Problembaseret læring
|
|
|
- Magdalene Bro
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Problembaseret læring Et fælles didaktisk udgangspunkt på HTX Projektudfordringer? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 1
2 Problemet: ER DEN FAGLIGE PROFIL TYDELIG NOK? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 2
3 Procentvis fordeling af studenter i de fire store gymnasieskoler Kilde: Databanken, UVM. STX HF HHX HTX I periode steg studenterantallet med ca. 28%, mens fordelingen mellem gymnasieskoler forblev stort set uændret. FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 3
4 HTX-profilen og PBL Teknologihistorie Projektarbejde på HTX skal gøre op med mange elevers dårlige erfaringer med gruppearbejde fra folkeskolen. Teknikfag PBL Teknologi Kommunikation og IT FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 4
5 PBL Definition og diskussion PROBLEMBASERET LÆRING (PBL) FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 5
6 Hvad er PBL? tre grundlæggende principper 1. Problemorienteret i modsætning til fagcentrering Udgangspunkt i virkeligt problem Ingen færdig løsning 2. Deltagerstyret grupper Eleverne vælger helt eller delvist selv, derved får eleverne mere motivation Eleverne ved til tider mere end læreren Læreren skal i samme klasse arbejde med forskellige projekter alt efter elevernes vinkel på problemet 3. Eksemplarisk princip Kompetencebaseret viden frem for vidensbaseret => forskellige læring for forskellige elever, da de har forskellige forudsætninger Fagets metoder eksemplificeres gennem projektarbejde FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 6
7 Problemorienteret i modsætning til fagcentrering Løsningen er ikke givet på forhånd, derfor ingen kogebogsopskrift Læring på et højt taksonomisk niveau Udgangspunkt: Virkeligt mudderet problem Elevfrustration Tanker/ den sorte gryde FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 7
8 Udfordringer En teknologilærer kan ikke dække alt kernestof i teknologi, derfor har skolerne en forpligtigelse til at understøtte samarbejde teknologilærerne imellem. Hvordan flyttes eleven fra frustration til læring? Skolerne bør arbejde med udvikling af vejledningsroller så nye lærere ikke står på bag bund. FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 8
9 Deltagerstyret grupper Motivation den helt store fordel ved PBL, idet eleverne selv vælger problemet, de vil arbejde med. Det kan blive meget udfordrende for underviserene, særligt hvis underviserne ikke har godt samarbejde med andre teknologilærere. Endelig kan man spørge, hvor meget man egentlig kan lære i en gruppe? får eleverne delt eller fordelt arbejdet. FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 9
10 Individuel læring: Kolbs læringscirkel Organisatorisk læring: fra Dixon, 1994 Forholdet mellem individuel og organisatorisk læring Vidensdeling internt i gruppen Fremskaffelse og spredning af viden Handling (fælles) Konkrete erfaringer Eksperimentering Refleksion Individ Begrebliggørelse Kollektive fortolkning Organisation Integration (fælles forståelse) Aktiviteter der fremmer definition fælles forståelse af begreber i gruppen November 2014 Fagdidaktisk kursus i teknologi, Trine Pipi Kræmer 10 Kilde: Kolmos og Holgaard, 2007
11 Vidensdeling eksempler Research fasen: Alle gruppemedlemmer skal fremlægge et mindmap over de problemer og løsninger, de har fundet i forhold til de emner de har søgt på i gruppen. Skrivefasen På baggrund af pointer lavet ud fra de læste tekster lavet af de individuelle gruppemedlemmer laves en fælles disposition til et afsnit Revision af tekst Gruppemedlemmer interviewer forfattere om det der er skrevet, hvorefter en anden skriver det om. Påstand: Eleverne har fokus på produkt og rapport det er os lærere der skal sætte læring i fokus herunder vidensdeling FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 11
12 Begrebsforståelse Begrebskort ordgenkendelseskort tegnet i fællesskab i grupperne Arbejde med begrebsdefinition af begreber i vejledningen Tegne modeller og figurer i grupperne FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 12
13 Det eksemplariske princip Ud fra det enkelte projekt drages den lære, der kan overføres direkte eller indirekte til det næste projekt. Hvordan undersøges en målgruppe? Det har dels den konkrete valgte metode i dette projekt, men indeholder også generel vifte af metoder man kan vælge indenfor. Det sidste skal læreren i situation præsentere eleverne for, således at de næste gang vælger ud fra viften af metoder og ikke bare gør, det de gjorde sidst. Hvordan kan man samtidig sikre at alle læreplanens mål nås og kernestoffet dækkes? FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 13
