Vandhandleplan

Transkript

1 Vandhandleplan

2 Herlev Kommune, Herlev Rådhus, november Vandhandleplan er udarbejdet af Teknisk Forvaltning. Planlægningen er sket i samarbejde med Gladsaxe Kommune. Kortmateriale er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Foto: Teknisk Forvaltning Tryk: Herlev Kommune Oplag: 50 eksemplarer Hjemmeside:

3 FORORD Dette er Herlev Kommunes første vandhandleplan. Den er blevet til på baggrund af de statslige vandplaner, som omfatter hele Danmark, og sætter krav om at forbedre kvaliteten af vandet i søer, vandløb, grundvandet og havet. Vores største sø i Smørmosen har allerede i dag en god tilstand, og vi vil arbejde for, at den også i fremtiden har et godt dyre- og planteliv. Samtidig bliver udledningen af spildevand i vores vandløb markant mindre på baggrund af de initiativer, som findes i denne handleplan. I planperioden vil forsyningen ændre 15 udløb fra kloaksystemet til Kagså og Sømose Å samt nedsætte belastningen af spildevand i det åbne land. Uanset at Herlev Kommunes søer, vandløb og grundvand naturligvis er præget af den bymæssige beliggenhed arbejder vi for en så god vandkvalitet som praktisk muligt. Thomas Gyldal Petersen borgmester 3

4 INDHOLD 1 Indledning Baggrund Handleplanens indsatser Prioritering af indsatser Beskrivelse af handleplanens indsatser Spildevand fra regnbetingede udløb Reduktion af spildevand til Kagså Reduktion af spildevand til Sømose Å Regulering af spildevand i det åbne land Øvrige vandområder og igangværende initiativer Vandløb Søer Grundvand Indsatser i omegnskommuner Forhold til anden planlægning Kommuneplan Vandforsyningsplan Spildevandsplan Råstofplan Natura områder...31 BILAG...32 Statslige vandplaner...32 Kommunale vandhandleplaner...33 Lov om miljøvurdering af planer og programmer...34 Tidsplan...35

5 1 Indledning Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Herlev Kommunes planer for realisering af indsatskravene i de statslige vandplaner. Vandplaner er en helt ny plantype med en seksårig planperiode og erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Kommunerne er bundet af de statslige vandplaner, og den kommunale vandhandleplan skal udarbejdes på baggrund af de foranstaltninger, der er fastsat i de statslige vandplaner og deres indsatsprogrammer. Vandhandleplanen beskriver indledningsvis de indsatser overfor reduktion af spildevand, som Herlev Kommune skal gennemføre senest i år Indsatserne er illustreret ved et kort over de relevante områder. I handleplanen er indsatserne prioriteret, og tidshorisonten for gennemførelse af indsatserne er fastsat. Handleplanen beskriver endvidere øvrige igangværende initiativer, som kommunen udfører i forhold til forbedring af vandkvaliteten i søer, vandløb og grundvandet. Arbejdet udføres i samarbejde med nabokommunerne. Sidst er handleplanens forhold til de øvrige kommunale planer beskrevet. Disse planer må ikke stride imod hverken de statslige vandplaner eller kommunale handleplaner. Herlev Kommune lægger vægt på at inddrage kommunens borgere i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, f.eks. prioriteringen, tidsplanen og gennemførelse af de konkrete initiativer. Herlev Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Herlev Kommunes Teknik- og Miljøudvalg november Herefter skal spildevandsplan og kommunalplan revideres, som følge af vandhandleplanen. Vandhandleplanen løber i perioden og skal revideres, når der foreligger nye statslige vandplaner i

6 2 Baggrund Herlev Kommune skal i lighed med landets øvrige 97 kommuner udarbejde en handleplan på baggrund af statens vandplaner, der blev vedtaget i december Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af disse. Herlev Kommune er omfattet af to vandplaner, vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord og vandplan for Køge Bugt. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Herlev Kommune har derfor indgået samarbejde med flere kommuner på grundvandsområdet og omkring vandløb. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand søer, vandløb, grundvand og den kystnære del af havet mindst skal have god tilstand eller godt potentiale i år Det vil sige, at der højest må være en svag afvigelse for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand. Dertil er tanken, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. I vandplanerne er besluttet, at der i hele Danmark skal ske en generel indsats for nedbringelse af udledning af kvælstof og fosfor. For Herlev Kommune gælder derfor, at der skal ske en indsats overfor udledning af spildevand til vandløb.

7 3 Handleplanens indsatser Herlev Kommune er omfattet af Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord, hovedvandopland 2.2 Vandplan for Køge Bugt, hovedvandopland 2.4 og Naturstyrelsens WebGIS for vandplaner. Indsatserne i Herlev Kommunes handleplan er fastsat med udgangspunkt i vandplanernes indsatsprogrammer. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres senest i Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Ifølge vandplan for Køge Bugt skal der i Herlev Kommune ske en indsats overfor påvirkning af forurenende stoffer fra regnbetingede udløb i planperioden Indsatsen skal ske ved en reduktion af spildevandspåvirkningen fra 1 regnbetinget udløb til Sømose Å og 14 regnbetingede udløb til Kagså Beliggenheden af de regnbetingede udløb fremgår af figur 1 og 2. Tværgrøften Sømose Å Figur 1. Regnbetinget udløb (rød prik) til Sømose Å 7

8 Figur 2. Regnbetingede udløb til Kagså og Sømose Å, hvor der skal ske en indsats. Udløbene er markeret med grønne prikker. Omkring Kagså er nogle af de markerede udløb beliggende i Gladsaxe Kommune og ikke omfattet af Herlev Kommunes vandhandleplan.

