Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.
|
|
- Elias Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 15. oktober 2009 Rapport Allerød Århus Aalborg Odense råd du kan regne med
2 Denne carbon footprint analyse er udført af NIRAS A/S på vegne af Odense Kommune. Denne rapport er udgivet 15. oktober 2009 Involverede aktører: Henrik Max: Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune Martin Thomsen: Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik Frantz Leitner, TKT Arkitekter, Odense Lars Holm, Miljøforum Fyn, Odense Involverede leverandører: Gamle Mursten, leverandør af genbrugsmursten ved Claus Juul Nielsen Hotpaper, leverandør af papiruld, ved Peter Hansen Carbon footprint analytiker Det rådgivende ingeniørfirma NIRAS har stået for udførelsen af Carbon Footprint analysen. Arbejdet er udført af konsulenterne Lui Vium og Louise Laumann Kjær, i samarbejde med Klimachef Torben Chrintz.
3 Resume. Carbon footprint analysen af udvalgte byggematerialer der indgår i handicapbyggeriet i Seden Syd, er udført med henblik på at vise at det er muligt at opfører et mere klimavenligt byggeri, i forhold til hvis der var valgt traditionelle byggematerialer. Byggeriet adskiller sig fra den traditionelle byggeform ved at der er valgt: Genbrugsmursten frem for nye mursten Papiruld til loftisolering frem for mineraluld Linoleum som gulvbelægning frem for vinyl Brugen af de valgte byggematerialer har i alt sparet atmosfæren for udledningen af 64 tons CO 2 i forhold til hvis der var valgt traditionelle byggematerialer. Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND FOR CARBON FOOTPRINT ANALYSEN FACADER MURSTEN, NYE VS GENBRUGTE CO 2 -BESPARELSE VED GENBRUGSSTEN: LOFTISOLERING ROCKWOOL VS PAPIRULD => MINERALSKE VS CELLULOSE MATERIALER GULVBELÆGNING GULVBELÆGNING, VINYL VS LINOLEUM GULVBELÆGNING, VINYL VS KLINKER CO 2 -BESPARELSEN RELATERET TIL DET DANSKE SAMFUND KØRSEL ELFORBRUG REFERENCER... 8
4 1 Baggrund for carbon footprint analysen. Siden 2005 har Odense Kommunen ønsket at bygge med fokus på blandt andet energieffektivisering og minimering af brugen af uønskede kemikalier i byggeriet. Da kommunes Ældre- og Handicapforvaltning derfor gik i gang med at planlægge et nyt byggeri af 40 nye boliger til unge handicappede i Seden Syd, blev der nedsat en miljøstyregruppe i samarbejde med MiljøForum Fyn Byggeri. Gruppen fik til opgave at koordinere miljøindsatsen i hele planlægnings- og udførelsesfasen, så byggeriet af den nye institution lever op til kommunens politik om miljørigtigt byggeri. Byggeriets miljøprogram lå derfor klar fra starten og indgik i udbudsmaterialet. Derved fik alle de bydende firmaer kendskab til bygherrens ønsker til miljø- og energihensyn. Boligerne i Seden Syd er et lavenergiklasse-2 byggeri - det vil sige en energiklasse bedre, end loven kræver. Dels er der isoleret mere end normalt, dels er et solvarmeanlæg på taget med til at reducere energiforbruget. Ved opførelsen af bebyggelsen er der udført følgende tiltag: Genbrugsmursten i facademurerne. Papiruld som loftsisolering. Linoleum på gulvene. Solvarmeanlæg til varmt brugsvand. LED-belysning af de belysningstunge steder i bygningerne. Kemikaliestyring - byggematerialerne vurderes for uønskede kemikalier, inden de anvendes i byggeriet. Der anvendes fx PVC-fri kloakrør I denne rapport vil der være fokus på de 3 førstnævnte tiltag, og der vil blive redegjort for forskellen i CO 2 -udledningen fra de pågældende byggematerialer. Til analysen benyttes beregningsprogrammet SimaPro 7.1, der henter data fra forskellige internationale klimadatabaser. For at sikre at dataene er de korrekte at bruge i det konkrete tilfælde er dokumentationen herfor i form af LCA-studier (livscyklus vurderinger), gennemlæst og medtaget i referencerne. 1
5 2 Facader Genbrugsmurstene til facaden på byggeriet i Seden Syd, er leveret af firmaet Gamle Mursten. Murstenene stammer fra nedrevne bygninger på Fyn med meget forskellig alder, hvoraf de ældste er fra 1600-tallet. Stenene bliver håndnedtaget - sten for sten - fra bygninger, der nedrives. Firmaet har specialiseret sig i at afrense brugte mursten for mørtel med en patenteret rensemetode. Afrensningen foregår maskinelt og kapaciteten er mursten i timen. Der kan både leveres mursten og tagsten. Figur 1: Afrensede mursten klar til opmuring 2.1 Mursten, nye vs genbrugte Ved produktion af teglmursten, er det brændingen af teglet, der står for langt størstedelen af udledningen af CO 2. Det er fortrinsvis naturgas, der forsyner teglværkerne med energien, men blandt teglværkerne imellem kan der være forskellige brændingsteknikker, hvor brændingen på enkelte værker blandt andet suppleres med kul for at give stenen en rustik overflade. Dernæst er der forskel i hvor hårdt teglet brændes, afhængigt af om der er tale om mursten til indervægge eller facade, og deraf stor forskel i udledningen af CO 2. 2