14 John Cowen s triple-loop: en anden model for projektarbejde Donald Schön begreber Refleksion for-action Refleksion in-action Refleksion on-action før Under Efter Eksemplariske læring november 2014 fagdidaktisk kursus, Trine Pipi Kræmer Side 14
15 Eksempler på eksemplarisk princip Klassediskussion om konkurrenceevne 1. Gruppediskussioner: Hvordan kan Danmark sikre en god konkurrenceevne, når vores lønniveau er så højt? Hvordan kan vi udnytte det høje uddannelsesniveau i Danmark til en konkurrence fordel? Hvordan kan vi udnytte det at vi ikke har mange primære ressourcer til en konkurrencemæssig fordel? 2. Efterfølgende klassediskussion FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 15
16 Eksempler på efterloop aktiviteter Metoden beskrives på baggrund af elevernes oplevers i rapporten inklusiv fordele og ulemper. På baggrund af elevernes projekter diskuteres forskellige temaer for at højne eleverne forståelse af et begreb. Fx Hvilke virksomhed har målgruppen alle? Hvorfor arbejde med en målgruppe, når der alligevel er folk uden for din målgruppe der køber dit produkt? Hvilken betydning har målgruppen for et produkt? Hvordan ses det i jeres produkt? Kunne have grebet de an på en anden måde? Osv. Formålet er at belyse det, der bringes videre til det næste projekt og ikke at vurdere rapporterne summativt. FIB teknologi, PBL, Trine Pipi Kræmer Side 16
Præsentation. Markante forandringer
Præsentation Markante forandringer Deltagere HH1C 100 % omlagt skriftlighed Et længere skoleår HH2C 100 % omlagt skriftlighed i 3 fag HH3V 50 % omlagt skriftlighed i 2 fag Forandringsteori Udfordringer/problemer:
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den
Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Go On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Sorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
KORT INTRODUKTION TIL DESIGN TO IMPROVE LIFE-KOMPASSET
KORT INTRODUKTION TIL DESIGN TO IMPROVE LIFE-KOMPASSET DESIGN TO IMPROVE LIFE KOMPASSET DESIGN TO IMPROVE LIFE-KOMPASSETS NIVEAUER BRUGERE OG MÅLGRUPPER DE FIRE FASER FORBERED / FORSTÅ / FORMGIV / FÆRDIGGØR
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?
Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Folkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden
Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre
PBL PROBLEMBASERET LÆRING
PBL PROBLEMBASERET LÆRING AALBORG UNIVERSITETS UDDANNELSER ER KENDETEGNET VED PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE, SOM TAGER UDGANGSPUNKT I ET SÆT PRINCIPPER FOR UDDANNELSE, DER UDGØR AALBORGMODELLEN FOR PROBLEMBASERET
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Variabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
TRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser Indledende bemærkninger Forbehold Formål med oplæg Generelle indtryk Hvad siger andre data? Teoretisk begrundelse for fokuspunkter Fokuspunkter
Målstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Sommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Når katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Raketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted
Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted Mål for dagen: Målene for i dag er, at du: Får konkrete ideer til, hvordan du kan planlægge, udføre og evaluere et differentieret
Et program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Lærervejledning til SøgSmart
Lærervejledning til SøgSmart Kære lærer Du sidder med lærervejledningen til SøgSmart, et digitalt, interaktivt informations søgningsværktøj. Ved at bruge SøgSmart får eleverne styrket deres kompetencer
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014 Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Vejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
FEEDFORWARD FEEDBACK
FEEDFORWARD FEEDBACK Metoden bruges til at give en målrettet og konstruktiv feedback. Jeg har gode erfaringer med at bruge metoden i mindre grupper. Metoden sikrer den konstruktive vinkel i debatten, og
Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Præsentationsteknik med gennemslagskraft
Præsentationsteknik med gennemslagskraft Kom igennem med dit budskab Hvad enten du sælger, fremlægger ideer, beskriver visioner, præsenterer projekter eller noget helt femte, har du brug for modtagernes
Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Procesmodeller til inspiration
Procesmodeller til inspiration Som nævnt på side 168 i bogen findes der i organisationsteorien en række brugbare modeller, som man kan lade sig inspirere af, når man ønsker at skabe en ny fremtid i organisationen,
GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
