8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Transkript

1 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00

2 SPROGLIG UDVIKLING Tværgående emne i FFM Sproglig udvikling er et tværgående fokusområde i de nye Fælles Mål og er som sådan indskrevet i alle obligatoriske fag. Sproglig udvikling handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Man kan sige, at eleverne lærer fag gennem sprog og sprog gennem fag. For at det kan lade sig gøre, skal der opstilles både faglige og sproglige læringsmål for eleverne.

3 GÆT KOMMUNIKATIONSSITUATIONERNE 1. Hvis den der og den der side er lige så lange som den der, så kan de ikke nå sammen. Konkret handling 2. Vi har opdaget, at de to sider i trekanten skal være længere end den tredje side. 3. Vi har fundet frem til, at længden af to af siderne i trekanten skal i alt være længere end den tredje side. 4. I en trekant er summen af længderne på de to korteste sider længere end den lange side. Abstrakte begreber

4 ELEVERNE SKAL LØFTES FRA HVERDAGSSPROG TIL FAGSPROG Man bruger sproget på den letteste måde. Eleverne skal derfor fjernes fra situationen, fx for at fortælle for andre, hvad de har lavet. Vigtigt at overveje, hvad eleverne kan i forvejen og hvor de skal hen. Fagsproget skal være tilgængeligt Der skal være mulighed for, at eleverne kan arbejde med begreberne.

5 FORSLAG TIL SPROGUDVIKLING - DE ENKELTE PUNKTER UDDYBES I DE NÆSTE SLIDES Tydelige mål Fokus på sprog i undervisningen Fagbegreber, ordforråd Sproglige helheder Sproglige ressourcer og viden om sprog Stilladsering eleverne udfordres og støttes på mange måder Samtalen i klassen

6 TYDELIGE MÅL Mange mål er allerede formulerede som sproglige mål: o o o o o o Eleven kan forklare sammenhænge mellem sidelængder og vinkler i retvinklede trekanter Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt om matematik på forskellige niveauer af faglig præcision Eleverne kan argumentere for, at formlen for enkel renteregning ser ud, som den gør. Eleverne kan forklare, hvad der menes med uafhængige hændelser. Eleverne kan diskutere, hvilke betydende aspekter ved en problemstilling fra omverdenen, de kan inddrage i en matematisk model.

7 FAGBEGREBER - ORDFORRÅD Førfaglige ord Ord, der ikke tilhører dagligsproget, og ikke er specifikt faglige ord, men ord, der er typiske i matematik angive andel fastlægge forvente forudsige interval konstant område skitse usikkerhed vurdere

8 SPROGLIGE HELHEDER Diktogloss Rekonstruktion, hvor eleverne forhandler sproglige helheder. Fire faser Forberedelse Diktion Rekonstruktion Feedback Det skal I nu selv prøve! Kilde: slides Wulff og Ginmann, juni 2015

9 DIKTOGLOSS TEKST I en ligesidet trekant gælder, at summen af afstandene fra et vilkårligt punkt i trekanten til hver af siderne er lig med højden i trekanten.

10 DIKTOGLOSS Ideen er eleverne får noteret de vigtigste fagbegreber ned skal selv bagefter skabe helheden og sammenhængen i teksten

11 EKSEMPEL PÅ ELEVOPGAVE

12 EKSEMPEL PÅ ELEVDIALOG

13 ELEVERNES ENDELIGE TEKST

14 DET SÆRLIGE VED MATEMATIKKENS SPROG Pernille Pind, matematik sprog Jeg vil fremhæve fire områder, hvor matematikkens sprog adskiller sig fra hverdagssprog Brug af uklart subjekt Logik i sproget Brug af spørgesætninger Ord med forskellig betydning i matematik- og hverdagssproget

15 BRUG AF UKLART SUBJEKT - EKSEMPLER FRA PERNILLE PIND I matematik bruges ofte passivformen af verberne læse, skrive og kalde. "Nogle tal kan læses på hovedet f. eks. 69 og 81" (Matematik i fjerde, Gyldendal) og "En linie der forbinder to hjørner i en polygon kaldes en diagonal." (Faktor 8-9 Begrebsbog, Malling Beck). Der er også udbredt brug af ordene man og vi. "Sådan finder man midten på en perspektivisk tegning" (Matematiktak for syvende klasse, Alinea) "I eksemplet fra før, skulle vi løse ligningerne" (Faktor 8-9 Begrebsbog, Malling Beck) Endelig bruges bydeform af verber, fx skriv, beregn, find og tegn "Tegn en udfoldning af en terning med sidelængden 5 cm." (Matematiktak for syvende klasse, Alinea)

16 LOGIK I SPROGET alle ligesidede trekanter er ligebenede men alle ligebenede trekanter er ikke ligesidede hvis-så sammensætninger

17 BRUG AF SPØRGESÆTNINGER Mange typer: Hvor mange æbler har Stine? Hvordan skal figur A flyttes for at dække figur B i hvert af de tre tilfælde? Hvad er sammenhængen mellem antal blade, man køber og udgiften til bladene?