9 Ifølge indsatsprogrammet for vandplan for Isfjord og Roskilde Fjord samt vandplan for Køge Bugt, skal der i Herlev Kommune ske en indsats overfor regulering af spildevand i åbent land. Området, hvor indsatsen skal foregå kan ses på figur 3. Figur 3. Områder i Herlev Kommune udpeget med renseklasser. I den nordlige del af kommunen er renseklassen SO =skærpede krav til rensning af organisk stof og ammoniak. I den sydlige del af kommunen er renseklassen O = reduktion af organisk stof. 9

10 4 Prioritering af indsatser I dette afsnit beskrives Herlev Kommunes prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanernes mål. Prioriteringen af indsatserne sker ud fra følgende kriterier: Mest miljø for pengene Reduktion af spildevandspåvirkning af vandløb Regulering af spildevand i det åbne land Kommunen har prioriteret at realisere indsatser i nedenstående rækkefølge. Indsatsområde Lokalitet Gennemføres Kagså reduktion af spildevand Reduktion af spildevand fra enkeltejendomme Sømose Å - reduktion af spildevand Fra Klausdalsbrovej til Frederikssundsvej / Herlev Hovedgade Fra Frederikssundsvej / Herlev Hovedgade til Kagsmosen I åbent land Fra overløb ved Vasekær Planlægning igangsat Gennemføres i perioden Er igangsat Afsluttes Kloakering er igangsat og færdiggøres i perioden Gennemføres år 2015 I de statslige vandplaner er indsatsen overfor regnbetingede udløb fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen, for at sikre at indsatsen er praktisk realiserbar. På denne baggrund fastlægger vandplanen, at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Dette er der taget højde for i vandplanens indsatsprogram.

11 5 Beskrivelse af handleplanens indsatser Implementeringen af de statslige vandplaners indsatsprogram for perioden betyder, at der i Herlev Kommune skal ske tiltag på spildevandsområdet. Indsatsen, som beskrevet i afsnit 3 og 4, uddybes i dette afsnit med en beskrivelse af, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte for hvert enkelt delområde, samt hvor langt Herlev Kommune allerede er nået med de igangværende indsatser. Beskrivelsen indeholder desuden oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen samt en redegørelse for, hvilke afgørelser der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram. 5.1 Spildevand fra regnbetingede udløb Vandplanen for Køge Bugt sætter krav om, at der i Herlev Kommune skal ske en indsats overfor i alt 15 overløb (regnbetingede udløb) til henholdsvis Kagså og Sømose Å. Ved større regnhændelser ledes opspædet spildevand fra fælleskloakerede oplande via overløbene til vandløbene. Herlev Kommunes indsats skal medvirke til at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og mindske den hydrauliske belastning af vandløbene samt mindske udledningen af bakterier m.v.. Indsatsen vil samtidig medvirke til at forbedre badevandskvaliteten i Kalveboderne, hvor Harrestrup Å har sit udløb. Vandplanernes virkemidler for regnbetingede udløb beskrives i vandplanens retningslinje 7 ved, at indsatsen som udgangspunkt skal ske ved etablering af firstflush bassiner (forsinkelsesbassiner eller sparrebassiner ) før udløbene, svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. ha oplandsareal. Ifølge vandplanen kan en konkret vurdering af udledningens påvirkning betyde, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til retningslinjerne. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mv.. Vandplanerne redegør for, at de opgjorte indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Derfor må kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af vandhandleplaner og revision af kommunernes spildevandsplaner tage stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammerne af de statslige indsatsprogrammer. 11

12 5.2 Reduktion af spildevand til Kagså Vandplanen for Køge Bugt stiller krav om, at der senest i år 2015 skal ske en reduktion af spildevand fra 14 regnbetingede udløb fra Herlev Kommune til Kagså. De enkelte udløb med tilhørende nummer fremgår af figur 4. Oplandet til Kagså er fælleskloakeret og udløbene leder opspædet spildevand til vandløbet i perioder med meget regn. Kagså er ikke omfattet af de statslige vandplaner. Alligevel stiller vandplanen krav om, at der skal ske en indsats for reduktion af spildevand til vandløbet, da vandet fra Kagså løber ud i Harrestrup Å, som er omfattet af vandplanen. Herlev Kommune har opdelt indsatsen for regnbetingede udløb til Kagså i to delstrækninger, henholdsvis den øverste strækning fra vandløbets start ved Klausdalsbrovej til Frederikssundsvej / Herlev Hovedgade og den nederste strækning fra Frederikssundsvej til udløbet ved Kagsmosen ved grænsen til Rødovre Kommune. Eksempel på overløb til Kagså Kagså øverste delstrækning Den øverste del af Kagså løber fra Klausdalsbrovej til Herlev Hovedgade/ Frederikssundsvej. På strækningen findes 11 regnbetingede udløb, og , jf. figur 4. Samtlige udløb er omfattet af vandplanens indsatsprogram. Området omkring Kagså er i dag fuldt udbygget helt ned til vandløbet. Selvom kommunens spildevandsplan beskriver, at udformning af forsinkelsesbassiner i fælleskloakerede oplande vil være underjordiske overløbsbassiner, er det fysisk vanskeligt at finde egnet plads til bassiner omkring Kagså. Vandplanens virkemidler og retningslinjer åbner mulighed for, at reduktion af spildevand fra regnbetingede udløb til vandløb, kan ske ved andre løsninger end ved etablering af forsinkelsesbassiner.

