Deltagerstyret undervisning
|
|
|
- Ernst Kurt Andreasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Deltagerstyret undervisning
2 Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder?
3 De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent Akkomodativ læring
4 Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og deltagerstyret Induktiv undervisning lægger i høj grad op til PBL- didaktikken Projektform Gruppearbejde Induktiv Dialog Case undervisning Ledet diskussion Organisering Klasseundervisning Selvinstruerende Metodikker Forelæsning Arbejdsinstruktion Programmerede undervisning Deduktiv Stoforienteret og lærerstyret
5 Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og elevstyret Organisering Akkomodativ læring - kreativitet Projektform Gruppearbejde Klasseundervisning Induktiv Assimilativ læring - kompetencer Dialog Selvinstruerende Case undervisning Ledet diskussion Metodikker Forelæsning Arbejdsinstruktion Programmerede undervisning Deduktiv Kumulativ læring - kvalifikationer Stoforienteret og lærerstyret
6 Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og elevstyret Organisering Akkomodativ læring - kreativitet Projektform Gruppearbejde Klasseundervisning Induktiv Assimilativ læring - kompetencer Dialog Selvinstruerende Case undervisning Ledet diskussion Metodikker Forelæsning Arbejdsinstruktion Programmerede undervisning Deduktiv Kumulativ læring - kvalifikationer Stoforienteret og lærerstyret
7 Modellen viser sammenhængen mellem organisering og undervisningsmetoder Problemorienteret og elevstyret Organisering Akkomodativ læring - kreativitet Projektform Gruppearbejde Klasseundervisning Induktiv Assimilativ læring - kompetencer Dialog Selvinstruerende Case undervisning Ledet diskussion Metodikker Forelæsning Arbejdsinstruktion Programmerede undervisning Deduktiv Kumulativ læring - kvalifikationer Stoforienteret og lærerstyret
8 Akkomodativ læring hvad skal der til? Knud Illeris siger: Blokering Provokation Vidensdeling Stimuli Skitsering Benspænd Refleksion Dialog
9 Vores påstand! Gennem dialogen og deltagerstyret undervisning er det muligt at nå den akkomodative læring Annoncering Konsolidering Flere svar Dialogen tydeliggøres gennem rammerne Der skabes en vekselvirkning mellem det skriftlige og mundtlige Der arbejdes med flere løsninger for at nuancerer dialogen Optag De studerendes svar indgår i næste spørgsmål refleksion over eget svar Delt kontrol De studerendes har ansvar for egen læring, underviseren definerer rammen Stilladsbygning De studerende finder svar gennem en vejledning fra underviseren Akkomodativ læring Bjarne Herskin Olga Dysthe
10 Kort som styring af den deltagerstyret undervisning? Kortene skaber annonceringen sætter rammen Skitseringen skriftliggør dialogen Kort med stimuli og benspænd Annoncering Dialogen tydeliggøres gennem rammerne Konsolidering Der skabes en vekselvirkning mellem det skriftlige og mundtlige Flere svar Der arbejdes med flere løsninger for at nuancerer dialogen Optag De studerendes svar indgår i næste spørgsmål refleksion over eget svar Delt kontrol De studerendes har ansvar for egen læring, underviseren definerer rammen Stilladsbygning De studerende finder svar gennem en vejledning fra underviseren Vidensdeling eksempelvis at der skitseres videre på andres tegninger Underviser skaber rammen de studerende fylder den ud Vejledning der i talesætter processen
