KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

Transkript

1 KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Knebel og Knebel Bro Emne: Landsby og ladeplads Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Knebel og Knebel Bro Knebel ligger højt på et skrånende terræn øst for Knebel Vig, nord for den tidligere fjordarm ved Skellerup Å. Landsbyen, som oprindelig var en vejklyngeby med kirken beliggende sydfor byen, fremstår i dag som en centerby med stor centralskole og adskillige byfunktioner. På sydsiden af den tidligere fjordarm ligger Knebel Bro - en smal bygade opstået omkring et landingssted for småskibstrafikken i 1870 erne. Landskab Kystflader Kystskrænter Indlandsflader Indlandsbakker Andre områder Historie Op til 1050: Forhistorisk tid : Middelalder : Renæssance : Oplysningstid og landboreformer : Industrialisering og andelstid : Industri og velfærd : Service og viden Arkitektur Infrastruktur By Landsby / bebyggelse Bygning 1

2 KNEBEL OG KNEBEL BRO Landskabet Knebel by ligger på de jævnt kuperede morænebakker på det skrånende terræn øst for Knebel Vig. Ved Møllebakken i den nordlige ende af byen snor vejen sig voldsomt gennem bebyggelsen og falder ganske meget inden den som Knebel Bygade flader ud ved bunden af bakken. Knebel Vig strækker sig som en lagune ind i landet. I stenalderen har der været flere bopladser i området, og i bakkerne mellem Knebel og Agri står en af landets mest monumentale vidnesbyrd over de første agerdyrkere tragtbærerkulturen den imponerende runddysse Poskær Stenhus. Dyssen hra oprindeligt rummet to gravkamre, hvoraf kun det ene kammer er tilbage. Til gengæld er rækken af randsten bevaret bortset fra en enkelt. Det er et ganske imponerende bygningsværk, hvor de fleste af randstenene vejer over fem tons og dækstenen over gravkamret alene over 15 tons. Havet gik som sagt tidligere noget længere ind, og har på et tidspunkt muligvis gået næsten ind til landsbyen Vistoft og gården Lagerholm. Måske har det været muligt at besejle området i middelalderen. Adskillige historier fortæller i hvert tilfælde om fund af skibsankre bl.a. ved Poskær Stenhus, beliggende i bakkerne over Knebel og med udsigt ned over vigen. Lagerholm. Andre historier vil vide, at der ved Skellerup skulle have været et ind- og udskibningssted. Vest for Knebel er kystlinien præget af lave kystskrænter og umiddelbart nordvest for byen ligger den høje bakke Bøgebjerg. Øst for byen begynder Mols Bjerge, et område præget af mange høje bakker, dybe slugtformede øst-vestgående dale (Hulbæk, Daaleren og Hjortkær) og markante dødishuller. Den tidligere lagune. I baggrunden Knebel Plantage, anlagt i

3 Jordbundsforhold i Knebel og Skallerup ejerlav. Syd for Skellerup rejser morænen sig igen som en stejle nordvest-sydøstgående skrænt, der ud mod vigen afsluttes af kystklinten Skellerup Bjerge. På den smalle stribe land mellem klinten og vigen klemmer Knebel Bro sig lige præcis ind med to rækker tætliggende bygninger og småhuse på hver side af kystvejen Omkring Knebel Bro, øst for hovedvejen gennem Knebel og syd for gården Aldershvile er jorden grov lerblandet sandjord/fin lerblandet sandjord. Umiddelbart vest og nord for Knebel syd for Skellerup, er der derimod tale om lerjord. Område her er intensivt dyrket landbrug. Den hævede havbund i lavningen omkring Skellerup Å er finsandet jord, og bruges mest til græsning. Længere mod øst, i Mols Bjerge, er jorden grovsandet. Det er her, man finder nogle af de første plantager i Mols Bjerge, bl.a. den første, Knebel Plantage, fra I lavningen omkring Skellerup Å er der tidligere blevet gravet tørv neden for Lyngegård og Legerholm. 3

4 Historien Knebel og Knebel Bro er egentlig to ejerlav omkring landsbyerne Knebel og Skellerup. Knebel omtales første gang i 1425 som Knudbyllj og Skellerup i 1446 som Scielrup. Både Knebel og Skellerup (Skildrup) er angivet på Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 som egentlige landsbyer. Landsbyen Skellerup består af en lille håndfuld gårde og huse. Ser man på Generalstabskortet fra 1870 erne, kan man se, at der er kommet flere nye gårde til i Knebel by, bl.a. en ny præstegård i byens vestlige ende, en gård nord for byen og et par gårde på Poskærvej mod Agri. 5 gårde er kommet til i Mols Bjerge mod nordøst, og ude på åbent land nordvest for byen er den store gård Aldershvile opført. Der er også kommet en ny skole som erstatning for den gamle samt en Spare- og Lånekasse (1873) og et bibliotek (1880). Knebel kirke smukt beliggende på en terrasse med udsigt over Knebel Vig. Kirken tjente tidligere som sømærke for skibsfarten på Vigen. 4 Knebel kirkes nye altertavle af billedhuggeren Bjørn Nørgård. Et moderne men også meget traditionsbevidste værk.