13 Klausdalsbrovej Kagså Udløb Udløb Udløb Udløb Udløb Kagså Udløb Udløb Udløb Udløb Udløb Kagså Udløb Udløb Frederikssundsvej Udløb Udløb Kagsmosen Figur 4. Regnbetingede udløb til Kagså 13

14 I 2009 indledte Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune samt forsyningsselskaberne, Herlev Forsyning A/S og Nordvand A/S et samarbejde om i fællesskab at løse de spildevandstekniske problemer i oplandet til Kagså. I den forbindelse blev udarbejdet en kalibreret ledningsnetsmodel til vurdering og løsning af opstuvnings- og aflastningsproblemer i oplandet til vandløbet. Dette arbejde vil munde ud i et forslag til vision for Kagså, som omfatter forbedring af vandkvaliteten og de fysiske forhold i og omkring den øverste del af Kagså. Forslaget bygger blandt andet på en kortlægning af vandløbets fysiske og hydrauliske forhold samt en modelberegning af, hvordan håndteringen af vandet kan ske på en måde, som tilgodeser miljø-, vandløbs-, natur- og rekreative interesser samtidig med, at tiltagene sker på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Regnhændelser som følge af klimaforandringer er en del af projektet. I visionen for Kagså forudsættes de regnbetingede udløb fra både Herlev og Gladsaxe kommuner at blive reguleret, således at de lever op til kravene i vandplanen. Virkemidlerne vil blive valgt for at kunne tilgodese den samlet set miljø- og samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige løsning. Detailplanlægningen vil ske i spildevandsplanen sammen med en redegørelse for, at de valgte alternative virkemidler har samme miljøeffektivitet som etablering af forsinkelsesbassiner på hvert enkelt udledningspunkt. Selvom arbejdet med at reducere spildevandsmængden fra udløb til Kagså er igangsat, må det forventes, at der går 4-7 år inden alle tiltag er gennemført på den øverste del af vandløbet. Dette skyldes, at processerne kræver lang tid at gennemføre for så omfattende et projekt. Herlev og Gladsaxe kommuner forventer at fremlægge forslag til vision for Kagså til politisk behandling i kommunerne i Alt efter hvilke initiativer som der vælges at gennemføre, skal der eventuelt udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for det samlede projekt. Processen omkring undersøgelse og redegørelse for VVM tager omkring 1½ år, inklusiv offentlige høringer. Initiativerne til reduktion af spildevand fra udløb på den øverste del af Kagså er i kommunens spildevandsplan planlagt til at fortsætte i planperioden, , uden nærmere beskrivelse af detailplanlægning. Når visionen for Kagså er vedtaget politisk, vil der blive udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen. Tillægget forventes fremlagt som forslag i år 2013 og sendt i offentlig høring i 8 uger. Dertil skal en eventuel tilladelse til regulering af vandløbet sendes i offentlig høring.

15 Kagså nederste delstrækning Den nederste del af Kagså løber fra Herlev Hovedgade/Frederikssundsvej til Kagsmosen på grænsen til Rødovre Kommune. Herlev Forsyning A/S indledte i år 2009 et samarbejde med Nordvand A/S og Københavns Energi A/S, omkring at gennemføre det i spildevandsplanen planlagte projekt om at reducere udledning af opspædet spildevand til denne del af Kagså. Projektet omfatter anlæggelse af et 4000 m 3 underjordisk overløbsbassin ved Symfonivej, nedlæggelse af Symfonivejens Pumpestation samt at øge kapaciteten af kloakledningen fra Klokkedybet til overløbsbassinet. På strækningen findes i dag 3 regnbetingede udløb, , med udløb til Kagså. Samtlige overløb er omfattet af vandplanens indsatsprogram, jf. figur 4. Disse udløb enten lukkes eller neddrosles, således at udledningen af spildevand reduceres. Projekteringen af projektet er gennemført, anlægsarbejdet er i gang og projektet forventes afsluttet i år Gravearbejde i forbindelse med det underjordiske bassin ved Symfonivej, september

16 Vasekær Sømose Å Marielundvej 5.3 Reduktion af spildevand til Sømose Å Vandplanen for Køge Bugt stiller krav om, at der senest i år 2015 skal ske en reduktion af spildevand fra 1 regnbetinget udløb til Sømose Å. Placering af udløb, nr fremgår af figur 5. Tværgrøften Tværgrøften Udløb Figur 5. Regnbetinget udløb til Sømose Å Oplandet til Sømose Å er separatkloakeret, men modtager i perioder med meget regn, opspædet spildevand fra et fælleskloakeret område omkring J.E. Pitznersvej, opland 407 i spildevandsplanen. Vandet ledes via Tværgrøften videre til Sømose Å. Udløb ved Tværgrøften. Sømose Å er ikke omfattet af de statslige vandplaner. Alligevel stiller vandplanen krav om, at der ske en indsats for reduktion af spildevand, da vandet fra Sømose Å løber ud i Harrestrup Å, som er omfattet af vandplanen.

17 Da der findes flere løsningsmuligheder for reduktion af spildevand til Sømose Å, vil der i planperioden arbejdes for, at finde den miljømæssigt bedste og mest omkostningseffektive løsning. Eventuelle muligheder kan være separatkloakering, omlægning af kloaksystem, etablering af forsinkelsesbassin eller lignende. Initiativet til reduktion af opspædet spildevand fra udløbet er ikke omfattet af kommunens gældende spildevandsplan. Derfor skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen for, at kommunen kan leve op til vandplanens indsatskrav. Detailplanlægning for indsatsen vil ske i spildevandsplanen. Tillæg til spildevandsplanen forventes fremlagt som forslag i 2014 og sendt i offentlig høring i 8 uger. 5.4 Regulering af spildevand i det åbne land I vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord samt vandplan for Køge Bugt stilles der krav om, at der senest i år 2015 skal gennemføres en indsats overfor spildevand fra spredt bebyggelse i Herlev Kommune. Indsatsen omfatter regulering af ukloakerede ejendomme i områder, udpeget med renseklasse og omfatter alle ejendomme i det åbne land. Områderne fremgår af figur 3 i afsnit 3. I vandplanen er fastsat, at 8 ukloakerende ejendomme skal have forbedret rensning. De 8 ejendomme er et resultat af et udtræk, Naturstyrelsen har lavet fra BBR i år Der er imidlertid flere ejendomme der ikke er korrekt registreret i BBR, hvorfor antallet ikke giver et retvisende billede af forholdene. Vandplanens krav om indsats for rensning af spildevand fra ukloakerede ejendomme tager udgangspunkt i kravene fra Regionplan I de statslige vandplaner er der er ikke udpeget nye områder med krav til rensning, i forhold til regionplanen. Området nord for Klausdalsbrovej er udpeget med et krav til spildevandsrensning svarende til SO, hvilket vil sige skærpede krav til rensning af organisk stof og ammoniak. I år 2011 sendte staten forslag til vandplaner i offentlig høring. Her var området omkring den vestlige del af Gammel Klausdalsbrovej udpeget med krav om forbedret rensning af spildevand. Staten har dog fjernet kravet i den endelig vedtagne vandplan. Herlev Kommune vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at kloakere området, da spildevandsforholdene her ikke er tilfredsstillende. Den østlige del af Haveforening Islevgård ligge i et område, der er udpeget med et krav om spildevandsrensning svarende til O, hvilket vil sige krav om reduktion af organisk stof. Haveforeningen har spurgt til muligheden for kloakering. Herlev Kommune har oplyst, at der vil blive set velvilligt på en ansøgning om kloakering af haveforeningen. En kloakering af de to ovennævnte områder vil kræve et tillæg til spildevandsplanen. Spildevandsplanen vil blive udarbejdet i dialog med forsyningsselskabet. 17