6 Udledningens størrelse er direkte sammenhængende med hvor hårdt murstenene brændes. Denne undersøgelse har vist at den europæiske murstensproduktion udleder mellem 0,180 til 0,520 kg CO 2 /kg mursten. Miljøstyrelsens rapport fra 2000 viser at gennemsnitsudledning fra de danske teglværker udgør (MST, 2000): MST: Kg CO 2/m 2 muret væg Kg CO 2/kg mursten Kg CO 2 / Mursten Gule mursten udleder totalt: 41 0,310 0,651 Røde mursten udleder totalt: 31 0,234 0,492 Tabel 1: Til omregningen fra kg CO 2 /m2 muret væg til kg CO 2 /mursten er det antaget at der går 63 mursten pr m 2 mur og at 1 mursten vejer 2,1 kg. I MST rapporten er der ikke redegjort for forskellen i CO 2 -udledning fra henholdsvis letbrændte bagsten og hårdtbrændte facadesten, og CO 2 -udledningstallet antages at være en gennemsnitsudledning for hele produktionen. CO 2 -udledningen for den danske gennemsnitsmurstensproduktion falder dermed lige i midten af intervallet for den europæiske produktion, så der er god overensstemmelse med undersøgelsesresultatet fra MST. 2.2 CO 2 -besparelse ved genbrugssten: Ved benyttelse af genbrugssten frem for nyproducerede mursten, kan der ses bort fra den meget energitunge teglproduktion. Tilbage er der energien, der benyttes til nedrivningen og afrensningen. Ifølge miljøstyrelsens rapport udgør CO 2 -udledningen for nedrivning ca. 3 kg CO 2 /m 2 mursten, svarende til henholdsvis 0,048 kg CO 2 /kg mursten og 0,023 kg CO 2 /mursten. Ifølge leverandøren af genbrugssten, virksomheden Gamle Mursten, så er det elektriske forbrug til rensningen af 1 million mursten målt til kwh. Hvis der regnes med at den gennemsnitlige udledning fra det danske elforbrug udgør 0,500 kg CO 2 /kwh, så svarer det til henholdsvis 0,008 kg CO 2 /kg mursten og 0,004 kg CO 2 /mursten. Samlet bidrager de 2 processer med 0,027 kg CO 2 /kg mursten. I en carbon footprint analyse bør transporten normalt også indgå, men da både genbrugsmursten og nyproducerede mursten begge kan afhentes på Fyn, så vil udledningen fra transporten stort set være ens, og derfor antages det rimeligt at se bort fra transportbidraget i denne sammenligning. Ifølge leverandøren så spares atmosfæren for udledningen af kg CO 2 ved at benytte genbrugssten frem for nyproducerede sten. Det svarer til 0,238 kg CO 2 /kg mursten eller 0,500 kg CO 2 /mursten. 3
7 For byggeriet i Seden Huse var alternativet at benyttet klassiske gule mursten, som ifølge MST rapporten udleder 0,310 kg CO 2 /kg mursten. For at finde CO 2 -besparelsen ved at bruge genbrugsmursten, skal forskellen mellem de 2 alternativer beregnes: CO 2- udledningen fra nedrivning og rensning af de brugte mursten, fratrækkes fra de gule sten, bliver: (0,310 0,027) = 0,283 CO 2 /kg mursten. Leverandøren hævder at besparelsen udgør 0,500 kg CO 2 /mursten eller 0,238 kg CO 2 /kg mursten, og det vurderes at være en rimelig opgørelse, da den ligger under det beregnede besparelsespotentiale på 0,283 CO 2 /kg mursten. Bemærk at besparelsen kan være større endnu, da er tale om facadesten, men energiforbruget til brænding af facadesten er ikke opgjort i MST-rapporten. En præcisering af besparelsen kræver et detaljeret LCA-studie, med fokus alene på teglværkernes facadesten. Til denne analyse vurderes leverandørens udledningsdata pr mursten derfor at være præcise nok til beregningen af den samlede udledning fra byggeriet i Seden Syd. For byggeriet i Seden Syd er CO 2 -besparelsen alene ved brug af genbrugssten: mursten * 0,500 kg CO 2 /kg mursten = kg CO 2 Figur 2: Genbrugssten i facademuren. 4
