Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Transkript

1 Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders læringsforløb med fokus på innovation, kreativitet og æstetisk læring målrettet lærerstuderende på anden årgang. Ideen var et tværfagligt læringsforløb mellem linjefaget dansk og faget almen didaktik, hvor lærerstuderende skulle eksperimentere med forskellige metoder til at udvikle innovativ og kreativ litteraturundervisning i henhold til folkeskolens undervisning. Læringsteoretisk skulle indgangsvinklen have været en pragmatisk tilgang, hvor de studerende i henhold til temaet kreativ litteraturundervisning skulle arbejde idéskabende og hypotesedannende i forhold til virkelige problemer med henblik på at skabe nye undervisningsmetoder. Rent logistisk var denne plan dog ikke realisérbar, fordi alle studerende som noget nyt er i praktik samtidigt. Normalt plejer studerende på anden årgang at være i praktik efter jul, men nu ligger deres praktik i perioden fra uge 43-48, hvilket var i den periode, hvor jeg havde planlagt at mit praksisforløb skulle ligge. Efter flere drøftelser med min mentor på læreruddannelsen havde jeg derfor to muligheder. Enten kunne vi flytte forløbet til januar, hvilket ville være svært i forhold til min projektskrivning og eksamen, eller vi kunne finde en rolle, hvor jeg var med i de studerendes praktikforløb og skulle designe et læringsforløb til denne periode. Efter grundige overvejelser så jeg muligheder i en rolle som praktikvejleder i forhold til min egen faglige kandidatprofil, hvor udvikling af vejledningskompetencer har været et af mine formål med denne uddannelse fra starten. Jeg begyndte derfor at læse faglitteratur, der handler om praktikvejlederollen i læreruddannelsen, og stødte her hurtigt på teori-praksis udfordringen, der kort sagt handler om det vanskelige i at få teoretisk viden og praktiske handlinger til at interagere i et læringsmæssigt samspil. I forhold til det oprindelige læringsforløb med kreativitet og innovation havde jeg som forberedelse studeret John Deweys filosofi, og vidste derfra, at refleksion som begreb indgår som læringsvilkår i hans erfaringsbaserede læringsteori. Derfor opstod ideen om at skabe et pragmatisk læringsforløb, hvor udgangspunktet i læringen skulle være de studerendes oplevelser og erfaringer fra praktikken, og refleksion således skulle være bindeled mellem teori og praksis. De følgende afsnit skal herefter i denne dokumentationsdel belyse, hvilke didaktiske udfordringer og refleksioner jeg gjorde undervejs, da jeg planlagde mit praksisforløb.

2 1.2 Personlige mål for forløbet: - At udfordre og støtte lærerstuderende i deres erkendelsesprocesser med at udvikle professionsviden. - At få viden om voksenundervisning, og hvilke pædagogiske og læringsteoretiske faktorer, der spiller ind på voksnes motivation og videnstilegnelse. - At udvikler forståelse for, hvad det vil sige at undervise/vejlede professionsstuderende. - At lave et resume og nedskrive refleksioner efter hver undervisningsgang og praktikvejledning. - At få kendskab til samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen. - At indgå i faglige dialoger med lærerstuderende. - Får viden om, hvad der kendetegner refleksiv læring, og hvordan der i praksis ses tegn på refleksion. 1.3 Dokumentation af planlægningen af refleksionsdidaktikken Til at planlægge min refleksionsdidaktik har jeg støttet mig til Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Denne didaktiske model har jeg tidligere brugt til at lave læreplaner blandt andet i mit arbejde som folkeskolelærer, og det er min erfaring, at modellen giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem undervisningens forskellige didaktiske elementer, så der herud fra kan skabes en helhedsorienteret didaktik. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel har ikke været anvendt som en tjekliste i planlægningen, men mere som en refleksionsmodel for at blive bevidst om, hvilke didaktiske og læringsteoretiske perspektiver, jeg har lagt til grund for min planlægning. Figur 1 Hiim og Hippes Didaktiske relationsmodel Målgruppe for forløbet: Lærerstuderende på 3. semester Læringsmål: Hvad skal de studerende lære i løbet af min refleksionsdidaktik? Det overordnede mål med forløbet: - At lærerstuderende i forbindelse med deres praktikforløb på 3. semester igennem arbejdet med forskellige refleksionsmetoder tilegner sig relevant professionsviden, der er udviklet i et samspil mellem teori og praksis. Delmål (Disse mål skal lede frem til det overordnede mål) = professionsviden - At lærerstuderende igennem arbejdet med forskellige refleksionsopgaver skaber samspil mellem teori og praksis, og får viden om, hvad teoriens rolle og fordele er i forhold til undervisningens praksis.