5 Ældre gårde i den nordlige del af Knebel. I forgrunden enden af en længe på den præstegården. Omkring 1925 er der foruden præstegård og skole(r) nu også et missionshus (1921), to købmandshandler, et maskinsnedkeri og savværk samt et (privat) vandværk i byen. Væksten, i form af villaer og småhuse er sket langs med og vest for Knebel Bygade nedad mod kirken. I midten af det 20. århundrede er Knebel vokset yderligere og har fået centerstatus. Områdets store og betydelige centralskole (Molsskolen) bliver opført i Knebel i forlængelse af Kommunalreformen i Hele tre banker har afdelinger i byen (Andelsbanken, Århus Privatbank og Landmandsbanken). Der er kommet et hotel i Knebel og Falcks Redningskorps har station i byen. Byvæksten i de seneste årtier er i første omgang foregået i byens sydøstlige del omkring Lyngevej og Skoletoften. Senere, i 90 erne, kommer et helt nyt parcelhuskvarter til vest for den ældste del af Knebel på skrænterne mod Knebel Vig. Som andre byer med vækst og ambitioner får Knebel også i et industrikvarter omkring Bøgebjerg og den obligatoriske sportshal, som i en periode synes at være prestigeprojektet for en by af Knebels størrelse. Villa langs Knebel Bygade fra 1920 Lille byhus, som en overgang rummede en butik. 5

6 Målebordsblad 1867, Copyright KMS 6

7 4-cm kort 1994, Copyright KMS 7

8 Arkitektur Ifølge Fritz Hastrup er Knebel en vejklyngeby. Det er nabobyen Agri også, hvad der er bemærkelsesværdigt, da denne landsbytype er ret sjældent på Djursland og i Østjylland i det hele taget sjælden. Vejklyngebyen er kendetegnet ved at gadeforgreningerne har form af et netværk, langs hvis masker gårdene ligger uregelmæssigt fordelt (Hastrup, s.186). Sådan tager Knebel sig da også med lidt god vilje ud i 1830 erne, hvor en halv snes gårde ligger uregelmæssigt fordelt i byens gadenet. Den eneste bebyggelse i ejerlavet uden for Knebel by er Lyngegårde i ejerlavets sydøstligste hjørne. Resten af bebyggelsen ligger i Knebel by. Den lille landsbykirke har en utrolig smuk beliggenhed med udsigt over Knebel Vig. Kirkegården er omgivet af og et langt ubrudt stendige. De ældste dele af kirken er fra romansk tid. Det er et karakteristisk for Knebel og et dominerende træk ved byen, at det ældste område med de gamle gårde er bevaret rimelig intakt. Det gælder også for vejnettet i denne del af byen som stadig har lidt landsbykarakter. Også rækken af tidlig 1900-tals byggeri på vestsiden af Knebel Bygade fremstår som et rimelig velbevaret og homogent område. Selv om parcelhuskvarteret nord for kirken ikke påkalder sig nogen bevaringsinteresser er det alligevel en vigtig brik i byens historie og fortjener alene af den grund opmærksomhed. Grovvarecenter i Knebels industrikvarter 8

9 Knebel Bro Knebel Bro er ganske enestående ved at være en af de få væsentlige bydannelser måske den eneste i landet? der er opstået som følge af småbådstrafikken i slutningen af 1800-tallet. Den er med rette blevet betegnet som skibsfartens svar på stationsbyerne. Anløbsbroen ved Knebel Bro fra 1873 var den første moderne anløbsbro i Århusbugtens opland bygget til og for dampskibstrafikken. Omtrent en kilometer syd for det sted, hvor den nye anløbsbro blev anlagt, var der ganske vist allerede et udskibningssted (Torup) med tilhørende pakhus, men der var mere lavvandet hér end længere oppe mod Knebel, og stedet kunne kun anløbes af fladbundene småbåde. Der, hvor man anlagde det nye landingssted, var der dybere vand længere ind mod kysten. Til gengæld var der ikke meget plads at bygge på, fordi Skellerup Bjerge gik næsten helt ud til vandet. Der kunne med nød og næppe blive plads til to rækker villaer og huse omkring strandvejen som gik løb langs kystskrænten. Den første bygning på stedet var et lille hvidt pakhus, som dog hurtigt blev erstattet af et noget større pakhus som står der endnu, og som frem til i dag har været og er Knebel Bros centrale og mest iøjnefaldende bygning. Pakhuset var indrettet med godsopbevaring i den ene ende og ekspedition og ventesal i den anden. Trafikken på Knebel Bro var en blanding af person- og godstransport. Fra Århus Havn blev der sendt kul, foderstoffer, kunstgødning, kolonial- og jernvarer til Mols, og korn, kreaturer, svin og mejeriprodukter gik den anden vej til Århus. I årene efter år 1900 og frem til I. Verdenskrig, voksede Knebel Bro frem med karakteristisk tætliggende huse på begge sider af vejen. I 1907 opførte postetaten et posthus på havnen og senere kom der også telefoncentral. Etableringen af en filial af Århus Privatbank i Knebel Bro og forskellige småbutikker gjorde efterhånden bebyggelsen til at rigtigt bysamfund. Postvæsenet indrettede eget kontor i Knebel Bro i Bygningen stikker lidt af i forhold til traditionel dansk byggeskik. Den stejle taghældning og skorstenenes udformning kunne tyde på inspiration sydfra. Pakhuset i Knebel Bro 9

