FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

Transkript

1 FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen

2 Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret undervisning + sproglig udvikling 2. Planlægning af undervisning - Makroniveau - mesoniveau - mikroniveau 3. Eksempler på forløb fra matematik

3 AFSÆT - PROJEKT UDDANNELSESLØFT - SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK - ELEVERNES UDGANGSPUNKT

4 Projekt Uddannelsesløft

5 Projekt Uddannelsesløft resultater

6 Sproglig udvikling i matematik Læseplan for matematik: Eleverne skal sa ledes igennem undervisningen udvikle en bevidsthed om, at matematik er et fag, hvor der tales, lyttes, læses og skrives. Gennem hele skoleforløbet er særligt elevernes mundtlige og dialogbaserede arbejde med matematik vigtig for ba de den matematiske læring og den sproglige udvikling inden for faget. Undervisningen skal rumme dialog eleverne indbyrdes, mellem lærer og elever samt elevernes mundtlige formidling. Ma l for sproglig udvikling indga r primært i færdigheds- og vidensomra det kommunikation. + ordkendskab + teksters formål og struktur DET ER EN UDFORDRING FOR UNDERVISEREN!

7 Elevernes forudsætninger Hverdagssprog Fagsprog Elevernes udgangspunkt skolens sprog mål for elever

8 Antagelse: Derek Edwards og Neil Mercer: (om betydningen af samtale i klasseværelset)..at det grundlæggende set er i samtalen mellem lærer og elev, at undervisningen lykkes eller mislykkes.. Cummins: Mikrointeraktioner udgør den mest direkte faktor i henhold til en elevs faglige succes eller fiasko

9 PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN

10 Lærer-forudsætninger Viden om fagsprog i det pågældende fag Viden om sprogbrug KALDER PÅ UDDANNELSE!

11 Tre planlægningslag Makro - læringsmål og aktiviteter (Hvad skal vi lære og hvad skal vi lave?) Meso - sprogbrug (Hvordan skal vi kommunikere?) Mikro - interaktion (Hvordan understøtter jeg/andre den ønskede kommunikation i de enkelte samtaler med eleverne?)

12 MAKRO - niveau Aktivere viden + erfaringer/færdigheder Bearbejde og systematisere viden Konsolidere viden FØR - Gøre eleven parat fagligt - Gøre eleven parat sprogligt - Aktivere forforståelse - Skabe forforståelse - Fælles fundament - Viden om emnet UNDER - Fordybe sig - Tilegne sig viden - Bearbejde - Øve - Stillads EFTER - Konsolidere ny viden - Evaluere Hvad har jeg lært? Hvad kan jeg nu? - Evt. ekstra sprogligt fokus Gælder både en blok og et helt forløb

13 MESO-niveau Sprogbrugssituationer - hvad afhænger sprogbrugen af? kommunikations - måde kommunikations - relation kommunikations - indhold Man kommunikerer altid om noget bestemt indhold - i en bestemt social relation på en bestemt måde. I en tv-udsendelse, i en avisartikel, hjemme ved spisebordet - vil måden at kommunikere om samme indhold være forskellig.

14 MESO - niveau Det handler om at justere: - kommunikations-indhold - kommunikations-relation - kommunikations-måde Hvor mange (par, trio, gruppe, alene?) Hvilke roller? (eksperter, udforskere, æstetikere) Har alle samme rolle? Hvad er lærerens relation med eleverne? Hvad er afstanden til de andre? - i tid, i rummet? Hvad er sprogets funktion? - til at demonstrere viden med - til at kommunikere med?

15 En kæde af sprogbrugssituationer Sproglig og faglig progression Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Mål

16 MIKRO - niveau At støtte elevens sprogtileegnelse i den enkelte samtale og i den enkelte ytring. DET ER UNDERVISNING LIVE! Når sprogbrugen er stilladseret ( planlagt ) har underviseren langt større mulighed for at støtte og udvikle det ønskede sproglige output i dialoger med elever. Fx - hvordan taler en ekspert modsat en udforsker? Giv tid! Bliv ved den enkelte elev gennem flere ytringer

17 EKSEMPLER FRA MATEMATIKUNDERVISNING

18 Hvad skal I se? To forskellige forløb Cirklen Cirklen i en kæde af sprogbrugssituationer Ligninger At løse ligninger og om at danne billeder i matematik Ex på hvordan faglige aktiviteter kan kobles med sprogpædagogiske aktiviteter

19 Cirkel-eksemplet En dobbeltlektion i et længere forløb. Forløbet består af 3 aktiviteter.

20 Konteksten for forløbet En 8. klasse i en dobbelt matematiklektion (90 min) midt på dagen Afslutning på et længere forløb om cirkler Halvdelen af eleverne er tosprogede Matematiklærer og dansk som andetsprogslærer deltager i undervisningen.