18 I Herlev Kommunes gældende spildevandsplan samt tillæg hertil, er planlagt følgende initiativer: En række ejendomme omkring Skinderskovvej er planlagt kloakeret i periode , jf. spildevandsplan En række ejendomme langs Tibbevangen og Krebsdammen er planlagt kloakeret samtidigt med ejendommene på Skinderskovvej, jf. tillæg 1 til spildevandsplanen 3 enkeltejendomme i den østlige del af kommunen har indgået kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, jf. tillæg 2 til spildevandsplanen og planlægges kloakeret i Da alle ejendomme i det åbne land enten er planlagt kloakeret inden år 2015 eller er vurderet og, om nødvendigt påbudt forbedret rensning, strider vandplanens indsatskrav ikke imod kommunens gældende spildevandsplan. Herlev Kommune vil dog udarbejde et tillæg til spildevandsplanen, som omfatter kloakering af et område omkring den vestlige del af Gammel Klausdalsbrovej, selvom området ikke er omfattet af vandplanens indsatskrav.

19 6 Øvrige vandområder og igangværende initiativer I dette afsnit beskrives de øvrige vandområder, henholdsvis vandløb, søer og grundvand, som findes i Herlev Kommune. Disse vandområder er omfattet af de statslige vandplaner, men uden krav i indsatsprogrammet i planperioden Vandløb I Herlev Kommune findes fire vandløb, Tibberup Å, Sømose Å, Kagså og Harrestrup Å. Tre af vandløbene har deres udspring i Herlev Kommune og alle løber langs grænserne til nabokommunerne. Tibberup Å Tibberup Å er et lille vandløb der udspringer i Smørmosen og løber langs Herlev Kommunes nordlige grænse til Gladsaxe og Furesø kommuner. Vandløbet fortsætter via Værebro Å ud til Roskilde Fjord og er derfor omfattet af vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord, vandopland 2.2. Tibberup Å I Herlev Kommune er Tibberup Å målsat til at skulle opnå god kemisk og økologisk tilstand, udtrykt ved faunaklasse 5. Vandløbet er på hele strækningen fra udspringet og videre gennem kommunen omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden ud over sædvanlig vedligeholdelse. I dag har vandløbet på den første ca. 1,5 km strækning en moderat økologisk tilstand, udtrykt ved faunaklasse 4. Den nedstrøms ca. 3,5 km strækning i Herlev Kommune har derimod en ringe tilstand med faunaklasse 3. Påvirkningen af vandløbets vandføring er ifølge vandplanerne i dag 100 %, idet vandløbet løber langs kildepladser. I vandplanen er målsætningen sat til maksimalt 10 % påvirkning på den opstrøms strækning og 64 % på nedstrøms strækning beliggende i Herlev Kommune. 19

20 Der findes 9 separate regnvandsudledninger til vandløbet fra Herlev Kommune. Ifølge vandplanens retningslinjer skal udledninger fra regnvandsudløb som udgangspunkt begrænses til 1-2 liter/sek./ha, hvor der er hydrauliske problemer. Der er i 2011 i samarbejde med nabokommuner omkring Tibberup Å udført modelberegninger på vandløbet, der viser, at vandløbet, ved 10-års regn, ikke har hydrauliske problemer på strækningen gennem Herlev Kommune. Derimod er der strækninger længere nedstrøms i nabokommunerne, hvor vandløbet har hydrauliske problemer. Vandplanen viser, at der findes 3 overvågningsstationer ved Tibberup Å i Herlev Kommune. Overvågningsstationerne er placeret de samme steder, hvor Københavns Amt tidligere foretog undersøgelser af vandløbets tilstand. I dag er det Naturstyrelsen, som har ansvaret for at undersøge vandløbets tilstand, udtrykt ved faunaklasse, ved de angivne målestationer. Ifølge vandplanerne forventes Tibberup Å ikke at ændre tilstand, således at vandløbet i år 2015 fortsat vil have moderat økologisk tilstand på den første 1,5 km strækning og ringe økologisk tilstand på den sidste 3,5 km strækning gennem Herlev Kommune. I vandplanen er der ikke krav om indsats omkring forbedring af tilstanden af Tibberup Å på strækningen gennem Herlev Kommune. Kommunen har ikke planlagt initiativer i planperioden. I vandplanen er der i denne planperiode, , ikke fastsat krav om indsats til Herlev Kommune omkring Tibberup Å. Staten begrunder dette med, at der mangler tilstrækkelig faglig viden til at vurdere en indsats, og eventuelle indsatser er derfor udskudt i op til 2 planperioder. Vandplanen vurderer, at den manglende opfyldelse af miljømålet skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse. Derfor afventes effekten af forbedret spildevandsrensning, før der i efterfølgende vandplaner vurderes, om der er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen eller at foretage restaurering af vandløbet for at opnå miljømålet. Som alle vandløb er Tibberup Å tillige under observation i forhold til miljøfarlige stoffer. Tibberup Å vedligeholdes efter bestemmelserne i vandløbsregulativ for Tibberup Å, februar 1997.

