Projektarbejde med børn i daginstitutionen
|
|
|
- Christine Margrethe Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær
2 Indhold Forord Indledning Projektarbejde og læringssyn Fordybelse Fokus på kropslighed og anerkendelse Projektmetoden giver arbejdsglæde og faglig tilfredsstillelse Projektarbejdet kan dokumenteres og evalueres Kapitel 1 Valg af tema Hvad er et tema? Hvordan finder man et tema? Stil skarpt på et tema Kapitel 2 Før man starter et projekt Hvordan skabes en struktur i hverdagen, så projektarbejdet bliver muligt? Hvilke børn og voksne skal deltage og hvor mange? Hvordan afsættes tid til forberedelse, dokumentation og refleksion? Hvor skal dokumentationen placeres? Kapitel 3 Projektets praktiske forberedelse Forberedelse fra gang til gang De fysiske rammer Introduktion til temaet Kapitel 4 Så går vi i gang! Udfordringer vejen til fordybelse Projekt ænder Projekt hjerter Projekt klodser Børn og voksnes læring
3 Kapitel 5 Pædagogens rolle Pædagogen som deltagende, distancerende, forstående og rammesættende Forskellige roller Spørgsmålstyper Dokumentation Kapitel 6 Projektfrustration årsager og handlemuligheder Når et tema skal findes Når der mangler udfordringer Strukturering af en projekttime Afslutning Appendiks Litteratur Om forfatteren
4 Forord Med denne bog ønsker jeg at videregive nogle af de erfaringer, jeg har haft med at arbejde projektorienteret med børn i børnehuset Tiziana i Aalborg. Det er en institution, som pædagogisk og arkitektonisk er inspireret af institutionerne i Reggio Emilia i Norditalien. Her anvendes projektarbejdsformen som en metode til, at børn kan fordybe sig i noget, der optager dem. I bogen beskrives forskellige projekter dels gennem fotos, tegninger og udsagn af og med børn, dels gennem egne overvejelser over forløbene. I Reggio Emilia i Norditalien er projektarbejde i daginstitutioner meget udbredt. Her har man gennem mange år fordybet sig i temaer sammen med børn, netop fordi det her anses som den metode, der nærer børns læring og udvikling bedst. Projektarbejdsformen har herhjemme i de seneste 20 år fået stor udbredelse overalt i samfundet. På universiteter, gymnasier og folkeskoler benytter man projektarbejdet som en del af undervisningen. Men projektformen kan også med stor fordel anvendes i det pædagogiske arbejde med mindre børns udviklings- og lære processer. Der er skrevet meget lidt om, hvordan man konkret kan arbejde projektorienteret med mindre børn. En af grundene hertil kan være en bekymring for, at projekter blot kopieres fra én børnegruppe til en anden. Bag projektformen ligger imidlertid en metode, som bygger på et bestemt menneske- og læringssyn. Andres arbejde med et tema kan ifølge dette læringssyn ikke kopieres kun inspirere netop fordi ethvert projekt er båret af den specifikke børnegruppes fascinationer, spørgsmål og interesse i temaet. To forskellige børnegrupper, der arbejder med det samme tema, har som oftest vidt forskellige vinkler på dette tema. Eksempelvis har jeg gennem årene arbejdet med temaet ænder flere gange. Hver gang har der været fokus på noget forskelligt, fordi det, børnene var interesseret i og spurgte om, var forskelligt. Derfor måtte de også udfordres forskelligt, og hver gang blev projektet helt unikt. 5
5 Bogen handler om de muligheder, som projektarbejdet kan tilføre det pædagogiske arbejde. I bogen beskrives konkrete eksempler på, hvordan mindre børn gennem undersøgelser, skabende arbejde, dialoger og eksperimenter kan gå på opdagelsesrejse i et tema. Målet er, at børnene gennem fordybelse får en dybere viden og indsigt i noget, der optager dem. Der er i dag skærpet fokus på at sætte ord og begreber på det pædagogiske arbejde med børn. Specifikt i dagtilbud kræves, at man via læreplaner synliggør, hvordan man tilrettelægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer arbejdet med børns kompetencer og læreprocesser. Her repræsenterer projektarbejdet en mulighed for, at man rent praktisk i de konkrete handlinger kan fordybe sig i et tema ud fra det kompetente barn. Idéen til bogen udspringer dels af, at jeg selv manglede en inspirationsbog, da jeg startede mine første projekter, dels af de mange spørgsmål, jeg ofte er blevet stillet, når jeg har givet oplæg om projekter. Det har været spørgsmål som: Hvordan kommer man i gang med et projekt? Hvilke børn deltager? Hvor ofte foregår projektarbejdet? Hvordan finder I et tema? Hvordan kan børnene bevare interessen for et tema så længe? Og: Hvor finder I tiden til det? I bogen vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål. Hovedelementet i et projekt er det tema, der arbejdes med. I kapitel 1 introducerer jeg, hvad et tema kan være. I kapitel 2 beskrives de forberedelser og den praktiske planlægning, der er nødvendig, før man går i gang med et projekt. Der kan ikke gives en eksakt opskrift på, hvordan man skal gribe projektarbejdet an. Men der er nogle pædagogiske overvejelser, beslutninger og refleksioner, der er vigtige at gøre, inden man går i gang. For at kunne bevare interessen for et tema, er det nødvendigt at forberede sig fra gang til gang. Kapitel 3 handler om de forberedelser, der er vigtige at foretage under et projektforløb. Det kan være indretning af de fysiske rammer, at skabe stemninger, samt hvordan børnene introduceres til projektet fra gang til gang. I kapitel 4 beskrives tre længerevarende projekter med fire- til seksårige børn. Med udgangspunkt i temaerne ænder, hjerter og klodser gives der eksempler på, hvordan børnene har arbejdet med temaerne og udtrykt sig på mange forskellige måder og gennem mange forskellige 6