11 Hvad skal der til? De forberedte rum
12 Hvad skal der til?
13 Hvordan sikres fagligheden? Kortenes indhold er ikke tilfældigt udvalgt??? De studerende guides af vejlederen Spørgsmålene guider de studerende til det rette svar
14 Kan det her bruges på andre uddannelser? Kort svar - JA
15 Konklusion Kortene tydeliggør rammerne for dialogen selve i gangsættelse sker automatisk Kortene har ligeledes givet spørgsmålene på forhånd hvilket betyder en mindre risiko for spørgsmålsfaldgrupper Alle deltagerne bliver gennem kortene en del af den dialog der sker i grupperne - dette styrkes yderlig gennem skitseringen Hvis de studerende får uddelt kortene løbende undervejs i processen, opnås den mekaniske forstyrrelse af processen - en måde at få den akkomodative læring til at ske på En i talesættelse af processen, vil kunne bidrage til at refleksionens tidsforskydelse mindskes - herved bliver det muligt at indarbejde refleksionen som en del af den igangværende proces refleksion i handlingen
16 Kravet til underviseren Forberedelse Forløbet skal gennemtænkes fra start hvad er målet, hvilke pointer skal frem, hvilke spørgsmål skal stilles etc Vejledningen skal i langt højere grad planlægges Udførelse Underviseren indtager en opsamlende og konkluderende rolle Underviseren skal i talesætte processen sætte ord på frustrationen og gøre den konstruktiv og positiv
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid 28. februar 2017 Ane Qvortrup Lektor, Ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C
Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
En opgave af Camilla Poulsen Underviser ved UCN. Kreativ læring Kreativ læring Kreativ læring
En opgave af Camilla Poulsen Underviser ved UCN Kreativ læring Kreativ læring Kreativ læring opgave fokus ingen bedømmelse parallel tænkning horisontal tænkning Indholdsfortegnelse Titelblad Hvad er mit
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen [email protected]
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen [email protected] En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Strategisk ledelse, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Det er et fuldtidsjob at være studerende
Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige
Slide 1. Slide 2. Slide 3. Relationer og kvalitet i online undervisning
Slide 1 Relationer og kvalitet i online undervisning 1 Slide 2 Business Online 2017 Fjernundervisningsforløb på 5, 10, 15 og 20 uger I gang lige nu med: 5 ugers EUS + 15 ugers GF 2, 2 + 20 ugers EUD +
Den hyperkomplekse by - kompleksitet og kreativitet
Den hyperkomplekse by - kompleksitet og kreativitet Lars Qvortrup NCS, DPU, AU 17/9 2017 Den hyperkomplekse by 1 Tokyo Tokyo 2 Tokyo Tokyo 3 Tokyo Tokyo 4 Tokyo Den hyperkomplekse by Kaos eller systemer
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Professionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Drejebog til udvikling af undervisnings opgaver
Drejebog til udvikling af undervisnings opgaver Forberedt til: Institut Mekanisk Diagnostik og Terapi, Mckenzie Institut DK 2011 Institut Mekanisk Diagnostik og Terapi, Ny Kongevej 40 5000 Odense C [email protected]
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Skal alle være kreative?
1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende
Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan
ProblemBaseret Læring
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I ODENSE ProblemBaseret Læring At lære sygepleje Sygepleje September 2017 TS nr. 1237039 2010 revideret 2017 ProblemBaseret Læring Indhold 1. Problembaseret læring... 3 1.1 Forsmag
Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang
Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger
Problembaseret læring
Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi
Praktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Et syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Tema Læring: Arbejdsmønstre
Tema Læring: Arbejdsmønstre Formålet er, at eleven lærer at anvende viden om læreprocesser til at styrke egen læring og kan tage medansvar for egen læreproces. Det er generelt vigtigt, at det af opgaveforlægget
Innovationspædagogik og kreativitet
Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: [email protected] Indhold 1. Hvad er
Projektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår?
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår? Hvad er din samlede vurdering af dit udbytte af studieaktiviteterne i dette studieår? Hvordan vil du karakterisere
Projektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D
MERE MOODLE DITTE KOLBÆK, ADJUNKT, ILD FORMÅL AT DELE ERFARINGER MED INTERAKTIVITET I UNDERVISNINGEN MED BRUG AF MOODLE Præsentation Ditte Kolbæk 10 år i Oracle Online Erfaring Online samarbejde Online
Matematik og PBL. Ole Ravn
Matematik og PBL Ole Ravn Matematik og PBL Gabet Formel matematik Anvendt matematik PBL-modellen Aalborg-model (for ingeniørstudier) PBL Problem Baseret Læring Projekt Baseret Læring Gruppeorganiseret
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
LEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik
Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation
Semesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