21 Faglige og sproglige mål og tegn for lektionen At eleverne får opsummeret og konsolideret deres viden om cirklen kender og anvender den geometriske figur, cirklen, og dens egenskaber fremstiller tegninger efter givne forudsætninger anvender relevante geometriske begreber herunder størrelsesforhold og linjers beliggenhed anvender de rigtige forholdsord benytter vinkelmåler og passer er aktive, dvs. er koncentrerede om emnet, lytter og udtrykker sig så præcist som muligt udnytter og bygger videre på egen og andres viden

22 Den første aktivitet Før-aktivitet: Progressiv Brainstorm Eleverne deles i grupper med 3 i hver Noterer på A3 i 5 min. Hvad ved I om cirklen? Sender papiret til næste gruppe, der supplerer med viden og nye tanker Eleverne må sætte spørgsmålstegn ved det, de er i tvivl om, så kan det være, de får svar af de næste Da gruppens eget udspil kommer tilbage, kan de kort tale sammen, om det er rigtigt, det der står på papiret

23 Føraktivitet: Progressiv Brainstorm

24 Den anden aktivitet Under-aktivitet: Informationskløft Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig Opgaverne er tilgængelige på transparent, så eleverne kan se om opgaven er udført korrekt, når den der tegner mener at være færdig Der er mulighed for at gennemføre 5 tegninger

25 Underaktivitet: informationskløft-opgave

26 Den tredje aktivitet Efter-aktivitet :Hultekst En tekst fra bogen, hvor eleverne skal indsætte de rigtige fagtermer. Efterfølgende må de gå rundt og spørge hinanden

27 Efteraktivitet: hultekst

28 En kæde af sprogbrugssituationer Elevernes sproglige output udbygges løbende ved at de skifter relationer ift. hinanden og ift. det faglige indhold / aktiviteten. - undersøgende / afdækkende (flere) - forklarende / instruerende (parvis) - definerende / ekspert (alene)

29 Hvad sagde eleverne om lektionen? Lærerigt Vigtigt at samarbejde Jeg kan bedre huske det i hovedet nu, så behøver jeg ikke at slå det op Svært at forklare Sjov måde at lære på Når det blev for svært, så lavede jeg bare en nemmere forklaring

30 Hvad sagde lærerne om lektionen? Alle elever var koncentrerede og sprogligt aktive om et emne i 90 min. Alle elever brugte hverdagssprog og fagsprog Eleverne indfangede og genanvendte fagbegreber fra øvelse til øvelse Interessant at en tosproget elev, vi opfatter som fagligt dygtig, synes det var svært at forklare men det har han brug for at udvikle for at blive endnu dygtigere Interessant at en tosproget elev, vi oplever har faglige vanskeligheder, giver udtryk for den positive forskel det gør for ham at være sproglig aktiv for at få det ind i hovedet Billede af hvor få fagbegreber et par af eleverne har efter et længere undervisningsforløb om emnet

31 Ligning-eksemplet Et forløb over 6 uger. Forløbet består af sprogpædagogiske aktiviteter som sammenkobles med rene faglige aktiviteter.

32 Konteksten for forløbet En 9. klasse med 21 elever 7 af eleverne er tosprogede Repetition af emnet ligninger Eleverne kender til forskellige cooperative learning strukturer i forvejen.

33 Forløbet tager afsæt i hypoteser om at hvis eleverne får: konkretiseret og sat billede på den ubekendte, x aktiveret deres forforståelse - samt i de daglige før-, under- og efter-faser arbejder med førfaglige og faglige ord og begreber forbundet med ligninger forståelse for den matematiske proces via sprog og billeder opgaver og aktiviteter, der kræver tilpas både fysisk, psykisk og social deltagelse så vil de: opleve at give og få viden fra andre se meningen med regnereglerne kunne anvende regnereglerne være i stand til at angribe selv vanskeligere ligninger udtrykke sig mere præcist, både hvad angår den matematiske proces samt ord og begreber

34 og et fagligt mål om at eleverne bliver så fortrolige med den matematiske proces og dermed brugen af regneregler, at de mundtligt og skriftligt kan gøre rede for processen og brugen af relevante regneregler samt fremover anvende dem i forbindelse med mere komplicerede ligninger/ opgaver

35 Alle lektioner indledes med: At 3 fokus-ord fra sidste lektion repeteres for at koble forløbet sammen:

36 Den matematiske løsningsproces stilladseres ved: At eleverne arbejder med procesnotat igennem hele forløbet.

37 Selve ligningsløsningen stilladseres sprogligt og fagligt ved: At eleverne arbejder med kombinations-opgaver.

38 Den faglige viden konsolideres ved: A. At eleverne arbejder med krydsord/ infokløft

39 Den faglige viden konsolideres ved: B. At eleverne laver små film, hvor de forklarer ligningsløsning og uploader på Youtube. Se ex på video:

40 Hvad sagde læreren om forløbet? flere kunne løse ligninger i forvejen MEN! alle elever har deltaget aktivt, formuleret sig mundtligt og skriftligt om matematiske symboler, begreber og processer i en variation af sammenhænge. eleverne har fået et bredere og mere præcist sprog alle elever blev udfordret både fagligt og sprogligt

41 OPSUMMERENDE betyder det at centrale elementer i en sprogbaseret fagundervisninng er : at læreren har viden om fagsprog på ord- og tekstniveau i faget at læreren har viden om sprogbrug i faget. at undervisningen planlægges med fokus på makro-, meso- og mikro-niveau.

42 Spørgsmål / kommentarer?