdskrat. Det har betydet, at mange, som ør havde svært ved at å odæste på arbejdsmarkedet, nu er kommet i beskætigelse. Det gælder også mennesker med længerevarende ledighed, personer med handicap og socialt marginaliserede samt grupper i samundet, der a andre årsager har hat svært ved at komme i gang. Der er brug or alle på arbejdsmarkedet. Der er deror behov or en ekstraordinær indsats, som bidrager til, at lere kommer i arbejde. Det er regeringens mål, at der skal gøres en særlig indsats over or ledige og personer med anden etnisk baggrund, som har behov or at uddanne og opkvaliicere sig på arbejdsmarkedet. Det skal især ske gennem ølgende initiativer: En orbedret jobrotationsordning, der blandt andet indeholder en særlig jobrotationsydelse til virksomheder, som anvender ordningen. En orbedring a ordningen med tilskud til virksomheder, som indgår erhvervsuddannelsesataler med voksne. Iværksættelse a orsøg med screening a lediges læse- og skriveærdigheder. Forsøget målrettes personer med kort eller ingen uddannelse. Unge ledige mellem 18 og 30 år, som ikke allerede har en uddannelse, skal så vidt muligt tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Ny chance til alle en særlig indsats over or passive kontant- og starthjælpsmodtagere, som har modtaget hjælp i mere end ét år. Beskætigelse og integration 29

32 Regeringen har sammen med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter indgået en irepartsatale, der giver indvandrere bedre muligheder or både at lære at tale dansk og tilegne sig praktiske ærdigheder og kvaliikationer. Der udvikles et grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk til indvandrere. Uddannelsen, der udbydes som et treårigt orsøg under Ministeriet or Flygtninge, Indvandrere og Integration, tilrettelægges ud ra arbejdsmarkedets behov og eventuel senere deltagelse i or eksempel en arbejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse. 30 Beskætigelse og integration

33 8 De næste skridt Gennemørelse a Danmarks strategi or uddannelse og livslang opkvaliicering or alle skal bidrage til at styrke livslang læring i alle dele a uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samundet. Den danske regering har med en bred politisk atale om remtidens velærd og en atale om udmøntning a en globaliseringspulje på 15 mia. kr. tilvejebragt rammerne or omattende initiativer målrettet uddannelse, opkvaliicering a arbejdsstyrken mv. Der er tale om en langsigtet implementering, der gennemøres i perioden , som både skal styrke kvaliteten og kapaciteten i uddannelsessystemet og i voksen- og eteruddannelsesindsatsen. Regeringens gennemørelse a strategien omatter ølgende hovedpunkter: Forslag til nye lovinitiativer remlægges i Folketinget 2006/2007. Udmøntning a nye initiativer inansieret a globaliseringspuljen i Trepartsdrøtelser (regeringen og arbejdsmarkedets parter) i 2007 om den remtidige inansiering a voksen- og eteruddannelsesindsatsen. Politiske drøtelser med atalepartierne bag velærdsatalen om principper or udmøntning a én mia. kr. ekstra til erhvervsrettet voksen- og eteruddannelse. Lovetersyn a ny lovgivning i 2009/2010. Evaluering a nye initiativer (globaliseringspuljen) i 2009 med henblik på politiske drøtelser a initiativernes eekt og ortsættelse og prioritering a nye initiativer or perioden Næste skridt 31

34 Redegørelsen Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og opkvaliicering or alle er udarbejdet a Undervisningsministeriet med bidrag ra Ministeriet or Videnskab, Teknologi og Udvikling, Beskætigelsesministeriet, Kulturministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet, Ministeriet or Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Ministeriet or Familie- og Forbrugeranliggender. ISBN