21 Harrestrup Å Harrestrup Å er et mellemstort vandløb, som har sit udspring i Harrestrup Mose i Ballerup Kommune. Vandløbet passerer på en 300 meter strækning langs den sydlige grænse af Herlev Kommune, videre gennem Rødovre og Københavns kommuner. Da vandløbet udmunder ved Kalvebod Strand i København er det omfattet af vandplan for Køge Bugt, vandopland 2.4. I vandplanen er Harrestrup Å på strækningen omkring Herlev Kommune udpeget som et stærkt fysisk modificeret og fikseret vandløb, som løber gennem bymæssig bebyggelse. På denne baggrund vurderer staten, at det af tekniske eller økonomiske årsager ikke er muligt at opnå naturlige fysiske vandløbsforhold, der tilgodeser en god økologisk tilstand. Vandplanen har således sat miljømålet til Harrestrup Å på strækningen langs Herlev Kommune til god kemisk tilstand og godt økologisk potentiale, udtrykt med faunaklasse 4. Vandløbet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 på strækningen gennem Herlev Kommune. I vandplanen er den nuværende tilstand af Harrestrup Å på strækningen fra Ballerup Boulevard i Ballerup Kommune til Brunevang ved Kagså i Herlev Kommune sat til et moderat økologisk potentiale med en faunaklasse 3. Fra Brunevang til Slotherrensvej i Københavns Kommune er tilstanden sat til et ringe økologisk potentiale, med faunaklasse 2. Påvirkningen af vandføringen er ifølge vandplanerne i dag på 100 %, idet vandløbet løber langs kildepladser. Målsætningen for maksimal påvirkning af vandløbet er 25 %. Der findes ingen direkte udledninger fra kloak til Harrestrup Å fra Herlev Kommune, men både Kagså og Sømose Å løber begge ud i Harrestrup Å. Vandplanen viser, at der findes 1 overvågningsstation på strækningen af Harrestrup Å i Herlev Kommune. Overvågningsstationen er placeret samme sted, som hvor Københavns Amt tidligere foretog undersøgelser af vandløbets tilstand. I dag er det Naturstyrelsen, som har ansvaret for at undersøge vandløbets tilstand, udtrykt ved faunaklasse, ved den angivne målestation. Ifølge vandplanerne forventes vandløbet ikke at have ændret tilstand i 1. planperiode, det vil sige, at det i år 2015 vil have et moderat økologisk potentiale, faunaklasse 3. I vandplanen er der ikke krav om indsats omkring forbedring af tilstanden af Harrestrup Å på strækningen langs Herlev Kommune. Herlev Kommune deltager i det kommunale samarbejde omkring vision for forbedring af Harrestrup Å. I vandplanen er der i denne planperiode, , ikke fastsat krav om indsats til Herlev Kommune omkring Harrestrup Å. Staten begrunder dette med, at der mangler tilstrækkelig faglig viden til at vurdere en indsats, og eventuelle indsatser er derfor udskudt i op til 2 planperioder. 21

22 Vandplanen vurderer, at den manglende opfyldelse af miljømålet skyldes, at vandløbet er et kunstigt og stærkt modificeret vandløb, som har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold. Som alle vandløb er Harrestrup Å tillige under observation i forhold til miljøfarlige stoffer. Harrestrup Å vedligeholdes efter bestemmelserne i vandløbsregulativ for Harrestrup Å, år Selvom der ikke er fastsat krav til Herlev Kommune om, at foretage en indsats til forbedring af Harrestrup Å i denne planperiode, besluttede Herlev Kommune i 2011 at deltage i et projekt omkring visioner til forbedring af tilstanden af Harrestrup Å. Arbejdet ledes af Københavns Kommune. Kagså Kagså er et lille 4,8 km langt vandløb, som starter syd for Klausdalsbrovej og løber langs den østlige kommunegrænse mellem Herlev og Gladsaxe inden det udmunder i Harrestrup Å. Vandløbet har et opland på 7 km 2, og den nuværende tilstand er dårlig, udtrykt ved en faunaklasse 1. Kagså er kun på strækningen fra Frederikssundsvej / Herlev Hovedgade og gennem Kagsmosen omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i Københavns Kommune. Kagså indgår ikke i de statslige vandplaner. I vandplanen begrundes undtagelsen med, at der er foretaget en ensretning af omfanget af alle vandløb i Danmark. Ensretningen omfatter primært vandløb med en lille naturværdi. Ændringerne i afgrænsningen udelader således vandløb beliggende i oplande mindre end 10 km 2, med mindre vandløbet har en høj naturværdi eller allerede har opnået en god økologisk tilstand, vurderet ud fra faunaklassen. Sømose Å Sømose Å er et lille 3,2 km langt vandløb, som starter i Sømosen og løber langs den vestlige grænse mellem Herlev og Ballerup kommuner inden det udmunder i Harrestrup Å. Vandløbet har et opland på 9 km 2 og en ringe tilstand, udtrykt ved en faunaklasse 2. Sømose Å er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Sømose Å indgår ikke i de statslige vandplaner. I vandplanen begrundes undtagelsen med, at der er foretaget en ensretning af omfanget af alle vandløb i Danmark. Ensretningen omfatter primært vandløb med en lille naturværdi. Ændringerne i afgrænsningen udelader således vandløb beliggende i oplande mindre end 10 km 2, med mindre vandløbet har en høj naturværdi eller allerede har opnået en god økologisk tilstand, vurderet ud fra faunaklassen.