8 3 Loftisolering Udledningen fra papirulden stammer primært fra produktionen af de aviser, som er basismaterialet for papirulden. Dertil kommer så energiforbruget til den mekaniske forarbejdning og udledningen fra de hjælpestoffer, som benyttes til give papirulden de rette egenskaber. Hjælpestoffet udgøres af borsalte og aluminiumshydroxid, der giver papirulden en beskyttelse mod brand og insektangreb. For mineraluldens vedkommende er det primært opsmeltningen af bjergarterne ved brug af koks i smelteovne, som står for den største del af udledningen. Sekundært kommer udledningen fra minedriften. 3.1 Rockwool vs Papiruld => mineralske vs cellulose materialer Parpirulden er produceret af firmaet Thermofloc, beliggende i Østrig. Til byggeriet i Seden Syd har firmaet Hotpaper stået for leverance og udlægningen. På loftet er der udlagt 470 mm papiruld. Til sammenligningen er det antaget at samme isoleringsbehov kan løses med 415 mm rockwool bats. Resultat af undersøgelsen viser at papirulden har den laveste CO 2 -udledning/kg isoleringsmateriale. Loftareal i m2 Materiale forbrug kg/m2 CO 2 -udledning per kg materiale Total CO 2 - udledning i kg Papiruld ,284* 0,325** Mineraluld ,280*** 1, Besparelse Tabel 2: *Forbruget af papiruld er oplyst af leverandør til sække af 14 kg. **Til produktionen af papiruld er der tillagt transport fra Østrig til Odense. ***Bats tykkelse 415 mm. Til beregningen af vægten af rockwool bats er der benyttet en densitet på 32 kg/m3, som benyttes i LCA-studiet hvor dataene stammer fra. Figur 3: Papiruld udlagt på loft. 5
9 4 Gulvbelægning Vinyl- og linoleumsgulve har en meget forskellig fremstillingsform og materiale sammensætning. Vinyl er et PVC produkt, og produceres i den kemiske industri af mineralske olieprodukter. Linoleum er derimod et naturprodukt, der fremstilles af linolie, kork, træ, jutevæv og forskellige organiske hjælpemidler. 4.1 Gulvbelægning, vinyl vs linoleum I sammenligningen er det antaget at begge produkter importeres fra udlandet med lige stor transportafstand, og derfor er sammenligningen kun udført på produktionsniveau. Gulvareal CO 2 -udledning kg/m2 materiale Linoleum , Vinyl (PVC) , Besparelse Tabel 3: Data er hentet i LCA-undersøgelsen Å. Jönsson et al Gulvbelægning, vinyl vs klinker Total CO 2 - udledning i kg Badeværelserne er lavet traditionelt med keramiske gulvklinker på gulvet. Alternativt kunne der som efter klassisk svensk model, udføres gulvbelægning med vinyl i stedet. Sammenligningen er kun udført på overfladematerialet. For de enkelte gulvtyper er der en vidt forskellig opbygning af underlaget afhængigt af design, og det vil være for omfattende at medtage her. De meste udbredte gulvklinker i Danmark er typisk keramiske klinker. Produktionsformen minder om den for mursten, men udledningen fra produktionen er væsentlig højere. Gulvareal CO 2 -udledning kg/m2 materiale Total CO 2 - udledning i kg Klinker 259,6 20, Vinyl (PVC) 259,6 4, Forskel Tabel 4: Data for vinyl er hentet i LCA-undersøgelsen Å. Jönsson et al og data for klinker er hentet i D. Kellenberger, 2007 (econinvent). Der er altså en væsentlig forskel i udledningen, men som nævnt i ovenstående, så bør hele byggeprocessen undersøges for et retvisende billede. 6
10 5 CO 2 -besparelsen relateret til det danske samfund For byggeriet i Seden Syd udgør den samlede besparelse i CO 2 godt 64 tons. Byggemateriale Mursten vs Genbrugsmusten Rockwool vs Papiruld Vinyl vs Linolium CO 2 -besparelse kg kg kg kg Og hvad svarer det så til, sammenlignet med dagligdags eksempler? 5.1 Kørsel En moderne økonomisk bil udleder mindre end 120 g CO 2 /km, og som eksempel kan nævnes de meget solgte søskendebilmodeller Citroen C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo, der udleder 106 CO 2 /km. En sådan bil vil have kørt km før end den har udledt 64 tons CO 2. Hvis en dansker kører ca km årligt, så svarer tallet altså til totaludledningen fra godt 38 biler. 5.2 Elforbrug Udledningen fra det danske elforbrug udgør 0,500 kg CO 2 /kwh. De sparede 64 tons CO 2, svarer således til en elproduktion på kwh. I Danmark bruger en gennemsnitsbolig uden elvarme kwh/år til belysning og husholdningsinstallationer, hvilket betyder at den sparede CO 2 -udledning altså svarer til det årlige elforbrug fra knapt 129 gennemsnitsboliger. 7
11 6 Referencer Å. Jönsson et al. 1997: LCA of Flooring Materials: Case Study. Building and Environment, vol 32. No. 3 pp D. Kellenberger et al. 2007: Ecoinvent report No. 7. Life Cycle Inventories of Building Products. Miljøstyrelsen (MST), Renere teknologi i tegl- og mørtelbranchen. Miljøprojekt nr. 499, A. C. Schmidt et al. 2004: A comparative Life Cycle Assesment of Building Insulation Products of Stone Wool, Paper Wool and Flax. International Journal of LCA 9 (1) p53-66 & (2) p
Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.
Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 5. november 2009 Rapport Allerød Århus Aalborg Odense 4810 4200 8732 3232 9630 6400 6312 1581 www.niras.dk
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGamle Mursten. med sjæl og historie
Gamle Mursten med sjæl og historie Gamle Mursten har som de eneste løst udfordringen med rensning af gamle mursten på forsvarlig vis. Med en patenteret teknologi kan Gamle Mursten rense 5-6000 mursten
Læs mereCO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSPAR OP TIL 50% ved at efterisolere
10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs merePræsentation: Produktinformation Anvendelse + Maskiner Tekniske egenskaber Spørgsmål. Byder velkommen
& Præsentation: Produktinformation Anvendelse + Maskiner Tekniske egenskaber Spørgsmål Byder velkommen Hvad er Cellulose Baseret Isolering Dagens aviser.. Morgendagens isolering Aviser Sortering Hammermølle
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereSom altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:
Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs mereEn vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger
En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereMiljøForum Fyn. Side 2. Miljøstyregruppe fik miljøet med fra starten. MiljøForum Fyn ny rolle i Key2Green. Side 4
MiljøForum Fyn Side 2 Side 4 Side 6 Side 7 Miljøstyregruppe fik miljøet med fra starten MiljøForum Fyn ny rolle i Key2Green Nyt projekt om virksomhedernes klimaindsats Klima og miljø skal på skoleskemaet
Læs mereindgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten
BUSINESS 4 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB DE OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB GIVER VISUELLE SHOWCASES I DET OFFENTLIGE RUM Børnehuset Brobækken er bygget af mursten, der stammer fra Odenses borgeres byggeaffald.
Læs mereKommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet
Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkegade 19 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113350 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereBBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereStenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse
Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg
Læs mereDet rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.
Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereBautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -
Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dolmer Have 2 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-098015 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereBæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
Læs mereDRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017
DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus
Læs mereEnergimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:
SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mere50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:
10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mere6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A
C A 6 S E CG JENSEN GRØNNE CASES EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet
Læs mereGrønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer
LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2009 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er udgangspunktet for de besparelser kommunen har forpligtet sig til da den blev klimakommunen. Opgørelsen er efter aftale
Læs mereTil Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER
Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2
Læs mereBriiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl
Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereFAB - 20 FAMILIEBOLIGER I HAARBY FAB - Boliger i Hårby, Udvikling af boliger / sags. nr
FAABORGVEJ SYRENVEJ SYRENVEJ SYRENVEJ BLOMMEHAVEN FAB - 0 FAMILIEBOLIGER I HAARBY FAB - Boliger i Hårby, Udvikling af boliger / sags. nr. 70-07.0.0 FYNS ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB HAARBY 0 almene familieboliger
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereS E D E N H U S E Et bosted for yngre handicappede M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E
S E D E N H U S E Et bosted for yngre handicappede M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E Oktober 2009 MiljøForum Fyn - Byggeri MiljøForum Fyn - Byggeri tildeler diplomer til byggerier, der udarbejder en miljøredegørelse
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereByggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk
Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sneslev Sognevej 15 4100 Ringsted Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2014 Til den 10. marts 2024. Energimærkningsnummer
Læs mereMiljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?
Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -0.1 MWh Fjernvarme, 128 kwh el. Fjernvarme, 131 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kastanie Alle 9 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-052481 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1.557,88 m³ fjernvarme. 2.485,47 m³ fjernvarme
SIDE 1 AF 9 Adresse: Ivar Huitfeldts vej 1 Postnr./by: 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-594042-001 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereGrundfortælling. Danske tegl sundt, smukt og holdbart.
Grundfortælling Det murede byggeri hører til blandt de smukkeste, mest holdbare og totaløkonomisk mest fordelagtige byggeformer, der findes. Derfor er det murede byggeri også et bæredygtigt Danske Tegl
Læs mere