10 Det tidligere posthus i Knebel Bro. 10 I den nordlige ende af Knebel Bro er der bevaret en sjælden strækning af op til to meter høje tangdiger. Digerne er med sikkerhed først opført efter 1900, og er derfor nyere end tangdigerne i Ebeltof, men ikke desto mindre et sjældent og bevaringsværdigt stykke kulturhistorie, som man ikke finder ret mange andre steder i landet.

11 Kulturmiljøets afgrænsning, værdi og sårbarhed Afgrænsningen følger ejerlavsgrænsen selvom byens landbrug kun har spillet en mindre rolle for byens udvikling i nyere tid. Knebel Bro er afgrænset med udgangspunkt i bebyggelsen idet landbruget i Skellerup ejerlav ikke har haft betydning for Knebel Bro. Knebel by er interessant som repræsentant for den type af landsbyer som historisk har udviklet sig til centerbyer. Det er en udvikling man kan aflæse i Knebel by, men som sådan må byens bevaringsværdi vurderes til at være ringe. Fortælleværdien er knyttet til den udviklingshistorie, som kan aflæses ved en vandring ned gennem Knebel, hvor byens forskellige kvarterer træder frem. Oplevelsesværdien vurdres som middel til ringe. Sårbarheden vurderes til lav da byens forskellige kvarterer ikke er truet af forstyrrende sammenblanding. Dog kan afviklingen af landbruget i byens nordlige ende medføre at landsbypræget forsvinder. Knebel Bro er meget interessant som et sjældent eksempel på en bydannelse fra nyere tid, der skyldes skibsfarten. Knebel Bro er opstået og har udviklet sig over et kort åremål og derfor er det arkitektoniske indtryk homogent og med stor fortælleværdi. Relaterede kulturmiljøer Ladepladserne og småskibstrafik på Århus Bugt og Ebeltoft Vig. Knebel Bro var den første af en række anløbssteder som blev anlagt eller udbygget for at i mødekomme dampskibstrafikken på Århus Bugten og Ebeltoft Vig i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. 11

12 Sejlruter på Århus Bugt og Ebeltoft Vig, gengivet fra Henrik Fodes artikel Skibsfartens svar på stationsbyen i Hilsen til søens folk Festskrift til Anders Monrad Møller 2. maj 2002, Kbh I takt med at mekanisering og omlægning i landbruget i slutningen af 1800-tallet førte til, at landbrugets selvforsyning langsomt blev opgivet og erstattet af handel, blev der skabt et øget behov for sikker og pålidelig transportmulighed mellem købstaden Århus og landdistrikterne på Djursland. I andre dele af landet opfyldte de nye jernbaner behovet for sikker og pålidelig transport af tungt gods og landbrugsprodukter. Jernbaneforbindelsen Ebeltoft-Trustrup kom imidlertid først på et ret sent tidspunkt, og derfor var der i en periode basis for en kommerciel dampskibstrafik på Århus Bugt og Ebeltoft Vig. Det nye landbrug havde brug for foderstoffer og kunstgødning og for at kunne sende landbrugsprodukter til videre eksport via Århus Havn. Afgørende for trafikken var, at dampskibene i modsætning til tidligere tiders sejlskibe var pålidelige og hurtige et forhold der betød meget for transporten af let fordærvelige fødevarer som smør og kød. 12

13 Ladepladser langs Djurslands sydkyst. Gengivet fra Henrik Fodes bog Småskibsfarten på Århusbugten , Århus I løbet af nogle år blev der anlagt en række ladepladser på Djurslands sydkyst som blev besejlet med dampskibe i fast rutefart. Foruden Knebel Bro var det Nappedam, Skødshoved, Begtrup og Kongsgårde, mens havnen i Ebeltoft allerede kunne håndtere damskibstrafikken på bugten. I Nappedam blev der foruden broen også bygget et pakhus, som står der endnu. På Skødshoved havde man en anløbsplads før 1900, men vel at mærke en anløbsplads, hvor bådene måtte trækkes op på stranden. Med det nye anlæg fik man både pakhus og anløbsbro med trolli-skinneanlæg, som stadig findes på stedet. Ved Kongsgårde var der også tale om anløbsbro med skinneanlæg. Anløbsbroen findes fremdeles og bruges nu mest af lystsejlere. Der er derimod ikke rigtig nogen spor tilbage af Særbæk Landingssted i bunden af Begtrup Vig. 13

14 Skødshoved Bro med pakhus og skinner Dampskibssejladsen på Mols og Syddjursland varede til midt i 1930 erne, hvor konkurrencen fra last- og rutebiltrafikken efterhånden havde gjort dampskibssejladsen til en skidt forretning. Kongsgårde Bro. 14