23 6.2 Søer Smørmosen Den største sø i Smørmosen, omtales i vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord, som Smørmosen. Søen er den eneste sø i Herlev Kommune, som er udpeget i vandplanerne med miljømål om at opnå god økologisk tilstand i år Søen var også i Regionplan 2005 udpeget med skærpet mål (A1) og som særligt naturvidenskabeligt interesseområde. Søen er en ca. 2 ha stor, kalkrig, brunvandet, fersk, lavvandet sø, som ligger midt i mosen, Smørmosen. Der har tidligere været gravet tørv i mosen, hvor søen i dag ligger. Vandplanerne vurderer generelt søers tilstand ud fra vandets indhold af klorofyl a (grønkorn). Mængden af grønkorn fortæller om antallet af alger og indholdet af næringsstoffer i søvandet. For at opfylde miljømålet for Smørmosen fastsætter vandplanen, at indholdet af klorofyl a højest må være på 12 µg/l. Kig over søen, Smørmosen Vandplanens miljøkrav er baseret på målinger af søvandets indhold af klorofyl a, som Københavns Amt gennemførte i perioden I dag undersøges søens tilstand af Naturstyrelsen. Ifølge vandplanens indsatsprogram opfylder Smørmosen allerede i dag miljømålet om god økologisk tilstand. Dog bemærkes, at det aktuelle fosforniveau er højere end forventet ud fra indholdet af klorofyl a. Det betyder, at tilstanden kan være i forværring og at søen på sigt kan få vanskeligt ved at opfylde målet. Derfor er det vigtigt, at fosfortilførslen til søen ikke øges. 23

24 Da miljømålet allerede i dag er opfyldt, stiller vandplanen ikke krav om indsats overfor forbedring af tilstanden af Smørmosen. Herlev Kommune vil gerne medvirke til, at Smørmosen fortsat har en god tilstand. Plejeplan for det fredede område Smør- og Fedtmosen, , beskriver at de omkringliggende enge og græsarealer plejes, således at der fjernes næring fra arealerne omkring søerne. Dertil har kommunen planlagt, at undersøge naturtilstanden af flere små søer omkring Smørmosen i perioden Kendskab til tilstanden af disse søer, vil give en indikation af, hvorvidt de er med til at opretholde den gode tilstand i Smørmosen. Syvende Sø, ved Golfbanen Øvrige søer Foruden Smørmosen, er alle søer over 100 m 2, med et naturligt dyre- og planteliv omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Det betyder, at der ikke må ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer i Herlev Kommune er desuden omfattet af vandløbslovens regler. Ifølge vandplanens retningslinjer skal mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslove mv.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. I Herlev Kommune findes 78 mindre søer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og retningslinjer i vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord samt vandplan for Køge Bugt. Søernes beliggenhed kan ses på Danmarks Miljøportal, I 2008 blev 59 af søerne undersøgt og deres naturtilstand vurderet. Heraf havde 11 en høj eller god tilstand, 26 havde en moderat til ringe tilstand og 22 havde en dårlig tilstand. Især var det søer, der samtidig fungerer som regnvandsbassiner, som havde en dårlig tilstand idet de tilføres næringsstoffer med regnvandet.

25 Vandplanerne beskriver, at der ved risiko for manglende målopfyldelse af små søer over 100 m 2 typisk vil være behov for at nedbringe tilførsel af næringsstoffer. Ud over indsats for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer, f.eks. gennem den generelle bestemmelse om bl.a. 10 meter dyrkningsfri randzone ved søer i landzone eller at afskære dræntilløb fra højereliggende områder. Borgere, organisationer og institutioner i Herlev Kommune kan søge om tilskud hos kommunens Miljø- og Naturråd, f.eks. til at forbedre tilstanden af søer, beliggende på deres ejendom. Oplysninger om ansøgning om tilskud fremgår af kommunens hjemmeside. 6.3 Grundvand I Herlev Kommune findes tre grundvandsforekomster, som alle indgår i vandplanerne for Isefjord og Roskilde Fjord samt Køge Bugt. I vandplanerne vurderes det, at grundvandets nuværende kvantitative tilstand er ringe på grund af vandindvinding. Derimod er grundvandets nuværende kemiske tilstand vurderet til overvejende god i den nordlige del af Herlev, men ringe i den sydlige del. Her har blandt andet forurening med pesticider og klorerede opløsningsmidler medført en ringe tilstand. Vandplanerne opstiller miljømål for grundvandets kvantitative tilstand, således at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper kan opfylde deres miljømål. Vandoplandenes miljømål for vandbalancen er, at indvinding ikke må overstige den langsigtede grundvandsdannelse og overfladevand og terrestriske naturtyper ikke må være påvirkede af menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden således at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål eller der sker skade eller forringelse på vandområderne og naturtyperne. Ifølge vandplanerne bør indvindingen af grundvand ikke medføre en reduktion af vandføringen i vandløb målsat til god økologisk tilstand på over % af den oprindelige medianminimum. For områder med indvinding af grundvand til almen vandforsyning kan accepters en højere procentvis påvirkning af vandløbene. Dette skal ske ud fra konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, således at miljømålene kan opnås. I Herlev Kommune ligger Tibberup Å i indvindingsopland til Tibberup Kildeplads i Furesø og Kagså i indvindingsopland til Københavns Energis Kildeplads XIII og XIV beliggende i Gladsaxe Kommune. 25

26 I de fleste tilfælde mangler der viden om grundvandets kvantitative tilstand, hvorfor vandplanerne ikke har opstillet egentlige indsatskrav i denne planperiode. I stedet for fastsætter vandplanerne krav om tilvejebringelse af viden, som udføres af Naturstyrelsen. Vandindvindingens påvirkning af vandløb skal søges reduceret ved at flytte kildepladser eller lave kompenserende udledning. Da en reduceret indvinding af grundvand kan få konsekvenser blandt andet med vand i kældre og oversvømmelse af beboede arealer, er dele af Storkøbenhavn i vandplanerne undtaget for at flytte kildepladser. Herlev Kommune ligger inden for dette område, på nær området nord for Ring 4. I vandplanerne er der ikke krav om indsatser overfor reducering af grundvandsindvindingens påvirkning af vandløb i Herlev Kommune. Vandplanernes miljømål for grundvandets kemiske tilstand vurderes på baggrund af koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet og omfatter både naturlige og miljøfarlige, forurenende stoffer. Miljømålene er opstillet således, at der ikke er indikationer for saltvands- eller anden påvirkning kvalitetsstandarder anvendt i anden EU-lovgivning ikke overskrides tilknyttede vandområder kan opnå deres miljømål der ikke kan ske betydende forringelse af disse vandområder og der ikke kan ske betydende skader på terrestiske naturtyper. I vandplanerne er der ikke sat krav om indsatser i forhold til grundvandets kemiske påvirkning af vandløb, søer og terrestriske naturtyper på grund af manglende viden. Kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Kvaliteten af drikkevand er omfattet af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. De statslige vandplaner er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. I vandplanerne vurderes, at Danmark allerede opfylder kravene til beskyttelse af drikkevand via de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