3 - At kunne begrunde og argumentere for valg og handlinger i forhold til praktikundervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering med inddragelse af pædagogisk og didaktisk teori. - At kunne analysere egen undervisning og lærerolle ud fra faglige begreber, og eventuelt komme med begrundende forslag til en ændret og forbedret undervisningspraksis. - At kunne se nuanceret og eventuelt skifte perspektiv i synet på egen undervisning og lærerolle. Rammefaktorer Min refleksionsdidaktik er planlagt med udgangspunkt i dokumentet Praktiknøgle 2008/ og 2.årgang, heri er de generelle målbestemmelser, centrale færdigheds- og kundskabsområder, retningslinier og fremgangsmåder for praktikforløbet beskrevet, altså rammefaktorerne. Mine studerende er primært i praktik i linjefaget dansk, og underviser i dette i praksis. Herudover indgår det obligatoriske fag almen didaktik ligeledes i praktikforløbet, hvorved der er en intention om at binde den faglige undervisning sammen med didaktikken. De overordnede mål for 2. årgangspraktikperioden lyder som følger: Med udgangspunkt i det obligatoriske linjefag kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i pågældende fag Viser kendskab til og kan anvende forskellige evalueringsformer Demonstrerer færdigheder i at lede en elevgruppe/skoleklasse På grundlag af portfolioarbejdet under praktikforløbet kan reflektere over egen lærerfaglige udvikling. (Praktiknøgle 2008/ og 2.årgang s.10) De studerende skal i forhold til disse mål evalueres på. Kontakten til eleverne Planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Formidlingsevnen Evnen til at begrunde sine valg Samarbejdsevnen Evne til at modtage kritik. (Praktiknøgle 2008/ og 2.årgang s. 11) 1.4 Indledende tanker over indholdet i refleksionsdidaktikken Inden jeg tog i praktik ved Læreruddannelsen Aalborg var det med en viden om, at mange lærerstuderende har svært ved at se relevansen af det arbejde de udfører på læreruddannelsen som værdifuldt, når de står ude i folkeskolens praksis. Denne antagelse konstateres i Evalueringsinstituttets rapport om læreruddannelsen fra (EVA 2003 s. 69) Lærerstuderende oplever således at teorierne er for abstrakte, og efterspørger derfor konkrete metoder til at agere med i praksis. Endnu en problemstilling som jeg var bevidst om inden jeg planlagde mit praktikforløb var, at mange nyuddannede folkeskolelærere oplever et uoverskueligt praksischok i

4 deres møde med folkeskolen. I overgangen mellem uddannelse og arbejdsliv vil der for mange mennesker forekomme et naturligt praksischok. Det problematiske indenfor folkeskolelærerprofessionen er, at flere nyudannede efter de første år har oplevet for mange pædagogiske og sociale situationer som de ikke har kunnet magte eller overskue løsningerne af og derfor søger væk fra folkeskolen. (Laursen 2006 s.11) En del af forklaringen på disse problemstillinger kan måske findes i den akademisering, læreruddannelsen har været igennem med øget teoretisk præget indhold, mindre omfang af praktik og mere selvstændige arbejdsformer. Den didaktik jeg vil designe skal tage hensyn til disse problemstillinger, og min hensigt er derfor at planlægge et læringsforløb, hvor praktikforløbet og undervisningen ved læreruddannelsen i højere grad sammenstilles både før, under og efter praktikken. En udfordring i planlægningen af didaktikken var selve hvordan spørgsmålet, for hvordan får man i et konkret undervisningsindhold teori og praksis til at indgå i et integrerende samspil? I praktiknøglen lægges der op til at studerende sideløbende med deres praktikundervisning skal arbejde refleksivt med deres erfaringer i form af en praktikdagbog, en praktikportfolio og igennem udarbejdelsen af et professionsprojekt. I min rolle som ekstern underviser og vejleder ønskede jeg selv at implementere en specifik refleksionsdidaktik med nogle konkrete refleksionsmetoder, som kunne afprøves i praksis. Først og fremmest var min intention at designe nogle refleksionsopgaver, der kunne forbinde mundtlig og skriftlig kommunikation. Refleksionen ville på denne måde kunne foregå i et samspil mellem en indre skriftlig dialog og en ydre mundtlig dialog i vejledningen. Ud fra Vygotsky er sprog og tanke sammenhængende og centrale størrelser i læreprocesser. Aktiv brug af sprog stimulerer således læring gennem tankevirksomhed og refleksion. At studerende via sprogliggørelse af deres tanker skulle reflektere over egen praksis blev således et centralt udgangspunkt for, hvordan de studerende skulle lære. En anden udfordring i forlængelse heraf var at skabe en refleksionsopgave, hvori de studerende skulle få teori og praksis til at spille sammen. Jeg begyndte derfor at undersøge forskellige læringsog refleksionsmodeller og fandt her inspiration i David Kolbs erfaringsbaserede læringsmodel, hvor læring foregår i en vekselvirkning mellem konkret oplevelse, refleksion og abstrakt begrebsliggørelse (teori). Min bevæggrund for at anvende Kolb skyldes, at han tænker læring som en proces, hvor refleksion over en oplevelse indgår som et integreret læringsvilkår. Kolb er endvidere en af de få læringsteoretikere, der opererer med både begrebet konkret oplevelse og abstrakt begrebsliggørelse. Med udgangspunkt i Kolbs læringsmodel designede jeg herefter en

5 refleksiv læreproces, der bygger på en række spørgsmål til praksis, som de studerende skulle reflektere over inden praktikvejledningen. Behandlingen af Kolb og vurderingen af denne refleksionsmetode foregår i artiklen som findes i fjerde del. Her findes desuden en illustration over de konkrete spørgsmål til refleksionsmetoden. I forhold til den omtalte sprogliggørelse er fortællinger skabt af sprog, som jo er enkelte ord, der sættes sammen til helheder og giver mening. Når lærerstuderende er i praktik fortæller de oftest helt naturligt og som en del af en uformel læring deres oplevelser og erfaringer til medstuderende, venner og kollegaer. Ideen med at lave en refleksionsopgave bygget op omkring udarbejdelsen af en praksisfortælling opstod under læsningen af Olga Dysthes bog Skrive for at lære, hvor der undervejs eksemplificeres med forskellige praksisfortællinger. På forhånd havde jeg kendskab til begrebet praksisfortællinger fra livshistorieforskeren Marianne Horsdal, men havde aldrig anvendt metoden i praksis. I bogen Pædagogiske praksisfortællinger redigeret af Susanne Idun Mørch fandt jeg inspiration til at kunne designe en konkret refleksionsopgave og fik viden om, hvilket læringspotentiale der ligger i praksisfortællinger. I det følgende er vedlagt formuleringen af den refleksionsopgave, som blev sendt til de studerendes mailadresser.