18 ORD MED FORSKELLIG BETYDNING I MATEMATIK OG I HVERDAGSSPROGET Matematik forhold Hverdag forhold rod rod funktion funktion normal normal

19 FAGLIG LÆSNING - LÆRE ELEVERNE AT LÆSE FAGLIGE TEKSTER Hvordan er bogen bygget op? Hvordan er teksten struktureret? Sammenhængen mellem tekst og billeder Førfaglige ord Fagudtryk, begreber og symboler Hvad går opgaven ud på?

20 STILLADSERING Arbejdsgang makkerpar Læs opgaven højt (A læser) Genfortæl opgaven med egne ord (B genfortæller) Hvad handler opgaven om, og hvordan skal den løses? Hvad er spørgsmålet? Hvad ved vi? Hvad skal vi finde ud af? Tegn et billede af opgaven Find og vælg løsningsstrategi Giv et overslag Udregn resultatet Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet. Kryds af Eksempel fra Wahl Andersen, Matematiske billeder, sprog og læsning,dafolo 2010

21 SAMTALEN I KLASSEN Kan være Diskussion Fremlæggelser Men også Screencast Brev til oldemor

22 EKSEMPEL PÅ TEKST FRA AFGANGSPRØVEN VIL TEKSTEN GIVE PROBLEMER FOR ELEVERNE AT LÆSE? - HVORDAN KAN MAN HJÆLPE ELEVER, DER SKAL ARBEJDE MED OPGAVEN? - HVORDAN TROR I, AT ELEVERNE HAR KLARET OPGAVEN?

23 SVARPROCENTER, MAJ 2015, OPGAVE 5 (BASERET PÅ BESVARELSER) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Max Delvis 0-point Ikke besvaret 20% 10% 0%

24 KORT AKTIVITET Kan evt. bruges som inspiration og udgangspunkt for planlægning senere.

25 PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

26 LÆRINGSMÅL

27 TEGN PÅ LÆRING Tegn på læring fastsættes forud for undervisningen. I skal altså kunne afgøre, hvordan I selv og eleverne kan se tegn på at læringsmålene er opfyldt.

28 EKSEMPEL PÅ TEGN PÅ LÆRING

29 EKSEMPEL PÅ TEGN PÅ LÆRING - SPROG

30 UNDERVISNINGSAKTIVITETER Aktiviteterne skal skabe læringsmuligheder for alle elever og samtidig planlægges med sigte på, at give læreren viden om elevernes læringsudbytte.

31 EVALUERING Kriterier for evaluering fastsættes forud for undervisningen.

32 SAMMENHÆNG MELLEM TEGN OG EVALUERING Hvordan kan vi evaluere på nedenstående mål?

33 TEGN PÅ LÆRING OG EVALUERING Evalueringen af tegn på læring foregår oftest ved observation og samtale undervejs i undervisningen. Læreren kan gøre sig enkelte notater om elevernes målopfyldelse efterfølgende og undervejs og dernæst planlægge opfølgning og videre arbejde. Evalueringen kan selvfølgelig også foregå på utallige andre måder

34 EVALUERING KAN VÆRE MANGE TING

35 FORSKELLIGE HENSIGTER MED EVALUERING Hvad evalueres? Af hvem? Hvorfor? Elevens læringsudbytte Læreren For at kunne give feedback, der styrker elevens læring Elevens læringsudbytte Eleven For at bidrage til at gøre eleven til sin egen lærer Lærerens undervisning Læreren For at kunne forme undervisningen i hensigtsmæssige retninger Lærerens undervisning Eleven For at kunne forme undervisningen i hensigtsmæssige retninger og for at inddrage eleven i sin læring

36 TYPER AF EVALUERING Feed-up Hvor er jeg på vej hen? Feed-back Hvordan klarer jeg mig? Feed-forward Hvor skal jeg hen herfra?

37

38 HVAD SIGER FORSKNINGEN? 1) Evaluering kan have direkte positiv indflydelse på elevers læring, hvis den omfatter en feedback, som fokuserer på, hvad eleverne skal gøre og ikke på, hvordan de har klaret sig (succes afhænger af formen på feedback). (William, D., 2007)

39 SÅ ER DET JERES TUR

40 FORSLAG TIL AKTIVITETER SOM UDGANGSPUNKT FOR PLANLÆGNING AF MÅLSTYRET UNDERVISNING Frøhop Billen Midtpunkter i vilkårlig firkant Firkanter med areal 4 på sømbræt To lige høje tårne I kan også tage udgangspunkt i et mål fra FFM som I vil planlægge forløb ud fra.

41

42

43

44

45