27 Herlev Kommune har indgået samarbejde med nabokommuner om at beskytte grundvandet. I den østlige del af kommunen blev der således i 2008 vedtaget en indsatsplan for Københavns Energi s Kildeplads XIII og XIV, som ligger ved kommunegrænsen til Gladsaxe Kommune. Indsatsplanen blev udarbejdet i samarbejde med Københavns Energi samt Gladsaxe og Københavns kommuner. Planen indeholder en række indsatser om monitering og sikring af kildepladserne, indsatser rettet mod områdets virksomheder og borgere i form af tilsyn og pesticidkampagne og en indsats omkring gamle boringer. Hovedparten af initiativerne er udført. Indsatsplanen skal revideres i år I indsatsplaner er det muligt at udpege boringsnære beskyttelsesområder. Ved revision af indsatsplanen for Kildeplads XIII og XIV vil behovet for en sådan udpegning blive vurderet. I den nordlige del af kommunen blev der i 2009 vedtaget en indsatsplan for Søndersø Indsatsområde. Indsatsplanen omfatter Tibberup Kildeplads som ligger i Furesø Kommune, men har indvindingsopland i den nordlige del af Herlev Kommune. Indsatsplanen blev udarbejdet i samarbejde med Furesø og Ballerup kommuner. Planen indeholder indsatser i Herlev Kommune rettet mod områdets virksomheder og borgere i form af tilsyn og en pesticidkampagne, en indsat rettet mod spildevandshåndtering i det åbne land og en indsats omkring gamle boringer. Hovedparten af initiativerne er udført og regulering af spildevand i området er i gang. Indsatsplanen skal revideres i Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner Siden 2008 har Herlev Kommune deltaget i Vandsamarbejde Sjælland. Samarbejdets formål er at skabe medindflydelse og medansvar på vandforsyningsområdet sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcen opretholde en høj vandforsyningssikkerhed sikre økonomisk effektivitet sikre fair vandpriser Herlev Kommune har i 2012 besluttet at deltage i et fælleskommunalt vandselskab for køb og distribution af drikkevand. Samtidigt har kommunen truffet en principbeslutning om at deltage i et fælleskommunalt spildevandselskab. Begge fælleskommunale selskaber forventes at omfatte 8 kommuner i Hovedstadsregionen. 27

28 6.4 Indsatser i omegnskommuner I omegnskommunerne stilles der i vandplanerne krav til renseanlæg, om at reducere udledningen af forurenende stoffer. Da Herlev Kommune leder spildevand til disse renseanlæg, vil de indsatser, som beliggenhedskommunerne skal gennemføre, betyde at borgerne i Herlev Kommune skal bidrage økonomisk til gennemførelsen af disse tiltag. Tiltagene vil blive finansieret over spildevandstaksterne. 7 Forhold til anden planlægning Den kommunale vandhandleplan og øvrige kommunale planer må ikke stride mod de statslige vandplaner. Derfor skal kommunen redegøre for vandhandleplanens forhold til anden relevant planlægning, herunder som minimum til kommuneplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplan, råstofplanen og Natura-2000 planer. I 2012 har Herlev Kommune igangsat initiativer med fokus på håndtering af vand i kommunen, herunder håndtering af store regnhændelser og opstigende grundvand. Kommunen afventer statens udspil omkring planer for klimatilpasning. I det følgende beskrives Herlev Kommunes vandhandleplans forhold til kommuneplanen, vandforsyningsplanen og spildevandsplanen. Dertil beskrives kort forholdet til Råstofplanen og Natura-2000 handleplaner. 7.1 Kommuneplan I det danske plan- og reguleringshierarki ligger de kommunale vandhandleplaner over kommuneplanen. Ifølge planloven skal kommunen udarbejde og ajourføre en kommuneplan, som indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægning. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplaner bindende for borgere og grundejeres fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Vandplanerne giver ikke anledning til ændring af Herlev Kommunes gældende kommuneplan, Såfremt administration af en eksisterende lokalplan strider mod de statslige vandplaner, løses dette efter en konkret vurdering. Afhængig af de konkrete omstændigheder kan kommunen eksempelvis give dispensation.

29 Hovedstadens Udviklingsråd s regionplan 2005 er ophørt i forbindelse med vedtagelsen af de statslige vandplaner. Nedenstående retningslinjer fra regionplanen om LAR løsninger, sekundavand og kildepladszoner er ikke omfattet af vandplanernes retningslinjer. Herlev Kommune har vurderet, at retningslinjerne har lokal betydning for kvaliteten og kvantiteten af grundvandsforekomsterne samt håndtering af overfladevand, og kommunen har derfor besluttet at disse retningslinjer skal indarbejdes i kommuneplanen, næste gang den revideres. Retningslinjerne er følgende: Regnvand fra befæstede arealer og tagflader uden specielt forurenende stoffer skal i videst muligt omfang nedsives lokalt eller hvis muligt opsamles til formål, hvor det kan erstatte ledningsvand. Sekundavand (vand der ikke har drikkevandskvalitet). Vand fra afværgepumpning, grundvandssænkning og saltholdigt vand o.i., der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet til natur/erhvervsmæssige formål eller lignende, hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres. Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg i kildepladszoner. Ved aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser m.v. i kildepladszoner skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening. 7.2 Vandforsyningsplan Ifølge vandforsyningsloven skal kommunen udarbejde og ajourføre en plan som udstikker kommunens rammer for, hvordan den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i kommunen. Formålet med planen er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for forsyning af rent drikkevand. Vandforsyningsplanen skal desuden sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Der indvindes ikke grundvand til drikkevandsformål i Herlev Kommune. Dog ligger Københavns Enegis to kildepladser, kildeplads XIII og XIV, langs Kagså i Gladsaxe Kommune på grænsen til Herlev Kommune. Efter at Herlev Vandværk blev lukket i 1992 har Herlev Kommune importeret alt drikkevand primært fra Københavns Energi, Nordvand og Ballerup Forsyning. 29