6 materialer. Som en opsamling på dette kapitel er der lavet en liste over idéer, der kan virke som inspiration i projekter med andre temaer. I kapitel 5 forsøger jeg at svare på, hvad der kræves af den voksne for at udfylde den rolle, som projektmetoden lægger op til. Pædagogen må først og fremmest søge at forstå, hvad børn forstår og tænker om et tema. For at finde frem til dette, må den voksne indtage forskellige roller. Hun må lytte, iagttage og dokumentere, hvad børnene gør og siger. I kapitlet beskrives pædagogens roller med begreberne: at være foran, ved siden af og bagved børnene. Den energi og gnist, man går ind i et projekt med, kan indimellem forsvinde, og man kan opleve perioder af frustration undervejs. I kapitel 6 giver jeg derfor eksempler på årsager til frustration, og hvordan man kan handle for at få energien tilbage og lyst til at fortsætte. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, studerende og andre, som ønsker at arbejde med projektmetoden. Men den kan også bruges i arbejdet med børn inden for specialområdet. Alice Kjær Aalborg, februar 2010 En stor tak vil jeg rette til Kirsten Fristrup som har inspireret med samtaler og hjulpet med layout af bogen. Også tak til mine kollegaer Lone Andersen og Maria Søgaard Nielsen som beredvilligt har kommenteret i starten af skriveprocessen. Men først og fremmest tak til de børn der indgår i bogen med tegninger, fotos og udsagn. De er med til at gøre bogens indhold levende. Også takt til deres forældre for opbakning og tilladelse til brug af fotos og tegninger. Endelig tak til min familie, specielt min mand, Finn, for støtte og tålmodighed. 7
7 Fra fascination til fordybelse 8
FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Pædagogisk kontinuitet
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering
Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse [email protected] [email protected] mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
Fælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Systematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Kopi- og arbejdsmappe
sfo-pædagogik Kopi- og arbejdsmappe til SFO inspiration til det pædagogiske arbejde Malene Erkmann Susanne Malmborg Harder Kamilla Frimodt Madsen Mai-Britt Herløv Petersen 1 Hvad siger loven om SFO? 1
Fælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Artiklen er udgivet i tidsskriftet VERA nr. 55, juni TIDSSKRIFT FOR PÆDAGOGER
Artiklen er udgivet i tidsskriftet VERA nr. 55, juni 2011. TIDSSKRIFT FOR PÆDAGOGER www.vera.dk RESUME Ved at bruge projektmetoden i daginstitutionen er det muligt at give plads til nærvær og fordybelse
Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold
Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Skab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i
Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013
Gemsevejens Børnehus Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder
DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
Vælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Anmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Didaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde har Børneområdet i Rudersdal kommune besluttet at anvende dialogværktøjet
Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Evaluering af Medieleg i dagtilbud
Januar 2017 Evaluering af Medieleg i dagtilbud sag.nr. 13/30037 lfb Projektet Medieleg startede i efteråret 2013, og evalueres afsluttende december 2016. Der er til projektet brugt 550,000 kr., primært
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Maj 2019
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Maj 2019 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Spørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Dagplejens Lære- og udviklingsplan
Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt
I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
Læreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Lære kroppens navne at kende
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Fri for Mobberi Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Stjernehulen 6 mdr. 3 år Jannie, Marlene, Mette og Lykke Marts
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Konkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave
Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave! at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Pædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 4 3.1 Holstebro kommunes børne-
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
