En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
|
|
|
- Mathias Danielsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen
2 Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets måde at udvikle faglig viden på ved at få øje på det særligt sproglige på ord-, sætnings- og tekstniveau - register At kigge på det fagligt kendte i en sproglig ramme at kunne se sit fag - forene fagets didaktik med sprogpædagogik At få konkrete redskaber til at udvikle en inkluderende praksis, hvor elevernes viden og kommunikative ressourcer inddrages aktivt i mødet med fagsproget flere byder ind At erfare hvordan sprogbaserede aktiviteter udvikler elevernes faglige forståelse og sprogbrug/aktive deltagelse og derved løfter fagligt
3 Hvad vil det sige at undervisningen er sprogbaseret? At læreren har tænkt over hvordan forskellige måder at bruge sprog på kan bygge bro mellem elevsprog og fagsprog - At stilladsere elevernes faglige læring og sproglige udvikling Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræver undervisningen? Hvilket sprog skal eleverne lære? og hvordan gør jeg det? Faglige og sproglige mål At eleverne får udvidet deres ordforråd omkring processer i fordøjelsen: optage, nedbryde, omdanne m.fl. At eleverne kan benytte kausale forbinderord, når de forklarer fordøjelsesprocessen: fordi, når, så, derfor
4 Fagsproget adskiller sig fra hverdagssproget!
5 At opdage forskellene To måder at udtrykke det samme på.. Batteriet laver vandet om til noget andet kondensatoren omdanner vandets tilstandsform. Man gør primært rammerne stabile med træplader og gipsplader, der er skåret præcist ud. Konstruktionerne stabiliseres overvejende med præcist udskårne pladematerialer træbaserede eller gips Folk fik flere penge Det er vigtigt at spise groft brød hver dag Der sås en stigning i velstanden Sammensatte kulhydrater bør udgøre en betydelig del af den daglige kost
6 Skolen et rum fyldt af fagtekster.og forskellig sprogbrug Grundbogstekster Lærerens instruktioner Digitale tekster Sprogbrugen bærer et socialt formål: Informere, beskrive, forklare, initiere, instruere, argumentere, appellere, berette mv. Høje krav til elevernes receptive og produktive færdigheder!
7 At bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog Kontekster for sprogbrug
8 At etablere forskellige sprogbrugssituationer Hverdagssprog Fagsprog Sprog som ledsagelse til handling Den bliver varm.. Pas på..giv mig lige hammeren igen Gengive mundtligt med opmærksomhed på fagord i ny kontekst Omskrive med opmærksomhed på skift i kommunikation, større præcision Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion Sprog som konstruktion, fagtekst
9 Sprogpædagogiske aktiviteter - Input, output, interaktion Match mening! Responskort (stræk sproget) Omskriv tekststykket! Ord- og begrebskort Kombiner begreb og forklaring Lav logiske overgange! (jagte forsvundne forbindere)
10 Før- under- og efterfase Fase Før-fase forforståelse Undervejs-fase Efter-fase Formål -Aktivere viden og erfaringer - Forberede eleverne på nye ord, tekstens formål og opbygning - Skabe fælles reference Bearbejde og systematisere viden Anvende og konsolidere viden
11 Stilladsere elevernes læring gennem kæder af sprogbrugssituationer Mål: Anvende fagord/førfaglige ord til at forklare processer omkring kerneenergi, især fission Ordforråd: frigive, omdanne, spalte Register: når, fordi, så, derfor m.fl. Ledsagelse til handling Kommentar Rekonstruktion Mdt/skr Konstruktion
12 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Elevforudsætninger Kommunikation Nær på i tid og rum Handling Fagsprog Fagets tekster Formfokus Fjernt fra i tid og rum Refleksion Undervisningen som en kæde af sprogbrugssituaioner
13 Sammensætning af aktiviteter hvordan? Sammensætningen af aktiviteter skal tage højde for: At eleverne får mulighed for at bygge på allerede tilegnede kundskaber og sproglige forudsætninger At bygge bro til foranstående tekster og opgaver At eleverne sprogligt bevæger sig på et kontinuum mellem kommunikativt baserede aktiviteter og formfokuserede aktiviteter At eleverne bliver positioneret i forskellige interaktionsformer
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen ([email protected]) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen ([email protected]) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - [email protected] Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Sprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: JOL De ugentlige engelsktimer vil bestå af: - Grammatikøvelser (selvstændigt og som gruppeundervisning) - Lytte- og forståelsesøvelser - Den resterende tid anvendes til arbejde med læreroplæg
Sprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP
MÅLET MED WORSHOP eksemplificere hvordan systematisk eksplicit instrument og kollaborativ læring via målrettet dialogisk instruktion kan bruges til at styrke tosprogede børns læsefærdigheder diskutere
LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Handling (To lektioner)
Forløb: Hvad gør du med affaldet? Handling (To lektioner) 1 Undersøgelse 1: Eleverne undersøger nedbrydning af forskellige typer affald. Sprog er ledsagelse til handling under gennemførelsen af forsøget,
FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og
Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Kvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Velkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech [email protected] og Stine Kragholm Knudsen [email protected] Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Fra hverdagssprog til fagsprog
Fra hverdagssprog til fagsprog læse skrive lytte tale Makroniveau Frit efter Polias og Derewianca, Mesoniveau Repræsentationsformer opbygger viden udbygger viden https://www.videnomlaesning.dk/media/1616/thomas-illum-hansen.pdf
Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Forudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Humlehaven TRIN 2 TRIN 1
Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Hvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013
At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin
Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Lønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Kommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Evalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Mundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Årsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen
Vejledning: Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen Om dette forløb Forløbet
Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET
SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
ind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
Enzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
En dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Faglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Vigtigste pointer i forhold til faglig formidling af et komplekst emne
Formidlingstekster er modtagerorienterede Det betyder, at den formidlende tekst bliver udformet og målrettet til en bestemt målgruppe. I kan undersøge modtagerperspektivet i en tekst ved at stille spørgsmål
Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: [email protected]
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: [email protected] Årsplan for matematik i 8.klasse I timerne vil vi bruge bogen matematiktak 8.klasse, programmer