30 På grund af manglende viden om grundvandsforekomsternes kvantitative og kvalitative påvirkning, skal der ifølge vandplanerne ikke ske indsatser overfor ændret grundvandsindvinding i denne planperiode. Derfor skal der ikke ændres i Herlev Kommunes gældende vandforsyningsplan, Spildevandsplan Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunens grænser. Spildevandsplanen er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for håndtering af spildevand. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. De indsatser, som er angivet i de statslige vandplaners indsatsprogram, skal indarbejdes i spildevandsplanen, hvilket omfatter indsats for regnbetingede udledninger. Desuden skal der angives en tidsplan for gennemførelse af indsatsen. Indsatskravene i vandplan for Køge Bugt medfører, at Herlev Kommune skal revidere kommunens gældende spildevandsplan , således at planen ikke strider mod de statslige vandplaner. Ændringerne omfatter indsats overfor overløb fra fælleskloakeret opland til Sømose Å indsats overfor overløb fra fælleskloakerede oplande til Kagså. Ændringerne vil blive udarbejdet som tillæg til den eksisterende spildevandsplan og detailplanlægning for indsatserne vil bliver beskrevet i planen. Tillæg til spildevandsplanen forventes fremlagt som forslag for Å Kagså i 2013 og for Sømose i år Forslag til tillæg til spildevandsplanen vil blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Dertil har Herlev Kommune vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at kloakere området omkring den vestlige del af Gammel Klausdalsbrovej, da spildevandsforholdene her ikke er tilfredsstillende. Derfor vil Herlev Kommune udarbejde et tillæg til spildevandsplanen, som omfatter kloakering af området, selvom området ikke er omfattet af vandplanens indsatskrav. 7.4 Råstofplan Herlev Kommune er ikke omfattet af Region Hovedstadens eksisterende Råstofplan, Regionen er ved at revidere råstofplanen, som forventes i høring i år Herlev Kommune er sandsynligvis heller ikke omfattet af denne Råstofplan.

31 7.5 Natura områder Der findes ikke Natura 2000 områder i Herlev Kommune, hvorfor der ikke er redegjort for vandhandleplanens forhold hertil. 31

32 BILAG Statslige vandplaner Den 22. december 2000 trådte EU`s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner. I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med de statslige vandplaner efter miljømålsloven. For at opnå formålet med vandrammedirektivet, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at opnå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Dertil omfatter vandplanerne retningslinjer for de enkelte vandområder. Efter miljømålsloven skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvilke indsatser kommunen vil gennemføre inden for kommunens geografiske område, således at den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet mindst skal have god tilstand eller godt potentiale i år Det vil sige, at der højest må være en svag afvigelse for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand. I de statslige vandplaner tages klimatilpasning ikke i betragtning. I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelse af vandhandleplaner.

33 Kommunale vandhandleplaner Herlev Kommunes vandhandleplan er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, bekendtgørelse nr af 15. december 2011, jf. Miljømålslovens 31a. Ifølge bekendtgørelsen skal handleplanen indeholde Oplysninger om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og -tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats En redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning og Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter. Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Kommunernes indsats skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, udtrykt ved faunaklasser (Dansk Vandløbsfaunaindeks). Søers indhold af klorofyl a (mål for algemængden i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. En god tilstand af grundvand sikres ved, at miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, overholdes. Miljømålene omhandler vandbalance, påvirkning af overfladevand og terrestriske naturtyper samt koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. Ud fra de opstille mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statslige anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelte virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. For så vidt angår spildevandsindsatsen, som er relevant i Herlev Kommune, har kommunen en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunen skal senest 6 måneder efter de statslige vandplaners offentliggørelse beskrive, hvordan offentligheden vil blive inddraget i handleplanens gennemførelse. Processen er en offentlig høring af forslaget til vandhandleplan på mindst 8 uger. Dernæst tager kommunen stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages. Kommunens vandhandleplan skal vedtages af kommunalbestyrelsen senest ét år efter offentliggørelse af de statslige vandplaner, det vil sige senest den 22. december

34 Vandhandleplanen er gældende frem til næste vandplanperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Lov om miljøvurdering af planer og programmer For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, gælder at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning af miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er handleplanen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelser om undtagelser og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De kommunale indsatser omkring reduktion af spildevandspåvirkning til vandområder, gengiver foranstaltninger beskrevet i de statslige vandplaner. Herlev Kommune forventer dog, at foranstaltningerne omkring reduktion af spildevand til Kagså på den øverste strækning vil være af en sådan karakter, at opgaven vil være omfattet af reglerne om miljøvurdering og at der vil blive udarbejdet en særskilt VVM-redegørelse for projektet.

35 Tidsplan 1. Vandplanperiode 2. Vandplanperiode Årstal Vandområde Sømose Å Planlægning X Tillæg til X spildevandsplan Projekt X gennemføres Kagså Øverste del: Planlægning X X X Tillæg til spildevandsplan Projekt gennemføres Nederste del: Planlægning X X Projekt begyndt X Projekt afsluttes Åbent land Kloakering omkring Skinderskovvej Kloakering omkring Tibbevangen og Krebsdammen Kloakering af 3 enkelt ejendomme X X X X X X X X X X X X X X X X X X 35